Genrer, grammatik og fælles mål (og eventyr…) Genreteori III

program Opsamling fra sidst – formålet med dagens arbejde Gennemgang af dagens tekster – inkl. teamøvelse (start senest 17.00) Gruppearbejde omkring ”Hyrdinden og skorstensfejeren” (18.30) gruppearbejdet fremlægges af én gruppe De andre supplerer Rabo supplerer med tema Fagdidaktiske overvejelser

Kap. 2 i ”bevidste sproglige erfaringer” Repeterer og tydeliggør det funktionelle syn på sproget Herunder teorien om SFL Kontekstens betydning Kæder funktionelt sprogsyn sammen med fælles mål for dansk i skolen Kæder grammatikundervisningens didaktik sammen med det funktionelle syn på sproget Repeterer pointen om, at grammatik og undervisning i grammatik ikke bør adskilles fra tekstarbejdet i dansk i øvrigt Her laves en yderligere sløjfe omkring fælles mål (jf. modellen på s.36) Repeterer sammenhængen mellem SFL og den australske genrepædagogik

Model (jf. s.36 i BSE) Arbejde i 4-mand-teams Først parvist: (15 minutter) Hvordan definerer I hhv. kundskaber, færdigheder og egentlige kompetencer? Diskutér begreberne Se på trinmålene efter 6.klasse Er det kundskaberne, færdighederne eller kompetencerne, der er i fokus? Begrund Generelt: Er der noget I undrer jer over? Par 1 fremlægger spg. 1 og par 2 spg. 2 (2 x 3 minutter)

Teksters metafunktion Uddybende og (slightly different) forklaring af SFL Tekster har metafunktioner, der varierer afhængig af, hvilken slags tekst, der er tale om. Et blik på tekstens metafunktion kan bidrage til en genreinddeling (jf. kap. 2 i ”bevidste sproglige erfaringer…”): En pædagogisk konsekvens heraf er, at genrer og tekster ikke per automatik må puttes ind i en kasse, men må undersøges ud fra de indholdsmæssige, interpersonelle og tekstuelle metafunktioner, den enkelte tekst er kendetegnet ved

Den kulturelle kontekst Tekstens metafunktioner – ideationelle, interpersonelle og tekstuelle Den situative kontekst – field, tenor og mode

Tekstens metafunktioner (jf. BSE,kap.2) Kontekstvariabel Fokus på: Kommer til udtryk igennem: Field Obs. Sammenlignelig med Kirk Mailands ”emne og formål” i situationskontekst Den ideationelle metafunktion Sproget som middel til at videregive informationer og erfaringer om verden – tekstens Hvad? Objekter, subjekter, processer og relationer Tenor den interpersonelle relation hos Kirk Mailand Den interpersonelle metafunktion Sproget som middel til at skabe relationer mellem mennesker - tekstens Hvem? Omtaleformer og beskrivelser af de kommunikerende: Modalitetsmarkører af standpunkter, løfter, garantier, værdier, sikkerhed, usikkerhed m.fl. Mode Måde og ikke verbale faktorer hos Kirk Mailand Den tekstuelle metafunktion Sproget som middel til at strukturere og organisere ytringer – tekstens Hvordan? Sproglige strukturer vedr. syntaks, forløb, konjunktioner m.fl. Tekstens metafunktioner (jf. BSE,kap.2)

Eksempel fra sidst DF - tørklæder.notebook Hvilken kulturelle kontekst indgår teksten I? Hvad gør sig gældende i forhold til tekstens situative kontekst: Med henblik på field (tekstens hvad)? Med henblik på tenor (tekstens hvem)? Med henblik på mode (tekstens hvordan)?

Didaktisk model for skriveundervisningen Skriveopgavens funktion - hvorfor teksten? Den ideationelle funktion – Hvad? Den interpersonelle funktion - Hvem? Den tekstuelle funktion – hvordan?

Lis Holm - Sprogforståelser Sproget som et system af regler for anvendelsen af sproget – grammatik og syntaks Sproget som et sæt af symboler med formålet om at studere ordenes betydninger – semantik Sproget som kommunikationsmiddel i særlige situationer, med særlige deltagere, der har særlige forudsætninger - kontekst

Eksempel Semantik: ”Imamerne besluttede straks at melde Dansk Folkeparti til politiet”. Grammatikken: ”Imamerne besluttede straks at melde Dansk Folkeparti til politiet.” Syntaks: ”Besluttede imamerne straks at melde Dansk Folkeparti til politiet?” Kontekst: DF´s kampagne, intertekstuelle forhold som andre tekster med de samme aktører, samfundsdiskursen

Tekstlingvistikkens felt (Lis Holm) Pointerer grammatikkens rolle i forhold til at ”give ordene og teksterne liv” Sproget ses som en ressource, ”som vi sprogbrugere vælger elementer fra, når vi skaber tekst.” Ressource = ordforråd og reglerne for sprogbrug Valgmulighederne er mangfoldige, og det er ud fra de regler om sprogbrugen (grammatikken) at vi vælger og dermed kan variere vores sprog uendeligt – altså: Hurra for grammatikken!

Tekstlingvistikkens felt (Lis Holm) Repeterer kontekstens betydning (i et andet opkog) Tekster har formål Tekster er handlinger Kontekster er både synlige og usynlige: Læseren aktiverer kontekster i forsøget på at forstå teksten – mulighed for kommunikationssammenbrud Scenario og skema Har SFL som den teori, der ligger til grund for hele bogen

Martins Jørgensens omvendte pyramide Genre Komposition Fortælleteknik Syntaks Ord

Tekst i kontekst (Lis Holm) Forskellige genrer trækker på /benytter sig af forskellige registre Register betegner den sprogbrug vi anvender i en tekst i en bestemt situation Genrer er traditionelle måder at formulere sig på omkring noget i en særlig kulturel samfund (eks. den danske) Register kan evt. sammenlignes med det sproglige lag (mikro-niveauet) i teksterne, der er med til at understrege en særlig fremstillingsform og frembringer en særlig genre

Gruppearbejde – hyrdinden og skorstensfejeren Analysér eventyret i gruppen. Jeres analyse skal tage udgangspunkt i det sproglige: Brug Jesper Tvedens metode, hvor i undersøger teksten på ordstof, mundtlighed, metaforer og fortælleforhold Skitsér en mere udtømmende analyse af teksten, hvor I forsøger at koble formen (sproget, kompositionen og fortælleren) til indholdet (tekstens genre og tema(er))

Hyrdinden og skorstensfejeren Kunsteventyr (tingseventyr) af H.C Andersen Poetisk realisme? Romantisme? Hvordan skal eventyret læses? Fortæller Forløb Personer Temaer

Hyrdinden og skorstensfejeren Den eksplicitte fortæller er alvidende med indre syn hos skiftevis hyrdinden og skorstensfejeren – den alvidende fortæller kommer med vurderende fortællerkommentarer undervejs som eksempelvis, hvor skorstensfejeren beskrives: ”… det var jo bare noget han forestillede, porcelænsmageren kunne lige så godt have lavet en prins af ham, for det var ét!”

Hyrdinden og skorstensfejeren Et par strukturalistiske modeller: Forløbet i fortællingen er bygget op omkring en kosmos – kaos – ny kosmos model (kontraktmodellen) Den nye orden efter de to kærestefolks rejse op igennem skorstenen er muliggjort ved hjælp af bedstefaderens styrt, men implicit også igennem de tos rejse og den mod, der står i forbindelse med flugten

Hyrdinden og skorstensfejeren

Hyrdinden og skorstensfejeren Aktantmodellen: (projektaksen) Subjektet (skorstensfejeren og hyrdinden) går efter objektet (den selvvalgte kærlighed), der på et andet abstraktionsniveau symboliserer et brud med de gængse normer og regler i stuen (samfundet), hvor individets frihed og selvstændighed sejrer over det skæbnebestemte liv

Hyrdinden og skorstensfejeren Aktantmodellen: (Konfliktaksen) Gedebukkebens… er modstanderen i fortællingen – han står for det traditionelle, undertrykkende og ufølsomme Kineseren er modstander i fortællingens første del, hvor han repræsenterer det samme som sergeanten – bliver til hjælper i anden del, hvor han mister evnen til at nikke

Hyrdinden og skorstensfejeren Aktantmodellen: (kommunikationsaksen) Giverens plads indtager den mere abstrakte flugt eller parrets aktive indsats for at nå målet – de overlader ikke bare deres skæbne til de højere magter, men tager dem i egne hænder og handler. Modtageren er parret, der opnår, det de ville (at få hinanden)

Hyrdinden og skorstensfejeren

Hyrdinden og skorstensfejeren Modsætninger i teksten: Ude versus hjemme Porcelæn versus mahogni Følelser versus fornuft Kærlighed versus tradition Følsomhed versus kulde/ kynisme Tryghed versus frihed

Hyrdinden og skorstensfejeren Den af teksten idealiserede tilstand er den frie, romantiske kærlighed og dens modsætning i teksten er den institutionaliserede kærlighed eller det arrangerede ægteskab Eventyret starter i den favoriserede tilstand (S1). Hvor de to porcelænsfigurer beslutter sig for at blive forlovet. Det, der muliggør det uønskede (-S1), uægte ægteskab er kineserens selvudnævnelse til at kunne bestemme over deres skæbne og give hyrdinden væk til sergeanten i stedet. S2 synes at vinde over S1, indtil hyrdinden beslutter sig for at ville flygte sammen med sin elskede. Flugten, mødet med den store vide verden og hjemkomsten muliggør (-S2) en reetablering af den favoriserede tilstand (S1) – og denne gang for altid.

Hyrdinden og skorstensfejeren Den tilværelsestolkning, der ligger i eventyret er i høj grad moderne, da individet selv må finde og definere det gode liv for sig selv (eksistentiel og ikke essentiel). Individualismen som grundvilkår. Eventyret handler om det vilkår, at det at blive voksen indebærer, at man finder sin identitet, sin rette hylde her i livet.

Hyrdinden og skorstensfejeren Mange muligheder for tematiske og kontrastive læsninger: Eks. brorsons ”op al den ting…” eller Blichers ”Hosekræmmeren” og ”moderne tekster som ”Fucking Åmål” Læserens ”jeg” i forhold til Hyrdinden og… - hvad er kærligheden? Hvordan finder man den? Hvilke normer og regler er der i vores samfund for hvem man finder sammen med? Rejsen/ dannelsesrejsen, der i miniformat ligger i parrets rejse ud i den vide verden er også et genkendeligt tema for de unge i dag. Eksistentielt grundvilkår; splittelse mellem behov for frihed og tryghed. Tvangsægteskaber osv.

Hyrdinden og skorstensfejeren Hvad så med periodiseringen? Den poetiske realisme Biedermeier Individualismen ( mest relevant)