Preben Ulrich Pedersen, lektor phd Afdeling for Sygeplejevidenskab

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Implementering af ernæringspolitikken ved en klinisk sengeafdeling
Advertisements

Journalaudit - en metode til kvalitetsudvikling i almen praksis
Finsenscentret den 25. marts 2014
Sprogvurdering & Sprogindsatser
Resultater og opfølgningsmuligheder for LUP 2009 – kommunikation og patientinddragelse Specialkonsulent Trine Østerbye Web- og kommunikationsmedarbejder.
Elevtilfredshedsundersøgelsen 2006 ESB-netværket Efteråret 2006.
Palliativ indsats til KOL-patienter
Dialysebehandling er, uanset dialysemetode, en belastning og betyder store ændringer i det daglige liv for den hvis liv afhænger af dialyse og for de nære.
Hvad er LP- modellen? En model til pædagogisk analyse og tiltagsudvikling udviklet ud fra forskningsbaseret viden. Lærerne tager udgangspunkt i udfordringer.
Pia Koustrup, adjunkt. Sygeplejerskeuddannelsen i Århus
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Souschef Jytte Husted Hospice Søholm
Psykoedukation til unge i OPUS
Faldforebyggelsesprojekt
Hvorfor et Nøglehul på spisesteder?
Peter Ege Symposium Rigshospitalet 5. oktober 2011 Mads Uffe Pedersen professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Hvad kan den sociale misbrugsbehandling.
Introduktion til Sprogpakken
v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet
Food’n’Go Patient empowerment
Konference d november 2007 varme hænder og køligt overblik
Kommunal rehabilitering – hvordan lykkes vi med den
Samlet årsrapport for Sønderparken 2013 SIP-socialpsykiatri
Døende i plejebolig Den lindrende indsats Den 23. august 2010
de sundhedsøkonomiske perspektiver
1 Præanalytiske forhold — en værre suppedas? Præanalytiske forhold  DSKB (Forårs)møde  September 2006 ∙ Version 4.0 Overlæge, dr.med. Ulrik.
Medicinsk teknologi – muligheder, udfordringer, eksempler Jakob E. Bardram Lektor, forskningschef, ph.d. Centre for Pervasive Healthcare [
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Nov J.J. O-3 Kvalitet i sygeplejen i det accelererede forløb ved hofte- og knæalloplastik Trine Kruse Helle Bergstedt Marianne Lundegaard.
1 Vejlednings- opgaven Tirsdag aften v. Adjunkt Martin Finderup Andersen.
- Hvad kan I forvente som forældre?
Afdelingsleder Morten Freil
Kompetent til at støtte livet med kræft
Data fra 1. januar 2010 til 30. juni / 30.sept 2011
Pårørendeindsatser, hvorfor og hvordan?
1 Evaluering af faget grønlandsk I forhold til Forordningen nr. 8, 2002 Bygdeskoleledermøder Qaasuitsup Kommunia Ilulissat 2011 Institut for.
Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet Dokumentation og implementering – før, nu og i fremtiden Yrsa.
1 Vejlednings- opgaven v. projektleder Martin Finderup Andersen.
Kodeks for offentlig topledelse
Omsorgsetik i klinisk sygepleje - den gode, kloge og rigtige sygepleje
Videoanalyse efter VIKOM´s principper:
Region Midtjyllands tilbud 2013
Hvordan ser det ud i dag?.
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.
DEN DØENDE PATIENT Anna Weibull Praktiserende læge og
Ældre, IT og læring. Ældre tæmmer teknologien..
1 Marianne Tewes, Hjertecentret Implementering af en klinisk retningslinje – effekt af et uddannelses- & træningsforløb for erfarne sygeplejersker Dokumentationskonference.
▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.
TATIONpRÆSEN AARHUS UNIVERSITET Institut for Folkesundhedcand.cur. Afdeling for Sygeplejevidenskab MASTERUDDANNELSEN I KLINISK I SYGEPLEJE VELKOMST TIL.
Elementer i ”Forebyggelsespakken om Tobak”, der i særlig grad kan løfte kommunernes indsats Tobakstemagruppemøde i Sund By Netværket 17. juni 2013 Chefkonsulent.
Århus Universitetshospital Århus Sygehus Medicinsk Center Geriatrisk Afdeling G Hvordan sikres omsorgen i optimerede operationsforløb? Ældre patienter.
Patienters oplevelser på færøske sygehuse 2010 Spørgeskemaundersøgelse blandt 886 indlagte patienter Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af det færøske.
Klinisk diætist Jette Drost, Geriatrisk afdeling, Svendborg Sygehus
Ernæring – hvorfor og hvordan?
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
AG Christiansborg  Flere og flere lever i mange år med én eller flere kroniske sygdomme  Gå fra et system, indrettet til at behandle akutte.
Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer
Århus Kommune Magistratens 3. Afdeling Sundhedsaftaler Økonomi og Myndighed Sundhedsaftaler mellem Århus Amt og Århus Kommune – inspiration til de fremtidige.
Kliniske retningslinjer, patientforløb og daglig klinisk praksis
Kompetencerejsen netværksmøde den 17. august 2002.
MODUL 3B KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Tværfagligt samarbejde.
Systematisk problemløsning i kriminalitetsbekæmpende funktioner
At arbejde i en sygeplejeklinik er det løsningen?
CFK  Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Høskovkollegiet 2014 Høskovkollegiet 2014 opgørelse Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra.
Kliniske retningslinjer støtter arbejdet med kvalitet i det nære, kommunale sundhedsvæsen! Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Aalborg Universitet CENTER.
Fedt – det er ikke let – og dog? V./ Britta Ortiz.
Behovet for at undervise personale i risikovurdering v/ Jan-Henrik Winsløv, psykolog & daglig leder Enhed for selvmordsforebyggelse, Psykiatrien, Region.
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
Chefsygeplejerske Judith Mølgaard, Sygehus Fyn
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Metoden brugerstyret behandling
Præsentationens transcript:

Preben Ulrich Pedersen, lektor phd Afdeling for Sygeplejevidenskab Ældres ernæring: udfordringer og mulige interventioner på tværs af sektorerne Preben Ulrich Pedersen, lektor phd Afdeling for Sygeplejevidenskab A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Folkesundhed Afdeling for Sygeplejevidenskab Preben Ulrich Pedersen

Tema for konferencen Inddragelse af patienten i udviklingen af pakken - Vi stiller spørgsmålet: Hvad nytter en beskrivelse af et forløb, en pakke med kvalificeret fagligt indhold, hvis ikke det fungerer i den kliniske hverdag og i borgernes hjem? De beskrevne forløb, som f.eks. ernæring, skal nå patienten/borgeren og have effekt. A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Folkesundhed Afdeling for Sygeplejevidenskab Preben Ulrich Pedersen

Tema for oplæg Interventioner skal nå patienten/borgeren og have effekt. Det forudsætter at de er: relevante acceptable gennemførlige kommunikeret og efterleves, af alle A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Folkesundhed Afdeling for Sygeplejevidenskab Preben Ulrich Pedersen

Hvorfor forløbstanken? A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Folkesundhed Afdeling for Sygeplejevidenskab Preben Ulrich Pedersen

Faktorer af betydning for ernæringsindtagelsen Hos patienten Pårørende og personale Kostforplejningssystemet Indtagelsen Omgivelserne Pedersen, 2004 og Nieuwhuisen, 2010 A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Folkesundhed Afdeling for Sygeplejevidenskab Preben Ulrich Pedersen

Metoder der kan øge ernærings-indtagelsen Beriget kost Tilskudsdrikke Sondeernæring Medinddragelse af patienterne i egen kostforplejning A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Folkesundhed Afdeling for Sygeplejevidenskab Preben Ulrich Pedersen

Medinddragelse har fokus på Patientens adfærd Viden, normer, holdninger, værdier, etc Muligheder (spiseproblemer, lødig kost, hjælp) Støtte, vejledning, opmuntring fra personale, pårørende A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Folkesundhed Afdeling for Sygeplejevidenskab Preben Ulrich Pedersen

Kontinuitet Patienten/borgeren er den eneste fast faktor i et forløb Kvalitetsbrist ved sektor skift Person skift A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Folkesundhed Afdeling for Sygeplejevidenskab Preben Ulrich Pedersen

Relevans, acceptabel Afgøres i et samarbejde mellem patient/borger og sundhedsprofessionel og vurderes på adfærden hos patienten ”Løsningen” eksisterer ikke Kan geriatriske patienter inddrages i egen kostforplejning? A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Folkesundhed Afdeling for Sygeplejevidenskab Preben Ulrich Pedersen

Principper for effektiv ernærings intervention Interventionen skal have personlig mening for den enkelte/gruppen Baseres på: Egen opfattelse (self-assessment), selv-evaluering og feed-back Aktiv deltagelse Anvende flere kommunikationskanaler Kilde: Contento et al, 1995 A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Folkesundhed Afdeling for Sygeplejevidenskab Preben Ulrich Pedersen

Gennemførlighed Kan dette effektueres i en klinisk praksis, hvor man har fulgt patienterne i 4 måneder? A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Folkesundhed Afdeling for Sygeplejevidenskab Preben Ulrich Pedersen

Population Kontrol Intervention n=135 n=107 Medianalder 76 76 (65-97) (65-95) Mænd 26 % 32 % Kvinder 74 % 68 % Akut 59 % 53 % Elektiv 41 % 47 % A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Folkesundhed Afdeling for Sygeplejevidenskab Preben Ulrich Pedersen

Medinddragelse af patienten i egen kostforplejning Systematisk vurdering – af behov for assistance ved måltider Beregning af energi- og proteinbehov Daglig kostregistrering Daglig evaluering af kostindtagelse Systematisk vejledning, information og undervisning af patienten Kontaktpersonsordning A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Folkesundhed Afdeling for Sygeplejevidenskab Preben Ulrich Pedersen

Daglig kontakt med patienten Åben spørgsmål som udgangspunkt for dialog: Som du kan se ud fra indtagelse det sidste døgn så….hvad kan vi gøre ved det? Eks: Hvis væskeindtaget er højt (ofte vand) og energi og proteinindtagelse lav..kunne du drikke noget andet end vand? Hvad vil du selv foreslå?…. A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Folkesundhed Afdeling for Sygeplejevidenskab Preben Ulrich Pedersen

Ændring i energiindtagelsen A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Folkesundhed Afdeling for Sygeplejevidenskab Preben Ulrich Pedersen Pedersen, 2005

Ændring i proteinindtagelsen A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Folkesundhed Afdeling for Sygeplejevidenskab Preben Ulrich Pedersen Pedersen, 2005

Ernæringsindtagelse Kontrol grp. Interventions grp. Hoftenær fraktur: Energi kJ 5178 (+/-1205) 6521 (+/- 1617) p= 0.000 Protein g 45,6 (+/-11.9) 67,1 (+/- 15.7) p= 0.000 Hofte/knæ alloplastik: Energi kJ 5517 (+/- 1499) 6559 (+/- 1642) p= 0.001 Protein g 48.9 (+/-12.8) 69.2 (+/-15.1) p= 0.000 Kilde: Pedersen, 2005 A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Folkesundhed Afdeling for Sygeplejevidenskab Preben Ulrich Pedersen

IADL-aktiviteter ved indlæggelsen og efter 4 mdr. Kontrol grp Interventions grp n=95 n=80 Indl. 4 mdr. p Indl. 4 mdr. p (%) (%) (%) (%) Kan selvstændigt Opretholde hjem 53.7 34.7 0.001 57.5 52.5 0.886 Inter. I hjem 71.6 61.1 0.328 87.5 75.0 0.134 Inter. U. hjem 70.5 57.9 0.047 82.5 76.3 0.130 A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Folkesundhed Afdeling for Sygeplejevidenskab Preben Ulrich Pedersen

Kommunikeret Til patienten Til kolleger Grad af indtagelse Effekt i forhold til behov (hvad får patienten ud af det i forhold til det, der er vigtigt for den konkrete patient) Til kolleger Indhold af minimum data sæt A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Folkesundhed Afdeling for Sygeplejevidenskab Preben Ulrich Pedersen

Identifikation af dokumentationsområder Formål: at beskrive hvilke områder om ernæring, der som minimum skal indsamle data om for at foretage en fyldestgørende dokumentation. A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Folkesundhed Afdeling for Sygeplejevidenskab Preben Ulrich Pedersen

Identifikation af dokumentationsområder Litteraturstudie Screeningsskemaer for identifikation af ernæringstruede patienter Periode 1982 – 2008 Publiceret 71 screenings/vurderingsinstrumenter Eksklusion: Instrumenter med fokus på specifik patientgruppe. A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Folkesundhed Afdeling for Sygeplejevidenskab Preben Ulrich Pedersen

Identificerede områder Antropometri BMI / vægt / højde (17 instrumenter) Vægtøgning / vægttab (19 instrumenter) Klinisk vurdering (fysisk fremtræden – overvægtig, undervægtig etc.) (3 instrumenter) Biokemi (albumin etc.) (2 instrumenter) Muskel- og fedtmasse (1 instrument) A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Folkesundhed Afdeling for Sygeplejevidenskab Preben Ulrich Pedersen

Identificerede områder Indtagelse Type af diæt/kostform (12 instrumenter) Ændringer i fødeindtag / diæt (2 instrumenter) Evnen til at spise Behov for assistance (selvhjulpen, hjælp osv.) (9 instrumenter) Mundhulens tilstand (1 instrument) Tygge- og synkeproblemer (5 instrumenter) A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Folkesundhed Afdeling for Sygeplejevidenskab Preben Ulrich Pedersen

Identificerede områder Faktorer, der indirekte påvirker indtagelsen og behov Alder (5 instrumenter) Smagssansen (1 instrument) Appetit ( ændringer i appetit, appetitløshed etc.) (14 instrumenter) Spisevaner (tid, sted, rutiner, miljø etc.) (1 instrument) Gastrointestinale symptomer (opstød, kvalme, opkastninger osv.) (4 instrumenter) Mave-tarmfunktion (5 instrumenter) A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Folkesundhed Afdeling for Sygeplejevidenskab Preben Ulrich Pedersen

Konklusion Der lader til at være enighed om at der er behov for data indenfor følgende 4 hovedområder: Antropometri Indtagelse Patientens evne til at spise Faktorer, der indirekte påvirke indtagelse og behov A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Folkesundhed Afdeling for Sygeplejevidenskab Preben Ulrich Pedersen

Hvis ernæringsintervention skal have effekt… Udgangspunkt i patientens opfattelse af sin situation Være relevant, acceptabel, gennemførlig Baseres på egenvurdering og feed-back Indtagelse kombineret med effekt Identifikation af konkrete indsatsområder Behov for assistance, vejledning, etc Kontinuitet Kommunikation af hvad der motiverer og faktisk ”virker” Kompetent personale og tilbud Forståelse for forløbstankegangen A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Folkesundhed Afdeling for Sygeplejevidenskab Preben Ulrich Pedersen

Tak for opmærksomheden A A R H U S U N I V E R S I T E T Institut for Folkesundhed Afdeling for Sygeplejevidenskab Preben Ulrich Pedersen