Governance former: Hierarki Den gode leder skal fortolke og formidle autoritative beslutninger til organisationen. Udvikle informationssystemer. Sanktionere, straffe og belønne. Den gode leder skal have politisk tæft og kendskab til det politiske spil.

Governance former: Marked Den gode leder skal løbende skaffe sig kendskab til markedssituationen. Lederen skal i samspil med organisationen kunne lægge en strategi for at agere på markedsmæssige vilkår. Der er behov for godt kendskab til intern omkostningsstruktur for at forhandle kontrakter og vide hvilke aktivitetsområder det kan betale sig at satse på. Der skal udvikles ekspertise i kontraktforhandling og opfølgning. Man skal virke som en troværdig partner.

Governance former: Klan Den gode leder skal skabe rammerne for en mere eller mindre autonom klanstyring. Der skal udvikles mekanismer til at kommunikere med klanerne og der skal udvikles forståelse for de særlige styringsmæssige vilkår på et klanbaseret område.

Governance former: Netværk Den gode leder skal forhandle og opbygge netværksrelationer til eksterne aktører. Kende til formelle og uformelle netværk, forstå spillereglerne og handle strategisk i forhold til dem.

Problemfelter og krav til toplederkompetencer 1) De fire idealtypiske former kan udarte hierarki-> ansvarsforflygtigelse, skrankepaveri og regelrytteri, marked -> egoisme/selvinteresse, fragmentering klan -> indadvendt dogmatik/ekspertarraogance, netværk -> opportunisme/uigennemskuelighed/pamperi. 2) Forskydninger i vægtning af former rummer udfordringer: fx hierarki -> marked eller netværk: hvordan stilles politikere og administratorer til ansvar? 3) Kombinationsmodeller rummer egne problematikker: kompleksitet, legitimitetsgrundlag for den enkelte sag. Ubestemthed, opportunisme og mangel på integritet.

Krav til toplederkompetencer Behov for kompetencer, der kan holde offentlige organisationer på sporet. Man skal kunne navigere mellem forskellige typer pres. Være fleksibel og forandringsparat, men samtidig bevare en fast kerne som sikrer sammenhæng og kontinuitet Skabe en organisatorisk arkitektur, som balancerer værdier og hensyn -> Værdiarbejde som grundelement i at ”gestalte”, bringe mening, vælge.

Tre slags værdier Type Begrundelse Psykologisk tilstand I Ønskværdigt Ønsket Principper Samvittighed, overbevisning, tro II A II B Konsekvenser Konsensus Tænkning, perception, læring III Præferencer Følelse, affekt

Bidrag til kodeks 1: Rigtige værdier – principielle værdier baseret på samvittighed, overbevisning og tro – er noget offentlige topledere bør tage vare på – og omgå med forsigtighed.

Den bindende kontekst I: Politiske ideologier om samfundets opbygning og det offentliges placering i samfundet Den liberale minimalstat Retsstaten Lokalt selvstyre Forretningsmæssig drift Kundeorientering Frit valg Beskyttelse af individets rettigheder Upartiskhed Neutralitet Pålidelighed Integritet Retssikkerhed Konservativ variant Socialstaten Social sammenhængskraft Fremtidens stemme Regimeværdighed Stabilitet Almennytte Kollektive valg Vagthunde Professionelle standarder Borgerinddragelse

Bidrag til kodeks 2: Alle værdier kan potentielt bringes i spil. Den offentlige topleder bør være fortrolig med hele bredden i det offentlige værdiunivers. 3: I en politisk ideologisk kontekst skal den offentlige topleder ikke kun kunne tage værdier som givne men må også kunne fortolke og forstå dem i en politisk ideologisk kontekst. 4: I tider med større samfundsforskydninger har den offentlige topleder som del af en særlig informeret elite til opgave at diagnosticere, synliggøre og problematisere disse forskydninger og deres værdimæssige konsekvenser.

Den bindende kontekst II: Generelle offentlige værdier Det offentlige har et ansvar over for samfundet generelt, der skal være offentligt indseende, man skal vogte retssikkerheden, og man skal følge uafhængige professionelle standarder, ----------------------------------------------------------- og ikke lytte til opinionen Man er hævet over andre for at tjene andre

Bidrag til kodeks 5: Den offentlige topleder har et ansvar for at værne om, nyfortolke og udvikle generelle offentlige værdier, således at de kan udgøre en tillidsskabende ramme omkring den politiske scenes magtudøvelse.

Den bindende kontekst III: Organisations- eller sektorværdier Hierarkisk governance: politisk loyalitet Klan governance: uafhængige faglige standarder, retssikkerhed Netværksgovernance: Høring og balancering af interesser, kompromis, konsensus Markedsgovernance: Service, brugerorientering, produktivitet

Bidrag til kodeks 6: Den offentlige topleders opgave er at sikre, at der er identificeret og forstået sektor- og organisationsspecifikke værdier, herunder også specifikke faglige værdier. Det betyder, at de skal debatteres, udfordres og endevendes. Ind imellem skal de udfordres alvorligt, ellers bliver de for implicitte. Den offentlige topleder har et særligt ansvar for at skabe denne udfordring, som må bygge på en præcis fornemmelse for faglige udfordringer og dilemmaer.

Valg af kontekst Seks forskellige netværk, hvori aktører får afprøvet og formet deres sociale virkelighed. Det forvaltningsmæssige netværk Det politiske netværk Det faglige professionelle netværk Det korporative netværk aktør Det daglige arbejdsnetværk Bruger-netværket

Bidrag til kodeks 7: Det er toplederens pligt at træffe hensigtsmæssige valg for placering af sager i funktionsnetværk under hensyntagen til overordnede værdiorienteringer og organisationens kapacitet. – Det er endvidere toplederens pligt at tilvejebringe rutiner i organisationens arbejde, som kan sikre hensigtsmæssig placering af sager i funktionsnetværk.

Praktisk værdiarbejde Fortolkning af værdier 8: Den offentlige topleder må være indstillet på – afhængig af tid og sted - at kunne gå i dybden med udvalgte værdier, herunder at kunne forstå og fortolke konkrete værdier og deres diskurs.

Praktisk værdiarbejde Finde værdimæssige tyngdepunkter 9: Den offentlige topleder skal kunne identificere og fokusere på værdier, der kan virke som stærke og samlende tyngdepunkter. Toplederen skal samtidig kunne etablere modpoler i form af konflikterende værdier, der kan virke livgivende og dynamikskabende.

Praktisk værdiarbejde Organisering af værdikonflikter 10: Den offentlige topleder skal kunne iscenesætte værdidebatten, således at der kan føres en principiel og konfronterende diskussion om værdier, uden at nogen behøver tabe ansigt. Toplederen skal samtidig organisere eller medvirke til at organisere konflikterende værdier, så de delvist holdes adskilt, således at effektiv drift og konflikter kan trives side om side.