22. februar 2007Etniske Minoriteters Sundhed Udenlandske erfaringer med anvendelse af kulturelle mediatorer i sundhedsvæsnet Jacob Als Thomsen fra Als.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Newcommers som ny målgruppe i integrationsarbejdet Jacob Als Thomsen Als Research.
Advertisements

PRAKTIKDOKUMENTET CUPP –PROJEKT
Tab og traumer 1: Hvilke patienter drejer det sig om?
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
Et stykke med sødt, surt og skørt... - botilbuddet Stefanshjemmet evaluerer deres udbytte af projekt Implementering af Teknologi (IAT) 2011.
Set i forældreperspektiv
Forhold på arbejdsmarkedet efter uddannelsen 13. uge 2007.
Hvem er vi? Martin Dahl Karin Dam Nielsen
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Analyse for Ældre Sagen: Anvendelse af nye teknologiske kommunikationsmidler Rapport Oktober 2008.
Vurdering af sygehusplaner baseret på:
Udvikling og implementering af en kommunal model for
Vi gennemførte en række interview ifm
Afslut med at henvise til Modstrøm
Hans Peter Wolsing iværksætterkoordinator SKYD IKKE DIG SELV I FODEN Nordjyske Medier 17. nov
Jeg støtter barnet ved:
TERM modellen Introduktion til øvelse
Digitalisering i Praktiken Workshops den 9. februar 2007
Kvantitative metoder
Kommunikation.
”Der er ingen sår der ser godt ud”
DELTAGELSE, REFLEKSION, CHANCELIGHED, OG RESSOURCE
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
mine observationer Filmanalyse af OK Gloser til filmen
”Du skulle jo gerne ville være derhjemme” Ansvarlighed som nøglen til patientinddragelse Mari Holen Post.doc. ved Center for sundhedsfremmeforskning, RUC.
3 eksempler på, hvordan sundhed.dk hjælper borgerne
Beboere med anden sproglig eller kulturel baggrund end dansk
Sygeplejerskeuddannelsen
Bente Bondebjerg, workshop - lokalt fortalerarbejde Side 1 Workhop: Lokalt fortalerarbejde Oplæg Bente Bondebjerg Årsmøde for frivillige d.28.september.
Lisa Falk ØNH Sønderborg
Forskningsnetværket for etniske minoriteter, CSS, den 7. maj MEHO-website: Dias 1 Department of Health Services Research Migrantrelateret.
Helle Ulrichsen Screening i et organisatorisk perspektiv Hvad er konsekvenserne af indførelse af screeningsprogrammer?
Internationale perspektiver på udviklingen af den inkluderende skole.
Implementering i almen praksis Projekt: Styrkelse af Tovholder-funktionen i almen praksis.
Ildebefindende i diagnostisk afdeling
Afdelingsleder Morten Freil
Esam og Fareeza Mine forældre vil tiden vide, hvad der sker i mit liv. Problemet er, at de ikke altid kan forstå min realitet. Jeg må tage en beslutning.
Facilitatorordningen: - Hvordan kan du bedst muligt udvikle kronikeromsorgen i din klinik? Store Praksisdag 3. februar 2011 Facilitatorer Bjarne Jørgensen.
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
TEMA-EVENT OM KØN, KROP OG KOMPETENCER KØBENHAVNS UNIVERSITET 17/11/2010 Uniformerede mænd og maskuliniteter.
Forløbsprogrammer – et værktøj i kronikerbehandlingen
Midtvejsseminar den november Disposition  Kort om undersøgelsen  Psykisk sårbare og rygestop  Rygestoprådgiveren  Rygestopkurset som.
En styrket indsats for kronisk sygdom, d. 28. september 2011 Et løft i behandlingen - et kig på succeser og udfordringer.
Søren Viemose Konflikter i hverdagen Forhandling i samarbejde
Vejlederens kommunikation
Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser Flerfamilieeftermiddage II PC Stolpegård 1.
Ved Jannie Asklund Mobil:
Din Økonomi Dit Valg Dit Mål.
University of Copenhagen, Department of Health Services Research Barrierer for adgang til skadestue for patienter med udenlandsk baggrund – med effekt.
Gymnasiernes tiltag for tosprogede elever Oplæg ved rektor Niels Jørgen Helms Mulernes Legatskole.
Hvad kan borgerne på sundhed.dk?
Den nye sundhedsaftale 2015 – 2018
Samson Og Dalila.
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
KULTURMØDER 2 - Kultur og identitet
Hjemmeside om handicap og etnicitet Videnscenter for Autisme
Akutplan - Den videre proces i Region Midtjylland Lars Dahl Pedersen Afdelingschef Sundhedsplanlægning Temamøde 6. februar 2007.
Den lægelige videreuddannelse Hospitalsenheden Vest.
DSIM 4. årsmøde Patientforløb – tværsektorielt samarbejde
Oplæg til 3. møde i udvalget vedr. professionsspor Formål og læringsmål.
Nedbryd de strukturer, der forhindrer vidensdeling Mette Mønsted
 Cirka 30 Limited care(LC) patienter  Cirka 12 Selfcare(SC) patienter  Cirka 20 Hjemmehæmodialyse(HHD) patienter  Strukturændring 2012  Den enkelte.
Shared care Lene Falgaard Eplov, overlæge, ph.d..
Bedre vilkår for et mangfoldigt Danmark
Kvalitetssikring i speciallægepraksis
Kvalitetsudvikling hvordan
Almen praksis.
Patienttilfredshedsundersøgelse Foråret 2015
MTV af Demens: Organisation
Præsentationens transcript:

22. februar 2007Etniske Minoriteters Sundhed Udenlandske erfaringer med anvendelse af kulturelle mediatorer i sundhedsvæsnet Jacob Als Thomsen fra Als Research ApS, og Lise Paulsen Galal fra Institut for Kultur- og Sprogmødestudier, RUC.

22. februar 2007 Etniske Minoriteters Sundhed Datamateriale  Kvalitative interviews  Besøgsrunder  En spørgeskemaundersøgelse  Eksisterende dokumentationsmateriale i form af evalueringsrapporter, analyser og faglitteratur.

22. februar 2007 Etniske Minoriteters Sundhed Hvorfor en mediationsordning?  Sikring af lige behandlingskvalitet  Oplevelsen af kommunikative barrierer

22. februar 2007 Etniske Minoriteters Sundhed Formålet med den kulturelle mediation i de enkelte lande Adgang til behandling Kvaliteten af behandlingen Kommunika- tive barrierer Anti-racisme Belgienxx Italienxxx Englandxx Dublinxx

22. februar 2007 Etniske Minoriteters Sundhed Hvad skal mediatoren ændre? SystemetPatienten OpdragelseEngland (ideologisk) Belgien Italien Belgien Irland (romaer) UddannelseEngland (ideologisk) Belgien Italien Belgien Irland (vestafrikanere)

22. februar 2007 Etniske Minoriteters Sundhed En belgisk læge: ”Mediatorens arbejde gør, at folk bliver modtaget med mere respekt. Han henviser til, at personalet generelt har fået en langt større forståelse for patienter med anden etnisk baggrund på grundlag af mediatorens arbejde. Samme læge siger: Det er en symbolsk accept af andre kulturer og andre måder at tænke på… at [mediatoren] er der gør, at de folk bedre kan forsvare deres kultur og måder at tænke på.”

22. februar 2007 Etniske Minoriteters Sundhed Hvordan ser servicen ud i de fire lande? BelgienItalienManchesterDublin Organisering og økonomi StatProvinsSygehus- fællesskab NGO-projekt EU-støttet Omfang50 hospitaler (40 almene og 10 psykiatriske) 17 distrikts- klinikker og 5 hospitaler 4 hospitaler, hjemmebesøg og enkelte sundhedscentre Ca. 26 henvisninger og 28 trænings- sessioner årligt. Ansvarlig koordination Statslig central interkulturel mediations- enhed AUSL (Azienda Unità Sanitaria Locale) i Reggio Emilia samt to konsortier Saint Marys Hospital (SMH) Access Ireland Antal mediatorer 50 (17 sprog)25 (15 heltid)5 (9 sprog) (4 heltid) 4 mediatorer (timebasis)

22. februar 2007 Etniske Minoriteters Sundhed Mediatorens rolle TolkKultur- formidler Konflikt- mægler Opdrager og/eller uddanner Social- arbejder Belgienxxxxx Italien(x)xx Englandx(x) Irland(x)xx

22. februar 2007 Etniske Minoriteters Sundhed Mediatoren som tolk En belgisk hepatitislæge fortæller: Med vanskelige sygdomme med alvorlige sideeffekter, og hvor man skal have patientens tilsagn, er det enormt vanskeligt. Og udgifterne til en mediator oven i de almindelige udgifter er utrolig lille, og chancerne for at lykkes i det man foretager sig uden en mediator er meget begrænsede. Den normale succesrate for behandling af hepatitis C type 3 er internationalt ca. 80 eller 85 % på akademiske centre – hverdagscentre nede på 70 % - hvor min er 96 %! … har man en mediator, gør det en enorm forskel.

22. februar 2007 Etniske Minoriteters Sundhed Mediatoren som kulturformidler  forklaring af kulturelle elementer knyttet til konsultationer (inden og oftest efter konsultationen)  kurser til personalet i kulturelle aspekter  tilrettelæggelse af en behandling  at skaffe informationer om patientens tidligere historie (sygdoms- og migrationshistorie)

22. februar 2007 Etniske Minoriteters Sundhed Mediatoren som konfliktmægler En mediator fortæller om en kvinde, der var langtidssyg, og hvis mand mente, at det var gudernes straf. Derfor havde han svært ved at se, at hospitalet skulle gøre nogen forskel. Hospitalet gjorde ikke noget for at ændre denne opfattelse hos manden, før en mediator kom ind i billedet. Faren til kvinden ville sende hende tilbage til Afrika, hvor hun skulle til en heksedoktor, men det ville manden ikke tillade. Løsningen blev at sende et billede tilbage som en slags stedfortræder.

22. februar 2007 Etniske Minoriteters Sundhed Mediatoren som opdrager og uddanner Opdragelse kan bestå i  at forklare patienten om hospitalet og måden man bruger det ’kulturelt’ rigtigt på  at overbevise patienten om nytten af en bestemt behandling eller praksis  at ændre patientens kultur eller praksis Uddannelse kan bestå i  at give viden til patienten om systemets muligheder  at lære kroniske patienter at tackle og leve med deres sygdom  at forebygge smitsomme sygdomme gennem viden  at give patienten redskaber til at vælge

22. februar 2007 Etniske Minoriteters Sundhed Mediatoren som socialarbejder  at skabe kontakt til patientens familie  at hjælpe patienten med sociale problemer og guide dem videre i systemet  at lytte og være til stede for patienten  at få patienten til at føle sig tryg ved behandleren og systemet  at blande sig, hvis der foregår åbenlys diskrimination

22. februar 2007 Etniske Minoriteters Sundhed Gevinster  Behandlingsmæssige  Økonomiske  Samarbejdsmæssige  Rettighedsmæssige

22. februar 2007 Etniske Minoriteters Sundhed Udfordringer  Organisatoriske  Samarbejdsmæssige  Kvalitetsmæssige

22. februar 2007 Etniske Minoriteters Sundhed En belgisk læge Når man ikke kan tale med dem er det blot veterinær behandling. Man kan kun foretage tekniske undersøgelse, give dem nogen bedøvelse - alle taler bedøvelsens sprog… Men hvordan kan man udøve medicin? Så i forhold til kvaliteten af behandlingen er der ikke nogen grund til at diskutere nødvendigheden af mediatorer. Hvis man ikke kan forstå patientens sprog eller kultur, yder man ikke den bedste behandling.