Vigtige begreber i naturfag 10. del: organisk kemi

Organisk kemi beskæftiger sig med molekyler der indeholder carbon (C, ”kulstof”) og indebærer arbejde med mange emner som relaterer til både forsøgs- og studiearbejde i faget biologi. For eksempel, fotosyntese, mad og ernæring, alkohol og fossile brændstoffer. Denne gren af kemien kaldes organisk, fordi man troede for ikke så mange årtier siden, at organiske stoffer kun kunne dannes af levende organismer og ikke syntetisk i et laboratorium. Men organisk kemi indebærer også nogle emner som ikke har så meget med biologi at gøre. For eksempel, plast og andre kunststoffer, organiske syrer og kovalente atombindinger.

Her har vi en model for methan, CH4, som er kovalent, fordi hvert atom er forbundet til et eller flere andre atomer på en måde hvor de ”deler” elektron. De deler for at fylde deres yderste elektronskal og derefter ligne ædelgasser. I virkeligheden, er de atomer med lige antal protoner og elektroner, men de ”bilder sig ind” at de er ioner med flere eller færre elektroner, end de havde før. Man siger ”i overenstemmelse med ædelgasreglen/oktetreglen, danner hovedgruppegrundstofferne som regel kemiske bindinger på en sådan måde, at atomernes elektronstruktur minder om elektronstruktur for en ædelgas”. Se flere forklaringer på websiden her

De tre energikilder i mad – kulhydrater, fedtstoffer og proteiner – er alle organiske. De indeholder alle sammen C, H og O. Der er nogle organiske forbindelser, som er mere enkle end kulhydrater – f.eks. kulbrinter, som methan, ethan, osv. - men de mest enkle kulhydrater er sukkerarter som glukose og fruktose – med formlen C6H12O6. De enkelte sukkerarter hedder også monosaccharider, og bygger man dem sammen, får man di- og tri-saccharider. Saccharose – almindeligt sukker – er en disaccharide som består af glukose og sukrose. Sukkerroer og sukkerrør kan lave denne sammenkobling. I langt de fleste andre grønne planter, kobler de monosaccharider der dannes under plantens fotosyntese sig sammen til meget store kulhydrater, hvor der indgår flere hundrede monosaccharider i det enkelte molekyle. To vigtige eksempler er stivelse (kartofler, korn og kornprodukter) og cellulose (der indgår i de grønne planters cellevæg). Læs mere på siden her

Noget om fedtstoffer, fra gomorgen. tv2. dk/foedevarer/index Noget om fedtstoffer, fra gomorgen.tv2.dk/foedevarer/index.php/id-4077154.html Der findes forskellige typer fedtstoffer: smør, margarine og olie. For meget fedt i kosten er en af grundene til overvægt, hjertekarsygdomme, kræft og sukkersyge. Det handler derfor om at begrænse indtaget af fedt, men også om at vælge de fedtstoffer, der er de sundeste. Fedt består af en blanding af triglycerider. Et triglycerid er bygget op af en glycerol (C3H8O3, en sukkeralkohol) og forskellige fedtsyrer (fedtsyrer er den ældste form for sæbe).

Der findes mange forskellige fedtsyrer, som adskiller sig fra hinanden ved at have kæder af kulbrinter af meget forskellig længde. De kan også adskilles efter antallet af dobbeltbindinger mellem kulstofatomerne. De lange, vedhæftede kæder kan være helt mættede, dvs. at de udelukkende indeholder enkeltbindinger. Eller de kan være umættede, hvilket betyder, at de har én eller flere dobbeltbindinger. En fedtsyre med mere end én dobbeltbinding kaldes også en flerumættet fedtsyre. De umættede fedtsyrer er meget mere almindelige i naturen end de mættede. Fedtstoffer, der er opbygget på grundlag af mættede fedtsyrer, er faste ved stuetemperatur. Derimod er de umættede fedtsyrer flydende. Det er fedtsyrerne, der bestemmer fedtstoffets konsistens og ernæringsmæssige egenskaber.

Mættede fedtsyrer øger risikoen for blodpropper og åreforkalkning, og det er således bedst at spise så lidt som muligt af de produkter, der indeholder meget mættet fedt. Det er de produkter, der bliver hårde i køleskabet, som fx smør, stegemargarine, bagemargarine og blandingsprodukter som f.eks. Kærgården. De bløde fedtstoffer, dvs. olie og margarine til bordbrug indeholder mindre mættet fedt, og er derfor ikke helt så usunde.

Og meget kort om proteiner fra wikipedia: Proteiner er store molekyler (makromolekyler) der er essentielle komponenter af alle levende organismer. De deltager i alle cellulære processer og fungerer som biologiske byggesten og som enzymer (katalysatorer) for de kemiske reaktioner der foregår i alle levende organismer. Andre eksempler på proteiner er antistoffer (immunoglobuliner) og (nogle) hormoner. Proteiner er også energigivende næringsstoffer og den fysiologiske brændværdi er 17kJ/g. Proteiner består af polypeptidkæder (poly betyder mange), der er opbygget af aminosyrer.

Proteiner, der virker som katalysatorer, kaldes enzymer Proteiner, der virker som katalysatorer, kaldes enzymer. De er vigtige, da mængden af de enkelte enzymer styrer, hvor hurtigt de forskellige biokemiske reaktioner forløber. Dermed styrer de f.eks. den enkelte celles stofskifte. Proteiner udgør en fundamental del af de levende celler, og hvis et protein af den ene eller den anden grund er "beskadiget" som efter en mutation eller slet ikke dannes, går det ud over den enkelte celles funktion. (Husk forsøget med ”kold kogning” af et æg).