Historier fra et demonstrationsprojekt

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

Finsenscentret den 25. marts 2014
Psykisk arbejdsmiljø.
At forholde sig professionelt Anne Skov
Rundt om modstand mod læring – hvordan motiverer man?
Den 16.august 2010 Regionsgården
Evaluering og effektmåling i aktiveringsindsatsen
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
Omsorgsteknologi og ABT projekter,
Samskabelse af velfærdsservice: Ledelse og rammesætning
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Velfærdsteknologi 3 eksempler på resultater og erfaringer fra Danmark
- gennem Marte Meo metoden
der var engang behandlingspsykiatri Idræt og motion – en ny vej
Psykoedukation til unge i OPUS
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Fra service til policy innovation: Lokalpolitikernes rolle i innovationsskabelse Eva Sørensen Roskilde Universitet og Universitetet i Nordland.
Sygeplejerskens virksomhedsfelt
Lærerprofessionen.
Introduktion til NY SUNDHEDSPOLITIK 28. Februar 2012 kl –
Handicap, idræt og social deltagelse
Behov og udfordringer ’Gabet’ mellem de eksisterende løsninger og de aktuelle og kommende behov. Ole Aasmoe Maj 2014.
Kommunal rehabilitering – hvordan lykkes vi med den
At leve med en kronisk sygdom
Medicinsk teknologi – muligheder, udfordringer, eksempler Jakob E. Bardram Lektor, forskningschef, ph.d. Centre for Pervasive Healthcare [
Når beboerne sætter dagsordenen
Senior Online – Nye veje til digital inklusion
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Forbrugsgenetik - Etiske aspekter Mickey Gjerris Lektor, Ph.d. Medlem af Det Etiske Råd.
“Fra sygefravær til arbejdsevne”
Geriatri med fokus på funktionsevne
Pårørendeindsatser, hvorfor og hvordan?
Brugstedet.dk Eksempelsamling ”Geodata skaber værdi” Nils Bo Wille-Jørgensen Grontmij.
Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser Flerfamilieeftermiddage II PC Stolpegård 1.
Valhalla, integreret daginstitution Nyborg
Forstærkningssystemer i institutionsarbejdet V/ Sine Møller Psykolog og faglig leder af Kvalitetssikringsteam MultifunC.
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
Bæredygtig økonomi Kun revisitation på plejecenter hvert fjerde år – bortset fra særligt ”dyre” borgere.
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Eksistentiel og Åndelig omsorg til døende.
Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har.
af den ældre medicinske patient
Lægedage Sammenhængende patientforløb – hvad skal der til? Oplevelser fra en kommunal hverdag og en hjemmesygeplejerskes beretninger Kommunalt perspektiv.
Den digitale kløft Professor Birgit Jæger Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet.
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Præsentation af resultaterne fra casestudie
Den unge projektgeneration - om det lokale guld, deltagelsesstrategier og medborgerskab. KL’s kultur- og fritidskonference Kolding maj 2011 Flemming.
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
Rehabilitering Samordningsudvalgsmøde
Sygeplejens virksomhedsfelt
1 Rekruttering, fastholdelse og nye faglige udfordringer Uddannelseskonference 26. marts 2007 Birgit Wehlast.
 Projekt i Sundhedsafdelingen  Fast tilbud i Ældreafdeling 2008  Inklusions- og eksklusionskriterier Træningshjælper i Vejen Kommune Social.
Velkommen til topmøde for ledere og mellemledere i Ældreområdet 18. og 19. Marts 2015 Ved ældrechef Lilian Jørgensen.
DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Karrierevejledning til personer med handicap Modul 2.2 – Ressourcer og begrænsninger i et læringsperspektiv.
DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Karrierevejledning til personer med handicap Modul 1.3 – Ressourcer i et læringsperspektiv Anders.
At du kan forklare og anvende sundhedsfaglig dokumentation, formidle observationer samt anvende fagsprog i skrift og tale.
VELFÆRDSTEKNOLOGI & INNOVATION KOMPETENCEMÅL 23: ELEVEN KAN SELVSTÆNDIGT ANVENDE RELEVANT VELFÆRDSTEKNOLOGI SAMT DELTAGE VED IMPLEMENTERING AF VIDEN OG.
Frivillighed som dynamo i fremtidens velfærd 2. november 2015.
Sektor Karen Stæhr Personalet som brobygger mellem borger og ny teknologi – hvordan? 21. september 2012.
Vælg den rigtige velfærdsteknologi -projektet på 4 Mariehjem CareNetmøde Lone Gaedt, fysioterapeut, M.Ed., seniorkonsulent
Den ny social- og sundhedsassistentuddannelse
E-læring på patientens præmisser
Rehabilitering og hjemmehjælp
E-læring på patientens præmisser
Forflytningsteknologi og borgere med kognitive udfordringer -borgersituation og –ressourcer -hjælpemiddeldesign og -virkemåde Lone Gaedt, Seniorprojektleder,
Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering.
Arbejdsmiljø i SOSU-arbejdet – Etik og adfærd
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Historier fra et demonstrationsprojekt

Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi er bruger rettede teknologier der: forsyner borgeren med en eller flere forskellige velfærdsydelser teknologisk understøtter og forstærker fx tryghed, sikkerhed, mobilitet Fremmer den enkelte borgers selvstændighed og mulighed for at forbedre og styre eget liv og dermed forebygger afhængighed af hjælp fra andre En GPS kan forbedre sikkerheden hos demente Lene Offersen

Eksempler på velfærdsteknologi Robotstøvsugere Sælen Paro, Giraffen Spisemaskine Robottoilet Digital stuegang Genoptræning GPS til demente Og meget andet Lene Offersen

Hvem kan anvende velfærdsteknologi? Personer i alle aldre med nedsat førlighed, kroniske sygdomme eller psykisk sygdom samt borgere med handicap i forskellige former og grader Pårørende der omgås ovenstående målgruppe Medarbejdere der hjælper ovenstående målgruppe. Lene Offersen

Designet skal virke efter hensigten Medarbejderne skal være motiverede Hvad skal man tænke på, når man overvejer at indføre velfærdsteknologi ? To vigtige faktorer Designet skal virke efter hensigten Medarbejderne skal være motiverede

Kort fortælling badekabineprojektet Støttet af Forebyggelsesfonden. Udføres i samarbejde med Teknologisk Institut, center for Robotteknologi Den første badekabine af sin art i DK Vores hypotese er: at anvendelse af ny teknologi er motiverende for personalet at der skabes mulighed for at fokusere personalets ressourcer på sundhedsfremmende indsatser der støtter at brugerne får styring over eget liv. at borgernes integritet øges Lene Offersen

Formål med projektet At nedsætte behovet for forflytninger og vendinger af brugere. At reducere risikoen for glide- og faldulykker som følge af våde gulve. At reduktionen af personlige hjælpere til badet vil øge relationen mellem borger og personale. Forbedre brugerens integritet omkring intim og personlig pleje. At udarbejde nye arbejdsgangsbeskrivelse til bad, med anvendelse af badekabinen. At der etableres et forretningsområde for erhvervslivet med mulighed for et fremtidigt udviklende samarbejde mellem den offentlige og private sektor. Lene Offersen

I projektet ønsker vi at undersøge: Personale-perspektiv Hvad gør teknologi ved personale? Teknofobi eller teknofili Hvorfor synes nogle, det er en god ide og andre ser det som en modstand? Hvad er det, der gør, at en gruppe kan rykkes i holdninger? Borger-perspektiv Hvad gør, at nogle borgere ser teknologiske hjælpemidler som et hjælpemiddel og andre det som en trussel? Hvad skal der til, for at flytte evt. modstand til engagement? Hvilken betydning har omgivelserne på holdninger? Lene Offersen

Historien om badekabinen. De bløde stråler er som sommerregn Historien om badekabinen. De bløde stråler er som sommerregn. Bare det var mig tænker Brita. Man kan få hjælp fra åbningen i siden, uden der kommer vand ud, eller det bliver koldt. Lene Offersen

Motivering af personale på Præsthøjgården Vi inddrager og drøfter etiske dilemmaer med personale. Mange gange over lang tid. Vi beder dem tage stilling. Det er i orden at tale om både muligheder, begrænsninger, glæder og bekymringer. Hvad skal vi gøre, for at imødekomme bekymringerne? Personalet inddrages reelt i beslutninger Vi orientere mundtligt og skriftligt bredt i huset og til personalet Vi inddrager frivillige i drøftelserne Vi skaber en kultur hvor det er spændende at være med Lene Offersen

Hvad med designet? - Den uventede joker  En fortælling om design, kommunikation og projektledelse Formår vi at fastholde motivationen? Hvordan påvirker designet projektet? Og så er det op på hesten igen Det handler om ildsjæle 

Dilemmaerne er mange og udfordringerne store Dilemmaerne er mange og udfordringerne store. Velfærdsteknologien er kommet for at blive Så hvordan håndterer vi den? Vil I høre mere om teorier, filosofi og teknologi kan jeg anbefale Finn Olesen, lektor, Ph.d., Institut for Æstetik og Kommunikation - Informationsvidenskab, Aarhus Universitet Lene Offersen