Pilotprojekt NIP-fysioterapi Lænderygbesvær

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Journalaudit - en metode til kvalitetsudvikling i almen praksis
Advertisements

Tak for indbydelsen! Inge Madsen
Resultater og opfølgningsmuligheder for LUP 2009 – kommunikation og patientinddragelse Specialkonsulent Trine Østerbye Web- og kommunikationsmedarbejder.
Den Danske Kvalitetsmodel
Fortsat kvalitetsudvikling indenfor sundhedsvæsenet
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Prædiktion af funktionsniveau efter hoftenær fraktur - belyst gennem indikatorer fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) Speciale ved Den Sundhedsfaglige.
Implementering Kvalitetsmodel på socialområdet v. socialchef Charlotte Josefsen.
Evaluering af forløbsprogrammer og patientuddannelser
Pakkeforløb på kræftområdet
Udvikling af tilbud om tværfaglig og tværsektorielt koordineret indsats til børn med cerebral parese - organiseret i et samarbejde mellem Kolding Kommune,
Center for Kliniske Retningslinjer - en ny spiller i sygeplejen
Forslag til Strategi for sygeplejens bidrag til udvikling og forskning ved de somatiske sygehuse i Vejle Amt År
Evaluering.
Samlet årsrapport for Gårdhaven 2012 SIP-socialpsykiatri
Tele- hjem ordningen Faxe, Greve, Køge, Lejre,
Tværsektoriel monitorering af rehabiliteringsindsatsen for mennesker med KOL og type 2 DM Overlæge, forskningsleder, PhD, Anne Frølich, Afdeling for sammenhængende.
Det Nationale Indikator Projekt (NIP)
  Registreringsprojekt: Patientprofil Patientprofil hos patienter henvist med muskuloskeletale tilstande under speciale 51 til Praktiserende Fysioterapeuter.
Date :31 1.
Den Danske Kvalitetsmodel
Patientforløbet blødende ulcus Implementering set i et fagligt, organisatorisk og patientoplevet perspektiv Dorthe Oxholm Klinisk sygeplejespecialist.
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering
Klare mål og ansvar for resultater - Et praktisk eksempel.
Projekt måleredskaber
”Ny skriftlighed” Elevernes studieforberedende skrivekompetencer
Sundhedsstyrelsen - specialeplanlægning
AT9 - 2g April-maj 2007 Formalia 16 moduler 4 timers elevtid Der arbejdes individuelt, i par eller i grupper (max 4 medlemmer) Individuel fremlæggelse.
Ole Gregersen Afdelingsleder Socialforskningsinstituttet
Ubrudt behandlingskæde for selvmordstruede børn og unge
Indsæt – Billede – Fra fil… her En fælles national satsning - den generiske model og forløbsprogrammerne Adm. direktør Else Smith 28. september 2011.
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014 v. Conni Christiansen Sundhedsaftale 2015 – 2018.
Region Midtjyllands tilbud 2013
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering Anæstesiologisk Afdeling Flere ledere
At arbejde som repræsentant for DASYS
▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.
TATIONpRÆSEN AARHUS UNIVERSITET Institut for Folkesundhedcand.cur. Afdeling for Sygeplejevidenskab MASTERUDDANNELSEN I KLINISK I SYGEPLEJE VELKOMST TIL.
” Samarbejde i snitfladen” - Ældreudvalgets møde 4. maj 2010.
Quality Management Systems
Intro til TAK Aulum den 26. august Hvad er TAK? IT-system der understøtter den: Tværgående Akkreditering og Kvalitetsudvikling i sundhedssektoren.
Forskningsenheden for Almen Praksis Århus Universitet Kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal & Peter Vedsted.
Tine Jerris, projektleder i Kronikerprogrammet
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Faglig høring november/december 2008.
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
Hvordan sikrer kommunerne kvaliteten? - hvilken rolle kan kompetencecentrene for kliniske kvalitetsdatabaser spille? Cand. polyt., MPH, Helle Hilding-Nørkjær.
Kliniske retningslinjer, patientforløb og daglig klinisk praksis
Nytænkning, konkurrence og mest kvalitet for pengene Temamøde Regionsrådet, 14. marts 2007.
Socialtilsyn Nords årsrapport En vurdering af tilbuddenes kvalitet
KORT OM KVIS Temadag fredag den 29. januar Odense Temadag 29. januar Odense.
17. maj 2011 Ledelsens anvendelse af kvalitetsdata.
Ledelsens anvendelse af kvalitetsdata Præsentation og analyse af data Fredericia Uddannelsescenter 17. maj 2011 Overlæge MPM Erik Jakobsen Hjerte-, lunge-
Afdelingen for Kvalitet & Forskning v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen.
Velkommen til et nyt kvalitetsprogram…
Introduktion til audit. Udfordringer Studier fra USA og Holland viser, at 30% - 40% af patienterne ikke modtager behandling, der er baseret på evidens.
Konkrete erfaringer fra KVIS 22. september 2009 Henrik Jørgensen Kliniske Retningslinier.
Vejlederkonference Randers Tirsdag den Voksenvejledning.
31. januar 2007 Workshop Klinisk kontakt v. Marianne Møller, EPJ-koordinator Vibeke Riis, EPJ-koordinator.
Organisationsændring, lægefagligt bivirkningsnetværk og strategi Afdeling for Forbrugersikkerhed En afdeling i Lægemiddelstyrelsen.
KVIS Modelprojekt for speciallægepraksis Ved Bjarne Hansen.
22. November 2013 DANBIO kursus for Speciallægepraksis i reumatologi.
Dansk Atrieflimren database Albert Marni Joensen Overlæge PhD Klinisk Lektor Kardiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital,
Kvalitetsudvikling hvordan
MTV af Demens: Organisation
Ny kvalitetsdagsorden og pakkeforløb
Metoden brugerstyret behandling
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014
Program d. 19. aug Audit som metode til kvalitetsudvikling v. Lars Oberländer Kaffe – Planlægning,
Det nationale PRO-arbejde Fagligt Selskab for Lunge- og Allergi sygeplejersker d. 15. marts 2018 Sanne Jensen.
DAK-E Hvad er det? KIF fonden Kvalitetsudvikling Andre emner fx:
Præsentationens transcript:

Pilotprojekt NIP-fysioterapi Lænderygbesvær Kvalitetsudvikling i danske fysioterapipraksis Pilotprojekt NIP-fysioterapi Lænderygbesvær Forskningstemadag onsdag d. 14. september 2011

Disposition Baggrund for projektet - hvorfor Introduktion til Det Nationale Indikator Projekt (NIP)- hvordan Pilotprojektet NIP- fysioterapi: Hvem, hvad og hvor 2

Pilotprojekt NIP-fysioterapi - baggrund Hvorfor? Beslutning i Fagligt Udvalg: pilot-projekt vedr. etablering af en Klinisk kvalitetsdatabase for patienter med lænderygbesvær Kvalitetsdata vedrørende undersøgelse og behandling af patienter i fysioterapipraksis regi. Forberedelse til evt. kommende krav fra forsikringer og offentlige myndigheder om dokumentation Mulighed for at understøtte udviklingen indenfor specifikke områder Understøtte og stimulere anvendelse af evidensbaseret behandling 3

Pilotprojekt NIP-fysioterapi - baggrund Titel: NIP-Fysioterapi, lænderygbesvær 1. februar 2011 og afsluttes 1. juni 2012 Forankres organisatorisk i Det Nationale Indikatorprojekt, men udvikles og gennemføres i samarbejde med Danske Fysioterapeuter - Fagligt udvalg Følges løbende af Fagligt Udvalg, som er styregruppe for projektet Økonomi: Midler fra Praksisfonden: Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, uddannelse, information m.v. Inddraget erfaringer fra pilotprojekt NIP-kiropraktik   4

Pilotprojekt NIP-Fysioterapi Formål: At fremme arbejdet med monitorering, kvalitetsudvikling og dokumentation af behandling af patienter med lænderygbesvær i fysioterapipraksis Fokus: Udvikling af sygdomsspecifikke og generiske indikatorer og standarder i forhold til patienter med lænderygbesvær Teste anvendelsen af FysDB som IT- indberetningsværktøj i relation til etablering af en Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase på området .   5

Hvordan? NIP-konceptet Introduktion til Det Nationale Indikatorprojekt Hvordan? NIP-konceptet 6

Det Nationale Indikatorprojekt Et nationalt initiativ etableret i 2000 Offentligt finansieret af de 5 regioner for 10 sygdomsområder Obligatorisk deltagelse for alle hospitaler og relevante afdelinger i Danmark Leverandør til Den Danske Kvalitetsmodel Indgår aktuelt i reorganiseringen for de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser: Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) 7

Det Nationale Indikatorprojekt Overvågning og forbedring af sundhedsfaglige kerneydelser Fokuserer på udvikling og implementering af evidensbaserede indikatorer i relation til struktur, proces og resultat Skabe et kvalificeret grundlag for dialog mhp. faglig, ledelsesmæssig og politisk prioritering Indsigt til borgerne i den sundhedsfaglige kvalitet 8

Grundlæggende principper Fagpersoner udarbejder kvalitetsmål og indikatorer Fagpersoner fortolker og vurderer resultater inden offentliggørelse Offentliggørelse af resultater Processen er baseret på videnskabelige principper og metoder 9

Kvalitetsmål I NIP: Mål for den ønskede kvalitet: Standard Det mål for kvalitet, der danner grundlag for vurdering og evaluering af en ydelses kvalitet I NIP: Kvantitative diagnosespecifikke standarder er kvalitetsmål, der normativt angiver graden af målopfyldelse. Forudsætter indikatormåling 10

Indikatorer Målbare variable, der anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten: Overvåger centrale aspekter af sundhedsfaglige kerneydelser Udvikles på dokumenteret og aktuelt videnskabeligt grundlag Anvendes til sammenligning Gør det muligt at følge udviklingen over tid Kan ikke stå alene, men skal anvendes som led i en faglig analyse, fortolkning og vurdering 11

NIP – FYSIOTERAPI - LÆNDERYGBESVÆR 12

Indikatorgruppen Hvem: Fagligt og metodisk kompetente fysioterapeuter med faglig ekspertise indenfor behandling af patienter med lænderygbesvær. Lægefaglig repræsentation Repræsentation fra IKAS/ Den Danske Kvalitetsmodel Opgaven: At definere og fastsætte det faglige indhold, dvs. udarbejde et indikatorsæt med indikatorer og standarder og, der skal afprøves i testfasen: Dokumentalistrapport Indikatorskema Registeringsskema Datadefinitioner Beregningsregler 13

Indikatorgruppens medlemmer Formandskabet Henning Langberg, dr. med., ph.d., cand. scient., fysioterapeut Martin Josefsen, muskuloskeletal fysioterapeut, PT, DipMT Øvrige medlemmer Nils-Bo de Vos Andersen, fysioterapeut, praksiskonsulent Inger Qvist, fysioterapeut, praksiskonsulent Marianne Kongsgaard Jensen, fysioterapeut, praksiskonsulent Flemming Enoch, specialist fysioterapeut MR Dip MT Tom Petersen, fysioterapeut, ph.d. Niels Honoré, fysioterapeut, exam.MT Per Kjær, lektor, ph.d. Anne-Mette Hedeager Momsen, seniorforsker, fysioterapeut, MPH, ph.d Repræsentant fra IKAS Anne-Mette Falstie-Jensen, fysioterapeut, cand.scient.san. kvalitetskonsulent Lægefaglige medlemmer Ole Kudsk Jensen, overlæge, ph.d. Helle Borgstrøm, praktiserende læge (almen medicin) Dokumentalist & klinisk epidemiolog Annette Ingeman i samarbejde med indikatorgruppens medlemmer og Søren Paaske Johnsen, forskningsoverlæge, ph.d. NIP-sekretariatet Birgitte Randrup Krog, MPH, projektleder i Det Nationale Indikatorprojekt Annette Ingeman, cand.scient san. ph.d. sundhedsfaglig proceskonsulent 14

5. Regionale implementerings-konferencer NIP-FYSIOTERAPI indikatorudvikling 3a. Høringsfase 3b. Testfase og datakvalitetsaudit 2. Evidens: dokumentalistgennemgang 1. Udvikling af præliminær indikatorsæt 6. National implementering Flowdiagram X 4. Færdige indikatorsæt X 5. Regionale implementerings-konferencer 15

Processen 3 indikatorgruppemøder periode 4. april - 28. juni 2011 mellem møder kommunikation og /diskussion via e-mail Fastlæggelse af de præliminære indikatorer, standarder, og tidsrammer Systematiske søgninger og gennemgang af den videnskabelige litteratur Områder uden publiceret videnskabelig evidens: fastlagt på basis af konsensus i indikatorgruppen Højt fagligt niveau, intensitet og aktivitet 16

5. Regionale implementerings-konferencer NIP-FYSIOTERAPI 3a. Høringsfase 3b. Testfase og datakvalitetsaudit 2. Evidens: dokumentalistgennemgang 13 testklinikker 1. Udvikling af præliminær indikatorsæt Afsluttende rapport til Fagligt Udvalgt Danske fysioterapeuter 6. National implementering Flowdiagram X 4. Færdige indikatorsæt X 5. Regionale implementerings-konferencer 17

Indikatorområder 14 indikatorer med tilhørende standarder: 13 procesindikatorer og en resultatindikator Dækker kerneydelser for hele behandlingsforløbet, indenfor følgende indikatorområder: Henvisning Anamnese Klinisk test Klassifikation Information og vejledning Fysioterapeutisk behandling Revurdering Selvrapporteret effekt Epikrise 18

Indikatorsæt: Indikatorskema Indikatorområder Indikator Type Standard Henvis-ning Henvisning 1 Andelen af patienter med lænderygbesvær, der har en tilstrækkelig henvisning fra henvisende læge Proces Mindst 85 % Diag-nostik Anamnese 2 Andelen af patienter med lænderygbesvær der får optaget sufficient anamnese vedrørende: Røde flag, nerverodspåvirkning smerte/- symptomudbredelse, gule flag, funktionsevne, smerte-intensitet /karakter, sygefravær, tidligere episoder, generel helbredsstatus, og komorbiditet ved første konsultation Mindst 90 % Klinisk test 3a Test for nerverodspåvirkning: Andelen af patienter med lænderygbesvær med udstråling til ben, der får foretaget sufficient neurologisk undersøgelse (SBT inkl. krydset SBT, omvendt SBT, muskelkraft, reflekser og sensibilitet) ved første konsultation 3b Test for centralisering: Andelen af patienter med lænderygbesvær, hvor centralisering er testet ved første konsultation Mindst 80 % Klassifikation 4a Klassifikation af symptomer: Andelen af patienter med lænderygbesvær, som har fået klassificeret deres symptomer jf. ICPC-2-DK kodning ved første konsultation 4b Behandlingsrettet klassifikation: Andelen af patienter med lænderygbesvær hvor der er foretaget en diagnostisk klassifikation med henblik på valg af behandling ved første konsultation 19

Behand-lings-opfølg-ning Indikatorsæt: Indikatorskema Indikatorområder Indikator Type Standard Inter-vention Information og vejledning 5 Andelen af patienter med lænderygbesvær, som får relevant information og vejledning i behandlingsforløbet Proces Mindst 90% Fysioterapeutisk behandling 6a Øvelsesterapi: Andelen af patienter med lænderygbesvær, der har fået individuel tilpasset øvelsesterapi på baggrund af klinisk diagnose og patientens præferencer (medinddragelse) i behandlingsforløbet 6b Øvelsesterapi: Andelen af patienter med lænderygbesvær, der har fået udleveret et skriftligt individuelt tilpasset hjem-meøvelsesprogram ved afslutning af behandlingsforløbet Behand-lings-opfølg-ning Revurdering 7 Andel af patienter med lænderygbesvær, som ikke angiver relevant forbedring (”Meget bedre eller ”Bedre”) ved selv-rapporteret Global rating skala 1-6, der får revurderet deres behandlingsplan indenfor 4 uger efter første konsultation Selvrapporteret effekt 8a Andel af patienter med lænderygbesvær, der har besvaret spørgeskema vedr. effekt af behandlingen 4. uger efter første konsultation Mindst 70% 8b Andel af patienter med lænderygbesvær, der har besvaret spørgeskema vedr. effekt af behandlingen 3.mdr. efter første konsultation Mindst 60% 8c Andel af patienter med lænderygbesvær der angiver relevant forbedring (”Meget bedre eller ”Bedre”) ved selvrapporteret Global rating 4 uger efter første konsultation Resultat Mindst 50% Over-drag-else Epikrise 9 Andelen af patienter med lænderygbesvær, hvor der er der sendt tilstrækkelig epikrise til patientens praktiserende læge senest 5 hverdage efter sidste konsultation Mindst 85% 20

Resultatet: Afsluttende rapport Beskrivelse af projektet Indikatorsæt Dokumentalistrapport Høringsrapport Resultater fra testfasen Anbefalinger fra indikatorgruppen Anbefalinger fra testklinikkerne Bemærkninger fra NIP- sekretariatet 21

Hvad sker der efter pilotprojektets afslutning ? Fagligt udvalg/ styregruppen beslutter: Om der ske en national videreførelse og implementering af NIP-indikatorer for fysioterapipraksis i forhold til : Monitorering, kvalitetsudvikling og dokumentation af behandling af patienter med lænderygbesvær i fysioterapipraksis Forberedelse af professionens akkreditering i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel Perspektivering: På sigt etablering af en fællesdatabase for lænderygområdet på tværs af behandlere (praktiserende læger, fysioterapeuter, kiropraktorer, sygehusenheder…..) 22

Tak for jeres opmærksomhed Indikatorsæt på www.nip.dk fra 5. oktober 23

Faser i Det Nationale Indikatorprojekt Definition af sygdomsområde Udviklingsfase: fastlæggelse af standarder, indikatorer og prognostiske faktorer (indikatorsæt) Test- og høringsfase Implementering Dataindsamling, dataanalyse og feedback Klinisk auditering og tiltag til kvalitetsforbedring Offentliggørelse 25