Inklusion i Børneinstitution Højme

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
1 Børnehuset Troldehøj Kreativitet i leg og bevægelse som udviklings potentiale. Helle Rømer.
Advertisements

Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Danehofskolens værdigrundlag
Lederkonference Holdbar ledelse – i pædagogisk praksis
Set i forældreperspektiv
Samtaler i hverdagen & Understøttende sprogstrategier
Nye krav og besparelser – hvordan sikrer vi kvaliteten v/ Dorte Bloch
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Hierarki for styringsredskaber
Buskelundskolens børnehave Fokus for år
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
Fra integration til inklusion
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
Tryllefløjten tilbyder børnene kulturelle oplevelser indenfor drama, kunst, kulturhistorie og musik i børnehøjde i tæt samarbejde med kulturinstitutioner.
Forældremøde X årgang.
Billum skole Overordnet udviklingsplan Den politiske beslutning fra 2007 omkring skole/SFO danner baggrund for dette materiale. Planen er til debat og.
Et systematisk værktøj til Udvikling af Pædagogisk praksis
Fælles bestyrelsesmøde Ødis skole
Måltidet – lyst og fællesskab
Hvad render vi rundt og laver?
Workshop om læringsmiljø – Hvad, hvorfor og hvordan?
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
Implementering af inkludering af børn i vanskeligheder indenfor adfærd, kontakt og trivsel på skolerne i Horsens Kommune.
Læringsmiljøvurdering - dynamisk udvikling af pædagogiske læringsmiljøer Svendborg den 14. marts 2013.
Vision for Holmebækskolen Holmebækskolen er en skole med en stærk kultur og et fælles sprog, hvor fællesskaber styrkes omkring: Børnene, klassen og klassesamarbejdet.
Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Læring og inklusion i skolen
En styrket indsats for kronisk sygdom, d. 28. september 2011 Et løft i behandlingen - et kig på succeser og udfordringer.
Den inkluderende skole
Skolens fællesskab er for alle. Hvordan arbejder vi i DH med inklusionsbegrebet ? Et paradigmeskift: Fra de gode viljer til rettigheder Fra parallelle.
Valhalla, integreret daginstitution Nyborg
Forældremøde august Skoleområdets oplæg – Trørødskolens indskolingsplan.
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
Hvilke lærere vil jeg have på mit lærerværelse i morgen ?
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
INKLUSION - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Muligheder og begrænsninger i arbejdet med inklusion i dagtilbud Reforma 14 – dagtilbud d v. Tom Ritchie UCC.
Lærings- og praksisfortælling
Odense tirsdag d. 8. december 2009 Workshop
Inklusion og inkluderende processer
Symposium, Ministeriet for Børn og Undervisning, 5. november 2012
Fælles fagligt fundament ”nye briller i det pædagogiske arbejde
Kompetenceudvikling og Teamsamarbejde Projekt ”Fælles Værdier – Fælles Fodslaw” - når vejen dertil er gennem vores pædagogiske praksis.
Drømmeskolen i fremtiden fra et lederperspektiv 10. Juni 2015 Thomas Smidt, skoleleder.
Inklusion og Specialviden
KVALITET I SAMSPIL OG LÆREPROCESSER I DAGTILBUD Oplæg v/ Maybritt Larsson Institutionsleder Barnets Hus-Amerikavej.
Hvad gør det gode godt? Konference for dag- og fritidsinstitutioner Opsamling – og tilbageblik på dagens udbytte Den 19. november 2007 Kulturhuset i Farum.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Lundehusskolens Værdigrundlag. Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn.
Kursus i pædagogfaglig ledelse af social inklusion og facilitering af aktionslæring 25. marts 2015 Afrunding ved Birgit Lindberg, dagtilbudschef.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
Europæiske Kulturbørn Dansk inspirationsseminar
Arbejdspladsen i fokus/arbejdsfællesskaber
HVORDAN DEFINERER VI DET I BV 3
Børnene kommer til tiden og har det nødvendige udstyr med
Den pædagogiske læreplan
Præsentation af Socialstyrelsens Praksiskonsulent-korps
Oplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
PUK Et team af pædagogiske udviklingskoordinatorer i VVK C
Målformuleringer i et børneperspektiv
Implementering af den styrkede pædagogiske læreplan på PAU
Inspirationsworkshop med fokus på
Strategiske pejlemærker
Vision Børn og unge oplever glæden ved at deltage i fællesskaber   Værdigrundlag Fællesskaber er en styrke – Forskellighed er et potentiale Målsætning.
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Inklusion i Børneinstitution Højme Projekt ”Ret til fællesskab” startede i 2006 med støtte fra Socialministeriet Skiftede i 2008 navn til projekt ”Social inklusion”, da det i højere grad dækkede projektets indhold Hensigten var at udvikle metoder, værktøjer og organisationsformer, der kunne understøtte og forankre den inkluderende pædagogik i almindelige daginstitutioner med udsatte børn

Projektet skabte rammer for: En organisationsudviklingsproces, hvor det almenpædagogiske og det støttepædagogiske område i fællesskab udviklede et fælles perspektiv på opgaverne og formulerede fælles mål for indsatsen En kompetenceudviklingsproces, hvor de to områder fik et fælles, fagligt kompetenceløft En metodeudviklingsproces, hvor de to områder gennem systematisk uddannelse, træning og supervision udviklede nye, fælles metoder i indsatsen over for børn med særlige behov

Helt konkret skete følgende: Fyraftensmøder for alle medarbejdere. Formålet var at give en fælles introduktion til den inkluderende pædagogik samt praksisfortællinger som metode Værktøjskasse til pædagogisk dokumentation blev uddelt til alle medarbejdere Uddannelse af inklusionsguider, - en i hver institution Fokus på social inklusion i alle Institutionsledernes kontrakter Kursusforløb for de daglige pædagogiske ledere. Fokus for undervisningen var ledelsesprocesser omkring implementering af social inklusion

Vidensdeling omkring inkluderende pædagogik, - alle børnehuse bidrog med små fortællinger om, hvornår social inklusion lykkedes i den pædagogiske praksis Diplommoduler for pædagoger med titlen ”Social inklusion” Udgivelse af folder til forældrene i børnehusene om, hvorfor og hvordan, vi arbejder med social inklusion Social inklusion blev drøftet på personalemøder og på møder i forældreråd og institutionsbestyrelsen. I den forbindelse er bl.a. inklusionsspillet blevet brugt Metoden inklusionsfortællinger blev et nyt stykke værktøj i værktøjskassen Inklusion blev drøftet i alle samarbejdsorganer, - bl.a. småbørnsforum. Udvikling af fælles mål, - og et fælles børnesyn

Inklusion indebærer en ny måde at se på barnet, - et produkt af samspillet mellem barnet og omgivelserne: Det enkelte barns læring og deltagelses muligheder Faglighed: Børnesyn og læringssyn Voksen/barn relation Børnemiljø: Børns adgang til børnefælles skaber Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis

Et inkluderende grundsyn: Fra at fokusere på det udsatte barn til et fokus på, at vi har børn, der befinder sig i udsatte positioner Et fokus på konteksten omkring barnet, - på miljø og samspilsprocesser At flytte fokus fra barnets udvikling til fokus på børns og fællesskabets udvikling At fremme alle børns muligheder for deltagelse i forskellige typer af fællesskaber, der matcher mangfoldigheden

Eksempler på ændret praksis: Fra stueopdeling til mere fleksible grupper Fra aktiviteter, der foregår samtidigt for en stor gruppe af børn til forskellige aktiviteter for mindre grupper af børn De voksne positionerer sig, - f.eks. en overbliksvoksen, en fordybelsesvoksen på en aktivitet, en fordybelsesvoksen på en børnegruppe og en praksisvoksen Øget grad af struktur Øget fokus på inkluderende læringsmiljøer Øget fokus på ”rum i rummene”

Øget fokus på pædagogfagligheden Vi forsøger bevidst at skille barnets liv derhjemme og livet i børnehuset Legalt at stille uærbødige og nysgerrige spørgsmål til hinandens praksis, - f.eks. når vi oplever en kollega udviser ekskluderende adfærd Vi tager udgangspunkt i det, der virker (vækstmodellen) Fra at få tildelt støtte til et enkelt barn, får vi oftere støtte til en gruppe af børn Talepædagogen arbejder sjældent med et enkelt barn, hun arbejder med en gruppe af børn

Eksempel på, når inklusion lykkes: Mille skal med raketgruppen på sanseudstilling. Vi går fra børnehaven og op til bussen. Mille går ikke helt så hurtigt, som de andre børn og kommer som den sidste sammen med støttepædagogen til busstoppestedet. En del af de andre børn har taget plads på en bænk. Amalie rejser sig fra bænken, kigger på de andre og siger: ”Ryk lige lidt sammen, så der er plads til Mille”. De andre børn rykker sammen og der bliver plads til Mille. Amalie giver Mille en hjælpende hånd, da bænken er lidt for høj for Mille. (Mille har Downs syndrom og berigede både børn og voksne med stor læring og indsigt i, hvor mangfoldige vi mennesker er)

Inklusionen lykkedes fordi: Der blev arbejdet målrettet med at etablere fællesskaber, som var åbne og imødekommende Der var fokus på Milles muligheder og potentialer Mille blev inkluderet i børnegruppen og fik mange succesoplevelser på det sociale område Alle forældre udviste inkluderende adfærd Personalet var åbne overfor at lære nyt og forholdt sig udviklingsparate til fagligheden, børnemiljøet, - og den pædagogiske praksis

Udfordringer: Ikke alle børn kan inkluderes At turde forholde sig kritisk til hinandens praksis At turde forholde sig kritisk og udviklingsparat til egen praksis Bekymrede og kritiske forældre

Hvis det skal lykkes: Efteruddannelse Vidensdeling Samlet fokus og indsats Udvikling af fælles værdier Højt ambitionsniveau Ledelse, ledelse og ledelse….

God fornøjelse,- og husk, at I forældre er vigtige samarbejdspartnere, hvis det skal lykkes!!!