10 punkts programmet •Der skal sikres alle børn og unge et alsidigt tilbud om fritidsvirksomhed •Kommunen skal samordne fritidsforanstaltninger, der iværksættes.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Set i forældreperspektiv
Advertisements

Opfyldelse af lovmæssige bestemmelser Med udgangspunkt i bestemmelserne i Dagtilbudsloven vurderes øvrig lovgivnings forpligtigelse i forhold til opgaven.
Samspil på tværs i Silkeborg Oplæg 09. maj 2012 – Thisted UU leder Erik Rohde.
Inspirationstema: Børns rettigheder
Generelle bemærkninger • God harmoni med Folkeoplysningsudvalgets rapport • Formålsbeskrivelsen omfatter nu også at ”fremme demokratiforståelse og aktivt.
Læring i bevægelse - hvorfor?
Fokuspunkter ved udarbejdelse af en god folkeoplysningspolitik
Breddeidrætsudvalgets betænkning •Foreningsidræt •Kommerciel idræt •Selvorganiseret idræt •Institutionsidræt •Offentlig idræt.
Præsentation af den nye folkeoplysningspolitik-guide Trine Bendix Knudsen Sekretariatsleder Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)
Frivillige aktiviteter for og sammen med ældre flygtninge og indvandrere den 10. november 2008 Ældre flygtninge og indvandreres medborgerskab Hvordan?
Ballerup fra 50´erne til i dag Involvering af borgerne 2020-strategien For med og af i praksis.
Folkeoplysning2010 INDHOLD •Historie og grundlag •Principperne i folkeoplysningsloven •Krav til golfklubben •Tilskudsmuligheder •Hva’ gør jeg nu? •Fremtiden.
Borgermøde Aulum station.
Danske Forsamlingshuse
Folkeoplysningsloven •En frivillig folkeoplysende forening, der er godkendt i henhold til Folkeoplysningslovens bestemmelser i § 4 stk. 2, er berettiget.
Tofthøjskolen nu og i fremtiden Skoleplanarbejde 2011.
Hvor er KFUM’s Sociale Arbejde på vej hen?. Hvad vil det offentlige? Nye udfordringer? Nye muligheder? Nye vilkår? Tendenser? Det er vi!
Kommunale chefforventninger til en ny folkeoplysningslov Oplæg for Fritid og Samfund d. 25. april 2008 i Vissenbjerg v/ Børne- og Kulturdirektør Per B.
1 Idræts og Fritidspolitik - Kick–off konference 26. januar 2011.
Hvad siger de frivillige i Vordingborg Kommune?
Hvordan bliver en boligsocial helhedsplan til ?
Ledelse – i samspillet mellem kommune og civlsamfund
Dansk Svømmeunions politiske program
Idrætsorganisationernes ledelse og organisation
Chefanalytiker, Oxford Research
Serviceloven Serviceloven er en rammelov
Ringkøbing-Skjern Kommune 12. September 2013
© Agnethe Nordentoft D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D Realkompetence er politisk i fokus – nationalt og internationalt Accept af at.
Sundhedspolitik for Favrskov Kommune Sundhedsambassadører i landsbyerne i Favrskov Sundhedskonsulent Christina Rasmussen-Rubæk.
Leder af Frivilligcenter Aarhus
Oplæg til Strategi for kreds-FDF HB møde februar 2012, bilag 4.2 Status – februar 2012 Ver.2.5.
Folkeskolereformen – Hvordan udnytter I mulighederne?
Frivilligt foreningsarbejde i idrætten
Forældre involvering Kørselsordning eller mere? Sisu/MBK.
Lokale grønne partnerskaber
Workshoppens indhold Projektrådgivningens arbejde Barrierer for deltagelse i projekter/aktiviteter Konkrete løsningsmodeller Klassiske fejltrin Eksempler.
Aktivt medborgerskab som ressource i sundhedsfremmende arbejde.
Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker Workshop Roskilde 29.august 2013 Jonna Holmgaard Larsen chefkonsulent.
Fritidspas på det kommunale budget Merete Scheelsbeck Formand for Fritids- og Kulturudvalget Høje-Taastrup Kommune (HTK)
Er folkeoplysning og folkebiblioteker hinandens modsætninger? Tidl. Formand for Folkeoplysningsudvalget Jens Stenbæk.
FDF vil styrke det lokale samarbejde med kirker, skoler og kommuner Kirken skal holde fokus på børn og unge FDF skal nå udsatte børn og unge FDF skal være.
Uddannelse til elever med særlige kompetencer - en perspektivering set ”udefra” Slutkonference i Projekt ”Kan og Vil” 21. september 2009, Vartov, København.
Repræsentantskabsmøde Idrættens Samråd Program for aftenens repræsentantskabsmøde Velkomst IS beretning for året der er gået Debat om beretningen.
Idrætten i en ny storkommune  Kommunens idrætspolitiske målsætninger  Tilskudsordninger  Haller og anlæg  Brugerindflydelse i fremtiden  Strukturen.
Private investeringer i byomdannelse og byfornyelse Lars A. Engberg SBi.
Hvem skal kommunerne samarbejde med i fremtiden på idrætsområdet? Oplæg til Breddeidrætsudvalgets møde tirsdag d. 6. november v/ Børne- og Fritidsdirektør.
Borgermøde i distrikt Engskov Mandag d. 23. marts 2015 kl
Den Sammenhængende Skoledag På Holluf Pile Skole Odense.
Hvordan samarbejder vi om kulturen?
Ledelsesudfordringer i kommunerne – nu og i den nære fremtid Oplæg for FTF`s Tænketank om ledelse, d. 6. juni v/ Per B. Christensen, formand for.
Den stille Revolution Søren Riiskjær. Idrætsdeltagelsen Navn Navnesen.
1 Faglige udfordringer og kommende initiativer på dagtilbudsområdet Ny Dagtilbudslov Læring, udvikling, omsorg og dannelse Pædagogiske læreplaner Krav.
Frivilligmesse FrivilligtSocialtArbejde Lov om social service § 18. Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige organisationer § 18. Kommunalbestyrelsen.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Skole- og Kulturforvaltningen Fritidsområdet ”Kommunerne og seniorsporten” i dag – men hvad med i morgen ?
Dansk Handicap Idræts-Forbund Mission, Vision og Mål
Beskæftigelseskonference 15. maj 2014 v. John Hermansen Formand for Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland.
‘En bevægende kommune - Bevæg dig for livet’
Glamsbjerg Fritidscenters fremtidshus
Dialogmøder d1-d10 – September 2017
Dagsorden Præsentation - hvad er en Landsbyklynge?
Rehabilitering og hjemmehjælp
Ældrekommissionens rapport 2012
Fremtidens Forening Dialogseminar lørdag d. 8. oktober 2016
Hvem er jeg 1980 Flyttede til Vordingborg
Fællesskaber i hverdagen og et aktivt fritidsliv
Introduktion til Folkeoplysningsområdet
§ 18-teamet Socialforvaltningen Center for Socialpolitik og Udvikling
Hvordan vil vi samarbejde fremover?
v/Fritidskonsulent Hanne Bjerg
Præsentationens transcript:

10 punkts programmet •Der skal sikres alle børn og unge et alsidigt tilbud om fritidsvirksomhed •Kommunen skal samordne fritidsforanstaltninger, der iværksættes i henhold til andre lovbestemmelser •Offentlige fritidstilbud må ikke tilsidesætte det frivillige foreningsarbejde eller andre lokale initiativer – eller påføre dem urimelig konkurrence

10 punkts programmet •De frivillige foreningers struktur og selvstændighed skal respekteres •Religiøse og politiske foreninger må ikke diskrimineres •Virksomhed med samme funktion og indhold skal sikres ligelige økonomiske betingelser •Offentlige lokaler og udendørsanlæg skal stilles gratis til rådighed. Kommunerne skal yde tilskud til foreningernes egne lokaler

10 punkts programmet •Der bør være mulighed for særlig støtte til virksomhed for grupper, der har behov for en særlig indsats •Der skal gives vejledning i, hvilke fritidstilbud, der findes i kommunen •Fritidspolitikken bør fremme aktiviteter og tilrettelæggelsesformer, som giver børn og unge mulighed for aktivt at deltage i tilrettelæggelse og udvikling af aktiviteternes indhold og form, så at de både får og føler er ansvar for virksomheden

Forudsætningerne •Folkeoplysningsloven fastslår, at kommunen •skal yde tilskud til medlemmer under 25 år •kan yde tilskud til medlemmer over 25 år •kan yde tilskud til medlemmer, der bor udenfor kommunen • Kommunalbestyrelsen afsætter en samlet ramme • Folkeoplysningsudvalget fordeler rammen • Folkeoplysningsudvalget afgør tvivlsspørgsmål

Aktivitets- og lokaletilskud •Det har ikke været muligt at nå administrative forenklinger •Der er ingen ændringer i aktivitetstilskud •Ingen ændringer eller forenklinger på lokaletilskudsområdet •Fortsat risiko for reduceret lokaletilskud til børn og unge, alene fordi foreningen får flere voksne medlemmer

Lokal folkeoplysningspolitik •Krav om udformning af folkeoplysningspolitik •Overordnede målsætninger og rammer •Samspil og sammenhæng mellem de forskellige aktører •Muligheder for partnerskaber •Afgrænsning i forhold til kommercielle aktiviteter •Omfanget af brugerinddragelse

Støtte til udviklingsarbejde •Pulje til udviklingsarbejde •Mulighed for at fravige kravet om deltagerbetaling •Støtte selvorganiserede grupper •Indgåelse af partnerskaber om konkrete opgaver •Samarbejdsaftaler om særlige indsatsområder

Målsætninger •Overordnede målsætninger for borgernes deltagelse i aktiviteter og deres involvering i frivilligt arbejde •Hvem skal have støtten? •Hvor mange teenagere? •Særlige initiativer for voksenmotionister •Seniorer •Etniske minoriteter •Særlige områder

Uddannelse •Prioriter tilskud til uddannelse af trænere og ledere •Jo flere og bedre trænere og ledere, jo flere deltagere •Giv de unge ledere en kompetenceudvikling

Fordeling af faciliteter •Fornyelse i lokalefordelingen •Fordel faciliteter efter vækstpotentiale •Rekruttering af særlige målgrupper •Antallet af frivillige

Organisationsform •Sikre støtten til de frivillige foreninger, der udbyder aktiviteter som også findes på det kommercielle marked •Det er organisationsformen, - og ikke aktiviteten, - der er afgørende for muligheden for at opnå kommunal støtte

Støtte til alle medlemmer •Støtte til selvorganiserede grupper •Virtuelle fællesskaber skal have mulighed for at få støtte fra den kommunale udviklingspulje