Lektion 2: Nyheder - journalistens DNA PR-kursus efteråret 2006 Paul R. Metelmann.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Etablering af virksomhed
Advertisements

KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
Den lille Mads.
Journalistiske virkemidler
Kært barn har mange navne -
Fagre nye tider! Jamen det er jo dejligt, at tingene udvikler sig så hurtigt, at det nu er muligt, at præsentere sine billeder i noget der nær ligner.
Hvornår bider medierne på? Få dine budskaber igennem.
Mesteropgaven - Sådan skriver du den.
Kommunikation af resultater
E-Læring Gruppe #3. Definition af E-læring Udgangspunktet med E-læring er, at læringsprocessen bliver individuel og der bliver taget højde for den enkeltes.
Indhold Problemstilling Virkemidler Hvem stoler vi på?
1 Pressen og skolelærerne Mediekursus 21. juni 2010.
Brugerne på Kommunikationsforum.dk “People influence people. Nothing influences people more than a recommendation from a trusted friend” Mark Zuckerberg,
Advisory board-møde, MDI, den 17. april 2013, Mathilde Hjerrild Carlsen, Holger Højlund Oplevelser fra felten.
De sidste undervisningstimer
1 Beboerinformation BL: Budskaber og målgrupper Paul R. Metelmann.
Kursusgang 6: Nyheder og pressen
› Synlighed skal altid baseres på Sct. Georgs Gildernes vedtagne mål: › At arbejde med personlig udvikling, støtte spejderarbejdet og medvirke til løsning.
Sprog/billeder på Internettet
Praktikprojekt 2008 Historie
Guldkorn til vækst PR som vækstmiddel.
Etiske & metodiske problemer i online research - kort diskussionsoplæg.
Sociale Medier og Jobsøgning - Sælg dig selv på nettet.
Lektion 3: Agendasetting og pressens gatekeeper-funktion Enkeltfag i Strategisk kommunikation efteråret 2006 Paul R. Metelmann.
Grundlæggende Webdesign Blåt hold – øvelsesgang 2
Fortæl verden om dit frivillige arbejde
Titeldias (uden baggrundsfarve) Husk at vælge korrekt layout for hvert dias: Klik med højre musetast på dias i ruden til venstre i skærmbilledet og vælg.
Konsensusprocessen.
Kulturstudier M Festivaler, koncerter og ”liveness”
Boligsocial årskonference 2012 Bag om nyhederne, 1. oktober 2012 Troels Mylenberg Ansv. chefred. Fyns Amts Avis.
De fem nyhedskriterier
1 Beboerkommunikation BL: Mål og Budskaber Paul R. Metelmann.
Instituttet for Fremtidsforskning Er en privat og uafhængig tænketank Er grundlagt i 1970 af Thorkil Kristensen Inspirerer og rådgiver virksomheder, organisationer.
1 Kursus i BL: Beboerinformation – medievalg og kanaler oktober 2010 Paul R. Metelmann Havdrupvej 114b, 2720 Vanløse
1 Politiske weblogs – en undersøgelse af den politiske weblogs gennemslagskraft under folketingsvalget februar 2005.
VELKOMMEN til Pædagogisk IT-vejledning efter din skolekultur IT-Vejlederens rolle ændrer sig!
Forskellige former for magt
Samfundslære: Styreformer
God ledelse sådan nogenlunde prof. fra foreningsledelse til virksomhedsledelse v/ Christian Majgaard BL kredskonference Billund.
Brugerne på Kommunikationsforum.dk
Tema- og netværksmøde i Socialøkonomisk Netværk: "Kommunikation – markedsføring og pressehåndtering" 23.4 kl
Kommunikation Intern kommunikation
Overskrift Max 1 linje Forside dias Der findes 4 farveskemaer at vælge mellen: Marker det / de slides du vil have en anden farve på, Vælg ”Design” / ”Farver”
Henriette Lungholt Formidling og metode – uge 47, efterår 08 Mundtlig kommunikation.
 Intro  Historien – starten på det hele  Formålet  Hjernerne bag  Bomben bruges  Verden synker – Internettet stiger  På nettet kan vi alt  Effekter.
1. Lektion: Det politiske system
Case: Fyrværkeri.dk. Opgave Få en ung mandlig målgruppe til at tænke sig om en ekstra gang, før de anvender fyrværkeri omkring nytårstid Case: Fyrværkeri.dk.
Den gode historie Sådan finder vi på 24timer dagens historier ”Dét er en god historie!” Emma Gad for kommunikationsfolk.
It-medie linje Skolecenteret Jetsmark årgang.
Præsentation af presseteamet Lille og effektivt team Joachim, Nanna og Louise (løntilskud). Efter sommer en praktikant fra Journalisthøjskolen. Timing.
SAGPROSA Begrebet sagprosa kan vi definere som tekster, der vedrører forhold i den faktiske virkelighed, således at forstå, at der i sagprosateksten beskrives.
Fortæl den gode historie Jakob Christiansen 25.maj 2013.
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
Læger uden Sponsor Præsentation ved IRF’s ALKE-møde maj 2006 Hotel Munkebjerg, Vejle.
Verdens værste bødler Sagprosa.
OPSTART VI STARTER OM LIDT! Der bliver ikke optjent nogen kompensation hos ACN, med mindre der er formidlet kunder. Ingen uafhængig ACN-repræsentant er.
Fyn Rundt 2006 & alt det andet: En oplevelses år baseret på kvalitet, ægthed og holdbarhed - Og erfaringerne fra 2004 og 2005 We are in the people business…
OPSTART VI STARTER OM LIDT! Der bliver ikke optjent nogen kompensation hos ACN, med mindre der er formidlet kunder. Ingen uafhængig ACN-repræsentant er.
VIP2 Jobpakkeambassadør Kursus Jørgen T. Madsen Om historier og journalister.
Kapitel 6 Kommercielle nyheder Layout og nyhedstrekanten
Faghæfte 48 og historie. Foredrag ved Jørgen Mogensen
Mediernes rolle over for politikerne og befolkningen
SCA-øvelse: IND Instruktion: Fortæl om en eller flere konkrete opgaver hjemmefra, der er løst (fx plænen er slået/der er lukket for vandet i sommerhuset).
Skriv den gode tekst ”Det er ikke sin mor, man skriver til. Hvis læserens opmærksomhed ikke bliver fanget i de første fem linjer, når han aldrig den sjette.”
Hvem er vi André Bentsen Redaktør, 11 år på Lokal Nyt Christian Valsted Journalist, 8 år på Lokal Nyt.
Pressestrategi Lav en kort og kontant strategi for jeres pressearbejde: Hvad vil I kommunikere (skolens hovedfortælling / mission) Brug strategien som.
Dagens program 1. DHIF’s pressestrategi 2. Hvilke regler skal du kende? 3. Gode råd når du er på - Pressearbejde op til PL: Hvordan udnytter vi i fællesskab.
Hvad er nyhedskriterier?
Sprøjtefri Have.
Pressekursus Silkeborg den 11. oktober 2017.
Præsentationens transcript:

Lektion 2: Nyheder - journalistens DNA PR-kursus efteråret 2006 Paul R. Metelmann

Mediernes rolle - ledvogter ”Indsamling, redigering og formidling af information om konkrete og aktuelle begivenheder eller fænomener i samfundet uafhængigt af særinteresser og for og til et massepublikum” I andres brød s. 308 Det betyder at: •Medierne redigerer i de informationer de får •Aktuelt ikke altid behøver ikke være noget nyt, men passe ind i emnets ramme •Emnet skal være væsentligt ud fra journalistens synsvinkel •Uafhængig af særinteresser - medierne bestemmer hvem de vil citere •Man tilpasser sin form og vinkling til modtagerne(publikum)

Pressen vs. organisationen •Pressens principper vil ofte være i konflikt med en organisations interesser •Skal en organisation kommunikere med omverden kan medierne skabe forhindringer for dens kommunikation Fra ”I andres brød”

Et par ord om nyheder... •Nyheder er omdrejningspunktet for medierne •Nyhed/ikke-nyhed er første og vigtigste led i mediernes sortering

Hvad er en nyhed? En nyhed skal opfylde et eller flere krav: •Er aktuel - jo tættere på begivenheden jo bedre •Er væsentlig (f.eks for os) - ”Én dansker og ti tusinde indere dræbt i jordskælv” •Rummer en konflikt - ”Jelved vil selv være statsminister - Helle ude i kulden” •Skal skabe identifikation - ”Tragedie: Jeg mistede min familie i tsunamien!” Eller ”Forlig: Du mister en tusse hver måned” •Kan indeholde det uventede - ”Hund skød mand!”

Forudsætninger for nyheder Nyheder skal: •Være noget du ikke ved •Være oplagt som nyhed - entydig og være afgrænset i tid og rum •Genere nogen f.eks. FET og regeringen i Frank Grevil-sagen •Være forståelig og tilpasset modtageren - f.eks. finansloven der vinkles i forhold til børnehavetakster •Og komme fra en troværdig kilde f.eks. TV-avisen eller Information

Øvelse •Øvelse: find nyhedstypen

TV2-Nyhederne d •Forsvundne danskere fundet •Dan Lynge-sagen rapport •Opstand i Ungarn •Pædagogstrejke i Århus •Finans: Svenske aktier, Nationalbanken advarer mod overophedning

Hvor kommer nyhederne fra?

Hvor kommer nyhederne fra 1.Lokale aviser og regionale aviser - leverer mange nyheder, da de er tættest på kilderne/begivenhederne 2.Nyhedsbureauer - f.eks. Ritzau via pressemeddelelser, andre kontakter og udenlandske bureauer 3.Landsdækkende medier (aviser og elektroniske) - Direkte henvendelse fra f.eks. organisationer og enkelt personer 4.Medier finder selv nyheder - kilder: blade, andre aviser, internettet, kontakter, ”whistleblowers”, research, etc.

Hierarkiet •Elektroniske medier skummer fløden og citerer ofte fra de andre •Landsdækkende aviser •Regionalaviser •Nyhedsbureauer - står for en stor del af fællesnyhederne •Lokalaviser leverer en stor del af researchen til mange historier

Bag de pæne ord Sådan gør medierne nogle gange: •Løber efter den samme historie •Vinkler historien ens •Bruger de samme og sikre kilder- f.eks. politi, politikere og PR-folk! •Har brug for at udfylde et ”hul” og få variation i en TV-avis så ikke alt er død og ulykke f.eks. en historie om ænder, der skal krydse en vej

Et par ord om at sætte dagsorden Hvad snakker vi om og hvordan? •Fakta: ca. hundrede tusinde mennesker går på arbejde selvom det ikke kan betale sig for dem. •Den løsning der diskuteres i medier er, at man skal sætte understøttelsen ned så flere vil arbejde. •Hvorfor snakker man ikke om at sætte deres løn (mindstelønnen) op? •Eller hvorfor diskuteres det ikke, hvorfor de alligevel går på arbejde?

Hvem sætter dagordenen? •Medierne? •Politikerne? •Organisationerne? •Hvilke emner diskuterer vi ikke? •Hvilke emner kunne vi diskuterer anderledes?

Mediernes rolle Sagt om pressens rolle: ”They may not be succesful much of the time in telling people what to think, but it is stunningly succesful in tellings its readers what to think about” •Ikke et entydigt billede •Nyt dansk forskningsprojekt skal sætte fokus på emnet - igen!

Præsidentvalget 1968 •Undersøgelse af præsidentvalget i USA 1968 •Hypotese: medierne sætter agendagen/dagsordenen for valgkampe •Konklusion: Det er ikke det enkelte medie der sætter en dagorden, men medierne tilsammen kan sandsynligvis gøre det.

Fremtiden •Mange flere medier - gratisaviser, hjemmesider, nyheder på mobilen, radio- og tv-stationer døgnet rundt •Brug for flere nyheder uden flere ressourcer •Mange flere PR- og pressefolk i organisationerne •Risiko for flere ”nemme” historier og manipulation af medierne

Til næste gang PR/Pressearbejde Fokus på: •Presse og PR teknikker •Pressemeddelelser •Pressekontakt I andres brød s (genlæs)

Ekstra litteratur Om nyhedskriterier og nyheder: • •Henning Olsson og Henrik Poulsen: Ryd forsiden! s •Anker Brink Lund(red.): Først med det sidste, Ajour 200. s Om agendasetting: •”The Agenda-Setting Function of Mass Media, Maxwell E. Mc Combs; Donald L. Shaw. The Public Opinion Quarterly, Vol 36, No. 2 (1972), side Findes på Sitescape Gode artikler og info: •