Kursusgang 6: Nyheder og pressen

Præsentationer af emnet: "Kursusgang 6: Nyheder og pressen"— Præsentationens transcript:

1 Kursusgang 6: Nyheder og pressen
COK efterår 2009 Paul R. Metelmann

2 Dagens program Fra sidst: Målgrupper og interessentanalyse
Nyheder og pressens rolle Øvelse Frokost Hvordan håndterer man pressen

3 Hvem er målgruppen?

4 Opsummering - målgrupper
Vigtige begreber: relevans, forforståelse(viden, holdning) og informationsbehov Forskel på målgruppe og masse Udvikling i målgruppeopfattelse fra kanyle-teori og til i dag: Fra kritikløs modtager, over modvillig modtager til problemløsende og behovsstyret bruger Forskellige typer målgrupper(individ, gruppe, etc.)

5 Opsummering - interessenter
Institution for adfærdsvanskelige børn Det er besluttet at etablere en institution for adfærdsvanskelige børn i et af kommunens ”pæne” kvarterer Du skal i morgen have et møde med din kommunaldirektør og borgmester om dette og skal gøre rede for de mulige interessenter og deres interesser i den forbindelse To og to (10 min)

6 Interessentanalysens trin
1. Hvem er interessenterne? 2. Hvad er interessenternes indstilling til sagen? 3. Hvad er de potentielle interesse-konflikter og Interessesammenfald?

7 Hvor er vi henne i dag? Afsender - hvem siger noget
Budskab - hvad siger de Medie - hvilken kanal bruger de Målgruppe - hvem siger de det til Effekt - hvad skal de gøre En god tjekliste og grundopbygning af en kommunikationsplan

8 JOURNALIST Skriv de ti første ord der falder dig ind…

9 En historie om en cafe For tyve års siden lavede jeg et interview med nogle frivillige, der havde en cafe Jeg var ikke neutral og kritisk og gik glip af den gode historie! Jeg kunne have afsløret…

10 Blekingegade-banden!

11 Medierne og journalistik
Vigtigt fordi: Den journalistiske metode er en god gennemprøvet måde at formidle på I skal vide noget om medierne, når I skal kommunikere med dem Viden om medierne og deres mekanismer er en vigtig viden for at være gode samfundsborgere

12 Mediernes rolle - ledvogter
”Indsamling, redigering og formidling af information om konkrete og aktuelle begivenheder eller fænomener i samfundet uafhængigt af særinteresser og for og til et massepublikum” I andres brød s. 308 Det betyder, at: medierne redigerer i de informationer de får - ofte hårdt! aktuelt er altid ikke noget nyt, men passe ind i emnets ramme emnet skal være væsentligt ud fra journalistens synsvinkel uafhængig af særinteresser - medierne bestemmer hvem de vil citere man tilpasser sin form og vinkling til modtagerne(publikum) - tænk på forskellen mellem Ekstra Bladet og Information!

13 Journalisten som ledvogter
Borgere Samarbejds- partnere Aktionærer Medarbejdere Myndigheder Andre journalister Foreninger ... Organisation f.eks. en kommune Journalist

14 Objektiv og kontrollerende
Pressens rolle: være den 4. statsmagt er at være uafhængige af alle interesser er at være neutral altid få begge parters kommentarer

15 Krydsende interesser Demokratiets vagthund Opfyldelse af egne mål
Opfyldelse af ideelle mål Demokratiets vagthund Mediets interesse Virksomhedens interesse Jens Otto Kjær Hansen, 2004

16 Journalister er erhvervs-fjendske kommunister
Journalister er erhvervs-fjendske kommunister. De hører hører aldrig efter, hvad man siger og løber altid med en halv vind. Når de henvender sig, har de allerede skrevet historien og besluttet sig for at virksomheden er skurken. Erhvervslivet er fuld af grådige og uetiske kapitalister. De lyver, forsøger at skjule relevante oplysninger og er kun tilgængelige for pressen, når de vil have gratis omtale af deres produkter.

17 Tag en avis og kig i den to og to:
Hvad er der på forsiden? Hvilke historier lægger I mærke til?

18 Et par ord om nyheder... Nyheder er omdrejningspunktet for medierne
Nyhed/ikke-nyhed er første og vigtigste led i mediernes sortering

19 En rigtig god nyhed!

20 Også en af de rigtig gode!!

21 En rigtig, rigtig god nyhed!
Dværg voldtager nonne og flygter i UFO! Mand bider puddel! Fogh: Ja, Jeg er trans Pia K: Allah er stor Rygning er sundt Cola slanker Alle får penge tilbage i skat Jesus er genopstået

22 Hvad er en nyhed? En nyhed skal opfylde et eller flere krav.
Aktuel: - jo tættere i tid på begivenheden jo bedre: Lastvogn fastklemt under bro i Vanløse Væsentlig: (berører de fleste af os) ”Kommuner skal fyre ” Konflikt: ”SF kan blive det største parti i Borgerrepræsentationen” Identifikation: ”Tragedie: Jeg mistede min familie i tsunamien!” Sensation: Kan indeholde det uventede - Hævn: ”Puddel skød præst!”

23 Forudsætninger for nyheder
Nyheder skal: Være noget du ikke ved Være oplagt som nyhed - entydig og være afgrænset i tid og rum Genere nogen f.eks. regeringen eller et firma Være forståelig og tilpasset modtageren - f.eks. finansloven der vinkles i forhold til børnehavetakster Og komme fra en troværdig kilde f.eks. TV-avisen eller avisen Information - ikke Se og Hør eller Ekstra Bladet

24 Interesse/nyhedsværdi
Høj nyhedsværdi Låne- omlægning Forsikring Royale forlovelser Lav interesse Høj interesse Revision Legetøj Filateli Lav nyhedsværdi Jens Otto Kjær Hansen, 2004

25 Artikel eksempler

26 Hvor kommer nyhederne fra?

27 Hvor kommer nyhederne fra
Lokale aviser og regionale aviser - leverer mange nyheder, da de er tættest på kilderne/begivenhederne Nyhedsbureauer - f.eks. Ritzau via pressemeddelelser, andre kontakter og udenlandske bureauer Landsdækkende medier (aviser og elektroniske) - Direkte henvendelse fra f.eks. organisationer og enkelt personer Medier finder selv nyheder - kilder: blade, andre aviser, internettet, kontakter, ”whistleblowers”, research, etc.

28 Hierarkiet Elektroniske medier skummer fløden og citerer ofte fra de andre Landsdækkende aviser Regionalaviser Nyhedsbureauer - står for en stor del af fællesnyhederne Lokalaviser leverer en stor del af researchen til mange historier

29 Bag de pæne ord Sådan gør medierne også:
Løber efter den samme historie Vinkler historien ens Bruger de samme og sikre kilder- f.eks. politi, politikere og PR-folk! Har brug for at udfylde et ”hul” og få variation i en TV-avis s ikke alt er død og ulykke f.eks. en historie om ænder, der skal krydse en vej eller elefanter der dele valgaviser ud!

30 Fremtiden Mange flere medier - gratisaviser, hjemmesider, nyheder på mobilen, radio- og tv-stationer døgnet rundt Brug for flere nyheder uden flere ressourcer Mange flere PR- og pressefolk i organisationerne Risiko for flere ”nemme” historier og manipulation af medierne

31 To pyramider Nyhedspyramiden Den omvendte pyramide Hovedrubrik
+ evt. underrubrik Indledning Uddybning Baggrund Sekundært stof 1 2 3 4 5 Budskabet! + evt. hovedkonklusion Udbygget sammenfatning Detaljer Faktaoplysninger Kontaktpersoner

32 Fra organisation til pressen

33 Pressearbejde Fra organisationen til pressen
”Jeg ønsker ikke at tale mere om det” – Hjerteløs læge! ”Ingen kommentarer” – han har noget at skjule! ”Hvor ved du det fra?” – Ups! ”Det opdager de aldrig” – de berømte sidste ord!

34 Pressekontakten - reaktiv
Virksomheden reagerer på mediernes fokus eller journalistens henvendelse - ejer ikke nyheden! Har ingen eller mangelfuld kommunikationsstrategi

35 Pressekontakten - proaktiv
Virksomheden henvender sig selv til journalisten/medierne - ejer nyheden - Vigtigt ved kriser Har en strategi for sit kommunikationsarbejde

36 Find nyheden I er ansat på TV-avisen og skal finde en nyhed til aftenens udsendelse Læs pressemeddelelsen Find nyheden Lav en overskrift(rubrik) til jeres nyhed

37 Pressemeddelelsen Rygsøjlen i pressearbejdet
På trods af at der laves mange hver dag, så er de vigtige (også for jer!) Det er indholdet - ikke kun formen der afgør om den bliver brugt. ”Fogh går af” bliver brugt - ”Nyt supervaskemiddel” droppes ofte Men en halvgod nyhed kan ”dø” fordi pressemeddelelsen er dårlig HUSK: Det er en artikel – ikke en løbeseddel eller et brev!

38 Som en artikel Nyheden først Uddybning - Hvem, hvad, hvornår, etc.
Sagens hovedpunkter - det vigtigste først, de mindst vigtige til sidst Kontakt oplysninger - ekstremt vigtigt! 1 side - medsend ekstra info eller henvis til internettet

39 Presseberedskab Kommunikationsmål og strategi
Identifikation af interessentgruppen Intern organisering Budskabsudformning Kommunikationskanaler

40 Identifikation af interessentgruppen
Opret database over relevante journalister. Brug avisernes artikelarkiver Følg med i hvad de skriver som en del af virksomhedens medieovervågning Få personlige kontakter Identifikation af andre grupper f.eks. kunder, stakeholders, etc.

41 Kommunikationskanaler
Upersonlige: Pressekit, kan være: Pressemeddelelser Nyhedsbreve - papir og elektroniske Analyser/rapporter/fact sheets Kildeliste for uddybende info Foto Andet, f.eks. case-historier, versionerede udgaver Ofte i Presserum på hjemmesider Debatstof, kan være: Kronikker Debatindlæg og læserbreve Web-forums og Blogs

42 Kommunikationskanaler
Personlige: Telefonisk tip (evt. solohistorie) Netværk Pressekonference/-briefing Pressetur (Events)

43 Hvem skal have nyheden? Medier: Landsdækkende Regionale Lokale
Fagblade Elektroniske: TV Radio Internet

44 Opsamling Organisationer og medierne har ikke samme interesser
Nyhedskriterierne vil være i modsætningen til en organisations behov Men organisationer ressourcer og kan pakke budskaber, så de passer til nyhedskriterierne Budskaberne skal udformes i forhold til mediernes typer/målgruppe og nyhedsværdi

45 Slut for i dag