10 gode bud på hvordan man får kvælstofnormerne til at række Lars Stoumann Jensen Lektor og studieleder Institut for Jordbrugsvidenskab KVL – Landbohøjskolen København lsj@kvl.dk

Er der en kur for ”kvælstofnarkomaner”? Vinterhvede efter kløvergræs til slæt Marginal-værdien af N øges når kvælstof-normerne ”strammer” – man føler sig afhængig… Behov for afvænningskur! Der er princippielt 4 delstrategier: Udnyt handelsgødningen bedre Udnyt husdyrgødningen endnu bedre Udnyt jordens organiske N bedre Skaf ekstra N via grøngødning 100 50 100 150 200 250 Udbytte vinterhvede hkg pr. ha 60 70 80 90 1. års 2. års 3. års 4. års 5. års Græsmarkens alder: (Johnston et al. 1994, cf. Eriksen 2005) Gødning til vinterhvede (kg N pr. ha) Intet nyt under solen….men her er 10 bud for ”kvælstofnarkomaner”!

1. Pas godt på gyllens ammonium-N Store forbedringer i marktab er allerede opnået med forbedret teknik – ikke mindst pga. lovgivning! Nedbringning hurtigst muligt eller direkte nedfældning til vårafgrøder kan stadig blive bedre Nettomerudbytte kr/ha Nettomerudbytte for nedfældning Birkmose 2005

1. Pas godt på gyllens ammonium-N Kvæg dybstrøelse Store forbedringer i marktab er allerede opnået med forbedret teknik – ikke mindst pga. lovgivning! Nedbringning hurtigst muligt eller direkte nedfældning til vårafgrøder kan stadig blive bedre Også vigtigt for fast husdyrgødning (Hansen & Birkmose 2005 GVM311)

1. Pas godt på gyllens ammonium-N Store forbedringer i marktab er allerede opnået med forbedret teknik – ikke mindst pga. lovgivning! Nedbringning hurtigst muligt eller direkte nedfældning til vårafgrøder kan stadig blive bedre Fokuser på tab fra stald og lager, f.eks. gennem forsuring af gyllen i stalden - det virker også i marken! pH 7,0 pH 6,0 pH 5,5 Stevens et al. 1989

2. Drop efterårsudbringning af husdyrgødning De sidste knap 10% af husdyrgødning der udbringes om sommeren eller i efteråret udnyttes ret dårligt, uanset gødningstype eller dyreart Forårsudbringning er at foretrække, hvis man ønsker høj kvælstofudnyttelse – men husk på risiko for jordpakning! 1. års optagelse af 15N i mærket fjerkræ gødning +Halm 50N 100N Vinter N optagelse (% af tilført 15N) 10 20 30 40 50 Forår Handels Kerne Halm Efterafgr. +Savsm – Strø Thomsen (2002)

3. Pas på - kvælstof kan også tabes fra handelsgødninger og N-koncentrater! Ammoniak kan også tabes fra handelsgødning – primært urea, i varmt og fugtigt vejr N-koncentrater med højt pH fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg har meget højt potentiale for ammoniak tab Nedfældning er ikke altid nok til at begrænse tab Nye resultater tyder på øget risiko for emission af lattergas (drivhusgas) ved nedfældning. Ammoniaktab over 5d fra GFE N-konc. tilført i vinterbyg Gødningsdyse Slæbesl. Dyb Øverlig nedfældning (Nyord et al 2005 Gr.V.M. 307)

4. Kend din mark – tag temperaturen på den gamle strøm i jorden Økonomisk tab ved gødskning efter norm 210 forsøg i vinterhvede 1993-98 Kender du jordens ”gamle strøm” er der mulighed for At ’flytte’ rundt på N-kvoten på bedriften Bedre dækningsbidrag Mindre miljøbelastning ved overgødskning med kvælstof. Hvordan estimere økonomisk optimal N for marken? Stribe gennem marken med reduceret N mængde (f.eks. –50 kg/ha) og efterfølgende GPS-udbyttemåling Analyse af jordens total N indhold og regressionsmodel (r2=0,57) – kan stort set erstatte kendskab til dyrkningshistorien forud for forfrugten Under- Overgødskning Optimal N ud fra jordens total-N Observeret Pl.A.orient.07-546 Beregnet (184 forsøg m. vår- og vinterkorn) Forberedelse af Vandmiljøplan III Rapport fra Kvælstofgruppen (F10) Forbedret kvælstofudnyttelse i marken og effekt på kvælstoftab Danmarks JordbrugsForskning Oktober 2003

5. Husdyrgødningens eftervirkning er en langsigtet investering På husdyrintensive brug har jorden ofte langt større N mineraliseringsevne, men den kommer ikke fra sidste års gylletilførsel. Allerede i 2. og 3. år er eftervirkningen lille og forholdsvis uafhængig af 1. årsvirkning Svinegylle, 15N mærket, leret sandjord 1. års Virkn. 100% 85% 70% 35% Handelsg. Eftervirkning 1-3% per år Inj. Nedmuld. Overflade (Sørensen and Amato, 2002)

5. Husdyrgødningens eftervirkning er en langsigtet investering På husdyrintensive brug har jorden ofte langt større N mineraliseringsevne , men den kommer ikke fra sidste års gylletilførsel. Allerede i 2. og 3. år er eftervirkningen lille og forholdsvis uafhængig af 1. årsvirkning Til gengæld varer efter-virkningen ved i mange år Dermed er det først ved mange års tilførsel der skabes stor eftervirkning 30 Eftervirkning i afgrøder med Kort vækstsæson (e.g. spring cereals) 25 20 Kvæggylle Svine gylle (% af årlig tilført tilg. N) Fast staldgødning N eftervirkning 15 10 5 1 år 2 år 10 år 20 år Antal år med husdyrgødningstilførsel

6. Græsmarkerne giver hurtig eftervirkning Stor N akkumulerering (>100-200 kg N/ha) i flerårige kløvergræsmarker 1- års eftervirkning op til 100 kg N/ha 100 Kerneudbytte (hkg/ha) vårbyg 20 30 40 50 60 Slæt Afgr. lav N Afgr. høj N Tilført tilgængeligt N (kg N/ha) Eftervirkning 1. år (i vårbyg) Kløvergræs Forfrugt: Korn Kvælstof i stub, udløbere og rødder + Kvælstof frigivet til jorden (Vinther, 2005) (Eriksen, 2001)

6. Græsmarkerne giver hurtig eftervirkning Stor N akkumulerering (>100-200 kg N/ha) i flerårige kløvergræsmarker 1- års eftervirkning op til 100 kg N/ha 2. års eftervirkning op til 50 kg N/ha 100 Kerneudbytte (hkg/ha) vårhvede 20 25 30 35 40 45 Eftervirkning 2. år (i vårhvede) Slæt Afgr. lav N Afgr. høj N Tilført tilgængeligt N (kg N/ha) Kløvergræs Forfrugt: Korn (Eriksen, 2001)

6. Græsmarkerne giver hurtig eftervirkning Stor N akkumulerering (>100-200 kg N/ha) i flerårige kløvergræsmarker 1- års eftervirkning op til 100 kg N/ha 2. års eftervirkning op til 50 kg N/ha 3. års eftervirkning ganske lille, men langsigtet Eftervirkningen stiger ikke med kløvergræsmarkens alder over 1 år, selvom der akkumuleres mere N i grønsværden – C/N stiger samtidig og nedbrydelighed falder 100 TS-udbytte (t/ha) byg-helsæd 3 4 5 6 7 8 9 Slæt Afgr. lav N Afgr. høj N Tilført tilgængeligt N (kg N/ha) Eftervirkning 3. år (i byghelsæd) Kløvergræs Forfrugt: Korn (Eriksen, 2001)

7. Efterafgrøder med omtanke - undgå chikane Efterafgrøder – nytte eller "chikaneafgrøder”? Eftervirkning af efterafgrøder skal nu modregnes i N-kvoten med 25 kg N/ha for bedrifter med mere end 0,8 DE/ha, så det bliver dyrt ikke at udnytte dem ordentligt! Brug redskabet med fornuft: Giver ikke ekstra N, men tilbageholder kun mineraliseret N, der ellers ville tabes ved udvaskning – hvis efterafgrøder anvendes i kvælstoffattige situationer vil de ofte give negativ virkning Vælg art og nedmuldningstid ift. nedbør, jordtype og næste afgrøde

8. Ikke kun økologer kan bruge grøngødninger (Müller and Thorup-Kristensen, 2001) Eftersået grøngødn. i aug., N-fixering indtil nov. 50 100 150 200 250 Vinter- vikke Foder- vikke Blod- kløver Egyptisk kløver Perser- kløver Pers. kl. +rajgr. N-fixation [kg N / ha] Økologiske landmænd uden adgang til husdyr gødning er afhængige af grøngødning (kløver eller andre bælgplanter) som kvælstof-forsyning Det er indlysende at konventionelle landmænd med en stram N-kvote kunne lære noget her!

9. Tro ikke at kold jord holder på kvælstoffet Traditionelt: N mineralisering går i stå ved lave temperaturer Ny forskning: Afgrøderester og andet frisk plantemateriale frigiver betydelig mængde kvælstof gennem vinteren, selv ved 0°C. Nedmuldning af efterafgrøder ved lav temperatur i efteråret er derfor ingen garanti mod tab ved udvaskning! (Andersen og Jensen, 2000)

10. Placér din gødning der hvor den virker bedst Landsforsøgene i 1980erne: Placering af N til vårkorn giver en væsentligt bedre udnyttelse, typisk mere end de 10% normerne i dag ligger under økon. optimum I dag med større andel af vintersæd er det ikke muligt, men den gamle viden bør anvendes i vårafgrøder hvor man kan! (Skriver 1985)

10 bud for ”kvælstofnarkomaner” 1. Pas godt på gyllens ammonium-N 2. Drop sommer og efterårsudbringning af husdyrgødning 3. Pas på - kvælstof kan også tabes fra handelsgødninger og N-koncentrater! 4. Kend din mark – tag temperaturen på den gamle strøm i jorden 5. Husdyrgødningens eftervirkning er en langsigtet investering 6. Græsmarkerne giver et hurtigt eftervirkningsafkast 7. Undgå chikane – brug efterafgrøder med omtanke 8. Det er ikke kun økologer der kan have glæde af grøngødninger 9. Tro ikke at kold jord holder på kvælstoffet 10. Placér din gødning der hvor den virker bedst