Aktuel nyt om dyrkning af græs og kløver

Præsentationer af emnet: "Aktuel nyt om dyrkning af græs og kløver"— Præsentationens transcript:

1 Aktuel nyt om dyrkning af græs og kløver
v/Karsten A. Nielsen Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

2 Menu Hvordan går det i praksis
Valg af arter og blandinger af kløvergræs Lavbundsjord Afgræsnings og slætsystemer Slæt Arternes produktion gennem vækstperioden Bælgplante effekten Fordeling af kvælstof til kløvergræs

3 Hvordan går det i praksis gen. 2 x 4 bedrifter, udbytter 3 år, omk
Hvordan går det i praksis gen. 2 x 4 bedrifter, udbytter 3 år, omk. 2 år 40 50 60 70 80 90 100 Produktions omk. øre pr. FE 8.000 8.500 9.000 9.500 10.000 10.500 11.000 FE pr. ha Jylland, midt - nord Jylland, syd og øerne Græs, FE pr. ha Majs, FE pr. ha Øre pr. FE, græs Øre pr. FE, majs Kilde: Tab fra mark til foderbord, Peter Hvid Lauersen, VFL, KVÆG

4 Generelt vælges græsblanding ud fra:
Jordtype Udnyttelsessystem, Indsats faktorer på bedriften, kvælstof og gylle man skal af med +/- vanding, Management på bedriften, Målrettet strategi, der giver et produkt, som passer i bedriftens samlede foderration Heri indgår både udbytte og kvalitet.

5 De våde / meget tørre arealer
Strandsvingel, forholdsvis robust ny art dybtgående og effektivt rodsystem optage vand og kvælstof fra større dybder lav fordøjelighed Anbefaling på arealer, hvor persistens og udbytte betyder mere end fordøjelighed f.eks. bl. 36 eller sorterne: Jordane, Swaj, Barolex og Tower Strandsvingel Alm. rajgræs

6 Græsarternes optagelse af kvælstof
Hkg råprot. pr. ha 30 25 20 15 10 5 75 150 225 300 375 450 Kg N pr. ha Rajsvingel Alm. rajgræs Strandsvingel Oversigt over Landsforsøg, 2011, s. 342

7 Græsarternes fordøjelighed
FK org . stof 80 78 76 74 72 70 75 150 225 300 375 450 Kg N pr. ha Rajsvingel Alm, rajgræs Strandsvingel Oversigt over Landsforsøg, 2001, s. 342

8 Afgræsning- og slæt systemer
Hvor der primær er afgræsning blanding 22 Hvor andelen af slæt er større blanding 20 Hvor der kun afgræsses lidt i sensommeren og efteråret kan blandingerne til slæt nr. 35, 42, 43, 45 og 46 også anvendes

9 Slætsystemer De typiske blandinger til slæt er:
blandingerne med hvidkløver nr. 35, 43 og 46. blandingerne med hvid- og rødkløver nr. 42, og 45 samt 49.

10 Ingen planteøstrogener En lavere
Hvidkløver Rødkløver En højere energikoncentration FK org. og FK NDF Laver produktion FE og råprot. kvælstof Ingen planteøstrogener En lavere energikoncentration FK org. og FK NDF Større produktion FE og råprot. kvælstof Polyphenol oxidase Lavere prot. nedbrydelighed i ensilagen

11 1. slæt, bl. 42, 2011 Hkg TS pr. ha 60 50 40 30 20 10 NEL20, MJ pr kg TS 7,0 6,6 Græs Hvidkløver 6,2 Rødkløver Hele afgrøden 5,8 Oversigt over Landsforsøg, Søegaard 2011 s. 351 5,4 10/5 17/5 24/5 31/5 7/6

12 Sommerslæt, bl. 42, 2011 Hkg TS pr. ha 50 40 30 20 10 NEL20, MJ pr kg TS 6,6 Græs 6,2 Hvidkløver 5,8 Rødkløver Hele afgrøden 5,4 5,0 Oversigt over Landsforsøg, Søegaard 2011 s. 353 26/7 2/8 9/8 16/8 23/8

13 Hvordan tolker vi analyseresultater af kløvergræs?
Bælgplanteeffekt betyder: at foderoptagelsen af kløvergræs er – 5 til 10 pct. større end i græs at produktionen af mælk/kød er større end i græs at analyser af blandinger med forskellig andel af bælgplanter kan ikke sammenlignes Lad nu være med at gå i panik hvis en sommerslæt har et lavere energiindhold og det skyldes en stor andel af rødkløver.

14 Blanding 22 contra 45, 5 forsøg, 1. brugsår, 4 slæt, 2011
Nr. 22 Nr. 45 45/22 FE pr. ha 11.160 12.515 +1.355 Kg råprotein pr. ha 2.080 2.305 +225 FK org. 76,4 74,2 -2,2 NEL20, MJ pr. kg TS 6,14 5,94 -0,2 Oversigt over Landsforsøg, 2011, s. 343 (2 fs.) og 3 fs. 355 (3 fs.)

15 Valg af blanding til slæt
Afhænger af: jordtype, udbytte og bedriftsspecifikke omk. strategi for foderforsyningen   Blandinger med rød- og hvidkløver hvor foderrationen har en relativ stor andel af majs hvor vand og kvælstof er begrænsende faktorer Blandinger med hvidkløver hvor foderrationen har en meget stor andel af græs hvor der skal nedfældes store mængder gylle og kvælstof billig.

16 Kvælstof De igangværende forsøg med kvælstof til kløvergræs og græs tyder på: at kvælstofnormen til kløvergræs er passende at der skal arbejdes videre med en bedre fordeling af kvælstof mht. til brugsår At kvælstofnormen til græs er passende At effekten af gyllenedfældning er for lille eller negativ.

17 Nettoudbytte for mineralsk N i handelsgødning med og uden nedfældning af gylle, 1. brugsår
Nettoudbytte, kr. pr. ha 18.000 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 100 200 300 400 500 Kg kvælstof pr. ha Bl. 45 Bl. 45, gylle Rajsvingel Rajsvingel, gylle Oversigt over Landsforsøg 2011, s. 346

18 De grundlæggende regler:
Andelen af kløver skal bevares eller opelskes til ca. 40 pct. Kløvergræs udlagt i sensommeren, (maks. 90 kg N pr. ha til første slæt) Maks FE pr. ha i 1 slæt Til kløvergræs udlagt i sensommeren, bør der kun anvendes handelsgødning 1. gang Generelt tilføres kvælstof så den følger produktion af græs, det vil sige mest til første slæt.

19 Strategi for kvælstofgødskning
Med en andel af rød- og hvidkløver på over 40 pct. Første brugsår mindst den mængde kvælstof, der svarer til normen til kløvergræs, men bevar kløveren Andet brugsår mindre kvælstof end normen til kløvergræs, det vil sige ca kg pr. ha. Tredje brugsår væsentligt mindre end normen til kløvergræs, det vil sige ca kg N pr. ha.

20 Tak for opmærksomheden
I ønskes en god stor høst af kløvergræs Tak for opmærksomheden