Fokus LedelsenBestyrelsen Klar til skolelivet Andelen af skolestartere, der ikke har behov for særlige sprogstøttende foranstaltninger (herunder modtageklasser)

Slides:

Advertisements

Lignende præsentationer

Rullende indskoling på Skovbyskolen.

Advertisements

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Dialogmøde på skoleområdet – Planche 1 Tidsfrister  Første kvalitetsrapport omfatter skoleåret  Inden den 15. oktober 2007 skal Byrådet drøfte.

Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.

Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014

1 Folkeskolereformen -hvilke perspektiver giver den i forhold til dagens overskrift set fra en politisk synsvinkel Søren Kristensen.

Forældre Skødstrup Skole sept. 2013

Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.

Ny folkeskolelov Ikrafttrædelse August Overordnede rammer En længere og varieret skoledag • 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, • 33 timer.

Dialogmøde 16. maj 2013 Skolebestyrelser og Familie- og Kulturudvalget.

Folkeskole-reformen August 2014.

Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.

Skolepolitiske visioner og mål

Forældremøder 2010 Egeskovskolen

Skolereformen Overordnede mål:

Reformmesse på Sofiendalskolen

Billum skole Overordnet udviklingsplan Den politiske beslutning fra 2007 omkring skole/SFO danner baggrund for dette materiale. Planen er til debat og.

Skolereformen kort fortalt - reformens mål

En god skole er en inkluderende skole.

Bestyrelsesmøde 30. september 2013 Stavnsholtskolen Folkeskolereform – de helt overordnede rammer.

Folkeskolereform 2013 Hammerum Skole.

0.-6. årg., Haderslevreformen og Folkeskolereformen Juni 2014

4. maj 2011Ordrup skolebestyrelse - Årsberetning1 Årsberetning Ordrup Skole Ved Pierre Vernet, Bestryelsesformand.

Invitation til skolebestyrelserne

4. maj 2011Ordrup skolebestyrelse - Årsberetning1 Årsberetning Ordrup Skole Ved Pierre Vernet, Bestryelsesformand.

Skolebestyrelsens kompetencer og tilsynspligt

Præsentation af PUC TÅRNBY KOMMUNE

Sammenhæng: Reduktion af det daglige energiforbrug. Energiforbruget i den enkelte kontraktstyrede enhed skal nedbringes med 2% om året. Mål: Aktiviteter.

Nye Veje i Specialundervisningen. Målet for Nye Veje Det overordnede mål er, at alle børn skal inkluderes mest muligt med respekt for deres funktionsniveau.

Udfordringen - faglighed - fællesskab i en ikke ekskluderende folkeskole Århus d. 23. maj 2011 Flemming Olsen.

Kvalitetsrapport 2007 BKF januar Politikernes behov: ”Value for money!” Brugernes/borgernes behov: ”Hvad er bedst for mig?” ”Hvad skal jeg vælge?”

Udmøntning af reform på specialområdet BUU 30

Formål: Gøre Aalborgs skoler mere rummelige, således at man på distriktsskolen bliver i stand til at undervise flere af de elever, der i dag henvises til.

Velkommen Forældremøde 10. juni 2014.

Kollerup Skole Informationsmøde om reformen

Evaluering af dagtilbud Oplæg til DLO’s konference København 25. april 2007 Anne Kjær Olsen og Pia Vinther Dyrby konsulenter på Danmarks Evalueringsinstitut.

 Andelen af elever i den almindelige undervisning skal i 2015 være 96% af det samlede elevtal i FSK – mod 94,4% i dag.  Det svarer til ca elever,

Folkeskolereformens betydning og udfordringer for pædagogfaget og fritidsområdet.

Resultatkrav: Sikkerhed, sundhed og trivsel Kompetenceudvikling

Skolebestyrelsen Forælder specialklasse Medarbejder Elev Leder Ekstern repræsentant?

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.

Rejseholdets anbefalinger - overblik Tema 1 Kompetenceløft til lærere og ledere Anbefaling 1: Lærernes kompetencer skal styrkes Anbefaling 2: Hæv kompetencen.

Målet er … En længere skoledag med mere tid til undervisning Nye og mere varierede undervisningsformer Mere fokus på faglighed Mere fokus på trivsel Og.

27. marts 2009 Landskursus – Landsmøde Tema: Sprog med alle sanser Gl. Avernæs 1.

Strategisk og systematisk kompetenceudvikling

SKOLEBESTYRELSEN på Gilleleje Skole

KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet/Organisationsudvikling 9. Maj 2007 Bilag 2 BUF’s strategiske grundlag.

Evaluering på dagtilbuds- og skoleområdet BKF Regionsformandsmøde 23. Maj 08.

Generelle udfordringer og perspektiver i kommunernes arbejde med kvalitet, effektivitet og styring  Oplæg ved Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen,

RAMMER FOR SKOLEBESTYRELSENS ARBEJDE Lovgrundlag og kompetencer

BYRÅD SBU Skolebestyrelser Skoleforum Styrelsesvedtægt.

Skolebestyrelsens årsberetning Skolebestyrelsens opgaver Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om –undervisningens.

Skolebestyrelsens årsberetning Hvem sidder i skolebestyrelsen? 7 forældrerepræsentanter: - Lena Uldall, formand, kontaktperson til førskolegruppe.

Kursusaften for nyvalgte skolebestyrelser 21.november 2012.

- en del af fremtidens skole Skoler fra Århusområdet og Fyn deltager i et forskningsprojekt Kreativ tænkning.

Den Sammenhængende Skoledag På Holluf Pile Skole Odense.

Årsberetning 2012 Skolebestyrelsen Bavnehøjskolen Årsberetning 2011 Skolebestyrelsen Bavnehøjskolen, Trine Persson.

Inklusion – også et forældreanliggende

Dialogmøde – VIA University College - den 16. juni.

Kvalitetsrapport 2009/2010 Nuancer og variationer - et billede af et mangfoldigt skoleområde. En afrapportering fra skoleområdet med fokus på initiativer,

Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Et fagligt.

Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.

Det forpligtende fællesskab – inklusion i efterskolen Om inklusionstilbud og – tilskud pr. februar 2014 v. Konsulent Ole Bjerring Inklusionstilbud.

Præsentation til forældremøde 2016 Skolebestyrelsen Præstø Skole.

Et fælles grundlag for forældresamarbejde Et godt samspil mellem forældrene og de ansatte i dagtilbud og på skolerne er en styrke i den lokale indsats.

Inklusionsudvikling Konsulenter fra Inklusionsudvikling

Udkast til principper for forældresamarbejde Et stærkt samarbejde mellem forældre og personale skal styrke vores fælles indsats for børn og unges trivsel.

Skolebestyrelsens principper

Vision Børn og unge oplever glæden ved at deltage i fællesskaber Værdigrundlag Fællesskaber er en styrke – Forskellighed er et potentiale Målsætning.

Målopfølgning – Børne- og Skoleudvalget

Præsentationens transcript:

Fokus LedelsenBestyrelsen Klar til skolelivet Andelen af skolestartere, der ikke har behov for særlige sprogstøttende foranstaltninger (herunder modtageklasser) skal være stigende. Princip for ”Den gode skolestart” eller - Princip for ”Overgange” Fokus på undervisningens organiseringen og øget samarbejde med daginstitutions området. Udnyttelse og udvikling af specielle kompetencer i – og før indskolingen.

Fokus LedelsenBestyrelsen Flere børn rummes i almene tilbud Andelen af børn der har behov for specialtilbud (specialklasser og skoler) skal være faldende Princip for ”Inklusion” Hvordan forstås inklusion - og hvorfor arbejder vi for en inkluderende skole? Hvordan skal der kommunikeres i forhold til en beslutning om en inkluderende skole? Vigtige samarbejdsparter Formidling af ideen om den inkluderende skole Undervisningens organisering Optimal udnyttelse af kompetencer Evaluering og opfølgning på praksis Fokus på samarbejdet mellem flere fagligheder i skole og fritid

Fokus LedelsenBestyrelsen Kompetenceudvikling (inklusion) Medarbejdere i dagtilbud og skoler indgår i efter - og videreuddannelse så arbejdet med inklusion styrkes Udarbejdelse af en kompetenceudviklingsplan Prioritering af kurser og efteruddannelse Udarbejdelse af plan for kompetenceudnyttelsen på den enkelte skole og fritidstilbud Undgå af proffesionalisering som resultat af uddannelse Princip for ”Arbejdets fordeling”

Fokus LedelsenBestyrelsen Viden om effekt på skoleområdet Evalueringskulturen og arbejdet med målstyring og dokumentation af effekt skal styrkes. Alle komtraktholdere formulerer mål for, hvorledes de arbejder med at styrke deres evalueringskultur. Indsatsen dokumenteres via kvalitetsrapporterne Formulering af mål for en bedre evalueringskultur • metode • temaer Afdækning af praksis der virker eller ikke virker,,, Udvikling af evalueringskultur på medarbejderniveau Dokumentation for skolens arbejde med bestyrelsens principper Ønsker om effektmåling på et givet område Bestyrelsens udtalelse vedr. kvalitetsrapporten.

Fokus LedelsenBestyrelsen Flere timer i folkeskolen 0. til 4. klasse skal have en lektion mere på skemaet Skolebestyrelser og ledelser skal i forbindelse med vedtagelsen af de enkelte skolers timefordelingsplan forholde sig til, hvilket fag den ekstra time skal tillægges og, hvilke mål der er med den ekstra time