Statistik Beskrivende statistik

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Samfundsfag i Studieretningsprojektet
Advertisements

Metode i international økonomi
Kristendom på stx og hf Christina Egholm og Helle Dreyer Møller.
Hvad skaber det hele menneske? (Fælles mindmap på tavlen)
Videnskabsteori & metode
Progression i samfundsfag
Hvad er videnskab? - videnskabsteori i relation til projektarbejde
Dansk og historie i Studieretningsprojektet
3/1 – 15/1: Synopsis og AT-eksamen
Samfundsfag A Matematik b
Studieretningsprojekter
Retorik og eksamen - den mundtlige eksamen i samfundsfag
Afsætning og matematik Eksemplificeret ved materiale fra STELTON
Præsentation af Samfundsfag Næstved Gymnasium og HF
Samfundsvidenskab Tirsdag den 29. september 2009.
Faglig læsning i samfundsfag
Videnskabsteori og faglige metoder
Samfundsvidenskabelig metode
Samfundsvidenskab og AT
nye læreplaner Samfundsfag A, B, C
Faglige metoder I fagene international økonomi, samtidshistorie og engelsk Kilde: hhx-håndbogen til studieområdet (Systime)
Konference om Almen Studieforberedelse
Case.
Statistik 1 – Lektion 5 By, energi & miljø, forår 2010 v. Morten Skou Nicolaisen.
Samfundsvidenskab Hvad er samfundsvidenskab?
SRP 2014.
Studieretningsprojekter
Problemorienteret projektarbejde
Formalia ved opgaveskrivning
Videnskabsteoretisk køreplan til AT på FG
Samfundsfaglig metode – kapitel 25 Samfundsfagsbogen Kureer, 2012
Videnskabsteori & metode
Videnskabsteori - for begyndere 3g AT 2014
Problemformuleringer med matematik
Samfundsvidenskabelig metode og videnskabsteori i AT Bent Fischer-Nielsen
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
Matematikfaglighed i samfundsfag og EU
Samarbejde samfundsfag - matematik
Matematik efter reformen
Matematik A på hhx v/fagkonsulent Marit Hvalsøe Schou.
Hvordan skabes samfundsfaglig viden?
Samfundsvidenskab Hvad er samfundsvidenskab? Samfundsvidenskabs empiri, teori og metode. Ellere rettere metoder.
Samfundsfag Frisholm. Indhold Økonomi Sociologi Politik.
Kvantitativ metode del 1 Gymnasielærer-kursus forår 2007 Aalborg Universitet Sammenhænge ml. variabler, styrke og signifikans Tirsdag den 20. marts, kl.
KNÆK KODEN Selvvalgt problemstilling. Tidsplan TidspunktAktivitet 25. maj (5.-8. lektion) Kursus i synopsis, knæk koden, samt vejledning efter træffetider.
METODE I SRP Oplæg 20/ PowerPointen findes her: Startside:
KNÆK KODEN Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 1 - Frivillighed.
Modellering og digitale værktøjer i matematik oktober 2015Niels Jacob Hansen - UCSJ1.
Hvad er samfunds- videnskab?. Samfundsfags discipliner  Eksempel: Finanskrisen…  Kan angribes ud fra økonomi  Kan angribes ud fra politik  Kan angribes.
Hvad er samfundsfag?. Samfundsfag handler om…. demokrati, det politiske system, de politiske partier, ideologier, sociale forhold, økonomi, globalisering,
KNÆK KODEN Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 2 – Danmarks økonomi.
Den populærvidenskabelige artikel
Samarbejde mellem matematik og samfundsfag. Disposition Indledning Hvorfor skal vi bruge 2 i samfundsfag? Hvordan kan matematikken bruges? Eksempel. Oplæg.
KNÆK KODEN Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 3 – Det danske arbejdsmarked.
SKRIVEFAGET Modul 2: Tekstsammenhæng Lektion 6: Tekstniveauer.
KNÆK KODEN Det samfundsfaglige område
Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 2 – Topskattelettelser
Den populærvidenskabelige artikel
Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 1 – Demografi og velfærd
Hvad er AT – almen studieforberedelse
Ellen Holm, Forskningscafé
KNÆK KODEN Samfundsfaglige område
Kapitel 5: Tabeller og sammenhænge
Den naturvidenskabelige metode
Videnskabeligt projekt
Naturfag.
50 års jubilæum 2016 Reformnyt – en fest for faget?
Kvalitative og kvantitative data i en undersøgelsesopgave
SSO og EP Helle Dreyer Møller, VUC Aarhus
Program – dag 2 (11. april 2011) Dag 2:
Præsentationens transcript:

SRP i matematik - samfundsfag Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent i samfundsfag Statistik Beskrivende statistik Stikprøveundersøgelser og test af hypoteser. Statistisk analyse: Chi2-test, korrelation, regression Fordelingsmodeller: Normalfordeling, chi2-fordeling mm Økonomi og økonomiske modeller Økonomisk politik og makroøkonomiske modeller (se emu) Velfærdssamfundet og mikroøkonomiske modeller (se emu) Produktionsfunktion af flere variable: Effekter af højere mindsteløn Priselasticitet Social ulighed: Ginikoefficient

Faglige mål matematik Eleverne skal kunne: anvende simple statistiske eller sandsynlighedsteoretiske modeller til beskrivelse af et givet datamateriale eller fænomener fra andre fagområder… anvende simple funktionsudtryk i modellering af givne data, kunne foretage simuleringer og fremskrivninger og forholde sig reflekterende til idealiseringer og rækkevidde af modellerne demonstrere viden om matematikanvendelse inden for udvalgte områder, herunder viden om anvendelse i behandling af en mere kompleks problemstilling

Faglige mål samfundsfag formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge ved hjælp af beregninger, tabeller, diagrammer, modeller og begrebsskemaer. Kernestof: Vælgeradfærd og politisk meningsdannelse Økonomi Metode

Vejledning samfundsfag A "Kvantitativ metode omfatter forskellige metoder til indsamling og bearbejdning af kvantitative data. ….. usikkerheder ved opinionsundersøgelser indgår. I studieretninger med matematik vil det være naturligt at foretage en mere systematisk behandling af hvordan kvantitative data håndteres. Statistiske mål omfatter gennemsnit, spredning, Gini-koefficient, median, vækstmål, korrellation/regression, men også forskellige fordelinger. Her vil Chi2-test være oplagt, fordi den er forholdsvis enkel."

Opinionsundersøgelser af vælgeradfærd 1. Der ønskes en undersøgelse af danske vælgeres adfærd ved folketingsvalget i 2005 samt af udviklingen i danskernes vælgeradfærd. I undersøgelsen skal der indgå flere variable, og resultaterne skal tolkes/forklares. Til undersøgelsen skal bruges relevant selvvalgt materiale fra Samfundsstatistik 2006 eller andet statistisk materiale samt baggrundsviden om vælgeradfærd. 2. Tilrettelæg og gennemfør en undersøgelse af danskernes vælgeradfærd. I undersøgelsen skal der indgå en kvantitativ analyse med spørgeskema indeholdende relevante baggrundsvariable. Undersøgelsen skal indledes med en redegørelse for princippet i statistiske testmetoder, specielt binomialtest og c2-test, herunder en kort redegørelse for i hvilke situationer de forskellige tests finder anvendelse. Besvarelsen skal indeholde en diskussion af principperne bag spørgeskemaet samt relevante statistiske begreber som repræsentativitet, skjulte (baggrunds)variable etc., og relevante bilag skal dokumentere resultaterne. 3.Undersøgelsens hypoteser skal testes, og undersøgelsens resultater skal tolkes på grundlag af samfundsfaglig viden. Kilde: www.emu.dk Frederiksberg Gymnasium.

Vælgernes holdninger Redegør for statistiske begreber som repræsentativitet, skjulte variable …. og for princippet i statistiske testmetoder, specielt chi2-test…… Opstil og test en række hypoteser om vælgernes holdninger ved folketingsvalgene 2001 og 2005. Brug www.surveybank.aau.dk. og/eller Opstil en række hypoteser om gymnasieelevers politiske adfærd og test hypoteserne ved hjælp af en kvantitativ analyse med spørgeskema indeholdende relevante baggrundsvariable. Diskuter hvilke forklaringer, der kan gives på dine undersøgelsesresultater. Inddrag begreber og teori om vælgeradfærd i diskussionen eller Diskuter hvilke metodiske problemer der er knyttet til undersøgelsen.

Tema: Vælgeradfærdsundersøgelser. a) Redegør kort for de teorier der ligger bag vælgeradfærdsundersøgelser og partiers adfærd i relation til vælgervandringer, og forklar hvordan den hypotetisk deduktive metode anvendes inden for dette felt. b) Undersøg hvad man ud fra www.surveybank.aau.dk kan sige om vælgervandringer og årsager til disse. 1. Opstil en hypotese, som skal testes. 2. Vælg en række uafhængige variable (f.eks. køn, alder, indkomst) som du vil undersøge. Begrund hvorfor du netop vil se på de valgte variable. 3. Opgaven består herefter i, at du foretager en statistisk undersøgelse af sammenhængene. Denne skal understøttes af chi2 test. b) Diskuter/vurder om kravet til korrelation i naturvidenskab er den samme som indenfor samfundsvidenskaberne - hvad taler for at man godt kan acceptere en lavere Chi2 værdi i samfundsfag?

Redegør for og analyser med hjælp fra matematiske tests sammenhængene mellem danskernes holdning til EU og deres alder, erhverv og valg af parti. Diskuter mulige forklaringer på de fundne sammenhænge og overvej hvilken af faktorerne, der har størst betydning i forhold til valg af holdning til EU.

Litteratur om statistik og vælgeradfærd Aksel Bertelsen: Statistik med matematik. Systime 2006. www.surveybank.aau.dk Analyse af vælgerne i 2001 og 2005 Jørgen Goul Andersen m.fl. (red.): Det nye politiske landskab. Folketingsvalget 2005 i perspektiv. Academica 2007 Jørgen Goul Andersen og Ole Borre (red.): Politisk forandring. Systime Academic 2003 Per Henriksen og Torben Stener Nielsen: Fold dig ud i samfundsfaglige metoder. Columbus 2007. Per Vejrup-Hansen: Statistik med Excel. Samfundslitteratur 2001. Samfundsstatistik og Den digitale håndbog til samfundsfag www.emu.dk (matematik og samfundsfag)

Aksel Bertelsen: Statistik med matematik. Systime 2006 Fordelingsmodeller: Normalfordeling, binomialfordeling, chi2-fordeling… Stikprøveundersøgelser: Konfidensintervaller, test af hypoteser.. Lineær regression: korrelation Antalstabeller: Krydstabeller, chi2-test.. Matematisk statistik

www.surveybank.aau.dk Folketingsvalget 2001 og 2205 Krydstabeller. Baggrundsvariable. Eksport til excel til egen statistisk analyse: Chi2-test mm P-værdi Korrelation? Regression?

Jørgen Goul Andersen: Det nye politiske landskab Jørgen Goul Andersen: Det nye politiske landskab. Folketingsvalget 2005 i perspektiv Medieforbrug Viden om politik (r=0,20) eller Politisk interesse Viden om politik (r=0,32) Tabel 3.6. Portræt af en partiskifter: Binær logistisk regression med partiskifte som afhængig variabel. Odds ratio. Nagelkerke pseudo R2.

Økonomi og økonomiske modeller Økonomisk politik og makroøkonomiske modeller (se emu) Velfærdssamfundet og mikroøkonomiske modeller (se emu) Produktionsfunktion af flere variable: Effekter af højere mindsteløn Økonomisk ulighed: Ginikoefficient. Priselasticitet. Se ”Økonomisk ulighed Priselasticitet.doc”

Økonomisk teori og mindsteløn Diskuter fordele og begrænsninger ved den monetaristiske og den post-keynesianske økonomiske teori. Diskuter hvorvidt en høj mindsteløn er ønskelig. I din besvarelse skal indgå en redegørelse af eksempel 4,5 side 72-75 i Malchow-Møller & Norvig-Rasmussen: ”Matematik og økonomi”.

Materiale om økonomi Nikolaj Malchow-Møller m.fl.: Matematik og økonomi. Gyldendal 2001. Produktionsfunktion, moms eller selskabsskat, grønne afgifter, afgifter og subsidier, mindsteløn og et saddelpunkt Henrik Adrian, Jesper Jespersen og Knud Erik Skouby: OIKOS – en grundbog i samfundsøkonomi. Columbus oktober 2005. Økonomi i grafer og enkle ligninger. Kåre Clemmesen og Per Henriksen: Økonomi Columbus 2007. Opgaver med beregninger.

Det keynesianske kryds - i matematik: Yd = C+G+I+X–M; C = C0 + c*(1–t)*Y; c = 0,8 t = 0,5 Multiplikatoren Når staten pumper 10 mia. kr. ud, vokser Y samlet med 16,6 mia. kr. Virkningen er altså en vækst i Y på 1,66 gange. http://www.fgn.unisg.ch/eurmacro/Tutor/keynesiancross.html