Design, arkitektur og indretning. Overgangen til masseproduktion omkring år 1900 stillede nye krav til formgivning. Produkterne skulle planlægges, før produktionen blev sat i gang. Dermed opstod begrebet ’Design’. Det blev designernes opgave at sikre korrekt udnyttelse af nye fremstillingsteknikker, og samtidig bringe skønhed og kvalitet ind i dagligdagens brugsgenstande. Mange håbede, at masseproduktionen ville højne livskvaliteten generelt. Andre havde den holdning, at det ikke kun handlede om antallet af forbrugsgoder, men at livskvalitet også afhang af skønhed og harmoni i menneskets omgivelser. I kølvandet på den industrielle udvikling blev der således udviklet en række nye stilarter. Jugend / Art nouveau Deutcher werkbund De stijl Bauhaus Poul Henningsen

Jugend / Art Nouveau Omkring år 1900 slog en ny stilretning igennem inden for billedkunst, industrielt design og arkitektur. I Belgien & Frankrig kom stilen til at hedde Art Nouveau – I Tyskland & Østrig kom den til at hedde Jugend ’Jugend’ er tysk for ungdom, og ’Art Nouveau’ betyder ny kunst på fransk. Navnene angiver, at der er tale om en ny og ung stil. Den var imod historicismen og dens efterligninger af klassisk arkitektur og billedkunst. Formerne skulle være harmoniske. Det gav sig udslag i slyngede, stiliserede, dekorative stregmønstre inspireret af naturens former fx. planter og insekter. På Verdensudstillingen i Paris 1900 dominerede Jugend og Art Nouveau overalt. Herfra spredte stilen sig til hele verden, og var fremherskende indtil 1. verdenskrig. Victor Horta, Maison Tassel, Bruxelles, 1893

Hector Guimard (1867 - 1942 ) Fransk arkitekt og møbeldesigner. Guimard var banebrydende ved at sammenføje kunst og industriel seriefremstilling. Et de mest kendte eksempler er nedgangene til Metroen i Paris, der blev massefremstillet og leveret i samlesæt. Guimard regnes i dag som en af de mest prominente Art Nouveau kunstnere. I sin samtid havde Guimard dog svært ved at slå igennem. Metronedgange i Paris fra begyndelsen af 1900-tallet Glasparti i dør, 1903 Spisestuestol, 1904

Maison Horta, Bruxelles, 1893 Victor Horta (1861 - 1947). Belgisk arkitekt og designer. En af de mest indflydelsesrige skikkelser med hensyn til at skabe en Art Nouveau inspireret arkitektur. Horta var en af Hector Guimards vigtigste inspirationskilder. Maison Horta, Bruxelles, 1893

Louis Comfort Tiffany (1848 – 1933) Amerikansk glaskunstner. Tiffany deltog ved Verdensudstillingen i Paris 1900 med en serie af glaslamper, som begejstrede verden. Hans lamper kopieres og sælges verden over den dag i dag. Guldsmedelampen, 1900 Glasmosaik, ca. 1890 Foruden lamper er han kendt for sine glasmosaikker. Wisterialampen, 1902

Deutscher Werkbund, 1907 – 1934 I 1907 opstod en alliance mellem Tysklands største industrivirksomheder og en lang række arkitekter, kunstnere og kunsthåndværkere. Alliancen kaldte sig Deutscher Werkbund. Werkbund skulle skabe produkter af høj æstetisk kvalitet, der samtidig var egnet til maskinfremstilling. Samtidig ønskede man at skabe en stil, der kunne afspejle industriens styrke. Dette kom blandt andet til udtryk i de monumentale bygninger, som arkitekten Peter Behrens byggede for Allgemeine Elektricitäts Gesellschaft (AEG) . Peter Behrens blev i 1908 ansat som kunstnerisk direktør for AEG. Hans vision var at skabe et gennemgående designmæssigt udtryk for samtlige AEGs produkter og bygninger. Peter Behrens er dermed en af verdens første industrielle designere. AEG’s turbinefabrik. Tegnet af Peter Behrens, 1908 – 09 Som et ’industriens tempel’, skulle den udtrykke, at det var industrien og kunsten snarere end landbruget og religionen, der udstak vejen for fremtiden. Ventilator designet af Peter Behrens i 1908 for AEG.

Barcelona stolen. Designet af Mies Van der Rohe, til Deutscher Werkbund udstilling i Barcelona, 1929 Arkitekten Bruno Tauts pavillon bygget til Deutcher Werkbunds udstilling i Køln, 1914 Lampe af Peter Behrens, 1910 Den fremtrædende Art Nouveau kunstner Henry van der Velde byggede dette teater i tilknytning til Deutcher Werkbund, 1914 Bauhaus designeren Marcel Breuers stol, tegnet til Deutscher Werkbunds udstilling i Grand Palais, 1930

”De Stijl”. (1917 – 1932) Mærket af 1. verdenskrig, ønskede en gruppe hollandske arkitekter og malere i 1917 at skabe en ny, international kunst i fredens og harmoniens ånd. I tidsskriftet ”De Stijl”, der betyder ’Stilen’, lancerede de deres kunstneriske ideer, som de kaldte ’Neoplastiske teorier’. De ønskede at skabe et rent abstrakt billedsprog, der kunne omsættes til praktisk anvendelse inden for design og arkitektur. Brugen af rette linjer, vinkler og rektangulære former sammen med klare farver er kendetegnende for De Stijl. Piet Mondrian (1912 – 1944) mente, at former, der fremtræder mellem rette linjer, fremmer harmoni og balance, hvilket fører til et bedre liv. Komposition, 1921 Gerrit Rietveld (1888 – 1964) designede sin berømte stol i 1917. Dengang var den ikke lakeret. Men da Gerrit Rietveld i 1919 sluttede sig til ’De Stijl’ bevægelsen, gav han den de klare farver, den har i dag. Stolen blev De Stijls første eksempel på praktisk anvendelse af de neoplastiske teorier. Rød-blå Stol, 1919

Bauhaus Under ledelse af arkitekten Walter Gropius (1883 – 1969) etablerede man i 1919 en kunsthåndværkerskole i den tyske by Weimar. Skolen fik navnet ”Bauhaus”. Eleverne skulle lære at lave produkter, der passede til den moderne verdens livsførelse, og som var befriet fra gamle tiders normer om form og dekoration. Walter Gropius skriver om Bauhaus’ intentioner i 1925: ”Vi ønsker at skabe en klar, organisk arkitektur, hvis indre logik skal være strålende og nøgen, frigjort fra løgnagtige facader og lurendrejerier. Vi ønsker en arkitektur, der er tilpasset denne verden af maskiner, radioer og hurtige biler, en arkitektur, hvis funktion tydeligt kan erkendes i forhold til dens form” På skolen underviste fremtrædende kunstnere som Paul Klee og Wassily Kandinsky. Kandinsky og Klees form- og farveteori gik ud på at benytte primærfarver og de geometriske grundformer i videst mulige omfang. Gropius trak sig tilbage som leder af skolen i 1928 og efterfulgtes af Hannes Meyer. Skolen blev lukket af nazisterne i 1933. Wassily Kandinsky, 1923 Christian Dells skrivebordslampe (ca. 1930.) er er designet ud fra Klee og Kandinskys teorier om grundformerne.

Marianne Brandt, 1924. Tekanden er formgivet efter Klee og Kandinskys formteorier. Interiør fra Haus Sommefeld, 1921 (Walter Gropius og Adolf Meyer). Alt i huset fra møbler til gardiner og radiatorskærme var udført efter skolens principper. W. Gropius, Mesterhaus, 1925/26 Eksempel på Bauhausskolens enfamiliehus. Alma Buscher, 1924 Bauhaus legetøj.

Poul Henningsen (1894 – 1967) PH i sit es. Det skælmske smil, smøgen, den franske plakat og jazz på grammofonen repræsenterer det moderne liv, som PH hyldede. Skrivemaskinen og PH-lampen er ikoniske udtryk for hans eget bidrag til dansk kultur. Foto fra slutningen af 20’erne. Poul Henningsen, også kendt som PH, betegnede sig selv som ’lysmager’. Han er i dag verdenskendt for sit lampedesign. Men PH blandede sig i mange af kulturens anliggender og udfoldede sig som arkitekt, revyforfatter og samfundsrevser. Som arkitekt og formgiver repræsenterede PH den moderne funktionalisme. Han var modstander af unødvendige himstregimser på bygninger - tingene skulle afspejle deres funktion, mente han. PH var ateist og kirkehader og gjorde sig til fortaler for seksuel frihed. Da Josephine Baker i 1928 - kun iført et skørt af bananer – optrådte i Tivoli, vakte det stor forargelse, men ikke hos PH. I Politiken skrev han: "Hvis naturlighed kunne læres, ville mødrene sende deres unge piger til Josephine Baker”

Til en PH-lampe Otto Gelsted, 1926 Det Lys, der skaber Alt vi ser – Find mig saa fint Et Skaberler! Hvad er den grove Ordmusik Mod Lampens lysende Logik? Se paa en graa Decemberdag I en P.H. Den gamle Pagt Af aand og Lys Fornyes! PH’s bordlampe fra midten af tyverne har dannet forbillede for en lang række af lampedesignere verden over lige siden.