Kompression i Sønderborg

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Patientpakker Angina /NSTEMI
Advertisements

Men hvad er forskellen på disse to lovgivninger?
Proces – trin for trin Leder afsøger alternativer til udpegning
Brug af internettet i standardiseringen og behandlingen af sår
Hvad gør man i primær/ praksissektoren og hvad bør man gøre?
Fra inkontinensproblem til bevilling
Hvordan motiverer vi type 2 diabetes patienter til behandling?
Kompressionsbehandling – hvordan får vi mest kvalitet for pengene ?
Revideret UDDANNELSE 1. JAN 2013
Implementering på Fenrishus
Kompressionsarbejdet på Bornholm
Telemedicin - hvorledes får vi det implementeret
Tværregional konference 30. april 2014 Opgaveflytning i almen praksis – projekt fra Region Sjælland.
1. Forventninger og information • Vejlederbrev med den rette detaljeringsgrad tilgængelig på hjemmeside og sendes efter første henvendelse fra studerende.
Hændelsesanalyse - kort beskrivelse af metoden
5. april 2005 Sus Rødgaard eKvator ApS.
Sår-i-Syd Folkehjem Aabenraa
Kvalitetsudvalgsmøde d. 9/5 2012Spl. Dorte Lindholt, DagKirurgisk Enhed ”Skriv din mening” Feedback postkort.
Hjemmebehandling af medicinske patienter
Nov J.J. O-3 Kvalitet i sygeplejen i det accelererede forløb ved hofte- og knæalloplastik Trine Kruse Helle Bergstedt Marianne Lundegaard.
Temaaftener for patienter med Mb
Temadag ”Sår-i-Syd” den
LYMFØDEM Kompressions/Lymfødem klinikken Videncenter For Sårheling
SAMARBEJDE I PALLIATIV MEDICIN
Susan Munch Simonsen Uddannelsesansvarlig sygeplejerske, MdE
Den Danske Kvalitetsmodel
Hvad er telemedicin og hvordan fungerer det.
Telemedicin – hvorledes får vi det implementeret? Velkommen.
VELTEK medlemsmøde 22. januar 2008 DS Certificering A/S VA-godkendelser – nu og i fremtiden.
Årsrapport Telemedicinsk Videncenter
Sygepleje til patienter med nyanlagt urostomi – ileal konduite
Sårsygeplejerske Wilja Dam Sårcentret, Hudklinikken, Århus Sygehus
Rolf Jelnes ”Sår-i-Syd”
Organisering Hvad er ”Sår-i-Syd” En decentral, tværfaglig og tværsektoriel samarbejdsmodel – med en ”postkasse” på sygehuset. Ressourcepersoner, der.
Jan Nielsen praktiserende læge Århus
Arbejdet med kontrolstatistikker Grundkursus for samarbejdsudvalgsmedlemmer 2009.
Telemedicin – hvorledes får vi det implementeret?
Temadag om diabetiske fodsår.
Sår-i-Syd Et projekt med 4 vindere og ingen tabere Agerskov Kro den
Velkommen til Lægedage
 Udgifterne til sårbehandling i kommunerne vil stige med 30 % i perioden p gr af ændringer i demografiske data.  Hjort A et al: Cost of wound.
Egenbetaling på sygeplejeartikler til sårbehandling i Odder Kommune.
Hvad er ”Sår-i-Syd” ? En decentral, tværfaglig og tværsektoriel samarbejdsmodel – med en ” postkasse” på sygehuset. Ressourcepersoner, som findes.
Den kroniske bensårspatient - hvorledes kan vi gøre det bedre - fagligt og menneskeligt ? ”Sår-i-Syd” og CVU Sønderjylland.
KL´s visioner for kroniske patienter
Telemedicin i sårbehandlingen  Def: Levering af sundhedsfaglige ydelser over afstand.
Telemedicinsk vurdering af sår Nationale målsætninger og sundhedsfaglige effektmål i Region Midtjylland Center for Telemedicin, Region Midtjylland.
Sårsygeplejerske anno 2005 / 2006
SÅR- KOMMUNIKATIONSREDSKAB I REGION HOVEDSTADEN
Sygepleje til patienter med blærecancer og urinafledning
Tyktarms- og endetarmskræft
HBO i sår-behandling Tanken Behandlingen Eksempler
Sygepleje og Rehabilitering i Faaborg Midtfyn Kommune
Pakkeforløb for kræftpatienter
Organisationen 4 områder med hver sin områdechef: - Plejecenter Øst - Plejecenter vest - Plejecenter vest - Hjemmepleje Øst - Hjemmepleje Øst - Hjemmepleje.
Børn, inkontinens og den sociale stigmatisering heraf - et tværsektorielt samarbejde Sygeplejerske Mette Sehstedt Østergaard Afdelingslæge Charlotte.
Resultat af Tønder rapporten 2009 dagklinik Tilstedeværelse af sygeplejerske til mhp overflytning. undersøgelsesklinik ( elektiv og.
Samarbejdet med sundhedsvæsnet i relation til rehabiliteringsteamet Lisbeth Jeritslev Souschef November 2013.
Forløbsbeskrivelse for helhedsorienteret udredning Kontakt til borger Nej Figur forklaring » Ja Nej Hvem har del i borgerens forløb?
Jobcenter Helsingør indsats i forhold til flowet mellem A – dagpenge og sygedagpenge Indsatsen begyndte i oktober 2012 Indsatsen blev iværksat da vi havde.
Patientfeedback - Hvad siger patienterne? Udviklingssygeplejerske Jannie C Frølund - Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus – det naturlige valg!!!
Udvikling ”pakkeforløb” i Psykiatrien i Region Nordjylland med udgangspunkt i koncept for kræftpakker.
Opgaven i praksis Kort om de kompenserende ordninger.
Det nære Sundhedsvæsen de næste skridt
Debridering – en uddelegeret kompetence
Styregruppemøde den 7. marts 2018
Brobyggerordningen mellem Esbjerg Kommune og FAM-SVS
Hvorfor rammedelegation
Overvejelser når man ser et bensår i hjemmesygeplejen
Præsentationens transcript:

Kompression i Sønderborg Tine Jelnes Jane Steg Sårsygeplejerske Sygeplejerske Abena Sygepleje Sønderborg kommune Sår-i-Syd 1. Oktober 2008

Kompressionsbehandling Formål: At optimere kompressionsbehandlingen At optimere ressourceforbrug Hvordan: Standard for kompressionsbehandling Imagebillede

Kompressionsbehandling At optimere kompressionsbehandlingen: Finde metoder, der gør behandlingen mere enkel at udføre og mere effektiv Metode skal beskrives i standard Udvælge produkter, der kan leve op til krav Produkter skal være tilgængelige i depot

Kompressionsbehandling At optimere ressourceforbrug: Kompressionsbehandling, der nedsætter tidsforbrug Kompressionsbehandling, der nedsætter behandlingstid

Kompressionsbehandling Standard: Kort- eller lang-stræksbandage i op til 1 uge Lære sår og patient at kende Coban 2 til ødembehandling Yderligere ødemreduktion VenoTrain® Ulcertec, ”sårstrømpe” Resten af behandlingsperioden Såvel bandager som strømper er depotvarer

Kompressionsbehandling Er det dyrt ?? Produktpris x skiftehyppighed x tidsforbrug/skift x behandlingstid = Udgifter til behandling

Kompressionsstrømper Hvordan ? 1 sygeplejerske varetager måltagninger på samtlige kompressionspatienter i kommunen Organisatorisk tilknyttet hjælpemiddelgruppen Fagligt tilknyttet Sårgruppen i kommunen 4 sagsbehandlere varetager bevilling Tilknyttet hjælpemiddelgruppen Sammen udarbejdet struktur / standard på området

Kompressionsstrømper Viden om: Kronisk venøs insufficiens Kompressionsbehandling Måltagning Strømpesortiment Studiedage med sårsygepl., i sårambulatorie, hos Abena Tæt samarbejde med ressourceperson fra Abena Materialer til at varetage funktionen KompreLet: Strømpeprøver Mål-skemaer Blokke til bestilling mm

Kompressionsstrømper Fremgangsmåde: Lægen ordinerer behandling ( klasse og længde ) Sagsbehandler bevilliger strømpen – meddeler dette patienten og sygeplejersken Sygeplejersken indkalder patienten til måltagning enten i ”klinik” eller i hjemmet Sender bevilling og strømpevalg til Abena Sygepleje, der sender strømpen, som aftalt

Kompressionsstrømper Måltagning: Samtale om baggrund for strømpe Vurdering af behov for yderligere tiltag før strømper Måltagning – vurdering om standard el. specialstrømpe Valg af strømpe ud fra behov, aktivitet, ordination Vejledning i på- og aftagning af strømpe Hjælpemidler Vejledning i hudpleje ved specielle behov Aftale om udlevering af strømpe Information om afprøvning af strømpe Kontakt ved problemer Pjece udleveres

Kompressionsstrømper Begrænsninger: Min. 90 % passer i en standardstrømpe Ved specialstrikkede og/eller specielle behov, vurderes behov for specialist-behandling.

Kompressionsstrømper Samarbejde med praktiserende læge og ambulatorie. Sårambulatorie informeret om ordningen Vejledning udsendt til praktiserende læger Sagsbehandlere tager kontakt til praktiserende læger, hvis der i ansøgning til kompressionsstrømper ikke er angivet klasse og længde

Tak for opmærksomheden !! Foto fra Bladet Sår