fiktiobiografisme i film og tv Louise Brix Jacobsen

Fiktiobiografiske værker Bertelsen, Michael & Brügger, Mads: Den 11. time. Danmarks Radio, Danmark. Tv-serie, 2007-. Boe, Christoffer: Offscreen. Manus: Christoffer Boe; Knud Romer Jørgensen. Alphaville Pictures Copenhagen, Danmark, 2006. Fauli, Søren: Deroute. Manus: Martin Kongstad. Danmark, 2008. Kaplers, Morten Hartz: AFR. Manus: Allan Milter Jakobsen; Morten Hartz Kaplers. Bald Film/ Liberty Film/ Super 16/ Zentropa Entertainments, Danmark, 2007. Monberg, Nicolaj: Wulffs Magasin. Manus: Mikael Wulff; Marie Østerbye. Social Club Productions, Danmark, 2008. Nørgaard, Mikkel: Klovn. Manus: Frank Hvam; Casper Christensen. Zentropa Episode ApS/ Nutmeg Movies, Danmark, 2005-2009. Trier, Lars von: Epidemic. Manus: Lars von Trier; Niels Vørsel. Det Danske Filminstitut/ Elementfilm A/S, Danmark, 1987.

Fiktiobiografisme i udlandet David, Larry: Curb Your Enthusiasm. HBO Films, USA, 2000-. Ellin, Dough: Entourage. Home Box Office (HBO)/ Leverage Management, USA, 2004- Gervais, Ricky; Merchant, Steven: Extras. British Broadcasting Corporation/ Home Box Office (HBO), UK; USA, 2005-2007. Orr, Joseph: Pastewka. Manus: Bastian Pastewka; Chris Geletneky et. al. Sat1, Tyskland. 2005- Shandling, Garry; Klein Dennis: The Larry Sanders Show. Brillstein-Grey Entertainment/ Colukbia Pictures Television/ Home Box Office (HBO)/ Partners with Boundaries, USA, 1992-1998. Skåber, Linn; Solli, Terje: Hjerte til Hjerte. NRK Underholdning, Norge, 2007-

Fiktiobiografisme I det fiktiobiografiske værk bevirker selvoptræden et samtidigt overskud af fiktionalitet og biografiske detaljer, Det komplicerer en kategorisering af værket som enten entydigt fiktion eller entydigt ikke-fiktion. Biografisk uafgørlighed Den biografiske optræden indgår i en sammenhæng, hvor rollen ikke entydigt kan afgrænses fra virkeligheden.

Fiktiobiografisme i medielandskabet Baggrund Lejeune/Doubrovsky-debatten (1970erne) Genettes tilføjelser hertil (1991) 1950: Buster Keaton spiller sig selv I Sunset Blvd, 1987: Lars von Triers Epidemic I løbet af de sidste fem år er fiktiobiografisme som fænomen blevet udbredt på tværs af medier, kunstværker og kontinenter.

Performativ Biografisme Jon Helt Haarder Fiktiobiografiske produktioner er en specifik delmængde af de værker, performativ biografisme refererer til.

Fiktiobiografisme og autofiktion (Genette): fiktive narrativer, hvor forfatteren deler navn med én af karaktererne Begrebet kan både dække biografisk og selvbiografisk optræden Tæt forbundet med litteratur Virksomt på tværs af kunstarter og medier

Det audiovisuelle potentiale Navnets kobling til den krop, vi også kan se i virkeligheden, giver en dimension, som kun det audiovisuelle kan skabe.

Referentialitets-strukturer Referentiel struktur: Biografisk overskud, assertoric stance Non-referentiel struktur: Fiktive begivenheder/karakterer, fiktivt stance Svævende referentialitet: fx rygter om humoseksualitet eller utroskab

rygteskabelse Skabelsen af rygter, der har potentialet til at blive forankret i den virkelige virkelighed.

Afhængigheden af kulturelle diskurser Et af hovedkarakteristikaene ved fiktiobiografisme er en interaktion med de nuværende relevante kulturelle diskurser. De fiktiobiografiske værker forudsætter og er dybt afhængige af modtagerens viden om kendisser, politikere og kongelige.

Den skabende vekselvirkning Klovn indfører et allerede etableret medieret perspektiv fra virkeligheden, puster til det (og til modtagerens viden), så det virker tilbage på den ’virkelighed’, det er taget fra. Sladderbladene, kendis-tv-shows, nyhederne osv. er med til at forme de fiktiobiografiske kunstværker, og de fiktiobiografiske værker er medvirkende til at forme medieringen i virkeligheden.

Den multimediale fortælling Denne hybride vekselvirkning får fiktiobiografisme til at fremstå som et fænomen, der både synes at determinere og være afhængig af en multimedialitet. Fiktiobiografiske produktioner kan ikke eksistere uden de medieplatforme, der forsyner os med real word-viden om karaktererne. En ny måde at fortælle på – at fortælle i og gennem en multimedialitet Den fiktiobiografiske fortællemodus overskrider grænsen mellem hvem der fortæller, og hvem der modtager

Implikationer for fiktionsteori To opfattelser af fiktion og fiktionalitet 1) Den generiske opfattelse. Fiktion og ikke-fiktion som adskilte kategorier, der hver især indgår specifikke kontrakter med modtageren. 2) Richard Walsh: The Rhetoric of Fictionality. Fiktionalitet som retorisk ressource.