BEST PRACTICE CLEARING HOUSE Hvordan institutionaliseres brugen af Best Practice i NGO’erne?

Mindst krævende model  Er at udvikle en Best Practice tjekliste, som programmer kan planlægges ud fra, og som slutevalueringer kan måles op imod  Hvis vi i forvejen definerer mål for forandring, må vi også kunne have en spændende proces med at sætte særskilte mål for vores praksis  I virkeligheden er det en organisations (internationale) strategi omsat til praksismål

Kvalitetssikring – til slut  Alle har kvalitetssikringsmekanismer i forbindelse med bevilling af programmer (eksempelvis Red Barnets “Program Management Meeting”, hvor alle programmedarbejdere fungerer som review board på baggrund af en indstilling (“Assessment”) skrevet af en fagmedarbejder  Men hvad med slutevalueringer? Sikrer vi også dem?

Best Practice Clearing House  Et første tilløb til at etablere et “clearing house” kunne derfor være at aktivere samme kvalitetssikringsmekanisme til at vurdere et programs succes efter dets udløb  Forudsætningen herfor er, at organisationen på forhånd definerer relevante og standardiserede kriterier for vurdering af programmer (udvikling af en tjekliste, der logisk set er knyttet til jeres strategi)

Vertikale og horisontale muligheder  Vertikale: Når danske NGO’er arbejder med best practice i regi af deres globale platform (f.eks. DRK/IRC; FKN/ LWF-WWC-ACT; Red Barnet/Save the Children Alliance; MS/Action Aid; Ibis/Alliance2015)  Horisontale: Når danske NGO’er arbejder på tværs af organisationerne i regi af eksempelvis NGO- netværkene og bruger hinanden i “multi-agency review boards” til vurdering af best practice  Involvering af konsulenter og akademikere?

Clearing house illustration

“Mercedes” modellen  Gruppe af eksperter inden for et givent område vurderer indsendte programmer og sætter dissemination af best practice på formel (f.eks. en database eller en hjemmeside)  Eksempler på imponerende best practice “clearing houses”:  UNESCO’s MOST (Management of Social Transformations)  Advance Africa’s “multi-agency review board”

Dissemination  Bevægelse væk fra den journalistiske vinkling af “rørende historier fra de varme lande” (sådan som vores kommunikationsafdelinger drømmer om, at vi skriver dem)  Bevægelse hen imod klare beskrivelser af, hvilke elementer i et givet program, der kan siges at være “simply the best”  Mulighederne er: trykte hæfter, hjemmesider, databaser, og i sjældne tilfælde film

Gruppediskussion 1  Diskutér fordele og ulemper ved at etablere horisontale best practice clearing houses i det danske NGO-miljø.  Ville din egen organisation være interesseret i at deltage i et horisontalt samarbejde?  Hvordan kunne det tage sig ud?

Gruppediskussion 2  Diskutér fordele og ulemper ved vertikale best practice clearing houses for danske NGO’er.  Er din egen organisation gearet til at deltage i et internationalt best practice samarbejde?  Hvordan kan du/I bidrage?

Spørgsmål til plenumdiskussion  Hvilke muligheder er der for at arbejde med best practice i det danske NGO-miljø?  Hvilke tiltag er nødvendige for at hjælpe best practice bedre på vej?  Hvad kan vi selv gøre i den nærmeste fremtid?