Læremidler i praktikken

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Partnerskabsdag: Skolereform Tirsdag d. 10
Advertisements

Multimodalitet i danskfaget med hjemmesider som eksempel
Undervisning i ”Relation”
Effekt af e-læring Certificering som e-underviser
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
VEJLEDNING OMKRING LÆREMIDLER –
Kortlægning af læremiddelkultur
Undervisningsplanlægning
MEDIEPÆDAGOGISKE VEJLEDNINGSVÆRKTØJER
Læremiddelvurdering i skolen
Sæt lyd og billeder på din sprogundervisning
TEMA Undervisningspraksis med og i digitale medier
Læringscentret og nye vejledningsformer
Midtvejskursus i biologi efteråret 2001 Teknologistøttet undervisning - Pædagogik og værktøjer.
Vurdering af læremidler i skolen
Evaluering.
Digitale læremidler It i dansk
Digital produktion - leg og læring på begyndertrinnet
Fremtidens skole Gruppe 5.
Introduktion 7/9-11 Højstrupgård
iBøger og didaktisk design
Anslag: ”Søgehistorier”.
Udvikling af fagenes didaktik Flakkebjerg,
Opsamling på gruppearbejde på SIP2. Tema SIP 3: ”At skolerne udvikler deres undervisningspraksis, undervisningsorganisering og årsplanlægning med henblik.
IT i undervisningen.
Januar Indledning Vi har i skolebestyrelsen udarbejdet et årshjul som viser de faste aktiviteter og emner, vi skal arbejde med i løbet af skoleåret.
Lærerens didaktiske design Elevernes didaktiske design
It i folkeskolen SkoleIntra-træf 2011
Forskningsperspektiver på læremidler
Læremidler som tekster – tekster i læremidler
Lærermiddelkultur(er)?
MÅL OG METODER I MEDIEPÆDAGOGISK ARBEJDE Kultur og mediekultur Medialisering: mediepædagogik og didaktik Receptionsteori: tekst og kontekst Æstetik og.
Ressourcer og læremidler i et didaktisk perspektiv Læring og Læringsressourcer,
LÆREMIDLER I EN PRAKSIS. Vurdering af Filmlinjen.dk Giv en vurdering af denne ressource Inspiration: Martin Brandt-Pedersen: Filmfagligheden der blev.
LÆREMIDLER I EN PRAKSIS. Læremiddelkulturen Skolens mediekultur Skolens læringsmiljø Skolens vejledningskultur.
Læremiddelkultur I Folkeskolen
Evalueringsperspektiver
Refleksionsmodel – hvad går det ud på?
Mediepædagogiske værktøjer i teori og i praksis
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
Lærerprofessionen.
Prestudy med fleksibel vejledning Rasmus Mørk Underviser på HTX Skjern Byggeri og Energi.
Professionsuddannelser og læremidler
Rikke Christoffersen UC Syddanmark.  at kvalificere den studerendes færdighed i at producere digitalt læremiddel til danskfaget på baggrund af fagdidaktiske.
Digitalt understøttede læringsmål Konference den 11. september 2014
Vejen Kommune Det er besluttet, at alle skoler i Vejen Kommune arbejder med Vurdering for Læring. Alle skoler arbejder efter en fælles procesplan. Arbejdsgrupper.
Planlægning, proces og evaluering
Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Læremiddel.dk – Nationalt videncenter for læremidler.
J. Schirmer 26. oktober 2007 Portfolio Undervisning Læring Evaluering Dokumentation Jørgen Schirmer Nielsen.
Bg · Udvikling af MUS 2. Netværksmøde 3. Sept
Dorthe Carlsen UC Syddanmark og Læremiddel.dk Esbjerg, 22.oktober 2014
”Tegn på læring: Brug af læremidler, elevens udbytte og motivation”
Læremidler til MADKAMP Kirsten Marie Pedersen UC Lillebælt/ Læreruddannelsen på Fyn.
Læremidler til MADKAMP Connie Greffel Frerks UC Syd/ Læreruddannelsen, Esbjerg.
Indkøb af digitale læremidler - hvor skulle det ellers ske, hvis ikke på PLC? KARIN DYRENDOM.
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
Indsæt hjælpelinjer til placering af objekter 1. Højre klik udenfor slidet og vælg ’Gitter og hjælpelinjer’ 2. Sæt kryds ved ’Vis tegne- hjælpelinjer på.
Flemming B. Olsen, Tornbjerg 1 Lektier - i ny didaktisk belysning.
Krogerup Højskole, 19. oktober,  Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning  FFM og matematiske kompetencer  FFM, læringsmålsstyring og.
Hvorfor bruge flere medier i undervisningen?. Hvorfor bruge medier i undervisningen? 1.Bekendtgørelsen kræver det: ”It er en integreret del af tyskundervisningen,
Evaluering.
TPACK-modellen Teknologisk viden Pædagogisk viden Fagfaglig viden
Almen didaktik Niels Grønbæk Nielsen.
HL, Uddannelsesforbundet og Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier har udarbejdet denne præsentation til brug på erhvervsskolerne. Præsentationen går igennem.
Pædagogiske intentioner ved inspirationsforløb i erhvervsøkonomi
”Teknologi forandrer praksis – og praksis forandrer teknologi”
SIP3: Differentiering Temaer
Fra Videoklip med intro til modulet – pædagoguddannelsen
Præsentationens transcript:

Læremidler i praktikken Præsentation d. 26.8 Rikke Schultz Rikke Schultz - 2008

Hvad er et læremiddel Ex. på læremidler Klassiske undervisningsmaterialer, der er produceret med henblik på undervisning, fx lærebøger, opgavesæt og anvisninger på værkstedsøvelser, der organiserer et bestemt indhold med elevens læring for øje. Tekster, der ikke er produceret med henblik på undervisning, men som inddrages i undervisningen, fx skønlitteratur, sagprosa, billeder og film, der udtrykker et indhold, der kan fortolkes i en læringssammenhæng. Rikke Schultz - 2008

Hvad er et læremiddel Læringsredskaber og -teknologier, der understøtter læring og undervisning, fx spil, digitale værktøjsprogrammer (fx tekstbehandlingsprogrammer), porteføljemapper, digitale tavler og mobiltelefoner. Anskuelsesobjekter og artefakter, der er med til at konkretisere undervisningen og skabe konkrete forestillingsbilleder, fx en hjerne i sprit eller en flødebolle i et fysikeksperiment. Rikke Schultz - 2008

Didaktisk designede læremidler Vidensproblemet: læremidlet rummer en pædagogisk tilrettelagt formidling af viden og færdigheder (hvad skal eleven lære?) b) Læringsproblemet: læremidlet stimulerer en læreproces på baggrund af en forståelse af elevers forudsætninger og læringsformer. Og det kommer til udtryk i et læringsdesign (hvem skal lære og hvordan?) c) Undervisningsproblemet: læremidlet understøtter planlægning, gennemførelse og evaluering af en undervisningsproces (hvordan skal der undervises?). Rikke Schultz - 2008

Den didaktiske trekant Rikke Schultz - 2008

Typologi for didaktiske læremidler Indhold Vidensdimension: Hvad skal eleven lære? Læringsdimension: Hvordan skal eleven lære? Didaktiske læremidler Undervisningsdimension: Hvordan planlægge, gennemføre og evaluere? Lærer Elev Model: Jens Jørgen Hansen Rikke Schultz - 2008

Læremidler i undervisning Rikke Schultz - 2008

Læremidler i praktikken Hvad betyder de særlige rammevilkår for praktikken for valg af læremidler? Tidsfaktoren (gennemføre og evaluere) Den gældende didaktiske kontrakt (den måde eleverne er vant til at blive undervist) Årsplan m.v. Rikke Schultz - 2008

Læremidler i praktikken Hvad er de studerendes forestillinger om et godt læremiddel – og hvorfra har de deres forestillinger? Produktion Hvem har fremstillet det? Hvem har didaktiseret det? Anvendelse Undervisning – læring Middel eller ressource Materielt – virtuelt Rikke Schultz - 2008

Læremidler i praktikken Hvad er de studerendes forestillinger om et godt læremiddel – og hvorfra har de deres forestillinger? Vurdering Indhold Muligheder for iscenesættelse Kendt/ adgang/ driftsikkerhed Rikke Schultz - 2008

Læremidler i praktikken Ændrer de studerende syn på læremidlet fra planlægningsfasen til evalueringsfasen? Hvad er deres forventninger til læremidlet inden praktikken? Hvad er deres vurdering efter praktikken? Hvordan begrunder de ændringer i vurderingen af læremidlet? Rikke Schultz - 2008

Vurdering Rikke Schultz - 2008

Vurderingsmodel Genstandsfelt Viden Værdier Anvendelse Læremiddel- Model: Jens Jørgen Hansen Rikke Schultz - 2008

Videnskriterier Hvilke vidensformer formidler lærebogen: elevernes systematiske tilegnelse af faktaviden og færdigheder, elevens tilegnelse af kompetencer til at bearbejde det faglige indhold eller elevens mulighed for at bruge det faglige indhold i forhold til selvstændige undersøgelser og vidensproduktion? Hvilke faglige trinmål understøtter lærebogen? Er der trinmål, der ikke understøttes? Hvordan repræsenterer lærebogen faget – herunder differentiering af læringsmål, indhold? Kan læremidlet stå alene som grundbogsmateriale eller skal der suppleres med andre materialer? Hvad er det faglige indholds egnethed i forhold til læseværdighed, læselighed og læsbarhed Rikke Schultz - 2008

Undervisningsmæssige kriterier Hvordan understøtter lærebogen lærerens planlægning af undervisningsforløb og -rum fx i klasserum, værksteder og projektrum, herunder metoder til undervisningsdifferentiering Hvordan understøtter lærebogen lærerens gennemførsel af undervisning? Hvordan dannes de pædagogiske forløb, herunder undervisningsdifferentiering Hvilke evalueringsformer understøtter læremidlet – formative og/eller summative? Evalueres undervisningens mål, elevernes læring og hvilke evalueringsredskaber benyttes (logbog, opgaver, test, portfolio mv.)? Hvilke lærerroller operer lærebogen med - formidler, facilitator, vejleder og evaluator? Rikke Schultz - 2008

Læringskriterier Hvad er lærebogens læringssyn (behavioristisk, kognitivt eller sociokulturelt), og hvordan kommer det til udtryk i læremidlets design? På hvilken måde skal eleven bruge lærebogen: reproducere indholdet i form af bundne opgaver, undersøge og skabe vidensmæssige sammenhænge i form af emneforløb eller værksteder eller bruge lærebogen som grundlag for projektarbejder og selvstændig vidensproduktion? Understøtter lærebogen, at eleven søger viden uden for lærebogen og evt. hvordan? Hvordan og med hvilke værktøjer understøtter læremidlet elevens bearbejdelse af læremidlets viden og evt. produktion af ny viden? Hvordan kan lærebogens indhold, fremstillingsformer og æstetik motivere elevers læring? Er læremidlet opbygget således, at eleven kan få overblik over læremidlets indhold, redskaber, faglige/pædagogiske intentioner og sine læringsprocesser? Understøtter læremidlet redskaber til skabelse og fastholdelse af dette overblik? Rikke Schultz - 2008