Program Klinik for selvmordsforebyggelse (rammerne, henvisning, patientforløb) Vurdering af selvmordsrisiko (generel, udvidet, risikohåndtering) m. film.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
DIN STIFINDER SYGEMELDT? LAD OS HJÆLPE…
Advertisements

Hvad er behovene i Danmark?
”Psykisk sårbarhed hos unge” Temadag for UU-vejledere
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Etablering af enstrenget og visiteret akutsystem Pr. 1. januar 2014
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Oplæg ved Claus Graversen, chefsygeplejerske 3. April 2013
Fra inkontinensproblem til bevilling
Oplæg – oktober 2013 V/ Cecilie Fabricius og Allan Skoropa Livslinien
Afdeling for Specialfunktioner
Ret til hurtig udredning og differentieret ret til behandling
Tema 1: Værkstøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Ved sous- chef Said Akrim
Indikatorer for depression
VELKOMMEN TIL PÅRØRENDE PSYKOEDUKATION Session 1 - Introduktion.
Tema: Pårørendeundervisning 2 Psykoedukation til patienter med depression Version oktober 2012.
Tre nye tilbud til patienter i Nord
Platangårdens Ungdomscenter VISO – leverandør
Diana Kristensen, Overlæge, Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Forskningsenhed, Cand. Psych, MPH Rita Fjeldsted, Region Sjælland, Færgegårdsvej 15, 4760 Vordingborg Tlf ,
Verdensdagen for selvmordsforebyggelse 10 september 2013
Visitation til børne-ungdomspsykiatrisk afd.
Temadag Funktionelle lidelser.
Patientsikkerhed
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Følge- Op.
SAMARBEJDE I PALLIATIV MEDICIN
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Hvordan kan regionerne udfører misbrugsbehandling i praksis
Oplæg vedr. ambulante funktioner i Psykiatrien, Region Nordjylland
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
Ubrudt behandlingskæde for selvmordstruede børn og unge
Det palliative tilbud set fra hospitalsafsnit og basisniveau
1 National konference d. 21. november Workshop III Systematisk rekruttering til telefonrådgivning – et eksempel.
Forebyggelse af ældres selvmordsadfærd – Indsatsområder og anbefalinger National Konference om selvmordsforebyggelse 1. november 2005 V/ Konsulent Elene.
Sårbarhed hos børn og unge
1 Resultater og perspektiver – Samordningsudvalg Syd
LÆGEORDINERET HEROIN Kolle Kolle -19. januar 2010
Det palliative teams ansvar og opgaver
1 Socialrådgiver Rikke Holme Otterup Kommune Unge – Forældre – Skoler – Læge – Sygehus - Andre Opfølgning Fagligt beredskab Kontaktperson Handleplan Kommunalt.
Velkommen til Platangårdens Ungdomscenter
Selvmordsforebyggelse Den praktiserende læges rolle Niels Damsbo Praktiserende læge, lektor.
Sygehus perspektiv Afgiftning og motivation af misbrugere.
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
Ida Koch, 2005 BELASTNINGER I ARBEJDET MED SELVMORDSTRUEDE Hvad er svært for dig – og hvordan har du mærket belastningerne? Hvordan beskytte sig mest muligt.
Ny teknologi og samarbejde med praksissektoren
Pakkeforløb for kræftpatienter
Selvmordsforebyggelse
Pakkeforløb i Region Hovedstadens Psykiatri
Palliation til ældre med kræft
Hvordan kan vi have fokus på indsatser med afsæt i borgerens behov og ønsker mere end systemets muligheder? Bjarne Yde ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien.
Hjerterehabiliteringen Roskilde Sygehus
Hvordan udnytte rammerne bedre for at forebygge og behandle medfødte rusmiddelskader hos børn? 16. marts 2015 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen.
Risikovurdering, herunder den høje risiko lige efter udskrivelse Kompetencecenter For Selvmordsforebyggelse Teamleder, Sygeplejerske Hanne Frandsen.
Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København.
PTSD og relaterede psykiske lidelser Diagnose og behandling Torben Cordtz, overlæge, enhedsleder; Klinik for Traumatiserede Flygtninge Slagelse – Køge.
Stress, anmeldelse og behandling Nanna Eller Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, BFH.
Shared care Lene Falgaard Eplov, overlæge, ph.d..
ADHD indsatsen i Region Sjælland Den 18.september 2012.
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 1 Psykoedukation i Bipolar affektiv lidelse ~ Manio-depressiv sygdom :
Behovet for at undervise personale i risikovurdering v/ Jan-Henrik Winsløv, psykolog & daglig leder Enhed for selvmordsforebyggelse, Psykiatrien, Region.
Hvem underbehandles, hvorfor og hvad skal vi gøre ved det? Søren Bredkjær.
Palliation til børn og unge
Udredning - Behandling
Lindrende behanding.
Aftale format – Use cases
Niveau 1 Er det basale tilbud om graviditetsundersøgelser, fødselshjælp og barselspleje til kvinder, hvis graviditet vurderes uden øget risiko.
MTV af Demens: Organisation
Metoden fælles beslutningstagning
Præsentationens transcript:

Klinik for Selvmordsforebyggelse Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge

Program Klinik for selvmordsforebyggelse (rammerne, henvisning, patientforløb) Vurdering af selvmordsrisiko (generel, udvidet, risikohåndtering) m. film

Rammerne Klinik for Selvmordsforebyggelse hører organisatorisk under Afdeling for Specialfunktioner i Region Sjælland Klinikken har hovedkontor i Køge og har satellitter i Vordingborg og Slagelse

Rammerne Målgruppen er personer fra 15 år og opefter som har forsøgt selvmord eller har overvejelser herom, men i øvrigt er psykisk raske eller ikke lider af alvorlig psykisk sygdom. Dette ændres pr. 1/10-13 til fra 18 år og opefter Patienter der ekskluderes: Akut selvmordstruede personer, alvorlig psykisk lidelse, svær personlighedsforstyrrelse og aktuelt igangværende misbrug.

Rammerne Der tilbydes specialiseret tværfaglig støtte og behandling af ikke akut selvmordstruede patienter. Klinikken består af enhedsleder, overlæge, psykologer, socialrådgiver og sekretærer. Der er ugentlige behandlingskonferencer i klinikken med deltagelse af psykiater og psykologer.

Henvisning Patienter henvises via: Praktiserende læger i Regionen Privatpraktiserende speciallæger i psykiatri Læger indenfor somatikken Læger indenfor psykiatrien Henvisninger visiteres fortrinsvis af Regionens psykiatriske visitationsklinik – patienter som er henvist internt fra andre dele af Psykiatrien visiteres af overlæge og i Klinik for Selvmordsforebyggelse

Henvisning fortsat Henvisning kan pr. 1. oktober 2013 tillige foregå via Selvhenvendelse: Patienten tager direkte telefonisk kontakt til klinikken og vil efterfølgende blive ringet op af en behandler (psykolog/psykiater) for screening samt evt. tilbud om tid inden for 5 hverdage. Henvisning via ”Livslinien” Dette for at øge vores aktivitetstal

Henvisningens indhold/Den gode henvisning Henvisningen skal indeholde: Henvisningsdiagnose, aktuelle- og baggrunds-oplysninger om patienten. (selvmordsrisiko, somatisk lidelse, motivation for behandling, problemindsigt, sociale forhold, medicinsk behandling, evt. tidligere misbrugsproblematik/tilknytning til psykiatrien) Ved tvivl, ring før henvisning sendes. Oplys altid patientens telefonnummer. Vi både ringer til patienten og sender brev forud for første samtale. Patienten kontaktes af klinikken og tilbydes så vidt muligt en samtale indenfor fem hverdage. Aktuelle symptomer, selvmordsrisiko, tidligere psykiatrisk kontakt, somatisk lidelse, motivation for behandling, problemindsigt, sociale forhold, medicinstatus evt. tidligere misbrugsproblematik.

Et typisk patientforløb i klinikken Samtaleforløb på op til 8 terapeutiske samtaler Terapeutisk intervention ud fra en kognitiv referenceramme Løbende risikovurdering og opmærksomhed på evt. psykiatriske problemstillinger Evt. sideløbende konsultation hos klinikkens socialrådgiverkonsulent Viderehenvisning af patienter med behov for udredning eller yderligere støtte til relevant behandlingstilbud Afslutning af forløbet Selvmordsforebyggelsesplan Afslutningsnotat til egen læge Patienten oplyses om mulighed for genhenvisning ved fremtidige påtrængende selvmordstanker

Psykologisk teori Thomas Joiner og David Rudd Hovedpointer Risikofaktorer øger sandsynligheden for selvmordsadfærd – beskyttende faktorer mindsker den Den suicidale proces er uafhængig af – men interagerende med – den psykopatologiske proces Alle mennesker kan gå i suicidalmodus Jo flere risikofaktorer, jo lavere tærskel for at aktivere suicidalmodus Psykisk smerte giver ønsket om at dø – fysisk smerte giver evnen Langt de fleste selvmordstruede patienter er ambivalente

Psykologisk teori Modusteori. David Rudd ------------------------------------------------------------------------ Tid Medfødt Kritisk hændelse 1 Kritisk hændelse 2 Kritisk hændelse 3 Program

Psykologisk teori Thomas Joiner De som ønsker selvmord Psykisk smerte Oplevelsen af at være en byrde Ensomhed De som er i stand til selvmord Fysisk smerte Habituering De som begår selvmord eller foretager alvorlige forsøg Risikofaktorer Risikofaktorer

Film/case A single man Særlig fokus på adfærd der tyder på: ønske om at dø/leve 0:49:03 til 0:53:04

Interventionsprocessen Generel risikovurdering Udvidet risikovurdering Risikohåndtering Systematisk afdækning af risiko- og beskyttende faktorer gennem interview Supplerende ratingscale Klinisk indtryk Konklusion (vægtet vurdering ud fra klinisk skøn) Kontrakt og sikkerhedsplan Screening Identifikation af potentielt selvmordstruet person

Generel risikovurdering Generel risikovurdering Identifikation af potentielt selvmordstruet person 8 Screeningsspørgsmål Har personen aktuelt selvmordstanker? Har personen aktuelt selvmordsplaner? Fremstår personen forpint og i væsentlig grad præget af håbløshed og sortsyn og ude af stand til at angive årsager til fortsat at leve? Har personen tidligere forsøgt selvmord? Er personen præget af impulsivitet? Fremtræder personen utroværdig, når det drejer sig om at tage afstand fra selvmordshandlinger? Er der for nylig sket væsentlig ændringer i personens livsomstændigheder eller psykiske tilstand? Er der tegn på, at pårørende har udtrykt bekymring for, at personen vil forsøge selvmord?

Generel risikovurdering Generel risikovurdering Identifikation af potentielt selvmordstruet person Kognitiv tankegang der karakteriserer selvmordstruede Håbløshed Ubærlighed Følelse af at være en byrde Isolation

Marlene kirketerp, psykolog/enhedsleder Tak for i dag Marlene kirketerp, psykolog/enhedsleder Klinik for selvmordsforebyggelse Kompetencecenter Shared Care Klinik for Liaisonpsykiatri mkp@regionsjaelland.dk