Lyd i film

Walter Benjamin – om kunst Den menneskelige sanseiagttagelse er historisk betinget og dermed foranderlig, modellérbar. Pointe: Den moderne oplevelsesstruktur (fragmenteret sansebombardement) sætter sig igennem i vores måde at udtrykke os æstetisk på. Vi reproducerer vores aktuelle oplevelsesstrukturer gennem fx diverse kunstneriske udtryk og produktioner.

Walter Benjamin – om film Pointe: Filmmediet er paradigmatisk for den moderne oplevelsesstruktur. Musikvideoen er det for postmodernismen Hvad med internettet?

Theodor Adorno - om filmmusik Øjet tilhører den tingslige verden Øret tilhører subjektivitetens indre rum Manifest: musikken skal ikke smelte sammen med billederne, men i stedet være: specifik i hver eneste sekvens (ikke klichéer) kontrapunktisk i forhold til billederne (ikke underlægning) afsløre sig selv som udvendigt virkemiddel Egnet musik: moderne musik (ikke pop.musik)

Frederic Jameson – om musik Større orientering mod rumkategorier fremfor tidskategorier. Tab af sansen for fortiden og dens forskellighed fra nutiden. Musik er blevet en ”lydkuppel” med lige langt til alle tiders musik, såvel fysisk som mentalt!

Hansjörg Pauli (B. Langkjær) Parafraserende musik (diegetisk, understøtter handling i billederne) Polariserende musik (skubber til neutral betydning) Kontrapunktisk musik (modsiger billedindhold)

Birger Langkjær 4 niveauer i betydningsdannelse i film: Sansning (de enkelte elementer opfattes) Perception (lyd og billede smelter sammen til samme fiktive helhed) Reception (emotive reaktioner, evalueringer, foregribelser, feed back til niveau 1 + 2) Kognitive makrorammer (diegetisk narrativt niveau (aktivering af tilskuerviden om kendte former, etablering af mental rammemodel og genreforventning)

Birger Langkjær Pointe: teknologien og lyddesigneren udfører et afgørende perceptuelt arbejde for os ved at udvælge optage bearbejde og mixe lyde.

Opmærksomhed Tilskuerens opmærksomhedsniveau afhænger af om lyden er i fokus eller periferi og om den er: Punktuel: (aktivitet+forandring) påkalder sig opmærksomhed Dynamisk: (ændring af lydstyrke) stigende og faldende Cyklisk: (aktivitet, kontinuum) statisk

Lydens øvrige kvaliteter Taktile kvalitet: Hårdt/blødt, stort/småt, tung/let materiale.(træ, metal, plastik, tønde, dåse etc.) Kinetiske kvalitet: sammenstødet mellem forskellige masser med hver deres taktile kvaliteter (fx skridt af stilethæle mod fliser, lastbildæk mod brosten) Pointe: disse lyde eftergøres ofte i studiet!

Typer af funktionsmusik Reallyde Lydkakafoni Ledemotiver Jingler Stemning Stilindikatorer Effektlyde Suspenselyde Flere…….

Lyd i film vs. musikvideo I film: lagene adskilt af forskellig musik, musikken skifter ved funktionsskift. I musikvideo: musikken er den samme, funktionsskift sker ved billedskift. Tendens i nyere film + avantgarde: Musikken holder sammen på et ellers usammenhængende billedforløb!

Inddeling af tiden Rytme: 4/4, 3/4, 6/8, 5/4 etc. Metrik: gruppering af takter i større enheder Tempo: bestemmende for musikkens helhedskarakter Ofte billedklip på tidsinddelinger

Klang og sound Afhænger af: Instrumentation Toneomfang Tonetæthed Styrke Intensitet Elektroniske bearbejdninger af lyden

Rum og rumlighed Afhænger af: Rumklang (genklang af optaget rum) Fiktivt rum (musikkens eget rum i lytterens hoved) Repetition (cirkulære, pulserende bevægelser) Fading (overblænding) Panorering (bevægelser i rummet) Andre…..

Sonnenschein: Sound Design – The Expressive Power of Music, Voice and Sound Effects in Cinema. Hvor kan man hente inspiration? fantasiens billedsprog dyrelyde (intellektuel eller følelsesmæssig kvalitet) interaktion mellem øje og øre improvisation og nye kombinationer kroppens lyde og omgivelserne

Lyd-billed-sprog: virkemidler Ensartethed: akustisk lighed ved to forskellige lyde. Overdrivelse/hyperbole: intenderet overdrivelse. Metafor: overførsel af betydning fra fx hørelse til syn. Allegori: repræsentation af det abstrakte gennem det konkrete. Ironi: kontraster af det mindst ventede. Paradoks: tydelig modsigelse udtryk for mulig sandhed. Levendegørelse: døde objekter tilføres levende udtryk.

Lyd-billed-sprog: virkemidler Kreative strategier for lydbehandling: ”Trial and error” ”Gør det modsatte” ”I Ching” (Brian Eno)

Foley – designede reallyde Hvordan kan naturlyde efterlignes i studiet? Ild: cellofan nulres i ujævn rytme + sænk pitch Regn: salt der drysses på papir Hagl: ris der drysses på papir Skridt i mudder: hænder på gennemblødt avispapir Vandløb: blæs bobler i vandglas gennem sugerør Nye lyde: fx spil alternativt på trad. instrumenter Nye lyde: vær kreativ m. udstyr og optagesituationen Nye lyde: kombiner 2-3 lyde til en lyd

Lyddesign i postproduktion Manipulation af lydkvalitet kan være ændringer i: rytme | rytmisk - irregulær intensitet / volumen | lav - høj pitch / tonehøjde | lav - høj klang | tonal - støj puls | langsom - hurtig forløb / envelope | punktuel - tilbagekastet organisering (kulturel) | organiseret - kaotisk

Lydkvalitet – fysikkens love Jo højere frekvenser = jo mindre bølgelængder = jo mindre kraft til at trænge i gennem materialer (luft, vand, sten, kød mv.) Pointe: de høje frekvenser bremses først, når lyd skal tilbagelægge afstande og trænge gennem materialer. Konsekvens: når en lyd skal lyde som om den er langt væk eller på den anden side af noget (fx en dør eller vand) så skal de høje frekvenser dæmpes.

Lydkvalitet – ørerne der hører… Ørernes anatomi forstærker mellemtoner - derfor: Dybe og høje frekvenser skal forstærkes relativt mere ved lav volumen for at opleves som det samme. En dyb lyd kan opleves som kraftigere ved tilføjelse af mellemtone og høje frekvenser. Derudover er øret karakteriseret ved: Integrationstid: 0,3 s. for fuld volumen på en lyd. Kontrast og variation giver bedre opfattelse af lyde. Maskering: kraftige lyde skygger for svage lyde ved samme frekvens. Signal-støjforhold mindst 1:2,5 (4dB).

4 lyttemåder Michel Chion: Reduceret: observation af lyden selv, ikke dens årsag Kausal: leder efter lydens årsag (og reagerer på den) Semantisk: afkodning af lyd der symboliserer ideer, handlinger eller ting (fx at forstå et sprog). David Sonnenschein: Referentiel: lyden forstås i sin kontekst (samme lyd kan opfattes forskelligt i forskellige sammenhænge).

Oplevelse af helhed i lydbilledet Gestalt principper og illusion: Figur & ground: max. 2 lyde i fokus på samme tid + ½. Afslutning: et påbegyndt forløb skal afsluttes. Sammenhæng: overgange skal være glidende, huller kan evt. fyldes af korte, abrupte lyde (fx bilhorn). Samhørighed: lyde der optræder sammen eller i forlængelse af hinanden kobles i betydning (fx som en handling eller en melodi) eller bliver til en lyd. Ensartethed: samme lyd der optræder med mellemrum opfattes stadig som samme lyd (fx ringende telefon). Samme ændring: Lyde der ændres på samme måde opfattes som del af samme lydlandskab.

Oplevelse af rum Samme lydscene: lyde med samme optageafstand og rumklang kan opfattes som del af samme ”lydscene”. Retningsbestemmelse: minimale forskydninger mellem de 2 ørers lydopfattelse retningsbestemmer lyden. Subjektivt rum: ”Clean sound” - rummets egen lyd. Bevægelse: kontinuerlige forandringer i volumen, klang og rum/ekko giver oplevelse af bevægelse i lyden.

Oplevelse af tid Identifikation: min. 1 Ms. for at opfatte en lyd. Adskillelse: enkeltlyde adskilles med min. 2 Ms. (tale og musik med min. 0,4 s.) Integrationstid: 0,3 s. for opfattelse af fuld volumen, tonehøjde og klang på en lyd. Subjektiv tid: lydforløbets puls kan accellere/nedsætte oplevelsen af tempo/hastighed.

Oplevelsen af tonalitet Høje frekvenser: fremmer artikulation/forståelse (tale). Ved 5000 Hz: opfattelsen af melodi og toner opløses. Mellemtone: opfattes tydeligst og kræver mindst forstærkning. Basfrekvenser: sætter grundtonalitet for overtonerne. Volumen: 2 lyde med samme frekvens forstærker lydniveauet. 2 lyde med forskellige frekvens forstærker endnu mere. Genkendelighed: anslaget vigtigt for identifikation. Tilvænning: Kontrast og variation i lydbilledet hæmmer tilvænning, tilpasning og lydtræthed ift. lydoplevelsen.

Musikalske parametre Form: lydforløbets overordnede struktur over tid Rytme og takt: underdelinger og faste betoninger Puls: hastighed/tempo Frasering/dynamik: formgivning af mindre lydforløb Forberedelse/gentagelse: referencer frem og tilbage Tonalitet: tonalt centrum, toneart, drone Melodi: sammenhængende tonerække Harmoni/dissonans: Samtidige, men forskellige toner (fx akkorder)

Lydreferencer Universelle: fx naturens reallyde Kulturelle: fx musik fra forskellige lande Historiske: fx lyd af gammel teknologi Specifikke: fx (film)genre

Fremtidens lyddesign Lyddesigneren med fra starten af en produktion. Lyd til computermedier giver nye muligheder for lyddesign til hovedtelefoner. Lyddesign bliver interaktive.