Hvad er et godt liv for vores børn?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Familie og børn i en opbrudstid
Advertisements

Den gode Klasse Forældresamarbejde 1. Møde i klassen.
Anders Holm Sociologisk Institut, Københavns Universitet og
Danehofskolens værdigrundlag
Relation og nærvær om at gå over broen
Hvorfor skal børn have rettigheder?
Set i forældreperspektiv
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Samtaler i hverdagen & Understøttende sprogstrategier
Karakterdannelse for begyndere
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
Det svære liv i en sportstaske
Den svære ungdom Om unge i gråzonen.
Læringsstile og lektier
Afrejsebriefing 2013 Mødet med det fremmede
Inklusion – et fælles anliggende Daugaard
Buskelundskolens børnehave Fokus for år
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Fra en børneforkæmpers perspektiv. Børns sorg er et voksent ansvar OmSorg.
Hvordan kan forældre støtte op om barnets skoleliv?
God trivsel = God læring
Børns fællesskaber trivsel, udelukkelse og mobning
Børns udvikling Af Sasja og Caroline.
Forældremøde X årgang.
”Udsatte unge med Sjældne Diagnoser” Oplæg til Sjældne Diagnosers repræsentantskabsmøde d. 15.september 2006.
Familie og børn i en opbrudstid
Det er sjovere at yde en indsats, når vi arbejder godt sammen!
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
Hvordan passer jeg på mig selv ?
Projektlederens rolle(r)
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Den nødvendige opdragelse i en børnefamilie
Børn med problemer – hvad skal pædagogen eller læreren gøre?
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Mestring af ADHD som voksen.
Temaeftermiddag om design af sociale læringsmiljøer.
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Er karakterdannelse en vej for børn og unge med ondt i sjælen?
Hvordan styrker vi børns karakterdannelse?
Børns omsorgssituation og trivsel
Børn og unge som er pårørende til selvmordsadfærd eller som er efterladte efter selvmord. Hvordan hjælper vi dem? Ved Elene Fleischer, PhD
Fritidshjemmet Villaen Per Schultz Jørgensen 10. Oktober 2012
Værdisæt Hylleholt Skole Respekt Faglighed og udvikling Engagement
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar 13
Hvorfor netværk? Det er en udfordring for ledelsen at: -kunne give fagspecifikke råd -samle alle god erfaringer og give dem videre -Formidle alle aktiviteter.
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Social kompetence Oplæg den 28. Oktober 2008 Kildevældsskolen Per Schultz Jørgensen.
MANGLER BØRN GRÆNSER – eller mangler de voksne?
Hvis du ønsker at opnå fremragende
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Er foreningerne for alle – eller bare for de fleste?
HJÆLP TIL FAMILIER Lavet af: Sofie, Daniel G, Amr, Sophia.
Hvad kan vi gøre for at hjælpe søskende??
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
Velkommen til forældremøde = 5 Når børnene … … har mange i klassen, som de kan lide at være sammen med. … oplever et godt sammenhold … har tillid.
KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? - En præsentation om gambling og ludomani Selvmord Arbejdsløshed Skilsmisse Løgn Sygdom Kriminalitet.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Camilla Kring, PhD Hvad er balance?
Børns udvikling og samspil med ”de andre” Minileder 2 kursus august 2015.
”Jeg kommer ud med mine følelser hos nogen, der ved, hvordan det er” - Gruppetilbud til unge, hvis forældre eller søskende har en psykisk sygdom.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Oplæg, Mødrehjælpen, København d
Vi skal styrke børns karakterdannelse og robusthed
Dialogmøde Dagtilbud Svendborg d
Præsentationens transcript:

Hvad er et godt liv for vores børn? Elling skole 23. September 2013 Per Schultz Jørgensen

Mine bud på et svar En familie der hænger sammen Forældre der har det godt med hinanden En god opdragelse Kammerater Tid til leg, kreativitet, interesser Et godt skoleliv

To ting er vigtige Børn skal trives Børn skal have noget med sig i ”bagagen”, der kan hjælpe dem til at få et godt liv – hvad er det, de skal have med sig? At være social At være selvstændig Hvorfor det så vigtigt i dag?

Fordi vi er på vej ind i et andet samfund Et opbrudssamfund

Opbrudssamfundet De store paraplyer er borte Det individualiserede samfund Den enkelte skal klare sig selv Nye krav om kompetence Og især nye krav om selvstændighed Det er også en ny familie Og en ny opdragelse

børn – hvordan er de?

Børn i dag Åbne og udadvendte Sociale og kommunikerende Aktive og rastløse Gruppeorienterede ydrestyrede radarorienterede

Hvad siger en lærer? Hanne Bendtsen, lærer i Hjørring: ”I forhold til 1976 er der langt flere skilsmissebørn. Og der er flere, som er materielt forkælede, men forsømte…… Der er ikke blevet flere problembørn, men de der har problemer har både flere og større….”.

Jeg tror At mange børn i dag Får rigeligt med påvirkninger De har brug for indre orden sammenhæng og perspektiv Derfor tror jeg også at karakterdannelse er et vigtigt tema

Hvem får et godt liv? Følger man børn indtil de bliver voksne Hvem er det så der får et godt liv? De intelligente og de rige? Børn med høje karakterer i skolen? Det er de sociale børn Og børn der har robusthed, modstandskraft: karakter

Karakterdannelse Karakter handler om holdning, robusthed, at kunne sætte sig et mål – og holde ud At kunne klare at have ansvar Ikke at give op Men kan børn lære det?

Skumfidus eksperimentet

Walter Mischel, Stanford, USA Første eksperiment 1970 Børn 4-6 år sidder med en skumfidus på en tallerken Hvis de kan vente et kvarter med at spise får de en til! Og de kæmpede med sagen nogle kunne udsætte og få belønningen

Børnene blev fulgt i 20 år efter Børn der kunne udsætte klarer sig bedst senere i livet Større kompetence Bedre uddannelse Hvad fortæller det i dag? Selvkontrol Ikke bare give efter Planlægge og styre sig selv

Hvordan har familien det? Far, mor og børn

Tre familierekorder Småbørnsmødres erhvervsarbejde Børn i dagpasning 92 pct. er knyttet til arb.markedet Færre og færre har deltidsarbejde Børn i dagpasning 3 ud af 4 børn i offentlig dagpasning Familieopløsning 30 pct. af børnene vil opleve det inden de bliver 18 år

Den moderne familie Aftalefamilien Det er en symmetrisk familie Opgaver aftales og fordeles Alt kan diskuteres og forhandles – også med børn Børn er afhængige af daginstitutioner Familien er åben - og baseret på parforhold

Arbejdsliv - familieliv De voksne arbejder for meget, siger børn Jeg kunne tænke mig, at min far og mor skal have fri fra arbejde kl. 12 eller kl. 1 – helst kl. 12. (Eske 5½ år) Min far og mor skal læse en mindre avis. De skal lade være med at gå til fest og drikke øl og vin og de skal spille mere med mig (Marie 6 år) Jeg kunne tænke mig, at jeg ikke var alene, jeg er alene hver gang jeg kommer hjem fra skole. Det er træls hele tiden at være alene (Jane 8 år)

Hvad oplever de voksne? Mindst hver tredje lønmodtager oplever konflikter mellem arbejde og privatliv 34 pct. siger, at arbejdet tager så megen energi, at det går ud over privatlivet 25 pct. siger at arbejdet tager så meget tid, at privatlivet lider under det Mange føler, at de går for tidligt fra arbejde – men kommer alligevel for sent hjem Det er et dilemma for mange

Konsekvenser kan være Stress Udbrændthed Sygefravær Mister gnisten Lavere livskvalitet

Kan problemet løses? Vi har kæmpet med det i 30 år Der er ingen samfundsløsninger Derfor beslutning i den enkelte familie prioritering Planlægning Børn skal inddrages Og så krav om både tilstedeværelse og nærvær, når vi er der.

Mod nye forældreroller En mere afbalanceret fordeling af opgaverne mht. husarbejde Børneomsorg Faderen får en ny rolle – og ny betydning: han bliver aktiv i forældreskabet

Ny far-rolle?

Mod en ny far-rolle En aktiv og bevidst far Der er sig sine rettigheder bevidst En mere rummelig far Der vil fastholde sit job Men også indgå i et fælles forældreskab Med opgaver og forpligtelser - og forældrekompetencer

Skilsmisser i den moderne familie Omkring hver tredje vil opleve et brud i familien inden 18. års alderen De fleste klarer det – men afhængigt af hvordan de voksne går fra hinanden. ”Bevare forældreskabet – selvom man opgiver ægteskabet” (Öberg)

Årsager til skilsmisse Stor europæisk undersøgelse fra 2007 600 personer, der alle er blevet skilt inden for de sidste 4 år Hvad er de vigtigste årsager til skilsmisse? Manglende evne til at tale sammen Svækket respekt og sympati for ægtefællen Udløsende faktorer: utroskab og stress

Konsekvenser for børn Sorg og tristhed Lavere trivsel Dårligere skolepræstationer Kammeratrelationer Langtidsvirkninger – hvorfor?

Hvad gør vi? Nøgleordet er samarbejde mellem forældre Forældreskabet skal fungere Bedst hvis forældrene kan være ”venner” Kan mødes, være sammen om aktiviteter Inddrage hinanden Der skal være en helhed tilbage – hvis børn skal komme over det

Opdragelsen engang Lydighed og arbejdsomhed Pligter Forældrene var autoriteter Og ofte autoritære Fysisk afstraffelse

opdragelsesværdier

Opdragelse i dag Social adfærd Omsorg Forældrene er demokrater de forhandler med deres børn Og inddrager dem

Men det fungerer ikke lige godt for alle Har du nogen at tale med hvis du har vanskeligheder? HBSC undersøgelsen 2010 11, 13 og 15 årige 74 pct.: mor og far - og venner(integrerede børn) 9 pct.: mor og far (forældrenes børn) 12 pct.: venner (kammeratgruppens børn) 4 pct.: ingen (de isolerede)

Kinesisk ordsprog Fortæl mig – og jeg glemmer Vis mig – og jeg husker Inddrag mig – og jeg forstår

Er det bare fremgang? Demokratisk opdragelse Omsorg og bekymring Selvstændige og kompetente børn - er det også usikre og rastløse børn? Hvordan kan vi styrke børns selvstændighed?

Hvad er selvstændighed? Klare opgaver selv Overholde aftaler Mobil i trafikken Selvstændighed er også noget andet: Eftertænksomhed Vedholdenhed selvkontrol

Hvordan styrker vi selvstændighed? Ved at kræve den af børnene Ved at give dem plads til at være selvstændige Ved at give dem ansvar Ved at inddrage dem i beslutningerne

Ansvarsopdragelse Nikolaj på 3 og hans mor på vej ud af storcentret: Jeg kan godt forstå du er træt – det er jeg også – nu sætter vi os der og hviler os, indtil du er klar igen…..

Hvad er et godt skoleliv?

Et godt skoleliv handler om Skoletrivsel er i højsædet Skoleværdier om fællesskab og solidaritet Lærere der er tydelige og nærværende Ledelse og holdning

Hvad er trivsel? At have venner i skolen Have det godt med læreren Blive bakket op hjemmefra Tro på sig selv Men hvorfor er det så vigtigt i dag?

Makkerskaber Stenderup skole i Juelsminde Satte børns trivsel i højsædet Alle skal have en ven Arbejdsmakkere Makkerskaber på tværs af alder Tryghedsskabende øvelser

Hvad kan du gøre som forældre? Du er leder af familien Børn skal inddrages Være både tilstede og nærværende Ansvarsopdragelse

Hvad er et godt liv for børn? Kammerater Venner Accept og anerkendelse Inddragelse Mor og far og Tætte, nære relationer Positive forventninger Ansvar