Børns fællesskaber trivsel, udelukkelse og mobning

Præsentationer af emnet: "Børns fællesskaber trivsel, udelukkelse og mobning"— Præsentationens transcript:

1 Børns fællesskaber trivsel, udelukkelse og mobning
Oplæg af Per Schultz Jørgensen 2004

2 Hvorfor er det vigtig med børns sociale netværk?
Hvorfor er børn, som de er? En anden barndom og et åbent samfund De sociale netværks betydning Trivsel og mobning Identitet Den sociale dimension i pædagogikken

3 Hvordan er børn i dag? børn er udadvendte og fleksible,
de kan vælge og handle, kan samarbejde og kommunikere de er selvstændige, kreative, de kan reflektere de har nye kompetencer

4 Men er de det – alle sammen?
Men mange børn er usikre Isolerede i forhold til gruppen socialt dårligt tilpassede Urolige og rastløse Uden selvværd Eller med symptomer på dårlig trivsel

5 Den åbne barndom De store paraplyer er borte opbrudssamfundet
Velstand kontra velfærd Social integration vs. udstødning Familien under pres De mange sociale arenaer og nye kompetencer Tilstedeværelse kontra nærvær

6 opvækstnetværk arena arena arena BASE arena arena arena

7 Børn i en ny familie Mødre på arbejdsmarkedet Børn i dagpasning
Materiel velstand Tidspres, aftaler og forhandling Sårbarhed i dagligdagen Skilsmisser og nydannede familier

8 Familien og opdragelsen
Uddelegeret til mange voksne Mindre strenge forældre, der har travlt Baseret på aftaler Opdragelsesværdierne er anderledes Mindre opdragelse – mere inddragelse? Hvilke familier magter ikke aftale-strukturen?

9 Kammeratnetværk Gruppeorienterede børn
Pigers tætte relationer i kliker Drenges aktiviteter i større grupper Identitet - sammenligning og identifikation Risikoen for isolation og udstødning

10 Judith Rich Harris: Myten om børns opdragelse. Gyldendal, 2000
” Den verden, børn deler med deres kammerater, er det, der skaber deres adfærd og former de karaktertræk, de fødes med, og bestemmer, hvilken type mennesker, de bliver….”. ”… de vigtigste år for gruppesocialiseringen er årene i midten af barndommen fra seks til tolv”. ”… at blive vejet af en jury af ens jævnaldrende og fundet for let kommer man aldrig over – jeg gjorde i hvert fald ikke”.

11 HBSC…. Health Behavior School Aged children International undersøgelse
11-15 årige Siden 1984 5000 elever i Danmark Forskergruppe, ledet af Pernille Due og Bjørn Holstein

12 Ensomhed blandt 11-15 årige

13 Nære venner blandt 11-15 årige

14 Eleverne er med til at lave reglerne på skolen - 2002

15 Skoletrivsel for de 11 årige

16 Skoletrivsel At have kammerater Have det godt med læreren
Opbakning hjemmefra Opleve man slår til

17 Mobning Systematisk forfølgelse
Fra en eller flere stærkere mod en svagere I en situation som ikke kan forlades

18 Mindst fire roller i modning
Tilskuere Rene ofre Mobbere Både-og

19 Hvor bliver man mobbet? Klasseværelset: 47 pct. Skolegården: 43 pct.
Lige uden for klasseværelset: 23 pct. På vej til skole: 15 pct. På trappen: 7 pct.

20 Hvem hjælper? Andre børn: 76 pct. Lærerne: 66 pct. Forældrene: 55 pct.
Gårdvagten: 30 pct. Pædagog: 13 pct. Skoleinspektør: 8 pct.

21 … men hvad hjælper mest? Når de voksne griber ind hjælper det i 56 pct. af tilfældene Når børn støtter hjælper det i 68 pct. af tilfældene

22 Mobning 1994-2002 drenge, der mobbes mdl.
HBSC undersøgelsen

23 De sociale ”rum” omkring klassen
Klasserummet Forældrerummet Lærerrummet SFO-rummet Ledelsesrummet

24 Klasserummet Tydelig udmelding fra læreren En undersøgelse i klassen
Klassesamtalen: er det rigtigt? Gruppearbejde: ”Hvad er en god klasse?” Prioritering i klassen Positive spilleregler - der løbende evalueres og revideres

25 Mobbenøglen Elektronisk spørgeskema: gratis!
Klassens profil – skolens profil Det sociale miljø, spilleregler, mobbe-stopper, trivsel, klasselæreren, mobning Pædagogiske forslag til forebyggelse

26 Styrke de sociale relationer
Alle i klassen skal have en ven Skiftende side-kammerater Arbejdsmakkere Makkerskaber på tværs af klasser AKT-elever Modtagelse af nye elever Tryghedsskabende øvelser

27 Opfølgning i klassen Postkasse til løbende evaluering
Gentag undersøgelsen Arbejde med konflikthåndtering Arbejde med social kompetence Social handlingsplan for venskaber Sociale arrangementer i og omkring klassen

28 Konflikthåndtering ”Isbjergsmodellen”
Anerkendelse Kommunikation Samarbejde Konstruktiv konflikthåndtering Anerkendelse af sig selv og andre

29 Forældrerummet Information til forældrene om undersøgelse og indsatsen i klassen Forældrearbejde: ”Hvad er god trivsel?” Forældrenes forslag til spilleregler – og opbakning Forældremøder med holdningsdebat Fælles arrangementer Samarbejdskultur

30 Lærerrummet Læreren skal ville, turde og kunne Lav social årsplan
Inddrage lærerteamet Fælles refleksion og selvevaluering Kollegial supervision Lærerens egen kompetenceudvikling Lærerkursus

31 Ledelsesrummet Ledelsen skal altid være inddraget i klassens sociale projekt Ledelsen deltager og er medansvarlig Skolens værdigrundlag Skolens antimobbepolitik

32 SFO-rummet SFOén inddrages i værdiarbejdet Egne spilleregler i SFO
Tæt samarbejde mellem SFO og lærer Særlig forpligtelse over for truede børn

33 Den rummelige skole Fleksibilitet – fysisk og fagligt
Små afdelinger i den store skole Vægt på social integration og trivsel Plads til forskellige læringsformer IT-orienteret Synlig ledelse - og flad organisation En skolekultur med vægt på værdier og ansvarlighed

34 Hvilke værdier? Nærhedsværdier Globale værdier Næstekærlighed
demokrati Globale værdier Anerkendelse af forskellige kulturer og religioner Menneskerettigheder Miljøbeskyttelse Kant: mennesket er aldrig et middel Den menneskelige værdighed

35 Litteratur om mobning Helle Høiby: Ikke mere mobning. Kroghs Forlag 2002. Nina Raaschou: Fra konflikt til dialog i skolen. Kroghs Forlag 2003 Lotte Christy: Grib konflikten – om konstruktiv konflikthåndtering i skolen. Det kriminalpræventive Råd/Center for konfliktløsning 2003

36 Litteratur fortsat Børnerådet: Mobbedreng. En håndbog om mobning. 1999
Jørgensen, Holstein & Due (red.): Sundhed på vippen. (rev. udgave) Hans Reitzel, 2004 Charlotte Strandgård. Tænk hvis det var dig. 21 beretninger om mobning. Borgen, 2004.