1 Klima, økonomi & jobs - vor tids største udfordringer SF Ungdoms klimatræf 28.November 2009 Emilie Turunen, MEP for SF.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer DANMARK I GLOBAL KONKURRENCE Fakta og myter om produktiviteten.
Advertisements

Skal forbrugernes adfærd eller luftfartens regulering ændres? Jacob Sørensen, NOAH Bæredygtighed DGI-byen, 23. november 2011.
Et fremtidsscenarie for gas i vejtransport i Danmark Skive, 31
Fremtidens energiplanlægning
Dansk Skovforenings foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 25. november 2009.
Muligheder og status i Danmark v/ Mads Helleberg Dorff Christiansen
Danmarks fødevareerhverv
20. august Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger Velfærd kræver arbejde.
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
SFU’s Skolestartskampagne i et ideologisk perspektiv
Jørgen Birk Mortensen Samfundsøkonomiske perspektiver på energiinvesteringer i byggeri og renoveringer. Oplæg ved Gate21 konference den 31. august 2010.
Energy Day Hans Peter Slente 22.nov. 12 Eksport af energiløsninger Hans Peter Slente Branchedirektør DI Energibranchen.
Gate 21 – Fælles DNA Gate 21 – Fælles DNA • 31. marts 2014 • Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi.
5. November 2013, Kulturstaldene, Forsamlingshuset, Halmtorvet
Klima og bæredygtighed
Klimapolitik: Kommer den bilbranchen ved?
EU-valgets store spørgsmål
GRØNNE JOB JESPER LUND-LARSEN, 3F
Energibesparelser i offentlige bygninger
Urban Farming fra Babylons hængende haver til moderne farm scrabers
Derek Beach, PhD Associate Professor Department of Political Science
Energieffektivisering i byggeriet”. Program Introduktion til Energieffektivisering af byggeriet Delprojekt_01Systematisk energieffektivisering af tekniske.
1 Peter Nedergaard, professor i statskundskab, Københavns Universitet Otte udfordringer for verdens klimapolitik – og EU og.
Infrastruktur som en vækstdriver for Danmark Københavns Lufthavne 9. marts 2011 Kan transportinfrastruktur skabe vækst? Niels Buus Kristensen 1.
Møde i Danmarks Vækstråd den 1. juni 2007
En ambition for skolerne i Hillerød SB formændene i Hillerød Materiale fra mødet
Intelligent energi – intelligente markedsmuligheder
SF Ungdom Ved..
1 The Broken Hopes Of a Generation - ungdomskrisen kradser Oplæg for SF Ungdom Ryslinge Højskole v./Emilie Turunen.
Værdi gennem partnerskaber
1 Lektion 18: Priser i en åben økonomi 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding.
Procesindustrien - Klimakommissionen og teknologiudvikling Hans Jürgen Stehr sekretariatschef.
SÅDAN LIGGER LANDET… - tal om landbruget 2011.
Østjysk rapport om udligning og tilskud Seminar om udligning den 26. April 2010 Job og Økonomidirektør Asbjørn Friis Jensen, Favrskov.
EU’s demokrati – hvem bestemmer? Gammel Hellerup Gymnasium 16. Januar 2014 Rasmus Nørlem Sørensen Oplysningsforbundet DEO.
Kapittel 9 Klima forandringer. Klimaet forandre sig  Drivhusgas forbruget stiger næsten i alle lande  I udviklningslandene stiger co2 udslippet især.
KLIKOVAND møde, 27. maj 2013 Klimatilpasning på den politiske dagsorden - Konkrete projekterfaringer i Fredensborg kommune / Thomas Lykke Pedersen Borgmester.
Konference om Grøn Transport DI – den 25. november 2009 CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/direktør Henning Christiansen, Færdselsstyrelsen.
AGWAPLAN Seminarer.dk september 2007 Side 1 · · AGWAPLAN – et pilotprojekt for implementering af Vandrammedirektivet - Samarbejdsstrukturer Seminarer.dk.
1 Lektion 25, Repetition-3 1.Diverse 2.Stedprøven og herunder kurverepetition 3.Makroprøven, II (17-30)
EU i undervisningen – hvordan?
Mindre CO 2 fra transporten Et V-oplæg om reduktion af CO 2 udledningen fra transport – med omtanke.
Udvikling i GODS Transporten Sammenfatningsrapport maj 2010.
Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.
Baggrunden for en ny international aftale EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009 Klimaforandringerne.
Globaliseringsredegørelsen 24.mar. 14 Figurer fra Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer i Sådan ligger landet
4.lektion: Det økonomiske kredsløb og de økonomiske konjunkturer
EU’s klimapolitik. Dagens program 1.EU og de internationale forpligtelser 2.Handel med CO2-kvoter 3.Aktører 4.Energi 5.Overordnede spørgsmål.
Flere vækstiværksættere i Danmark Oplæg på rådgiverkonference den 20. november 2008 V/ Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd.
EU’s mål På vej mod en fremtid med større forsyningssikkerhed.
Morgendagens varmeforsyning – samspil og fleksibilitet i energisystemet. Transform2012, Dag 1 Breakout session på Aalborg Universitet København 21. November.
Energiraffinaderiet - rygraden i fremtidens energisystem IDA den 12. juni 2006 Flemming Nissen Udviklingschef i Elsam.
Hvad gør EU for klimaet? Jeppe Gents Europa-Kommissionen,
Velkommen Styrk erhvervsklimaet i Viborg 17. marts 2015
Klimaet og vandet 25. maj It could mean more flooding, more droughts, more extreme weather and a serious disruption of water supplies.
Hvordan målrettes uddannelsesindsatsen

Globalisering, side
Introduktion tirsdag den Per Christensen Lektor Vismand.
Energimærkets top-ti – og hvad vi ellers kan lære af 7500 energimærker… Tema-eftermiddage om energimærkning og energibesparelser Energiforum.
Green New Deal – en vej ud af krisen? Lindø 15.november 2010 Emilie Turunen.
Hans Martens EU I HVERDAGEN – EUROPA 2020 SOM CASE.
Arriva Danmark de bedste rejseoplevelser i den kollektive trafik Tid til at komme frem i bussen? Anvendelsen af og forventninger til gasbusser i Arriva.
Danmark i en global verden Dansk Industri 28.okt. 15 Danmark i en global verden Seniorchefkonsulent Allan Sørensen.
Danmark er mere afhængig af omverden end omverden er af Danmark Energiens Topmøde 2014 Charlotte Søndergren Dansk Energi.
Uddannelse til bæredygtig omstilling Universiteternes bidrag Ulrik Jørgensen, prof., centerleder DIST, Aalborg Universitet København 1 Ulrik Jørgensen.
Finanskrise og arbejdsmarked Torben M. Andersen Institut for Økonomi.
Gas i transport: element i roadmap for en fossilfri transportsektor inden 2050 Temamøde om gas i transport, 9. oktober 2013 v/ Tine Lund Jensen, kontorchef,
Gladsaxestrategien omfatter også erhvervslivet
Præsentationens transcript:

1 Klima, økonomi & jobs - vor tids største udfordringer SF Ungdoms klimatræf 28.November 2009 Emilie Turunen, MEP for SF

2 Introduktion Dagens program: 1.Oplæg 1.Kriserne i klima & økonomi 2.Løsninger: Green New Deal 3.Magtforhold og fortællinger i EU 2.Spørgsmål & debat 1.Herunder COP-15

3 Krisen kradser - kold status på de to verdenskriser

4 Kriserne kradser - ét år efter krakket Country or area contributions to OECD-Total growth Total growth over the same quarter of the previous year

5 Krisen kradser i Danmark

6 Krisen kradser - arbejdsløsheden stiger

Prognoserne er dystre •Joaquín Almunia, Kommisær for økonomiske og finansielle anliggender: –”Konjunkturerne ser ud til at vende, men arbejdsløsheden vil fortsætte med at stige i 2010” ( , møde i Europa-parlamentets beskæftigelses-udvalg) •Omkring 27 mio. arbejdsløse europæere i første kvartal af 2010 •Fra finansiel  økonomisk  social krise 7

8 Krisen er politisk fordi... •Ingen vilje til regulering af den finansielle sektor –Poul Nyrup versus Barroso •Deregulering som politisk trend siden 1980’erne –USA, Danmark m.fl. –Der er politiske magthavere, der har sluppet grådigheden løs •Der handles pt. for langsomt på krisen –Løkke (V): ”Vi har valgt at se tiden an” –Der er forskel på folk! Bankerne versus Byggeriet. –Ingen handling er også en handling! •Den rejser den fundamentale spørgsmål: Hvad skal vi leve af i fremtiden?

9 Klimaet - den anden verdenskrise... •Ikke kun økonomien er i krise - klimaet er endnu en enorm udfordring på globalt plan •FN’s klimapanel (IPCC) har fastslået: global opvarmning er et faktum og konsekvenserne kan blive kaotiske •International konference i KBH i marts: –Havene stiger hurtigere end forventet –Permafrosten tøer hurtigere end forventet –Udledningen af CO2 stiger mere end forventet –Politisk handling, tak!

10 En illustration af udledningerne Stigning i udledning af CO2 fra

11 Klima-konsekvenser •Udebliver handling vil vi opleve alvorlige sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser. Eksempler –Mangel på drikkevand, heraf øget risiko for epidemier og sygdomme –Øget migration og øgede flygtninge-strømme –Øgede udgifter til katastrofeforebyggelse og til energi  vanskeligt at finansiere fremtidens velfærd –Større politisk ustabilitet pga. svingende energisikkerhed, forsyningssikkerhed mv. •”Spørgsmålet er ikke om kloden overlever - det gør den. Spørgsmålet er om menneskeheden overlever”

12 Krisen er politisk fordi... De dominerende magthaver på globalt plan har længe hellere ville benægte udfordringen, end at tage den op... Eksempelvis: •USA: Jim Connaughton, Chairman of the White House Council on Environmental Quality - on a pressbriefingi november 2007: •Q: “What is dangerous climate change from the perspective of the White House, Jim? Can you clarify this for us?” •A: “We don't have a view on that” •Danmark: Tidligere finansminister Thor Pedersen i et brev til sine kollegaer, marts 2005: –“ Klimatruslen er kejserens nye klæder!”

Opsamling på kriserne •Værste økonomiske krise siden 1930’erne – genopretning spås at tage mange år •Jobkrisen, den sociale krise, vil fortsætte i 2010 med 25 millioner arbejdsløse i EU •Intensivering af klimaudfordringen: ny viden tvinger os til handling. COP-15 som afgørende vendepunkt •Kriserne kan ikke løses isoleret – de skal løses sammen, når vi skal genskabe produktion, vækst og jobs under nye, bæredygtige former •Opgave for alle: Jf. Information-artikler + Børsen 13

14 Løsninger på krisen - Green New Deal som bud på en kombineret social retfærdig og bæredygtig dagsorden

15 Bud fra SF og den grønne gruppe - Green New Deal •Hovedidé: •Politisk programerklæring, der refererer til Roosevelts New Deal •I dag skal vi gentage tillids-pagten og samtidig løse klimaudfordringen •Kriserne = katalysator for sammenkobling af disse to dagsordner. Intet går uden det andet! •Green New Deals overordnede politiske mål: bæredygtighed, social tryghed og social retfærdighed •Det handler om at tænke integreret: økonomi, jobs, socialpolitik, uddannelse og klima skal tænkes sammen

16 Hvad er Green New Deal? •GND er –et politisk program til at skubbe gang i de økonomiske hjul her og nu –et fundament for langsigtet bæredygtig udvikling •Formulering af et helt nyt vækst-paradigme: –en helt ny måde at producere, at skabe energi, at leve og at arbejde (balance ml. ressourcer og forbrug) •Grundsten: –Transformation af produktionssektorerne: energi, transport, byggeri, industriproduktion, landbrug  her er klimagevinsterne!

Hvad er Green New Deal II? •Konkrete elementer: –grøn infrastruktur (særligt nye transportmønstre, herunder kollektiv transport, el-biler mv.) –genbrug af restprodukter –forbedret energieffektivitet (i produkter, bygninger mv.) –nye energimønstre (langt større og mere konsekvent VE- satsning, reduktioner af CO2) –nye grønne og miljøforbedrende teknologier, fokus p å computerisering og digitalisering –Skabelse af nye grønne jobs •Grøn økonomi – ”grøn vækst” 17

18 Green New Deal - skabelse af millioner af jobs •Mål: at lindre den sociale smerte - at bygge nyt håb om en bedre fremtid op og at honorere håbet med skabelse af nye job..... •Eksempler på grønne jobs: •vedvarende energi (vind, sol, bio-energi – her er jobs til såvel den ufaglærte som akademikeren) •byggebranchen (eksempelvis isoleringsbranchen) •industrien (lys, husholdnings-apparater) •bil industrien (elbiler og udvikling af CO2 besparende alternativer) •kollektiv transport (bus, tog, metro mv.) •genbrug af restprodukter (15 mio. world wide  flere!) •Forskning og uddannelse •Grøn teknologi: udvikling og produktion

Hvad med de 154 vindmøller om ugen?! •Mål for VE: 30% i 2020 •Regnestykket: 25% af energien fra vindmøller = 21,5 GW om året frem til 2020 = 8023 vindmøller om året = 154 om ugen = strøm til over 20 millioner husstande pr. år •Resultat: vil skabe 2 mio. jobs og give en CO2 reduktion på 300 millioner bilers CO2 udslip om året •Urealistisk? En konkretisering af EU’s egne mål! 19

20 Green New Deal - opsamling •Mål: Nye jobs + social tryghed •En ambitiøs klima- og miljøpolitisk ramme: Høje reduktions- mål, høje krav til energi-effektivitet, høje VE-krav •Makroøkonomiske modeller med aktiv styring af samfundsøkonomien. Omfattende grønne vækstpakker under krisen. At flytte investeringerne hen, hvor der skabes jobs og samtidig investeres i fremtiden ved at tage hånd om klimaet •Helt overordnet: At forstå og bygge samfund op omkring den gensidige afhængighed mellem naturen, ressourcer, produktion og menneskelig velstand og velfærd

21 Hvad kan realiseres? Magtforhold & fortællinger i EU - et indflydelsesparti i politisk modvind!

Hvordan? •Politiske redskaber til at nå målene: –Høje politiske, bindende mål (inklusiv sanktionsmekanismer) – både ift. klima og ift. jobs og social tryghed –At gøre det dyrere at udlede CO2 gennem kvotesystem eller CO2-skat –At foretage offentlige, koordinerede investeringer i GND –At prioritere at skabe nye jobs  arbejde målrettet med spørgsmålet: hvad skal vi leve af i fremtiden. Politiske satsninger! 22

23 To fortællinger kæmper om vælgerne i Europa… •’Vores’ fortælling om de to kriser: –Krisen er skabt af en uansvarlige nyliberal politik verden over: ingen regulering af den finansielle sektor, ingen klimatiltag. Det er en politisk krise! Adressering af ansvar. Konkret forandring i politikken (Green New Deal). –Behov for øget koordinering på Europæisk plan, aktiv jobskabelse, fokus på social tryghed, uddannelse, fælles regulering, bindende mål. –Internationalisering af løsningerne.

To fortællinger…. •’Deres’ fortælling om de to kriser: –Krisen er skabt i den finansielle verden, af grådige spekulanter. Krisen er ikke politisk! Ingen adressering af politisk ansvar. Ingen konkret forandring i politikken. –Klimakrisen er skabt i produktionen – nu er den alles interesse (det er ”hot” at være grøn) –Kun nødvendig koordinering. Nationalstaterne må selv tage ansvar for social tryghed, jobskabelse, tilbageholdende ift. regulering. Frihandel som løsning. Klimaet som ”jobkiller”. Ingen samlet, fundamental ny løsning! –Tendens til nationalisering af løsningerne. 24

Hvad vælger europæerne? –EP valget: indikator på troværdigheden i fortællingerne og i politikken. Højrefløjen vandt på trods af BUSINESS AS USUAL. –Forventninger til politikken : kompromis ml. business as usual & en ægte GND –Kan vi forhandle med naturen?! 25

26... dog snigende bevægelse i konsensus –Verden er fundamentalt forandret! –Forståelsen af nødvendigheden af finansiel regulering er indtruffet - selv Merkel og Sarkozy erkender dette –Forståelsen af klimatiltag har indfundet sig hos stort set ’alle’ (eks.: Obama, Brown, Løkke) - men der mangler stadig en ægte Green New Deal for Europa, der kan kombinere jobskabelse og aktiv klimaindsats. En ny fremtid! –Politiske tiltag virker: USA som eksempel

Spørgsmål? 27

28 Afslutning •Tak for i dag! •Kom med idéer og inputs til vores arbejde i EU: •Følg med på Facebook og Twitter