Den digitale skole 1. september 2011 Jens Jørgen Hansen, jjh@ucsyd.dk

Dagsorden Præsentation af kurset – og hinanden Det nye læremiddellandskab Hvad er et læremiddel? Læremiddeltyper og læremiddelgenrer Hvordan karakterisere læremidler? Afdækning af læremiddelkultur

Formål at øge deltagernes viden om, kompetencer i og redskaber til integration af it i undervisningen og bidrage til kompetenceløft på hele skolen

Fagre nye verden http://www.youtube.com/watch?v=7_zzPBbXjWs

Mediekulturelle kløfter – nye elevtyper 50+ papirgenerationen 30-49 tv-generationen 15-29 digitale indvandrere, pc-generationen 0-14 digitale indfødte, on- line generation

Hvad er et læremiddel? Diskuter to og to: Hvad er et læremiddel? Hvad er You Tube for et læremiddel? Kom med eksempler på forskellige typer læremidler? Er det vigtigt at have et sprog om læremidler?

Noget som var fremstillet med at formidle noget nyt til nogen Hvad er et læremiddel En ting, som kan formidle en læreproces og/eller data – en vej til viden. Kan også være en vejledning til at gøre noget Et redskab som giver informationer og muligheder for læring og viden og kommunikation. Noget som var fremstillet med at formidle noget nyt til nogen Digitale læremidler, bøger, mikroskoper, måleinstrumenter, film mm., telefon, internet, tablets, analoge, aviser Sprog om læremidler: Grundlag for evaluering Ikke foretage fejlkøb - Grundlag for kompetencebeskrivelse Begrebsafklaring – grundlag for diskussion Grundlag for beskrivelse - professionalisme Samarbejde om undervisning, vejledning Grundlag for redidaktisering University College Syddanmark, 3. april 2017

Landskaber Et landskab i naturen sætter en ramme for vores oplevelse, sansninger og udfoldelse. Det sætter bestemte stemninger i sving, det aktiverer vore sanser – syn, hørelse og lugtesans – og det giver visse muligheder for handlinger, aktiviteter og erfaringer

Skolens læremiddellandskab - en scene for oplevelse og udfoldelse – og mulighed og barriere for læring og undervisning I undervisningen bruger jeg tavlen – der er ikke andet – men jeg ville gerne kunne bruge nettet. Der er et kort, der står Sovjetunionen på – kunne godt tænke mig at hive et kort ned der stod Rusland på. Alle elever har en bærbar. Jeg bruger it som kompenserende værktøj og har en interaktiv tavle. Og bruger mange spil, lege – og værksteder. Det giver eleverne andre måder at lære på. Jeg har det som blommen i et æg med alle de tekniske muligheder. Andre kunne godt tænke sig at have det på samme måde.

Traditionelt undervisningsrum Lærerformidling Elevpræsentationer Samtale Respons Mediebåret formidling – film, simulationer, multimediepræsentationer Det hybride undervisningsrum Adgang til læringsressourcer Online samarbejde

Det virtuelle undervisningsrum – skolen online - Kommunikere Hente og aflevere opgaver Finde faglige ressourcer Få vejledning og feedback Portfolio for opgaver Rum for samarbejde Vejledninger til øvelser, fremlæggelser, informationssøgning

Virtuelt undervisningsrum Skolen online - adgang til skolen uafhængig af tid og rum Remediering: klasserum – præsentation, dialog, kommentering biblioteket – søge og hente informationer og få vejledning laboratoriet – eksperimentere, teste ideer, bearbejde information forlaget – skabe og publicere tekster værkstedet – produktion af produkter torvet – formel og uformel viden udveksles

Nomadiske læringsrum Skolens omgivelser som læringsrum Skolen i lommen Inddrager kognitive læremidler – mobiltelefon, GPS mv. Nye former for situeret læring, fx ekskursioner, museumsbesøg, projektforløb

Inkluderende læringsrum læsestøtte visualisering ’lydliggørelse’ skrivestøtte Positiv læringsspiral: Deltagelse i undervisningen – tilhørsforhold til klassefællesskabet – inklusion Motivation – selvværd – lærings-kompetence – beherske læringssituationen Tilegnelse af viden og færdigheder – læring

Det medierige læringsrum Den interaktive tavle kan: integrere netressourcer i klasseundervisningen bruge lyd- og videosekvenser til at eksemplificere problemstillinger gør det muligt for lærere at gemme eller printe, hvad der står på tavlen gør det muligt for lærerne at dele og genbruge undervisningsressourcer elever kan præsentere produkter og producere digitale historier University College Syddanmark, 3. april 2017

Læringsrum med nye læringsveje Digitale læseportaler - abc.dk eleven som redaktør, udvælge materiale læser - læse tekst med oplæsnings- og billedstøtte Løser opgaver storyteller – skrive fortællinger Autentisk kommunikator

Pædagogiske læringsspil Velkommen på forsiden - Netbaseret dilemmaspil: Skab den bedste forside simulere arbejdsfunktioner: journalist, fotograf eller redaktør samarbejde i opgaveløsning debattere presseetik og journalistiske virkemidler

Didaktiske vidensportaler

rigdom af udtryksformer – skriftsprog, billeder, lyd, video, animationer og simulationer høj grad af interaktivitet – vælge egne læse- og Læringsveje kompenserende funktioner – tekster i forskellige sværhedsgrader, læse- og skrivehjælp eksplorativ navigation – invitation til at udforske netstedet ved klik på mere information og bearbejde information integration af arbejdsrum, kommunikationsværktøjer og sociale medier – til produktion, samarbejde, kommunikation og videndeling motiverende æstetik – visuel stil, korte tekster, indbydende grafik aktualitet - kontinuerlig opdatering af indhold

Nye læringsrum i skolen Samme tid (synkron) Forskellig tid (asynkron) Samme rum Traditionelt undervisn.rum Klasserummet Tavler, præsentationsprg. Virtuelt undervisningsrum Læringsplatforme, digitale arbejdsrum, wiki Forskellige rum Virtuelt dialogrum Chat, samskrivnings-program (google.docs) Personligt læringsrum Wiki, blogs, web 2.0

Skolen 1.0 > skolen 2.0 Skolen 1.0 Skolen 2.0 Mål Traditionsbevaring og kulturel indkulturering Differentierede faglige læringsmål og arenaer for usædvanlige læreprocesser Kilde til viden Læreren og lærebogen – lukket og kontrolleret Informationsverden Læreren, lærebogen, nettets informationshav, eksperter, digitale læremidler, byens og naturens rum – åben Informationsverden Læringsrum Rummet, tiden og indholdets enhed – læring adskilt samfundet Undervisningsrum, virtuelle rum, projektrum, nomadiske rum – læring er global Læremidler Enkeltmedier: lærebog, noteshæfte, tavle Mediemiljøer: Nettet, lærebogen, computer, interaktive tavler, hverdagsteknologier, digitale læremidler, læringsplatforme

Muligheder i den digitale skole/skolen 2.0 Styrket faglighed Nye læringsveje for elever Fleksible lærings- og undervisningsmiljøer Udnyttelse af digitale læringsressourcer Inklusion af læse- og skriveusikre elever Styrket videndeling og lærersamarbejde Innovativ skoleudvikling

Vilkår for skolen 2.0 Nye læreplaner og ny faglighed Ny børne- og ungdomskultur Teknologisk udvikling

Nye læreplaner og ny faglighed Kravene til hvad eleverne skal lære ændrer sig både kvantitativt (man skal kunne mere af det samme), men også kvalitativt (man skal lære nye faglige områder). Traditionel læse - skrive- kompetencer Læse skriftlige tekster Skrive skriftlige tekster

Media literacy – mediekompetencer Læse billeder, lyd, hverdagens medietekster Skrive skriftlige tekster i nye genrer Producere lyd, billeder, video Forholde sig kritisk til mediekulturen

Digital literacy – digitale kompetencer Informationskompetence – søge, bearbejde, analysere, vurdere og anvende digitale informationer Lærings- og kommunikationskompetence: håndtere it til læring, kommunikation, samarbejde og hensigtsmæssig formidling Kreativitetskompetence: skabe nye medieprodukter Dynamisering af fagenes videns-, erkende- og arbejdsformer Nye faglige områder

Ny børne- og ungdomskultur Kært barn..: Online-generationen, netgenerationen, generation netværk, generation y, gamergenerationen, new millennium learners, homo zappiens-generationen, de digitalt indfødte Digitalt indfødte vokset op omgivet af digitale medie identitetsdannelse, venskabsdannelse og sociale relationer formes gennem digitale medier konstant kommunikation og kontaktskabende handlinger multitasking kulturel profilering

Medierødderne http://medierod.wordpress.com/ Lad elever lære elever om nettet og få børn til at dele deres gode/dårlige oplevelser med hinanden, deres forældre og lærere Alle lærere på alle skoler skal have kursus i internettets muligheder og computerfærdigheder, og lærerne på skolerne skal bruge nettet mere i undervisningen Et bedre og fornyet skolekom, som man har lyst til at bruge, med f.eks. elevforum og lærerforum. Og mulighed for at aflevere opgaver, skrive noter osv. digitalt (men ikke for meget) Lav flere fag i internetsikkerhed om 1) Brug af IT udstyr og sikring af sin computer og mobil mod misbrug 2) At opføre sig ordentligt på nettet og at kommunikere med hinanden på nettet. Desuden skal alle have et IT og internetsikkerhedsforløb 4 timer om måneden i et halvt år – en gang i indskolingen, en gang på mellemtrinnet, og en gang i udskolingen  Hvis man sætter filter op på skolen, skal man fortælle eleverne hvorfor Computerne skal være lidt mere up to date og hurtigere, så man f.eks. ikke skal bruge så lang tid på at logge sig på netværket Der skal være trådløs internetforbindelse på alle skoler tilgængeligt for alle med hjælp til, hvordan man tilslutter sig nettet Skift alle gamle tavler ud med elektroniske tavler Lav en regel om, at lærerne ikke må blive ”Facebook”- venner med eleverne og omvendt  University College Syd, Titel

Teknologisk udvikling Nye typer læremidler Nyt læremiddellandsskab Nye veje for læring Nye veje for tilgang til viden Nye veje for undervisning Nye udfordringer for lærere Nye udfordringer for læringscenter Nye udfordringer for skoleledere

Læremiddeltyper Semantiske læremidler Didaktiske læremidler Funktionelle læremidler Tekster – litteratur, film, tegneserier, billeder, computerspil, avisartikler, simulationer, læringsobjekter Lærebøger, træningsprogrammer, digitale vidensportaler, pædagogiske computerspil Hardware, software, tavler (interaktive og fysiske), computerprogrammer, læringsplatforme, web 2.0 teknologier Bærer af selvstændigt betydningspotentiale Repræsentere og aktualisere faglig viden Indhold i øvelser, emner, cases og projekter Bærer af didaktisk intention: vidensdesign - hvad skal læres? læringsdesign - hvordan lære? undervisningsdesign - hvordan planlægge og undervise? Faciliteringsfunktion: gør ting lettere og øger forståelse Kompenserende funktion: gør ting mulige Kommunikativ funktion: skabe kontakt og etablere læringsrum Lære i læremidler Lære i og med læremidler Læremidlet som lærer Lære med læremidler Læremidler som læringsrum

Semantiske læremidler Bogromanen, avisartikel, anskuelsesbilledet, undervisnings- filmen, computerspillet, digitale læringsobjekter og simulationer repræsentation af viden genstand for undersøgelse middel for erkendelse vindue mod verden anskueliggørelse og simulering af fænomener Lære i læremidler

Semantiske læremiddeltyper Autentiske tekster – Biblen Adaptive tekster – Johannes Møllehave: Alle børns bibel Didaktiske tekster – Os og kristendom

Autentiske tekster Adaptive tekster Didaktiske tekster Skriftmedier Novelle Historisk kilde Børneroman Fagbogen Læsebogstekst Faglig artikel i en lærebog Billedmedier Spillefilm Tv-dokumentar Ungdomsfilm Børnedok. Undervisningsfilm Anskuelsesbilleder Skærmmedier Computerspil Faglig netsted Edutainment Wikipedia Pædagogiske computerspil Pædagogiske simulationer

Didaktiske læremidler Lærebøger, digitale vidensportaler, pædagogiske computerspil Bærer af didaktisk intention: vidensdesign - hvad skal læres? læringsdesign - hvordan lære? undervisningsdesign – hvordan støtte planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisning Lære i og med læremidler Læremidlet som lærer

It-hjulet PC Programmer til information, produktion og præsentation Net Nettet (1.0) som informationsarkiv og programmer til søgning og kommunikation Læringsmiljø Web 2.0-services som wiki, You Tube mv. til videndeling, samarbejde og kollaboration

Funktionelle læremidler Kognitive læremidler Facilitere arbejdsprocesser - lettere, hurtigere, mere håndterbar, mindre ressourcekrævende Things that make us smart Ideudvikling, processtyring, informationssøgning, informationsbearbejdning produktskabelse, præsentation Mind map, tekst-, billed- lyd- og filmbehandling, præsentationsprogram.

Funktionelle læremidler Kompenserende læremidler Enabling funktion – gør ting mulige Støtte læseusikre og skriveusikre elever Læsestøtte Repræsentation, visualisering og ’lydliggørelse’ Skrivestøtte Læseteknologier, medieringsteknologier skriveteknologier

Kompenserende læremidler Funktionel læsekompetence: ”… at være i stand til at forstå, anvende og reflektere over skrevne tekster for gennem dette at opnå sine mål, udvikle sin viden og sine muligheder og være i stand til at deltage i samfundslivet.” (Egelund 2006, 141) 16 % af eleverne forlader skolen med manglende funktionel læsekompetence (PISA) Elever med læsevanskeligheder: negativ indflydelse på deres selvværd, motivation og udvikling afskæres fra at kunne bruge læsning som læringsredskab. afskæres fra vigtig viden, gode oplevelser og fra at deltage i kommunikative fællesskaber it: del af problemet og del af løsningen

Funktionelle læremidler Kommunikative læremidler Kommunikativ funktion - skabe kontakt Etablere læringsrum og fælles arbejdsprocesser Præsentation, dialog, registrering, konsultation, kommentering, kooperation kollaboration, videndeling. Tavler, blogs, wikis, chat, mobiltelefon, læringsplatforme

Kognitive læremidler Nye teknologier – nye måder at skabe mening og betydning på ”Der er Intet der i den Grad fordærver Haanden og Hjertet som Staalpennen. Hvorledes vil vel et Kjærlighedsbrev blive, der skal skrives med Staal.” (Kierkegaard) Fx læremidler som skriveteknologier. Medierer vores måde at: erkende på udtrykke os på kommunikere på samarbejde og videndele på

Kommunikative læremidler – nye veje i undervisningens kommunikative trafik Samme tid (synkron) Forskellig tid (asynkron) Samme rum Traditionelt undervisn.rum Klasserummet Tavler, præsentationsprg. Virtuelt undervisningsrum Læringsplatforme, digitale arbejdsrum, wiki Forskellige rum Virtuelt dialogrum Chat, samskrivnings-program (google.docs) Personligt læringsrum Wiki, blogs, web 2.0

Hvilken type læremiddel har vi med at gøre Karakteristik Hvilken type læremiddel har vi med at gøre Hvad er dets potentialer for elevens læring- og for lærerens undervisning Hvordan vil du bedømme om det er et god eller dårligt læremiddel? University College Syddanmark, 3. april 2017

Læremiddelkultur Hansen, Jens Jørgen 2010 Læringsarena Oplevelse Analyse Simulering Bearbejdning Videndeling Produktion Kommunikation Læringcenterarena Analyse Vurdering Vejledning Kurser Formidling Videndeling Pædagogisk udvikling Undervisningsarena Analyse Vurdering Didaktisering Planlægning Iscenesættelse Evaluering Formidling Læremiddelkultur Ledelsesarena Strategi Skoleudvikling, Kompetenceudvikling Drift Ressourcer Etablering Prioritering Hansen, Jens Jørgen 2010

5 læremiddelkompetencer Analytisk kompetence: analysere og vurdere læremidlers pædagogiske muligheder Planlægningskompetence: omsætte læremidlers pædagogiske muligheder i planlægning Praktisk kompetence: iscenesætte læremidler i undervisningen Evalueringskompetence: evaluere læremidlets potentiale i undervisningen og værdi for elevens læring Udviklingskompetence: kritisk og kreativt drøfte læremidler i et fagligt fællesskab bl.a. med henblik på udvikling af fag, kollegialt samarbejde og skolens udvikling

Lærerens håndtering af læremidler - læremiddelfaglighed Praksiskontekst Planlægningskontekst Kommunale rammer Lære-middel design Didaktisk design Skolekultur Didaktisering Redidaktisering Iscene- sættelse Undervisning Analytisk kompetence Planlægnings kompetence Praktisk kompetence Evaluerings kompetence Udviklings kompetence

Fagsprog om læremidler og ”læsning” af læremidler 1. Analytisk kompetence Fagsprog om læremidler og ”læsning” af læremidler Reflekterede valg af læremidler læremidler er ikke neutrale genstande Didaktiske læremidler har indlejret et syn på fag, på undervisning og på læring læremidler har forskellige pædagogiske muligheder og begrænsninger Vigtigt at kunne begrunde valg af læremidler i forhold til elever, kollegaer og forældre – ikke bare ”synsninger”