Sprogvejlederuddannelsen - Dokumentation og evaluering af børns sprog -Observationer i videnskabsteoretisk perspektiv

Videnskab har overtaget religion, hvilket rimer på ’risikosamfundet’(U Videnskab har overtaget religion, hvilket rimer på ’risikosamfundet’(U.Bech), at kunne kapere uanede mængder information, samt på ’udlejring’ (Giddens). På trods af historiske konnotationer. Og videnskaben er i hverdagen og er derfor kun en gradsforskel fra universitær videnskab. – derfor centralt med forhold til hvordan viden og teori produceres og ikke mindst benyttes.

Bourdieus sociologiske arbejde bygger på en ontologisk (=der beskæftiger sig med de grundlæggende måder, hvorpå noget kan være til.) antagelse om, at der findes en virkelighed, der eksisterer på trods af den enkeltes bevidsthed (Bourdieu & Wacquant 1996, 84). Pierre Bourdieu påstår stadigt at det er vigtigt at undersøge hvordan virkeligheden opfattes. Han benytter de subjektive opfattelser som analytisk tilgang for at forstå det sociale, dvs bevidstheden om fortolkningens betydning. Hans opfattelse er, at der er overensstemmelse mellem sociale og mentale strukturer, mellem virkelighedens objektive opdelinger (Bourdieu & Wacquant 1996, 24). Pierre Bourdieu lægger vægt på at ophæve distinktionen mellem teori og empiri – hvilket tegningen gerne skulle forsøge at påvise -, og mener at de bør smelte sammen til et hele:

"Jeg har aldrig accepteret opsplitningen af den teoretiske konstruktion af undersøgelsesgenstanden og de praktiske procedurer, uden hvilke der ikke kan produceres virkelig viden" (Bourdieu & Wacquant 1996, 41).

Definitionen af felt, er på et analytisk stadie, som en konstellation af objektive relationer mellem forskellige positioner. De objektive relationer eksisterer uafhængigt af individets bevidsthed eller vilje og defineres som relationer mellem forskellige positioner, virkeligheder og forståelser. Positioner eksisterer objektivt igennem de bindinger og relationer de påtvinger de aktører og institutioner, der udfylder positionerne (Bourdieu & Wacquant 1996, 84). Et felts grænser er dynamiske og forandres gennem de kampe der udspilles i feltet og derfor er et felts karakter ikke fastlåst – tænk lægequizzen (Bourdieu & Wacquant 1996, 90-91).

Flere definitioner knytter sig an til den tilgang, man vælger og Durkheim (1858 – 1917) er med- og modspiller i forståelsen af hvordan vi går til vores videnskabelige arbejde. Dét er på skuldrene af fyre som Durkheim at Bourdieu arbejder og har sin forståelse.

I flg. Durkheim er sociale kendsgerninger enhver handling der er i stand til at udøve en ydre binding. Også forestillinger om den sociale virkelighed indgår: Forestillinger om tingene kan lede os på afveje, fordi vi stiller os tilfreds med vore forestillinger, siger Durkheim: ”Mennesket kan ikke leve blandt tingene uden at gøre forestillinger om dem, som det indretter sin adfærd efter. Men fordi disse begreber er tættere ved os og mere inden for vores rækkevidde end de virkelige forhold som de svarer til, har vi ganske naturligt en tendens til at erstatte virkeligheden med begreberne og gøre disse til selve emnet for vores spekulationer. I stedet for at betragte tingene, beskrive dem og sammenligne dem, stiller vi os så tilfreds med at nå til bevidsthed om vore forestillinger, analysere dem og kombinere dem. I stedet for en videnskab om virkeligheden, foretager vi ikke andet end en ideologisk analyse”

”ikke at klassificere dem i denne eller hin virkelighedskategori; det er at indtage en bestemt bevidsthedsholdning over for dem. Det er at gå i gang med undersøgelsen af dem ud fra det princip, at man overhovedet ikke ved, hvad de er for noget, og at deres karakteristiske egenskaber, samt de ukendte årsager der betinger dem, ikke kan afdækkes gennem selv den mest opmærksomme introspektion.” (Durkheim, Emile (2000): Den sociologiske metodes regler. København: Hans Reitzels Forlag.)

Med Bourdieu kan man med fordel skelne mellem a) et begreb om en objektiv virkelighed; b) en subjektiv oplevelse hos den enkelte, samt c) den enkelte aktørs reale handling. Den sociale virkelighed taler ikke direkte til os; den er (allerede) fortolket og tillagt betydning og mening. ”Pointen er dermed, at man ikke kommer til forståelse ved at spørge subjektet, men ved at fortolke den subjektive oplevelse sådan som man mener den opleves af aktøren og samtidig forklare denne subjektive oplevelse på en objektiv måde hvor man gør oplevelsen til en social nødvendighed.” Videnskaben må derfor iflg. Bourdieu, både bryde med aktørernes givne opfattelser (doxa) og forstå og begribe aktørernes handlinger og meninger som fornuftige og skabt under givne sociale vilkår. Endelig er forskerens position i feltet er også i spil. Risikoen er, at forskeren betragter verden ud fra en intellektualiseret holdning, hvor verden forstås som forestillinger (forestillinger, der skal tolkes frem for problemer der skal løses). Bourdieu, Pierre (1996): Refleksiv sociologi. København:Reitzels Forlag

Vi kan ikke forvente meget andet end at blive forvirrede på et højere plan….

…Og får liiige at få forældrenes perspektiv med: http://www.youtube.com/watch?v=x5IO-hgoIe4

Hermeneutik er oprindeligt læren om, hvordan tekster eller andre meningsfulde enheder forstås og er af græsk oprindelse og betyder fortolke… Hermeneutikkens pointe er at forstå og ikke blot begribe. Naturligt og brugbart, men ej dækkende. Jvnf test, der søger det begribelige, men arbejdet oftest er hermeneutisk, da ingen er værdineutrale/fordomsfrie. Derfor i pædagogisk/udviklingsarbejde er det centralt med den hermeneutiske spiral

Bevidstheden om fortolkning, forståelse og forforståelse er centrale Bevidstheden om fortolkning, forståelse og forforståelse er centrale. Bruner kalder det folkepædagogik. Med det menes de værdier og forestillinger vi bær i os – og som er styrende for handlinger. Spiralen påviser at det ikke nødvendigvis er hæmmende, men kan være funktionelt, berigende og fremadrettet. Bryder i vid udstrækning med dét videnskabelige optik, hvos klarhed og sikkerhed er centralt – jvnf uddannelsesinstitutioner hvor problemformulering skal ligges før noget andet

  Fortolkerens vurdering Forforståelse Og konteksten Diskutér 2 mand høj, Jeres umiddelbare forståelse af disse 3 begreber ifht hjemmeopgaven.

Ved at forstå – og ikke begribe – bliver vi nødt til at gribe til det værktøj, der ligger os nærmest = os selv. Ved at begribe, kan vi dissekere & analysere udfra en faktaorienteret tilgang. Hvor mange børn har sprogvanskeligheder, fysiske udfordringer ifht sprogudvikling etc. Disse tal kan stadig godt være suspekte, men vi begriber omfanget af problemet. ”Diskuter med Jeres sidemand/quinde, hvilke umiddelbare risici, der ligger i at tage udgangspunkt i os selv”

introspektion & empati bliver parametre, når vi skal forsøge – forsøge – at forstå, fremfor den mere wckolde tilgang. I introspektion og empati, ligger der en række fælder i analysen,- hvem siger det er det rigtige form for empati vi hengiver os til? Hvem siger det er den rigtige form for introspektive tilgang vi har? Ingen – men vi kan ved en bevidsthed om at det er disse parametrer der er i spil, undgå de værste faldgruber…. Projektion, hvor vi videnskabeligt projicerer/tilskriver andre bevæggrunde, der muligvis bor i os selv – rimer på forforståelsen = studerendes arbejdsmoral Det medfører at vi ser tingene i en særlig kontekst jvnf ’pinsebevægelsen’…

Positivisme. Logiske og empiriske løsninger på ethvert problemer, videnskabeligt, såvel som ikke-videnskabeligt. De «ægte» problemer kan løses enten gennem en formallogisk analyse af sproget eller gennem en empirisk-erfaringsvidenskabelig udforskning af verden. Dvs fakta en masse, kvantitativ tilgang, Positivister bliver defineret p.63. Viden og erkendelse er neutral – det er anvendelsen/brugen der kan være skadelig – eksempelvis klimadebatten? Er blevet nedprioriteret som videnskabeligt forståelsestilgang i erkendelse af at det sjælden (aldrig) er en realistisk tilgang. Men positivismen lever dog alligevel i bedste velgående – ”Diskutér hvorfor positivismen stadig bor i os”

Videnskab har overtaget religion, hvilket rimer på ’risikosamfundet’(U Videnskab har overtaget religion, hvilket rimer på ’risikosamfundet’(U.Bech), at kunne kapere uanede mængder information, samt på ’udlejring’ (Giddens). På trods af historiske konnotationer. Og videnskaben er i hverdagen og er derfor kun en gradsforskel fra universitær videnskab. – derfor centralt med forhold til hvordan viden og teori produceres og ikke mindst benyttes. ”Synes I ovenstående udsagn giver mere eller mindre mening efter i dag?”

Hvad mener I forskellen er på en faktuel påstand og værdidomme Hvad mener I forskellen er på en faktuel påstand og værdidomme? Og hvordan ser det ud i praksis…

Tak for idag