Folkekirke og stat – tid til at justere relationerne?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Etablering af virksomhed
Advertisements

©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Debatmøde Drøftelse af debatoplæg fra Styringsudvalget.
IKV i den politiske kontekst
Den svære ungdom Om unge i gråzonen.
Nationalparkmøde Anne Sophie Gamborg Dansk Skovforening 7. september 2010.
De 10 små forskelle mellem Mann & Frau.
Loven om skilsmisse Matt 5,31-32
Borgernes barrierer for brug af IT
AM 2006 Birgit Lübker AM 2006 Hvem har magten i arbejdsmiljøarbejdet? Seniorkonsulent Birgit Lübker Teknologisk Institut - Center for Arbejdsliv.
Kvinder i den uformelle økonomi i Indien - på arbejde uden fast job
Kirke autonomi og religiøs pluralisme - nordisk og europæisk
Hvordan kan resultaterne bruges i en kommunal sundhedspolitik
DT-ledermøde Kongeå Distrikt 26. maj 2011 FamilieSpejd.
Fra idé til virkelighed Den innovative Skole 2007 I V Æ R K S Æ T T E R.
Internationalisering Gl. Hasseris Skole 1. februar 2007 Ella Myhring, skolebibliotekar Højby Skole, Odense – ENIS-Skole
Hvornår må I kræve bekendelse af medarbejderne?
Emne: Kirke og gudstjeneste
- som i menigheden /det kristne fællesskab, ikke som i bygningen
Havde Luther en teologi om Guds rige?
Velkommen til 1. lektion •Velkommen til en lektion som er en del af Folkekirkens Nødhjælps ungdomskampagne slutsult.nu.
Find din psykiske balance med naturens energi
Kommunikation.
Annette Kamp og Pernille Bottrup Nyborg Strand januar 2011
Å.
DSKL – Odense – Udfordringer til klinisk ledelse ved indførelse af Den Danske Kvalitetsmodel Carsten Engel, afd.leder akkrediteringsafdelingen.
En forfatning for folkekirken? Foredrag, Folkeuniversitetet Aalborg/Hasseris kirke
Når nu jeg, jeres Herre og Mester, vasker jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre,
Danskerne – og de andre – og deres pensionsopsparing
Implementeringsudfordringen Fra projektjungel til koodineret udvikling
Beboere med anden sproglig eller kulturel baggrund end dansk
Stat og Nationalkirke – Danmark og Europa
1 Kirkelig ledelse – også i provstiet v/ Inge Lise Pedersen.
BackIIBasic En undervisningscase i entrepreneurship
Samfundslære: Styreformer
SF Ungdom Ved..
Relationer – børn imellem
Ria Slides I dette indkøbscenter kan fruerne vælge mellem forskellige mandetyper...
Styring af styregrupper
Naboskabet - en undersøgelse af det sociale liv i Skovengen Skovengen.
Religion i EU – en rolle for Folkekirke & trossamfund? Bidrag til Det Mellemkirkelige Råds konference ”Kan Folkekirken sige noget i EU?, Vartov 18 nov.
Leder af Frivilligcenter Aarhus
Baggrund for forslagene: På overfladen: – indre anliggender, ritualer, salmebøger – initiativpligt, høringsret. (mod.1) – uomgængelig dialog med ministeren.
2.lektion: Civilsamfund, stat, plan-, markeds- og blandingsøkonomi
Per Marker Mortensen, Kbhkol Foreningen Kollegienet København Foreningsmøde torsdag 11/ på Frankrigsgade kollegiet
1 Velkommen. 2 Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer Vores kirke  Menighedsrådet i dag.
Ungeindsatsen Konference den 4. juni Baggrund UTA-projektet Politisk ønske Byrådsbeslutning april 2009 Etablering oktober 2009.
Tryghed blandt unge nydanskere Tryghed med brune øjne – indblik i unge nydanskeres håb og ønsker. Resultater fra en undersøgelse gennemført af CeFU og.
1 Borgerpanelet i Silkeborg Kommune.
Evangelisk Luthersk Netværk - for fremtidens kirke.
Den digitale kløft Professor Birgit Jæger Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet.
1 & 2 lektion: Samfundet og samfundsfag – hvad er det?
FDF vil styrke det lokale samarbejde med kirker, skoler og kommuner Kirken skal holde fokus på børn og unge FDF skal nå udsatte børn og unge FDF skal være.
2.Lektion: Samfundsfag 2.lektion i undervisningsforløbet ”Samfundet og samfundsfagets fagområder” baseret på kapitel 1 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum.
Historien om Jesus’ fødsel
Styrkeprofil / ressourcer i landsbyen.
Hvis du ønsker at opnå fremragende
Århus Amts Misbrugscenter 1 Behandling af stofmisbrugere Den nødvendige kvalitet… De nødvendige kompetencer.
Senior Festival Hvor ord svigter, ”taler musikken” Udarbejdet af: Peter, Younas, Katarina og Nina.
Stenderup Kirke Stenderup Menighedsråd Visioner og mål Visioner og mål Stenderup Menighedsråd Visioner og mål Visioner og mål.
18. Søndag efter Trinitatis Søndag d. 4. oktober 2015 Gudstjeneste kl
Kirken på landet PROJEKT BIRGITTE ROSAGER MØLDRUP, KOLLERUP- VINDELEV.
NÆSTVED PROVSTI Vejlø Sognegård onsdag d. 9. januar 2013 Menighedsrådsarbejde.
1 til orienterings- og opstillingsmøde Velkommen.
Den selvejende institution – mellem stat, marked og civilsamfund Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet.
Folkekirken i Færøerne Overtagelsen. Kortið, bert við fjarstøðum 450 km 670 km 285 km 990 km 320 km.
Til orienterings- og opstillingsmøde
DÅB. Folkekirkens fire ritualer i billeder: Dåb Konfirmation Vielse Begravelse.
Indhold - Religionssociologisk viden om børnefamilier
politisk fredagsbar i vartov
Præsentationens transcript:

Folkekirke og stat – tid til at justere relationerne? Kirkehøjskole Ledøje-Smørum Tro og Samfund/Tro og Menneskeliv Forår 2012 03-03-2012 lic@ruc.dk

Sangforslag (højskolesangbogen) 262 Hvad var det dog der skete 379 Vasketøj vajer for vinden 285 Det er forår, alting klippes ned 88 Nu skal det åbenbares 168 Julies sprog 365 Vi sletternes sønner 353 Fædreneland 03-03-2012 lic@ruc.dk

overblik Kirkesociologi Grundlovens religionsmodel De spørgsmål, økonomer fokuserer på Det uopgivelige i folkekirken Bagvedliggende tankemodeller styringsforestillinger 03-03-2012 lic@ruc.dk

1. Hvordan ser det ud hos Jer? Smørum Ledøje Medlstal: 10.130/8.069; 958/827 Født/døbt 99/88 4/42 Konfirm: 113 23 Vielse/vels 23 2 Begr. 42 9 Kor; kirkeskole; babysalmesang; ungdomspræst; menighedspleje, kirkehøjskole, studiekredse af mange slags, 4 præster, mange gudstjenester, stort fælles menighedsråd, beretning, møder. 03-03-2012 lic@ruc.dk

Frederikssund provsti Befolkningstal: 85.811 Medlemmer: 71.047 Fødte 833 Døbt 782 Konfirmerede 844 Vielse/vels 212 Begravelser 594 03-03-2012 lic@ruc.dk

Sociologerne har forskellige forklaringer globalisering/indvandring: 4 % af befolkningen muslimsk baggrund; 50.000 katolikker. Ikke-døbte kvinder får ikke deres børn døbt: 13% af befolkningen har ikke et religiøst tilhørsforhold New age: oplag 85.000 Udmeldelser: unge, rige, veluddannede mænd mellem 20 og 40 med bopæl i hovedstadsområdet (Peter Lüchau) 2 % går i kirke hver søndag – 10-20 % regelmæssigt – 40 % til kirkelige handlinger – 10-20 % aldrig (undt egen begravelse) 03-03-2012 lic@ruc.dk

Overvejelse 1. Har kirkesociologien nogen indflydelse på overvejelser om folkekirkens struktur i fremtiden (folkekirkens forfatning)? 03-03-2012 lic@ruc.dk

2. Grundlovens religionsmodel Grundlovens fire hovedhjørnesten Den evangelisk-lutherske kirke er (som den hvortil folkeflertallet hører) den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke 03-03-2012 lic@ruc.dk

Fundamentet: Folkekirkens forfatning ordnes ved lov Borgernes ret til kollektiv og individiuel religionsfrihed Kun betale til egen gudsdyrkelse Øvrige trossamfunds forhold ordnes ved lov Forbud mod religiøs forskelsbehandling (begge veje) uden for religionsområdet 03-03-2012 lic@ruc.dk

Juridisk/politiske udfordringer: Sammenfald mellem statens og folkekirkens ledelse. Eksempel: hvem udarbejder ritualer (og hvem får dem godkendt) Landskirkeskatten fastlægges og opkræves af ét menneske (+ en rådgivende forsamling) Ingen ved, hvem der beslutter opførelse og nedlæggelse af kirker Statstilskud over finansloven – hvem ejer kirkens jord Tjenestemandsansættelsen – principielt grundlag for hierarkisk beslutningsproces 03-03-2012 lic@ruc.dk

Eksempel til eftertanke: Ægteskabsloven bliver (formentlig) ændret, så det bliver muligt i folkekirken at vie to mennesker af samme køn. De skal i ritualet kaldes rette ægtefolk. Er det et overgreb på folkekirken at ægteskabsloven fastlægger, hvem der kan blive gift? Hvem skal beslutte om der skal skrives et kirkeligt ritual? Hvem skal skrive det? Hvem skal få det godkendt? Er der behov for en kirkelig instans på landsplan til det? 03-03-2012 lic@ruc.dk

Et kirkeråd? (www.kirkeret.dk) Folkekirkens indre anliggender Landskirkeskatten Folkekirkens landsdækkende institutioner ½ læg; ½ gejstlige Kirkemøde = alle stiftsråd Vælger kirkeråd 03-03-2012 lic@ruc.dk

3. Andre spørgsmål: Kirkeskatteprocenten Forbrug af kirkeskatten – er folkekirken for velpolstret? Staten spare voldsomt de kommende år – kan folkekirken fortsætte uændret? Bruges folkekirken rigtigt? Prioriteres opgaverne rigtigt? Udligningsordningen – er den fornuftig? Hvem skal træffe afgørelse om nedlæggelse og opførelse af kirker og sogne? 03-03-2012 lic@ruc.dk

Egedal kommune (jan 2007) Ledøje/Smørum Slagslunde/Ganløse Jørlunde Veksø/Stenløse Ølstykke (Udlejre) Kirkeskatten fastsættes i forhold til kommunens 41.800 indbyggere (betales af fk.medl) 03-03-2012 lic@ruc.dk

Frederikssund provsti: Frederikssund og Egedal kommuner 85.566 indbyggere 25 sogne, 26 kirker, 15 pastorater 24 sognepræster, 5 overenskomstansatte pr 19 menighedsråd 03-03-2012 lic@ruc.dk

Provstibetænkning – 1527/2011 Tilsyn og ledelse: Helhedsperspektiv; Lokalt nærvær, kirkelig sammenhængskraft, samarbejde; Teologisk norm; Kvalitet og arbejdsfordeling; retligt tilsyn Ledelsesrolle i provstiet; bygningstilsyn; forvaltningsopgaver; personalespm Kobling af budgetsamråd og mål for kirkeligt liv; initiativret for kirkeligt liv; koordinere kirkelige aktiviteter; bindende koordinering af kirkelige aktiviteter Struktur: initiativer vedr nedlæggelse af kirker 03-03-2012 lic@ruc.dk

Eftertanke: Er der behov for yderligere koordinering på provstiplan? Ledelse, initiativer, sammenhæng mellem økonomi og aktivitet, andet - ? 03-03-2012 lic@ruc.dk

4. Bagvedliggende tankemodeller Sammenhængende og moderne styring af folkekirkens økonomiske og indholdsmæssige forhold Kirkeråd + provstier 03-03-2012 lic@ruc.dk

Nedtones: Biskopper: åremålsansættelse (lovforslag opgivet) – biskopperne har tre-dobbelt legitimitet (stiftet; øvrige biskopper, staten). Til 70 Menighedsråd: det er for hårdt; vil ikke alt det administrative; ikke overskue, for indviklet, er kun interesseret i det egentlige Præster: Føler sig ensomme, vil have ledelse, vil ikke bo i præstebolig 03-03-2012 lic@ruc.dk

Hvad mon I tænker? Menighedsråd – for hårdt? Præster – ensomme? Mangler ledelse? Provster: effektiv og moderne styringsniveau? Biskopper: åremålsansættelse? Kirkemøde og kirkeråd: sammenhængende styring af folkekirken (med kirkeministeriet som sekretariat)? 03-03-2012 lic@ruc.dk

5. Det uopgivelige i folkekirken Lighed – mellem folk (ingen bunkebryllupper); mellem præster (samme (lave?) løn, men næppe samme opgaver); mellem sogne (udligningsordning); mellem kirker (velholdte og så sognegårde) – uopgiveligt? Er I begyndt at opkræve betaling ved døren? Taghøide – hvordan bevares den Bred bred kontaktflade – bevares den? Den lutherske salmegudstjeneste på national sproget- kan den bevares? 03-03-2012 lic@ruc.dk

6 styringstilgange New Public Management: hierarki, klarhed, sammenhæng, overblik, lighed, målrationelt Netværksledelse: engagement, lokal forankring, iværksætteri, konkrete løsninger - ulighed New Public Governance (meta-governance): kombination 03-03-2012 lic@ruc.dk

New Public Governance i folkekirken Kombinere netværk med hierarki Afgørende spørgsmål: hvilke niveauer skal der være fokus på Afgørende spørgsmål mere: hvilket organ på landsplan 03-03-2012 lic@ruc.dk

landsmenighedsråd Klar kompetencefordeling – lokale opgaver og kompetencer opretholdes Klar kompetenceplacering på landsplan – pengene i landsmenighedsråd, teologien hos biskopperne (som brede rammer) Opretholde tjenestemandsansættelse? 03-03-2012 lic@ruc.dk

Mon disse spørgsmål overhovedet er Jeres? For mig ser det ud som om, I lever i et smørhul – har I mon nogen forestilling om, at folkekirken står ca lige så solidt som Berlinmuren? Det er når det går godt, man skal justere Hvordan vil I gerne justere? Hvad mener I er de centrale hensyn? 03-03-2012 lic@ruc.dk

For mig er det helt afgørende spørgsmål: Hvad tjener bedst de 40 % af befolkningen, som er medlemmer af folkekirken, men alene bruger den til kirkelige handlinger og jul? Hvad tjener bedst de 20 % som går relativt regelmæssigt i kirke? De 2-10% som er aktive - 03-03-2012 lic@ruc.dk