Folkekirken i Færøerne Overtagelsen. Kortið, bert við fjarstøðum 450 km 670 km 285 km 990 km 320 km.

Præsentationer af emnet: "Folkekirken i Færøerne Overtagelsen. Kortið, bert við fjarstøðum 450 km 670 km 285 km 990 km 320 km."— Præsentationens transcript:

1 Folkekirken i Færøerne Overtagelsen

2 Kortið, bert við fjarstøðum 450 km 670 km 285 km 990 km 320 km

3 Færøerne, generelt 48.900 mennesker Alting er småt – naturen undtaget 7 departementer, 142 fultidsstillinger totalt – Stor fleksibilitet – Begrænset kapacitet Kirke”ministeriet” ca. 0,7 fultidsstillinger

4 Færøerne, historisk Fra vikingetiden tilknytning til Norge – Traktat med Norge 1260 Grundlæggende kirkeordning = DK & NO – Keltisk kristen forhistorie? Post 1814: Uklart tilhørsforhold til Danmark – Danmark: Enhedsstat! – Færøerne: Union! Enighed om overtagelser i praksis

5

6 Et religiøst samfund Medlemmer af Folkekirken 82 % – Varierer regionalt: Mellem 64 og 94 % Plymouth Brethern: > 10 % – ingen organisation Hybride/karismatiske menigheder 5-7 % ? Pinsemenigheder Katolikker < 0,5 % Plus mange små……

7 Nationaldagen også et religiøst statement

8

9 Folkekirken Medlemsprocent: 82 % 61 kirkesogne, 65 kirker og bønhuse er i daglig brug > 50 % hører til 5 kirkesogn 14 præstegæld 1 provsti 1 stift Kommunale kirkegårde Præstegårdene er stiftets

10 (Læg)Folkets kirke? 65 gudstjenester, 23 sognepræster Lægmands–/degnegudstjenester > 50% – Postillelæsning – Under sognepræstens ansvar – Nadver og dåb v/sognepræsten Stor regelmæssighed – stor respekt Var overtagelsen blot at bringe virkelighed og formalia overens ?

11 Økonomi Totalt ca. 47 mio. DK kr. /år 19 % tilskud fra Landet – til den centrale drift > 76 % solidarisk kirkeskat < 5 % lokal kirkeskat – til projekter i sognet Solidarisk kirkeskat, fordeling: – 33 % til den centrale drift – 66 % til kirkesognene

12 Økonomi, kirkesogne 2007-2015 Vedligeholdelse/reparationer 32 % Drift 26 % Renter og afdrag 14 % Kirkelig betjening 13 % Hensættelser 10 % Administration 8 %

13 Overtagelsen

14 Forudsætningerne Enighed med Danmark: Radikale ændringer formelt mulige – Men var og er absolut ikke på menuen i Færøerne Uhørt enighed: Sammenfald af progressive og konservative interesser – Stærk nationalistisk markering og bolværk mod nye tendenser i Danmark En formelt radikal ændring, men med indholdsmæssigt konservativt sigte

15 Målsætninger, I Ingen indholdsmæssige ændringer Fremtidssikre forholdet land/kirke Organisatoriske/praktiske ændringer OK, men måtte ikke påvirke det kirkelige eller kirkepolitiske indhold (Kirke-)Politisk ro om overtagelsen! – En sjælden frihed til at tale sig til rette om de ønskede ændringer, uden detaljerede politiske instrukser - Let at involvere de fleste, når man er så få!

16 Målsætninger, II Sikre administrativ stabilitet og kontinuitet Værne kirkeordningen mod ”trusler”: – Konflikter mellem kirkelige hensyn og fundamentale forvaltningsretlige principper – Den stadig stærkere hævdelse af de humanistiske principper – Forståelsen af folkekirken som statsligt forvaltningsvæsen kontra som trossamfund Bevare det stærke frivillige engagement !!!

17 Løsninger, Stabilitet/kontinuitet Lov om folkekirken i Færøerne, der kodificerer: – konstitutionelt funderede sædvaner – den kirkelige struktur og styrelse En teologisk afdeling ved Færøernes universitet – Studium her forudsætning for ansættelse som præst Særdeles udførlige bemærkninger til lovforslag

18 Løsninger, Spændinger mellem land og kirke Subsidiaritetsprincip, så kirkelig strid om økonomisk prioritering forbliver kirkelig – Kirkelige organer 100 % dispositionsret over kirkens indtægter, også over tilskud fra landet Optimistisk budgetlægning kan kvæle stiftet Afskåret adgangen til at regulere indre anliggender administrativt uden lovhjemmel – Suspensivt veto til biskoppen – Biskoppen eksklusiv initiativret i særligt følsomme tilfælde

19 Løsninger, forvaltningsretlige hensyn og menneskeretlighedsgørelse, I Fastslået eksplicit i lovene, at forvaltningsretten i vid udstrækning ikke gælder på kirkelige områder – Kirkerådene kan f. eks. lade religiøst betingede eller kirkepolitiske hensyn veje tungere end f. eks. vurdering af præsters faglige kvalifikationer – Men biskoppen skal – i sin egenskab af forvaltningsmyndighed – følge alle de almindelige forvaltningsretlige principper i ansættelsessager

20 Løsninger, forvaltningsretlige hensyn og menneskeretlighedsgørelse, II Skelner skarpt mellem biskoppen som forvaltningsmyndighed og hans pastorale rolle Krav om medlemskab for at kunne tjenestegøre Bispeeksaminationen udbygget som en prækvalifikation, og reguleret ret præcist

21 Eftertanke Forbindelsen land/kirke i praksis: Er der ”…noget galt i toppen” ?