Religion i EU – en rolle for Folkekirke & trossamfund? Bidrag til Det Mellemkirkelige Råds konference ”Kan Folkekirken sige noget i EU?, Vartov 18 nov.

Præsentationer af emnet: "Religion i EU – en rolle for Folkekirke & trossamfund? Bidrag til Det Mellemkirkelige Råds konference ”Kan Folkekirken sige noget i EU?, Vartov 18 nov."— Præsentationens transcript:

1 Religion i EU – en rolle for Folkekirke & trossamfund? Bidrag til Det Mellemkirkelige Råds konference ”Kan Folkekirken sige noget i EU?, Vartov 18 nov 2010 19-11-2010Lisbet Christoffersen; lic@ruc.dk1

2 Overblik 1. En særdeles dansk historie – nej faktisk to 2. Religion i EU og de tilsvarende danske policy områder 3. Det retlige grundlag – og hvorfor det ikke betyder så meget 4. Religion som passivt felt og religion som aktør 5. En rolle for Folkekirken? Øvrige trossamfund? Og hvordan? 19-11-2010Lisbet Christoffersen; lic@ruc.dk2

3 1. Normal-dansk praksis – og religion En normaldansk historie om høringslister, sagrelevante høringslister, for ikke at tale om høring af dem, det vedrører En anden normaldansk historie om implementering af OCM-strategier på beskæftigelsesministeriets område – og så religion og tro og folkekirken og trossamfundene Danske historier – EU-praksis og lobbyisme 19-11-2010Lisbet Christoffersen; lic@ruc.dk3

4 2. Religion i EU – 5 policy områder 1.Medborgerskab og menneskerettigheder 2.Bekæmpelse af (religiøs) diskrimination 3.Immigraton og integration 4.Arbejdsmarked og social politik 5.Kultur, uddannelse mv 19-11-2010Lisbet Christoffersen; lic@ruc.dk4

5 Empirisk tilgang: religion som policy-objekt Sergio Carrera and Joanna Parkin: ”The Place of Religion in European Union Law and Policy: Competing Approaches and Actors inside the European Commission” RELIGARE working document No 1/Sep 2010 www.religareproject.eu Se også Auken & Auken (red) 19-11-2010Lisbet Christoffersen; lic@ruc.dk5

6 2.1 medborgerskab og menneskerettigheder DG Justice, Fundamental Rights, Citizenship: a.Fri bevægelighed. U ’public policy’ – moral? Ordre public? Jf grl § 67 (sædeligheden og den offentlige orden). b.Pos/neg religionsfrihed + Forbud mod religiøs diskrimination som menneskerettighed – Chartret – : systematisk ’proof reading’ c.Bekæmpelse af racediskrimination (framework dec 2008) – individuelle religiøse vs religion som sådan 19-11-2010Lisbet Christoffersen; lic@ruc.dk6

7 Ad 2.1. Danske aktører: Generelt: Justitsministeriet, Center for Menneskerettigheder, Centret mod racediskrimination, Dyreetisk råd, Jurister bredt set og Folketingets Retsudvalg Konkret (f.eks. Dyrevelfærd vs religionsudøvelse): de samme. Trossamfundene? Kirkeministeriet? 19-11-2010Lisbet Christoffersen; lic@ruc.dk7

8 2.2. diskriminationsforbud DG Employment, social affairs, equal opp. (G) a.To 2000-direktiver – religion på arbejdsmarkedet. Stillinger vs etos. b.Forslag om fælles direktiv juli 2008 – stoppet af Tyskland c.Sager både v ECHR og ECJ d.Mainstreaming – inkluderes NGO’s / stakeholders EU og nationalt? Hvem? 19-11-2010Lisbet Christoffersen; lic@ruc.dk8

9 2.2. Danske aktører Beskæftigelsesministeriet, arbejdsmarkedets parter, folketingets tilsvarende udvalg, den danske model Men rummer den danske model noget perspektiv på det religiøse arbejdsmarked? KMs projekt, men ellers? Endnu en lille dansk historie om (manglende) mainstreaming af det religiøse arbejdsmarked 19-11-2010Lisbet Christoffersen; lic@ruc.dk9

10 2.3.a. Integration af ”de fremmede iblandt os” DG Home Affairs (separated from Justice, Freedom and Security July 2010): Fælles EU immigration policy, specielt Dir 2003(86 ret til familie sammenføring; Dir 2003/109 om status for TCN’s på langvarigt ophold Præambler: without discrimination on basis of … religion. Europæiske værdier vs f.eks. Polygami. Integrationstest. Religiøs pluralisme? 19-11-2010Lisbet Christoffersen; lic@ruc.dk10

11 2.3.b. ”EU Framework on Integration” En form for Open Method of Coordination: informations- og erfaringsudveksling, udvikling af ’best practices’. Fælles liste over grundlæggende principper. Pdes: grundlæggende rettigheder vs nationale og europæiske værdier Inter-Cultural Dialogue. Inter- and Intra-faith- dialogue platforms – senest et møde i DK (?) om institutionalisering af denne dialog… 19-11-2010Lisbet Christoffersen; lic@ruc.dk11

12 2.3.c. MIRACLE and Direct Models of Integration through Religion, Activation, Cultural Learning and Exchange (Churches Commission for Migrants in Europe) Dialogue for Integration: Engaging Religious Communities (International Organisation for Migration) 19-11-2010Lisbet Christoffersen; lic@ruc.dk12

13 2.3. Danske partnere Generelt: Integrationsministeriet og hvad dertil hører; Center for Menneskerettigheder, NGO’e`? MKR gennem KEK ? 19-11-2010Lisbet Christoffersen; lic@ruc.dk13

14 2.4. De svage – social- og arbejdsmarkedspolitik DG employment social affairs etc Mål: fremme social integration – undgå udstødelse af de svageste OMC – struktur fonde – PROGRESS programmet. Sociale partnere involveret på EU-plan, herunder også repr religiøs dimension: Caritas Europa & Eurodiaconia. Men de må ikke involvere sig religiøst! Andre religiøse grupper er snarere set som målgruppe. 19-11-2010Lisbet Christoffersen; lic@ruc.dk14

15 2.4. Danske aktører Socialministeriets område Dansk diakoniråd, MKR og Folkekirkens Nødhjælp (Eurodiakonia og KEK) – og sikkert andre Betydning af religiøs ethos? 19-11-2010Lisbet Christoffersen; lic@ruc.dk15

16 2.5. Kultur og uddannelse – vores eller alles? DG Education and Culture Kultur: policy initiativer og interkulturel dialog med fokus på minoritetskultur (problematiseres: kultur som vores + som udveksling af kunst og kunstnere). OMC 2007. Særligt fokus på inter- religiøs dialog. Uddannelse: migrantgrupper – medborgerskabsundervisning – religionsundervisning. Caritas; COMECE, Jewish (CEJI), EKD - 19-11-2010Lisbet Christoffersen; lic@ruc.dk16

17 2.5. Danske aktører a.Kulturministeriets område – interfaith dialogue? b.Undervisningsministeriets område – skolepligt (!), medborgerskabsundervisning, kristendomsundervisning. Religionsfagets lærerere. Friskoler? c.Kirker og trossamfund? 19-11-2010Lisbet Christoffersen; lic@ruc.dk17

18 3. Den fraværende ”Christophersen-klausul” TFEU art 17 – state-church-relations er national kompetence + forpligtelse til åben, regelmæssig dialog + TEU art 5 (Christophersen-klausulen) + subsidiaritet. Men har det nogen betydning? - policy-udvikling, OMC, fælles standarder, menneskerettigheder… 19-11-2010Lisbet Christoffersen; lic@ruc.dk18

19 4. Secular-religious approaches 1. Religion som passivt policy-felt: a. den foregående oversigt, hvor religion indgår direkte eller bag andre ord b. Almen regulering der har betydning for kirker og trossamfund (EU-udbud af orgelbyggeri) 2. Skal religiøse aktører høres? Ha mulighed for at varetage interesserer? Aktivt bidrage? 19-11-2010Lisbet Christoffersen; lic@ruc.dk19

20 5. En rolle for Folkekirken? a.Hvad med alle de andre? Danske Kirkers Råd. Et økumenisk råd? Et religiøst råd? Har kirker og trossamfund fælles interesser med hinanden? Med folkekirken? Hvor langt? a.Folkekirken? MKR – Folkekirkens nødhjælp – diakoni- og missionsorganisationer – menighedsråd, provstier og biskopper - KM 19-11-2010Lisbet Christoffersen; lic@ruc.dk20

21 Hovedbudskab: a.Legitim interessevaretagelse vedr egne forhold: Høringslister vs lobbyisme i DK og EU b.Legitim varetagelse af religionsfrihed (går jeg ud fra) – men NB – ’vores’ og ’deres’ c.En eller flere udgaver af relevant teologisk ethos? 19-11-2010Lisbet Christoffersen; lic@ruc.dk21

22 Uanmodet forretningsførelse: Nogle spørgsmål til brug for yderligere afklaring af MKRs projekt: Hvilke policy områder skal et informationsbrev informere om – egen interessevaretagelse – religionsfrihed – teologisk ethos? Hvem er nationale interessenter (målgrupper)? Hvem er nationale og europæiske aktører? 19-11-2010Lisbet Christoffersen; lic@ruc.dk22