Den Hellige Familie Micheangelo i Uffizierne

De gode som fejrer sig selv (filmklip)

Hvorfor lige dem? Man ønsker ligestilling for de homoseksuelle som ønsker at leve i et enkelt livslangt monogamt forhold. Mange livsformer i dag: Homoseksuelle, biseksuelle, promiskuøse, polygame, serielt monogame, singler, kollektiver osv. Osv. Hvorfor skal lige præcis det livslange monogame homoseksuelle forhold kaldes for et ægteskab? I Frankrig er der 30 tusind polygame muslimske familier i hvilke der lever 250 tusind mænd kvinder og børn. (Ville svare til 20 tusind danskere. I Danmark er der kun 3-4 tusind registrerede partnerskaber og kun 560 har ét barn, 42 har 2.

Lige rettigheder?? Ægteskab Hvorfor lige dem?

The Inalienable Rights(filmklip)

Tese En kønsneutralt ægteskabssyn udspringer af et kønsneutralt menneskesyn. Et kønsneutralt menneskesyn er en tilbagevenden til et hedensk (eller gnostisk) menneskesyn Kernefamilien og dens menneskesyn er skabt af kristendommen og den er en hovedhjørnesten i det mest frie og tolerante samfund verden har set. Når man i dag ønsker at relativere betydningen af ægteskab og familie, så er det en del af nutidens generelle ønske om at relativere det fundament vores kultur og vores civilisation bygger på. Et opgør med det autonome menneske med ”metafysisk” borgerskab i himlen. Jævnfør Niels Grønkjær opgør med ”identiteten”. Identitet skal med vold og magt gøres til en konstruktion. Både menneskets og Guds. Det er kristendommen man relativerer når man relativerer kønspolariteten og synet på hvad en familie er. Udvandingen af synet på ægteskab og familie er derfor en symptom på en langt alvorligere udvanding af kristendommen og den kristne civilisation. Benægtelsen af at det anderledes er anderledes er ikke udtryk for tolerance men for en farlig foragt for det anderledes. Man afskaffer det anderledes i stedet for at tolerere det.

Europarådets kovention af 7/4 2011 Article 3 – Definitions: ………. c. “gender” shall mean the socially constructed roles, behaviours, activities and attributes that a given society considers appropriate for women and men;

Vedtaget i Folketinget 4. maj 2010 Kønsneutral ægteskabslovgivning: »Formålet med lovforslaget er at sidestille registrerede partnere med ægtefæller i adoptionsmæssig henseende, således at registrerede partnere får mulighed for at gennemføre fremmedadoption, familieadoption og stedbarnsadoption efter de samme regler, som gælder for ægtefæller.« Forælder indføres i lovgivningen Evt. Medmoder

Kønsneutrale forældre! På dåbsattestens forældrerubrik. Forældre: Gurli og Grethe Hansen. Vielsesritual: Derfor forlader en mand sin mor og sin mor og binder sig til sin fætter. Derfor forlader en mand sin forælder og sin forælder og binder sig sig til sin mand

Den før-kristne ”familie” Familien alene en magt-relation: Stamme/by-klan-slægt-patriark Et kønsneutralt menneskesyn Seksualiteten alene en magt-relation Ikke kønspolaritet, men magtpolaritet Derfor udbredt homoseksuel praksis Petronius: Satyricon Barnebrude( 46% gift mlm. 12 og 14 år) Intet ord for voldtægt eller pædofili Kvinden altid en andens ejendom Barnet alene mandens ejendom

Børneudsættelser før kristendommen Nyfødte blev udsat hvis: Grimme Handicappede Nr. 2 pige I Romerriget: 40 kvinder for hver 60 mænd. Leges Duodecim Tabularum(De 12 tavler (490 f.kr.)) Cito necatus insignis ad deformitatem puer esto. (Fødes barnet med derformitet skal det slås ihjel) Bygningsarbejder i Alexandria. I am still in Alexandria. ... I beg and plead with you to take care of our little child, and as soon as we receive wages, I will send them to you. In the meantime, if (good fortune to you!) you give birth, if it is a boy, let it live; if it is a girl, expose it.

Folkenes lys: Jøderne Éen undtagelse: Jøderne Familien skabt i Guds billede som mand og kvinde. Skabt med kønspolaritet. (Dvs. En skjult henvisning til Guds treenighed) Udsættelser: Tænk på Jesu omgivelser! Josefus skriver: Jøderne forbyder at abortere det som er undfanget eller at udslette det efter fødslen. Derfor: Jøder over 10% af Roms befolkning. Børneudsættelser forbydes først af den kristne kejser Valentinian i år 374

De tidlige kristne familier Borgerskab i himlen. Derfor frihed i verden Kernefamilie i stedet for patriarkat Aborter og børneudsættelser blev afskaffet : De [kristne] bor i deres eget fædreland men som udlændinge. De tager del i alt som borgere, men finder sig i alt som fremmede. [...] De gifter sig som alle andre og får børn, men udsætter ikke de ny fødte. [...] De færdes i kødet, men lever ikke efter kødet. (Brevet til Diogenes (År 100)) Kønnene blev (principielt) lige værdige De handicappede og de syge blev passet Samme krav om troskab til kvinder og mænd Kvinder fik dominerende rolle i mange menigheder. Kvinder blev (principielt) ikke gift mod deres vilje.

Bivirkninger af kristendommen Den autonome kernefamilie. Befolkningstilvækst. Fik mange flere børn Mange flere børn overlevede. De kristne overlevede pestepidemier pga. Pleje Lige værdighed: Slaveriet blev afskaffet. Social mobilitet Læsefærdighed for kvinder og i de lavere klasser. Verdens eneste civilisation med (principiel) seksuel ligestilling. Det frie individ, teknologi, dynamisk kapitalisme. Årene 800-1200 de mest dynamiske i verdenshistorien: udviklingen siden har været en udfoldelse af de potentialer som dengang blev skabt.

Ægteskabet i kirken Indstiftet i paradiset før syndefaldet Mennesket skabt i Guds billede som 2 køn Kønspolariteten et udtryk for Guds Treenighed og for Kristi 2 naturer. ”Lad os skabe mennesker i vort billede så de ligner os” Ligestilling: Paulus i 1. Korinterbrev 7: Manden skal yde sin hustru, hvad han er hende skyldig; ligeledes også hustruen sin mand. Hustruen råder ikke over sit eget legeme, det gør hendes mand. Ligeså råder heller ikke manden over sit eget legeme, det gør hans hustru.” Ægteskabet et billede på Kristus og kirken Paulus i Efeserbrevet 5,33: ”Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive et kød. Dette rummer en stor hemmelighed(Mysterium, sakramente) – jeg sigter til Kristus og kirken.”

Ægteskabet i kirkens historie Augustin(År 400): Et mysterium, et sekundært sakramente. (Et sakramentalie) Et tegn der viser hen til Guds nåde. Fra sakramentalie til sakramente. Fra henvisning til nådemiddel 1217: De syv sakramenter Dåben, Firmelsen(konfirmation), kommunionen(Nadver), skriftemålet, de syges salvelse(sidste olie), ægteskabet og præstevielsen Luther

Luther om ægteskabet Sermon om ægteskabet 1519: Den store katekismus: På samme vis er ægtestanden et sakramente. Det er et ydre og åndeligt tegn på det største, helligste og ædleste som nogensinde har eksisteret: foreningen af den guddommelige og menneskelige natur i Jesus Kristus. Den store katekismus: Derfor ønsker han også, at vi ærer og fastholder det og lever i det som en guddommelig og salig stand, da han allerførst, forud for alle andre stænder, har indstiftet det og derfor skabt mand og kvinde forskellige (som det er tydeligt), ikke til løsagtighed, men for at de skal holde sammen, være frugtbare, avle børn og ernære og opdrage dem til Guds ære. Kommentar til Genesis 1544: Dette samliv, som er mellem mand og kone, at de bo sammen, holde hus sammen, avle og opdrage børn, det er et dunkelt billede og en tiloversbleven levning af det salige samliv i Paradiset (...) Thi at mand og kvinde på ordentlig vis komme sammen er Guds ordning og indstiftelse, derfor beholder Moses sin besynderlige og egne måde at tale på. 'Han ledte hende til ham' hvem da? Jehova Elohim, det er det hele guddommelige væsen, Fader, Søn og Helligånd. Disse sige til Adam: Se her, dette er din brud, med hvem du skal leve og med hvem du skal avle livsfrugt (...). Thi er ikke det noget stort, at Gud selv i uskyldighedstilstanden har ordnet og indsat ægteskabet? (...) ægtestanden er en gudelig stand, det er, forordnet af Gud selv.

Ægteskabssynet i folkekirken i dag Provst Johanne Haastrup, Kristeligt Dagblad den 14. april 2010: I den evangelisk-lutherske kirke, som den danske folkekirke er en del af, er vielsen ikke et sakramente. Ægteskabet er ikke indstiftet af Gud eller Jesus, og man kan ikke henvise til for eksempel skabelsesmyten i Det Gamle Testamente (...). Når ægteskabet altså er en borgerlig institution, som følger af det borgerlige samfunds normer, så kan der ikke være andre end borgerlige, samfundsmæssige indvendinger imod et homoseksuelt vielsesritual. Ægteskabet er blot en tilfældig menneskelig ordning, som afspejler hvad vi lige nu tilfældigvis mener om samlivet mellem mennesker. Dette ægteskabssyn er i modstrid med den samlede kirkehistorie og med det som 99% af verdens 2 milliarder kristne bekender.

Westminster Abbey(filmklip)

Fra Ritualet Vi er samlede her i dag for guds åsyn for at bevidne og velsigne sammenføjningen af denne mand og denne kvinde i den hellige Ægtestand. Ægteskabets bånd og pagt blev indstiftet af Gud ved skabelsen før faldet. Ægteskabet henviser for os til den mirakuløse forening af Kristus(Sønnen) og hans kirke(Helligånden) og Den hellige skrift byder at ægteskabet skal holdes i agt og ære. Foreningen af mand og kvinde i hjerte, krop og sjæl er bestemt af Gud til deres gensidige glæde, til hjælp og til trøst i såvel medgang som modgang. Og, når det er Guds vilje, til ramme om børns fødsel, opvækst og opdragelse i sand kristentro. Derfor skal ægteskabet ikke indgås ubetænksomt og let men ærbødigt og velovervejet og i overensstemmelse med Guds vilje .

Den Hellige Familie(musik fra Lohengrin) Ved de fleste danske vielser går bruden ind i kirken til lyden af bryllupsmarchen fra Wagners Opera Lohengrin. Lohengrin er helten der søger den rene kærlighed. En kærlighed, der er forudsætningsløs, historieløs og helt bogstavelig talt ’navnløs’, idet betingelsen for deres bryllup er, at prinsessen Elsa aldrig spørger om hans navn. Lohengrin ønsker den fuldstændige navnløse enhed mellem elskeren og den elskede, han ønsker, som Tristan i Tristan og Isolde, døden i det evige lys. Men for det første stræber Lohengrin derved efter en frelse der slet ikke hører hjemme i denne relative verden og for det andet er hans stræben et oprør mod Gud, idet han ikke ønsker skabningens genløsning men dens opløsning. Han ønsker, via kærligheden, på gnostisk eller hinduistisk vis at dø helt bort fra denne onde verden. At frelses ud af den. Men kristeligt set består frelsen ikke i at den skabte verden overvindes eller forsvinder, for skaberguden og frelsesguden er i den hellige treenighed én og den samme. Kristeligt set findes der hverken i denne verden eller i den kommende en kærlighed der er ’navnløs’. Derfor må Elsa på bryllupsnatten insistere på at kende hans navn. Men derved bryder Lohengrins tro sammen, og hans kærlighed forsvinder som den luftspejling den er. Han må atter drage bort på svanen. Til lyden af bryllupsmarchen fra et ægteskab der på forhånd var dømt til undergang, og som derfor opløses på selve bryllupsnatten få timer efter det blev indgået, bliver de fleste danske ægtepar viet i kirken. Om ikke andet, så er denne kendsgerning da ganske pudsig. I det følgende vil jeg forsøge at vise, at den er mere end det. Treulich geführt ziehet dahin, wo euch der Segen der Liebe bewahr'! Siegreicher Mut, Minne gewinn eint euch in Treue zum seligsten Paar. Streiter der Tugend, schreite voran! Zierde der Jugend, schreite voran! Rauschen des Festes seid nun entronnen, Wonne des Herzens sei euch gewonnen! Duftender Raum, zur Liebe geschmückt, nehm' euch nun auf, dem Glanze entrückt. Treulich geführt ziehet nun ein, Siegreicher Mut, Minne so rein Faithfully guided, draw near to where the blessing of love shall preserve you! Triumphant courage, the reward of love, joins you in faith as the happiest of couples! Champion of virtue, proceed! Jewel of youth, proceed! Flee now the splendour of the wedding feast, may the delights of the heart be yours! This sweet-smelling room, decked for love, now takes you in, away from the splendour. Faithfully guided, draw now near Triumphant courage, love so pure, Eight women then sing a blessing to a separate melody. Wie Gott euch selig weihte, zu Freude weihn euch wir. In Liebesglücks Geleite denkt lang’ der Stunde hier! Eventually, the chorus returns with these words, gradually proceeding offstage: Treulich bewacht bleibet zurück, Siegreicher Mut, Minne und Glück Streiter der Tugend, bleibe daheim! Zierde der Jugend, bleibe daheim! nahm euch nun auf, dem Glanze entrückt. Faithfully guarded, remain behind where the blessing of love shall preserve you! Triumphant courage, love and happiness join you in faith as the happiest of couples. Champion of vitrue, remain here! Jewel of youth, remain here! Flee now the splendows of the wedding feast, has now taken you, away from the splendour. Micheangelo i Uffizierne

Den semantiske svindsot Ægteskabet i ordbog over det danske sprog: Den (under visse ceremonier indstiftede) retlig anerkendte, stedsevarende (mod livsvarighed sigtende) forbindelse mellem en kvinde og en mand, der i sin alm. form medfører stiftelse af og samliv i fælles hjem, indbyrdes kønsligt samkvem og omsorg for ægtefællernes børn Wikipedia: Ægteskab betegner et socialt og økonomisk fællesskab mellem to personer. De europæiske kernebegreber opløsning: Frihed Synd Individ Ansvar Retfærdighed familie

Dyder som går amok I post-kristendommen løsrives de kristne dyder. De går amok og bliver til deres egen modsætning. At Gud blev menneske bliver til at mennesket er Gud. At mennesket er skabt i Guds billede bliver til at Gud er skabt i menneskets billede. At Gud er kærlighed bliver til at kærligheden er Gud. At mennesket ved at være bundet til Gud er fri i denne verden bliver til at mennesket skal være fri for Gud

Hvorfor ikke antalsneutralt? Derfor forlader en mand sin far, sin far, sin far, sin far og sin far og binder sig til sin bror, sin bror, sin onkel, sin fætter, sin nevø og sin ex-mor og de tildeles af staten fælles myndighed over et antal børn efter eget valg. Hvorfor overhovedet lovgivning? Ziona Chana,Baktawang, Mizoram, Indien har 39 koner Han har 94 børn Hele hans egen familie består af 181 medlemmer Bor i et 100 værelses hus Der er et system i, hvem der skal sove sammen med Ziona

Dyder som går amok 2 Den kristne dyd at give den unormale og handicappede samme værdi som den normale bliver til at man slet ikke må kalde ham unormal. Man fornægter det anderledes rent sprogligt. Men sproget skaber hvad det nævnet. (Udsættelser-fosterdrab-eutanasi) Ligesom sproget skaber hvad det nævner, udsletter det hvad det fornægter! Værdirelativisme og fascisme er tvillinger Ligesom det gamle hedenskab fører også det nye til fostersortering og eutanasi.

Nyhedenskabet Lighed og tolerance over for mindretal, handicappede osv. er en frugt af kristendommens syn på hvad et menneske og en familie er. 2) Ligheden og tolerance undergraves når man relativerer det kristne syn på ægteskabet. Man saver den gren over man selv sidder på ----------------------------- 4) Frihed bliver til nihilisme og ateisme(Pinocchio) Den kristne accept af det anderledes og handicappede bliver til at det ikke er anderledes. De blinde må ikke være blinde Rent sprogligt benægtes deres anderledeshed. Homoseksuelle må ikke kaldes handicappede osv.

Lohengrin: Bryllupsmarch Treulich geführt ziehet dahin, wo euch der Segen der Liebe bewahr'! Siegreicher Mut, Minnegewinn eint euch in Treue zum seligsten Paar. Streiter der Tugend, schreite voran! Zierde der Jugend, schreite voran! Rauschen des Festes seid nun entronnen, Wonne des Herzens sei euch gewonnen! Duftender Raum, zur Liebe geschmückt, nehm' euch nun auf, dem Glanze entrückt. Treulich geführt ziehet nun ein, Siegreicher Mut, Minne so rein Faithfully guided, draw near to where the blessing of love shall preserve you! Triumphant courage, the reward of love, joins you in faith as the happiest of couples! Champion of virtue, proceed! Jewel of youth, proceed! Flee now the splendour of the wedding feast, may the delights of the heart be yours! This sweet-smelling room, decked for love, now takes you in, away from the splendour. Faithfully guided, draw now near Triumphant courage, love so pure,

Liebestod Mild und leise
wie er lächelt,
wie das Auge
hold er öffnet
--seht ihr's, Freunde?
Seht ihr's nicht?
Immer lichter
wie er leuchtet,
stern-umstrahlt
hoch sich hebt?
Seht ihr's nicht? ertrinken,
versinken, -
unbewusst, -
höchste Lust! Softly and gently
how he smiles,
how his eyes
fondly opens
--do you see, friends?
do you not see?
how he shines
ever brighter.
Star-haloed
rising higher
Do you not see?

to drown,
to founder -
unconscious -
utmost rapture!

Darwins ”horrid doubt” The horrid doubt always arises whether the convictions of man's mind, which has developed from the mind of the lower animals, are of any value or at all trustworthy. Would anyone trust the conviction of a monkey's mind, if there are any convictions in such a mind?’ Darwin, C.R., Letter to W. Graham, July 3rd, 1881, in Darwin, F., ed., "The Life and Letters of Charles Darwin," [1898], Basic Books: New York NY, Vol. I., 1959, reprint, p.285] Ja, darwin så problemet. Men hvad han betegner som en tvivl er langt mere end det. Det naturalistiske menenskesyn udsletter den fornuft som det selv forudsætter.   Når man tror man har bevist at der ingen beviser findes, så har man tværtimod bevist lige præcis det man ville modbevise, nemlig at menneskets evne til at erkende ved hjælp af sin fornuft med nødvendighed må betragtes som et indgreb i universet af en magt der er udenfor universet. Uden denne magt er alt konstruktioner. Det er magten som konstruerer virkeligheden og sandheden. Og det syn hedder i dag konstruktivisme. Ligesom det i krigen er vinderen som skriver historien, således gælder det helt generelt, at det er ham som har magten til at sætte sit sprog igennem som bestemmer den gældende konstruktion af virkeligheden. Det gælder som i Orwells 1984, at hvis partiet siger at to plus to er fem, så er det fem. Magt er lig med sandhed, hvillket jo blot er en anden måde at sige ”eksistens går forud for essens”. Som al relativisme, så er også konstruktivismen på forhånd selvundergravende, da også sætningen alt er konstruktion er en konstruktion og derfor kunne sætningen ”intet er konstruktion” lige så sand.

Chesterton i ”Saint Thomas Aquinas”: Thus, even those who appreciate the metaphysical depth of Thomism in other matters have expressed surprise that he does not deal at all with what many now think the main metaphysical question; whether we can prove that the primary act of recognition of any reality is real. The answer is that St. Thomas recognised instantly, what so many modern sceptics have begun to suspect rather laboriously; that a man must either answer that question in the affirmative, or else never answer any question, never ask any question, never even exist intellectually, to answer or to ask. I suppose it is true in a sense that a man can be a fundamental sceptic, but he cannot be anything else: certainly not even a defender of fundamental scepticism. If a man feels that all the movements of his own mind are meaningless, then his mind is meaningless, and he is meaningless; and it does not mean anything to attempt to discover his meaning. Most fundamental sceptics appear to survive, because they are not consistently sceptical and not at all fundamental.

Teismen Uden en metafysisk instans uden for og over det univers vi lever i, kan der intet meningsfuldt siges om verden. Hvis fornuften er skabt af kampen for overlevelse, så ved vi intet om sandhedsværdien af de påstande, fornuften fremsætter. Man kan ikke engang ved hjælp af fornuften bevise, at der ingen fornuft findes. Uden en metafysisk instans intet sprog.

Teismen If my own mind is a product of the irrational--if what seem my clearest reasonings are only the way in which a creature conditioned as I am is bound to feel­-how shall I trust my mind when it tells me about Evolution? They say in effect ‘I will prove that what you call a proof is only the result of mental habits which result from heredity which results from biochemistry which results from physics’. But this is the same as saying: ‘I will prove that proofs are irrational’: more succinctly, ‘I will prove that there are no proofs’. The fact that some people of scientific education cannot by any effort be taught to see the difficulty, confirms one’s suspicion that we touch here a radical disease in their whole style of reasoning. (“The funeral of a great myth.”) In a Socratic Club debate, 1948 G.E.M. Anscombe criticized ”Miracles” Lewisændrer fra irrationelle til non-rationel