En medfølelsesfokuseret tilgang til samarbejdet med socialt udsatte i Randers kommune Problemer med struktur, opmærksomhed, impulsivitet og misbrug Dag 11 Ved psykolog Lena Højgård Isager Psykologhuset Kognitivt Fokus www.pkf.name

8.30-9.30 Opsamling af hjemmearbejde Dag 11: 8.30-9.30 Opsamling af hjemmearbejde Oplæg vanskeligheder med struktur, opmærksomhed og impulskontrol 9.40-10.40 Fortsat.. Øvelse: Udformning af procedure 10.50-11.50 Oplæg fortsat. Øvelse med planlægning af dag 12.00-12.30 Opsamling på tanker og erfaringer fra dagen 2012 Lena Højgård Isager

2012 Lena Højgård Isager

ADHD i tal ADHD forekommer hos 2-3% af hele den voksne befolkning Der er en arvelighed nedad på 60-70% Der er en arvelighed på ca. 80% opad ADHD forekommer hos mellem 11-35% af alle med misbrug 20-40% af mennesker med ADHD har misbrugt enten alkohol eller stoffer Hvor stor en andel af de socialt udsatte har mon ADHD? 2012 Lena Højgård Isager

Baggrund (Frit efter Thomsen og Damm 2011) Genetiske aspekter: Tvillingundersøgelser viser 80 % genetisk bestemte årsagsforklaring. Ikke et enkelt gen Undersøgelser peger på gener der regulerer dopamintransporten / modtagelsen Neurobiologiske faktorer: Der forskes meget, ikke sikre fund endnu. Der er hypoteser om, at der typisk vil være bestemte områder af hjernen, frontalt, basalganglierne ( følelsesmæssig regulering og noget motorisk) mest højresidigt samt cerebellum (lillehjernen) der er formindskede. Miljømæssige faktorer: Påvirkning af hjernen før og efter fødslen af forskellige stoffer kan spille en rolle for udviklingen af symptomer Det er ikke påvist, at der skulle være stoffer som forårsager udvikling af ADHD Psykosociale faktorer: Intet tyder på at ADHD skyldes psykologiske forhold. Opvækstmiljøet er meget afgørende for, hvordan symptomerne kommer til udtryk 2012 Lena Højgård Isager

Den evolutionære mening Variationen er med til at sikre os overlevelse, hvis levevilkårene ændres Hypotese: Som art kan vi have gavn af en vis slags adfærd, som ikke nødvendigvis gavner den enkelte. Eksempler på positiv effekt af ADHD kunne være Columbus eller flyverpionererne Eksempler på positiv effekt af asberger kunne være i udviklingen af computerindustrien monotont gentagende stillesiddende arbejde Kuriosum: I ”de nye lande” USA, Canada og Australien har dobbelt så mange ADHD, som i det gamle Europa 2012 Lena Højgård Isager

Typer af affektreguleringssystemer Engagement/ spænding / vitalitet Tilfredshed / tryg / forbundet Tilskyndelses/resurse- fokuseret At ønske, forfølge, opnå og konsumere noget Aktiverer Uden-ønsker/tilknytnings- fokuseret Tryghed - venlighed Beroligelse Trusselsfokuseret Aktiverer søgning af beskyttelse og sikkerhed Aktiverer / hæmmer Fra Paul Gilbert 2008 (Isager/Mørch) Vrede / angst / afsky

Hvad kan være særligt truende ved ADHD? Lav forekomst af dopamin i hjernen Højt drive – Vanskeligheder med at stoppe igen, ved aktiviteter med højt engagement Impulsivitet – får hurtigt rodet sig ud i noget Opmærksomhedsproblemer – kan ikke overskue at holde orden omkring sig, bunker kan hobe sig op Problemer med planlægning og overblik – ikke rutineprægede opgaver ser uoverskuelige ud 2012 Lena Højgård Isager

Visualisering med trygt sted Beroligende åndedræt Gennemgang af kroppen Trygt sted Vend tilbage til beroligende åndedræt gentagne gange i løbet af øvelsen Understreg accept og venlighed i forhold til at opmærksomheden vandrer Hold øje med om borgeren bliver urolig undervejs, brug åndedrættet til at komme i ro igen. Lav ikke øvelsen for lang 2012 Lena Højgård Isager

Accept Hvordan forholder borgeren sig til at have funktionsnedsættelser? Det er ikke ens fejl, at man har ADHD eller andre udviklingsforstyrrelser Men det er ens ansvar at få det bedste ud af det 2012 Lena Højgård Isager

Skam Mange oplever skam over anderledesheden Man bliver ved med at prøve at tage sig sammen og kan blive selvkritisk, når det ikke lykkes Frys: Opgivenhed og laden stå til – ”sofaen” Løb / kæmp: Skælder ud, giver andre skylden Misbrug kan være relevant i begge udgaver til at få ro på, og bedre kunne overskue tingene 2012 Lena Højgård Isager

Misbrugets funktion ved udviklingsforstyrrelser Ro på Hash Alkohol At komme i drive Amfetamin Uregelmæssig brug af ritalin 2012 Lena Højgård Isager

Nedsat opmærksomhed Øget risiko for at udvikle afhængighed da: Nedsat opmærksomhed på forbrugets størrelse Nedsat opmærksomhed på graden af rus Tendens til at drikke mere for rusens skyld Tendens til at hoppe med på andres forslag uden at gennemtænke konsekvenserne En lille mængde alkohol kan virke ubehageligt, nedsætter fornemmelsen af kontrol uden at få en til at slippe 2012 Lena Højgård Isager

Eksekutive funktioner Processer der styrer og kontrollerer Kognitive funktioner fx problemløsning Emotionelle funktioner fx humørsvingninger Adfærdsmæssige funktioner Forudsætning for systematisk tænkning 2012 Lena Højgård Isager

Typiske funktionsnedsættelser Nedsat evne til at fastholde målrettet adfærd Nedsat evne til at kontrollere opmærksomheden Nedsat kognitiv fleksibilitet Nedsat evne til at hæmme impulser 2012 Lena Højgård Isager

Initiering – Svært ved at sætte i gang Kan ikke ”tage sig sammen” Svært ved at overskue et handlingsforløb Hvis det ikke er tydeligt, hvad man skal, er det svært at motivere sig selv Svært at fastholde et handlingsforløb i hovedet og derud af at forudse konsekvenserne af en handling 2012 Lena Højgård Isager

Forhindringer for at nå i mål Manglende lagring af information (ting bliver væk) Nøglerne er ikke på deres plads, når man skal ud af døren Arbejdshukommelsen bliver hurtigt belastet og så lagres tingene ikke ordentligt Strukturering kræver overblik over helheden Manglende redskaber til at skaffe sig overblikket Tanken om, at man ikke kan overskue det, virker truende Vanskeligt at lave tilpasninger og ændringer undervejs, fx hvis forudsætningerne ændrer sig. Svømning er flyttet fra tirsdag til torsdag. Der skulle jeg købe ind, hvornår skal jeg så gøre det? 2012 Lena Højgård Isager

Når man er godt i gang Fornemmelsen af tiden forsvinder nemt, når man bliver optaget (Drive) Man kan være udmattet bagefter afhængig af de kognitive udfordringer i aktiviteten Udendørs fysiske aktiviteter giver ofte ro både i sind og krop, men kroppen kan være helt brugt / ondt Finde det bedste tilbud på nettet på en ny vaskemaskine – tonsvis af information og stimuli at forholde sig til 2012 Lena Højgård Isager

Strategier og redskaber Brug af kalender til overblik Bruge påmindelsesfunktionen, så man husker at tage medicin. Påmindelser ved aktiviteter 5-10 min. før start / slut Rutiner Trin for trin beskrivelse af fx morgenrutine Indøve rutiner for så mange af de nødvendige dagligdags gøremål som muligt fx post, indkøb, tøjvask – trinvis planlægning og planlægges ind i ugekalenderen Fjern alt unødigt bøvl – det vil sige automatiser og få hjælp Netbank med budgetkonto Ugevis udbetaling af penge Hjælp til oprydning Accept af ”overstyret” tilværelse Apps de gode – ikke for mange Kort Rejseplanen Mindfulness meditation 2012 Lena Højgård Isager

Eksempel på morgenrutine Red sengen Gå i bad / vaske sig Ansigtsrens Vaske hår og krop Tørre mig Bodylotion Friser hår Deo plus ansigtscreme Tøj og smykker Tør hår Læg beskidt tøj til vask Sæt morgengrød over / tøm opvasker / dæk morgenbord Lav te Morgenmad og ryd væk herefter (fælles) Børste tænder, voks Pakke taske Nøgler Pung incl. buskort Telefon, høretelefoner og oplader Kalender Madpakke og frugt Medicin Briller - pudses 2012 Lena Højgård Isager

Der vil altid ske fejl uanset hvad Hjælp til accept af: Uanset man laver rutiner og procedurer vil man fortsat kunne glemme at bruge dem Ting kan fortsat forsvinde, selv om de bor et bestemt sted Uanset at man har sin telefon til at give en påmindelse, så kan man komme til at slukke den og nå at glemme det, man skulle Opmærksomhedsproblemerne forsvinder ikke Man kan kun gøre det bedste, man kan 2012 Lena Højgård Isager

Øvelse parvis – Postrutine 20 min. Rollespil med borger og støtteperson Støttepersonen tilbyder hjælp til at lave rutine omkring post. Prøv at følge følgende principper: Tilbyd hjælp uden at tage over Hjælp til overblik – Hvad indebærer det at tømme postkassen? Hjælp til struktur – Handlinger trin for trin Hjælp til at gennemtænke ”knaster” Nedskriv rutinen fra A-Z Tjek at det virker overskueligt Få det skrevet i kalenderen 2012 Lena Højgård Isager

Opmærksomhedskontrol Understimulering fører til: Kedsomhed – søvnighed- tristhed Strategier til at undgå understimulering: Pauser ved nødvendige, men kedelige aktiviteter Afgrænse kedelige aktiviteter i tid – så man kan se enden! Blande kedelige aktiviteter med noget mere interessant At være sammen med andre Fysisk aktivitet Skabe udfordringer/konkurrence for at øge interesse og motivation Søge beskæftigelse med interessant og afvekslende indhold 2012 Lena Højgård Isager

Opmærksomhedskontrol Overstimulering fører til: Uro – tab af fokus – afledning Strategier til at undgå overstimulering: Planlægning og strukturering af dagligdagen Mindskning af stress – pauser / skærmning Bo alene / eget værelse Undgå store åbne rum med mange stimuli Undgå situationer med meget støj og uro, køer – køb fx ind om formiddagen 2012 Lena Højgård Isager

2012 Lena Højgård Isager

Kognitiv fleksibilitet Svært ved skift af opmærksomheden Fordybelse i en aktivitet – kort afbrud – tilbage til fordybelse kræver meget mental energi Svært at ændre strategi løbende Sociale situationer med afbrydelser og flere aktiviteter samtidig kræver meget mental energi 2012 Lena Højgård Isager

Skærmende strategier Afgrænsning af sociale situationer for at øge overskueligheden og fornemmelsen af kontrol Planlægge tid – hvor længe skal aktiviteten vare Pauser – Konkret se på, hvordan det kan lade sig gøre at trække sig ud ind imellem Afklare den rolle man har – hvad skal man bidrage med, og hvad kan man lade være. Middagseksempel: skal købe ind og dække bord, men ikke deltage i madlavningen eller i serveringen under middagen. Lave kaffe og te. Så vidt muligt undgå afbrydelser, fx ingen pop-up meddelelser, undgå indskudte spørgsmål. Eksempel: Konrad står og skræller gulerødder og hører musik. Bente begynder at spørge til, hvor mange der var med til svømning i går. Konrad lægger skrællekniven, vender sig om og begynder at fortælle om svømning, fortaber sig og vender først tilbage til gulerodsskrælningen, da han får et hint om de skal skrælles i dag. 2012 Lena Højgård Isager

Nedsat impulshæmning Tendens til at handle impulsivt på de ting, der sker omkring en, uden at nå eller kunne gennemtænke konsekvenserne heraf Svært ved at udholde ventetid eller tomgang – det giver fysisk ubehag i form af uro Svært ved at udsætte behov – fx sult Svært ved at udholde frustrationer / uløste problemer – det bliver ved med at køre og give uro Tendens til at blive afledt af ting, der her og nu fanger interessen, og svært ved at slippe igen 2012 Lena Højgård Isager

Aktiviteter med gode stimuli Finde aktiviteter der ”tænder” Planlægge aktiviteter så der foregår noget, så vidt muligt uden ventetid Udendørs aktiviteter giver gode stimuli Fysisk aktivitet Afveksling i aktiviteterne 2012 Lena Højgård Isager

Rammer for samtaler Forklar hvorfor du mener, det er nødvendigt med dagsorden Aftal evt. pauser undervejs Overblik over hvad borgeren har på hjerte Prioritering Dagsorden – få punkter – højst 3 Tydelig struktur – nu er vi ved pkt. 2! Tjek: Hvad har vi aftalt Hvad skal du gøre Ved du, hvordan du skal gøre det? Brug at tegne og skrive ned i samtalen, for at anskueliggøre tingene Giv huskeliste med hjem Hjælp evt. med at få sat tingene i kalenderen med det samme Valider undervejs, når borgeren bliver fanget af sidespor eller andre ting, og vend tilbage til dagsordenen Undersøg, hvordan det er at blive afbrudt! 2012 Lena Højgård Isager

Planlæg et dagsprogram Husk pauser med beroligende aktiviteter Aktiviteter med mulighed for at komme i drive Afgrænsning af aktiviteter Ingen ”huller” i dagen Få anstrengende aktiviteter 2012 Lena Højgård Isager

13 marts 7.00 8.00 9.00 10.00 11.00 12.00 13.00 14.00 15.00 16.00 17.00 18.00 19.00 20.00 21.00 22.00 23.00 2012 Lena Højgård Isager

Hjemmearbejde: Eget: Kik på din målsætning fra første gang, og tænk over evt. skriv lidt om, hvordan det er gået Gør dig overvejelser om, hvordan den medfølelsesfokuserede tilgang præger dit daglige arbejde nu Hvad ville være godt at forholde sig til i forhold til at vedligeholde / udbygge dine færdigheder Bruger (hvem/hvornår) arbejde: Vær opmærksom på hvilke brugere der kan få dig til at komme i trussel. Prøv at fange et par situationer til at arbejde med næste gang 2012 Lena Højgård Isager