Når kommunale fritidstilbud hjælper børn og unge i udsatte positioner til at klare sig bedre i uddannelsessystemet Jill Mehlbye, AKF Spot på kommunernes fritidstilbud til 6-17-årige KL Konference den 18 april 2012 Ringsted Jill Mehlbye, AKF

Hvilke grupper af unge er især i en udsat position?  Unge med svag social baggrund og store sociale problemer  Unge med anden etnisk baggrund end dansk  Unge der modtager/har modtaget specialundervisning Jill Mehlbye, AKF

Unge, der i års alderen modtog særlig støtte, herunder anbringelse uden for hjemmet - 10 år senere dvs. da de er midt i 20’erne Jill Mehlbye, AKF

Uddannelsesniveau 8 år senere (2006) Unge der i års alderen modtog særlig støtte (4.118) Alle unge ( ) Kun Grundskole66%24% Gymnasiet7%32% Erhvervsfaglig uddannelse18%25% Kort – mellemlang og videregående uddannelse 2%13% Uoplyst8% Jill Mehlbye, AKF

Hvorfor??  Mange unge har haft en uregelmæssig skolegang  ”de skoleløse unge”  Før anbringelsen har 21% af de unge ikke fået undervisning i 2- til 18 mdr. De unge har i snit haft 2-3 skoleskift inden placering Jill Mehlbye, AKF

Unge tosprogede og uddannelse? Unge efterkommere og indvandrere:  55% får en ungdomsuddannelse  70% af de unge med dansk baggrund får en uddannelse Jill Mehlbye, AKF

Unge tosprogede 40 % frafald på erhvervsuddannelserne– hvorfor ?  Forældre med ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet/uden uddannelse – familien ringe integration  Den unge er den ældste i søskende flokken/har ikke haft en ældre søskende til at hjælpe sig  Uden for skolen oftest sammen med andre minoritetsunge  Efter grundskolen mister de kontakten til de unge med dansk baggrund  De kan ikke leve op til de faglige krav Jill Mehlbye, AKF

Unge tosprogede frafald under uddannelsen? Undervisningsformer og deltagelse: Præget af selvstændige arbejdsformer – svært at komme ind i en gruppe danske elever - de unge tosprogede foretrækker en struktureret klasseundervisning – svære begreber m.m. Selve frafaldet: Opgiver og følger med halvhjertet - opgiver at komme ind i gruppen af danske elever - sakker fagligt bagud – mere og mere fravær Jill Mehlbye, AKF

Unge der modtager specialundervisning - fritiden bruges især på  Meget tid på computeren (80%)  Spiller på computer (61%)  Flere føler sig meget alene i fritiden (34%) Jill Mehlbye, AKF

De unge der får/har fået specialundervisning: De unges selvbillede  Påvirket af for lave forventninger fra lærernes side  De negative fortællinger om dem selv fylder  Lavt selvværd  Giver hurtigt op  Kommer hurtigt i konflikt med deres omgivelser Jill Mehlbye, AKF

Tre meget forskellige grupper af unge  Men alle nogle, der har svært ved at klare sig efter grundskolen  Der er nogle fælles træk –  Som vi skal lægge mærke til hvis vi skal gøre noget særligt Jill Mehlbye, AKF

Hvorfor får de unge ikke en uddannelse?  Lavt selvværd giver hurtigt op/forsvinder ud af uddannelsen  Sociale vanskeligheder/ har svært ved at indgå i sociale relationer/gruppearbejde forsvinder langsomt  Sproglige vanskeligheder/forstår ikke fundamentale begreber  Faglige problemer/indlæringsvanskeligheder Jill Mehlbye, AKF

Støtten til de unge  Styrke selvværd – og tro på egne præstationer  Styrke sociale og personlige kompetencer  Hvem kan være den kontinuerlige voksenperson? Jill Mehlbye, AKF

Dannelsen af et positivt selvbillede (resiliens) Kompensation for svag social baggrund:  gode skoleresultater, god evne til social kontakt, og højt aktivitetsniveau i fritiden kompenserer for negativ familiebaggrund. Afgørende er  personlige relationer  succesfyldt opgaveløsning ( Rutter, Rae Grant m.fl.) Jill Mehlbye, AKF

”Den gode spiral” Institutionen sikrer den unge følgende  Bliver set  Har sociale netværk i institutionsmiljøet,  Er i klare trygge strukturer  Har positive relationer til de voksne, som spiller en central rolle som forbillede (Antonovsky) Jill Mehlbye, AKF

Styrkelse af læringsmiljøet  De unge har gode relationer til de voksne, og synes at de bliver behandlet godt  De voksne er interessere i de unges trivsel  De voksne lytter til de unge, og giver dem hjælp når der er brug for det,  Den enkelte voksne er god til sit fag (uddannet i faget) Jill Mehlbye, AKF

Klubbernes styrke udadtil  Ser de unge i en anden kontekst som er et vigtigt bidrag i det forebyggende arbejde  Har større frirum end fx skolerne  Har en anden tilgang til de unge  Og er derfor en væsentlig del af det tværfaglige samarbejde Jill Mehlbye, AKF

Støtte til de unge i klubmiljøet  Et sted at være/udvidede fleksible åbningstider  Aktivitetstilbud der udvikler særlige interesser og færdigheder hos de unge  Lektiehjælp /rum for lektielæsning  Fritidsjob – hjælp til dette  At leve med en vanskelig livssituation/samtalegrupper også for drenge/anonym rådgivning  Mentorordninger Jill Mehlbye, AKF

Den velfungerede institution Hvad skal der til at kunne dette…..  Kompetence voksne med specialer – derfor er personalet ikke nødvendigvis kun tilknyttet en institution  Åbning udadtil i forhold til lokalsamfundet  Klare mål og retning for institutionens medarbejdere  Fleksibilitet i brug af ressourcer  Klar og tydelig rolle i det tværfaglige /tværinstitutionelle samarbejde Jill Mehlbye, AKF

Ledelseskulturen har betydning for institutionens virke  Klare og høje forventninger  Klare mål for arbejdet er formuleret i en tæt dialog  En løbende dialog om arbejdet (synlighed)  Opfølgning af om mål følges Jill Mehlbye, AKF

Fem gode råd 1. Lektiehjælp – rammer for at kunne læse lektier 2. Fritidsjob – hjælp til dette 3. Sociale kompetencer - fungere i grupper 4. Styrkelse af selvtillid og selvbillede bl.a. ved mentorer 5. Styrke de unges mestring af ringe familievilkår – ved anonymrådgivning/ samtalegrupper Jill Mehlbye, AKF

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Jill Mehlbye, AKF