Fra integration til inklusion

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

Lederkonference Holdbar ledelse – i pædagogisk praksis
Set i forældreperspektiv
Forståelser af inklusion og praksisudvikling
Hvis inklusion er lig retten til deltagelse som forudsætning for udvikling og læring er inklusion principielt grænseløs.
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
Inklusion – et fælles anliggende Daugaard
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Inkluderende logopædisk praksis
Fælles bestyrelsesmøde Ødis skole
Inklusion i Børneinstitution Højme
Kultur i organisationer
UGE 18: Inklusion v/Elisabeth Folker
Del projekt i Inklusionsprojektet Aktivitetscenter Kernen Projektet er gennemført i samarbejde mellem: Helene Hansen (pædagog) Kernen Jeanette Sanderhoff.
for elever i komplicerede læringssituationer DPU, Aarhus Universitet
’Gode’ specialpædagogiske indsatser …
Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 Social kapital og sociale netværk som mulig ressource i forebyggelsesindsatsen. Lars Skov Henriksen Institut.
Byggesten til en (mere) inkluderende skole (2) DPU, Aarhus Universitet
Hvad er specialpædagogiske kompetencer?
- Hvad kan I forvente som forældre?
Dansen omkring handicapbegrebet
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Lokalsamfundet som læringsrum Ledelsesseminar i Gribskov Kommune 10. oktober 2012.
Byggesten til en (mere) inkluderende skole DPU, Aarhus Universitet
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
Konference om styring af specialundervisning og inklusion, 4. oktober 2010.
Projektorganisering – hvordan og hvorfor? Hvad har vi lært?
Betydningen af Pædagogisk engagement og relationsprofessionerne
Inklusion - vision eller modebegreb i den pædagogiske debat Lone Beyer SIKON 2009.
Inklusion med læring Hvilke navne??.
RARRT© RELATION ANERKENDELSE RESSOURCER REFLEKSION TEORI
Læring og inklusion i skolen
Den inkluderende skole
Valhalla, integreret daginstitution Nyborg
Forældremøde august Skoleområdets oplæg – Trørødskolens indskolingsplan.
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
Specialefterskoler … i et inklusionsperspektiv:
Logopædens rolle i inkluderende specialpædagogisk praksis
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Lærerprofessionen.
Udfordringer og visioner på børne- og kulturområdet BKF Syddanmark 18. marts 2010 Klaus Majgaard.
FORSA Temadag Helhedssyn – livsmønstre og alkoholmisbrug
Konsultative praksisformer i PPR
Udfordringer og visioner på børne- og kulturområdet BKF Midtjylland 5. marts 2010 Klaus Majgaard.
Inklusion og inkluderende processer
Inklusion – en fælles opgave Maglehøjskolen
RÅDGIVNINGS- OG KONSULENTOPGAVER I SKOLER OG DAGINSTITUTIONER KAREN WISTOFT, PH.D. POST DOC. DPU Konsulentfunktionen - pædagogiske kompetencer.
- en del af fremtidens skole Skoler fra Århusområdet og Fyn deltager i et forskningsprojekt Kreativ tænkning.
Symposium, Ministeriet for Børn og Undervisning, 5. november 2012
Fælles fagligt fundament ”nye briller i det pædagogiske arbejde
”Inklusion er en vedvarende proces, der handler om at skabe åbne og udviklingsorienterede miljøer, hvor alle børn og unge oplever sig som aktive deltagere.
Lederskab og organisering - Om at skabe dynamiske rammer Børnechef Kirsten Pamperin.
F REMTIDIGE OPGAVER FOR PÆDAGOGISKE KONSULENTER PÅ DAGINSTITUTIONSOMRÅDET Faggruppeudvalget for pædagogiske konsulenter i FOA FOA - Pædagogiske konsulenter.
Program for læringsledelse Ved Birgit Lindberg, Sekretariats- og dagtilbudschef 12. januar 2016.
Inkluderende pædagogiske læringsmiljøer Janne Hedegaard Hansen Lektor, ph.d. DPU.
1 Hvem deltager i Program for læringsledelse ?. 2 Deltagende kommuner med dagtilbud Billund Fredericia Hedensted Kolding Nordfyn Svendborg.
Sanne Lorentzen NLS Ledertræf, Island september 2012.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Mangfoldighed og Inklusion i efterskolen Pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner
Det Regionale Beskæftigelsesråd Empowerment i praksis på beskæftigelsesområdet.
+DIG. AKTØRER OG SYSTEMER DER HAR INDFLYDELSE PÅ ENSOMHED BLANDT BØRN & UNGE Det enkelte barn Objektive livsbetingelser Familie Sociale normer og værdier.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
Den pædagogiske læreplan
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
Nye muligheder og potentialer
Omsorgskultur i daginstitutioner
Rammesætning Aftaler om indhold Jeg taler ud fra en faglig position
Præsentationens transcript:

Fra integration til inklusion Janne Hedegaard Hansen Ph.d., lektor, Institut for læring, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet

”… at tosprogede småbørn understøttes i deres udvikling af pædagoger, der har kompetencer inden for dette felt”. ”… at tosprogede småbørn i det almenpædagogiske miljø understøttes i deres udvikling af pædagoger og andre professionelle, der tilsammen har kompetencer til at løse opgaven”.

Historisk og politisk Eksklusion og ikke-deltagelse udgør den vigtigste trussel mod sammenhængskraften Inklusion og deltagelse bekæmper fattigdom og eksklusion og sikrer sammenhængskraften

Ideologisk Salamanca-erklæringen retter sig mod en særlig vision om samfundets indretning og individers rettigheder Skoler, der har en inkluderende praksis, er de mest effektive skoler i forhold til at forebygge diskrimination og eksklusion samt sikre alles ret til uddannelse, dannelse og deltagelse (UNESCO 1994)

Pædagogisk Inklusion bygger på læringsteorier, der har fokus på forholdet mellem læring gennem deltagelse i praksisfællesskaber Inklusion bygger på psykologiske teorier, der har fokus på sociale processer som forudsætning for individets udvikling

Hvilke problemer skal inklusion løse? Stadig flere børn henvises til social- eller specialpædagogiske foranstaltninger Udgiftsstigning er vanskelig af styre Det skaber marginalisering eller udstødelse Det skaber afvigelse og afvigeridentitet Effekten af de social- og specialpædagogiske indsatser er tvivlsom

Integration i praksis Integration forudsætter evnen og viljen til at tilpasse sig fællesskabet samt at ville og kunne integrere sig i fællesskabet

Der stilles ikke spørgsmålstegn ved fællesskabets måde at være fællesskab på Bestemte individtyper og adfærdsformer, problematiseres, fordi de opleves som en trussel mod individet selv og mod fællesskabets sammenhængskraft

Det integrerende fællesskab Homogent Statisk Sammenhængskraft sikres gennem den enkeltes tilpasning til fælles normer, værdier og regler Sammenhængskraft beskyttes gennem sanktioner og interventioner mod den, der ikke vil eller kan tilpasse sig

Interventions- og sanktionsformer: Medicinsk-psykologisk Pædagogisk Moralsk

Et kontekstuelt blik: Arbejder med barnet i relation til fællesskabet Et klinisk blik: Arbejder med det individuelle behov uden for fællesskabet Et kontekstuelt blik: Arbejder med barnet i relation til fællesskabet (Söder 1999, Ottosen 2002)

Den integrerende praksislogik særlige vanskeligheder kræver en særlig viden og en særlig løsning i en særlig kontekst Skelner mellem det almene og det specielle

En ekskluderende praksis Det er en pædagogisk legitim og professionel handling at udgrænse børn fra fællesskaber

Den gode gerning Fordi vi gerne vil: Hjælpe og støtte barnet i dets udvikling og deltagelse Beskytte individet mod fællesskabet Sikre fællesskabets sammenhængskraft

Inklusion Ret til deltagelse i fællesskaber: deltagelse er selve forudsætningen for udvikling og læring Anerkendelse af barnets ressourcer Respekt for den enkeltes integritet

Det inkluderende fællesskab Heterogent Foranderligt Dynamisk Refleksivt Skabes og genskabes af de børn og voksne, der udgør fællesskabet

Forholdet mellem individ og fællesskab: Det er fællesskabets ansvar at sikre den enkeltes ret til deltagelse Både fællesskabet og individet stilles over for krav om forandring, men processen starter i fællesskabet Der sættes noget i værk i fællesskabet for at etablere nye betingelser for idividets muligheder for deltagelse

Et relationelt blik: Arbejde med fællesskabet og barnet

Hvordan kan de almenpædagogiske miljøer sikre tosprogede børns ret til deltagelse, udvikling og læring?

Dokumentation Hvilke forhold i den eksisterende praksis fremmer barnets deltagelse, trivsel, læring og udvikling? Hvilke forhold i den eksisterende praksis hæmmer barnets deltagelse, trivsel, læring og udvikling? Hvilke betingelser skal være til stede, for at barnet udvikler sig, lærer og trives i fællesskabet?

Den inkluderende praksis er: Relationsbaseret Situationsbetinget Kontekstafhængig Den pædagogiske løsning skal findes i det konkrete møde og i nuet

Kompetencer og faglighed Specialisters kompetencer skal forskydes og anvendes i de almenpædagogiske miljøer Specialister skal fungere som konsulenter Det pædagogiske personale skal kompetenceudvikles Flerfaglighed