Peter Nedergaard: ”Videnskabsteori, Undersøgelsesdesign og Kildekritik Undervisningen i uge 36 2011 – første dobbelttime: Dagsorden: Introduktion Kildematerialet Kategorisering

Introduktion til faget: Tre hovedelementer: videnskabsteori, undersøgelsesdesign, kildekritik – vi begynder bagfra. Er det et kedeligt fag, som bare skal overstås – det synes nogen, men det gælder om at se dets charme. Og dets brugbarhed: jeg retter mange opgaver, BA-opgaver, specialer – dem, der behersker deres videnskabsteori, undersøgelsesdesign og kildekritik klarer sig normalt bedre end dem, der ikke gør. Det viser metodisk bevidsthed, at man behersker faget.

Praktiske ting: Planen over undervisningen ligger på Absalon. Her ligger nogle gange undervisningsnoter om pensum, som jeg har skrevet. De kan ikke erstatte læsning af pensum, men de kan være en ”dåseåbner” til pensum. I har allerede opgaveteksten til den opgave, som runder faget af. Kig på den allerede nu. Se hvad i kan bruge fra pensum og undervisningen til besvarelsen. Opgaven skal afleveres sidst på semestret og bestås. Hvis man dumper er der mulighed for genindlevering.

Kildekritik – hvad er det? Kildekritik består i ”kunsten at bedømme” = En måde at holde undersøgelsesmaterialet ud i strakt arm på. Til at styre indsamling af datamaterialet. Til at vise bedømmeren, at man HAR styr på systematik, metodik og til- og fravalg. Anvendelse af kildekritik viser overblik. Kan bruges i alle fremtidige opgaver på statskundskab i større eller mindre omfang.

Udgangspunktet for al kildekritik: Alle aktører, forfattere, dokumentproducenter osv. frembringer kilder i en bestemt kontekst. Når man fortolker en kilde, bør man derfor altid have denne kontekst med i baghovedet. Det kan være svært, for det kræver til tider stor viden om forne tider. Indgangen til kilden er kilden selv, dens budskab, målgruppe og sprogbrug.

Objekterne for kildekritikken: Dokumenter, breve, filmklip, bygninger, avisartikler, fagtidsskrifter, radioprogrammer, interviews, notitser osv. osv. Kildematerialet er bredspektret. Kildekritikken angiver en metode til at kategorisere, analysere og vurdere kildematerialet i alle faser af en samfundsvidenskabelig undersøgelse. Og vi spørger i den forbindelse: Hvordan kan dette materiale bidrage til produktion af viden?

Sigtet med kildekritikken: Træne evnen til at stille systematiske spørgsmål - om personers baggrund og holdninger, hvis de er ophav til kilder, - om kilders form og indhold, - om kilders indre modsigelser og om kilders værdi og gyldighed. Alt i alt skabes der hermed en parameter for en undersøgelses grad af videnskabelighed.

Kvalitative og kvantitative kildestudier: Kildekritikken kan anvendes både i forhold til kvalitative (udgangspunkt i konteksten, hvor den er udviklet) og kvantitative studier (baseret på talbaserede registre og statistiske metoder). Det ene er i den forstand ikke mere objektivt end det andet. Kvantitative studier har i de seneste årtier bevæget sig op ad forsknings-rangstigen inden for statskundskaben. Netop derfor bør kildekritikken også anvendes her, for kvantitative studier kan være lige så skævvredne (”biased”) som kvalitative.

Kvantitative kildestudier: Fra databaser fra fx Danmarks Statistik, Eurostat og lign. Bør også underkastes kildekritik angående: 1) Hvem har bearbejdet registrene og med hvilket formål? 2) Har lovgrundlaget og registreringspraksis ændret sig undervejs? 3) Hvordan er eventuelle spørgsmål blevet forstået og opfattet af respondenterne?

Oprindelsen til kildekritikken: Kildekritikken udvikledes først og fremmest i Tyskland, især blandt protestantiske teologer, som ønskede at forklare oprindelsen og sammenhængen mellem de enkelte dele af Bibelen, fx hvordan slægtskabet var mellem de fire nye testamenter. Få en rational forklaring på inkonsistenserne i Bibelen. Senere gled kildekritikken over i historievidenskaben og litteraturvidenskaben. I Danmark er kildekritikkens grundlægger først og fremmest historikeren Kristian Erslev. Kilder kaldes ofte data i samfundsvidenskabelige analyser.

To kildebegreber: Det materielle kildebegreb = en kilde indeholder et bestemt antal oplysninger, som én gang for alle skal fortolkes i en kildekritisk proces = positivistisk kildebegreb. 2) Det funktionelle kildebegreb = en kilde indeholder i princippet et uendeligt antal oplysninger, som først lokkes frem, når udspørgeren stiller en række forskellige spørgsmål fra forskellige vinkler = hermeneutisk kildebegreb.

Kildeproduktion og -fortolkning: Den kildekritiske produktionskæde: Ophavspersonen (fx fuldmægtig, cand.scient.pol. Henriette Thomsen) producerer en kilde (fx en notat om, hvordan man kan bremse for, at alt for mange unge sættes på førtidspension) til ministerens forhandling med Kommunernes Landforening (KL). En liniær proces. 2. Den kildekritiske fortolkningskæde: Vekselvirkning mellem kilder, begreber, metoder, teorier, nye kilder osv. Ikke-liniær, iterativ proces (fx hvad der er baggrunden for Henriette Thomsens notat, hvad der er strategien i forhold til KL osv.).

Kategoriseringer af kilder Levn og beretning: Der er betydelig forskel på den type viden, vi kan få fra en kilde alt efter, om vi bruger den som levn eller beretning. Levn = menneskeskabte fænomener eller kilder. Fx en parlamentsbygning, nogle dokumenter eller en film. Levnsslutning = vi slutter os til viden ud fra, hvad kildens eksistens fortæller os.

Levnet som eksistensslutning Forskellige typer af levnsslutninger (ja, navnene lyder mærkelige!): Levnet som eksistensslutning = det, vi kan vide på baggrund af kildens eksistens. Fx slutning fra emailsystemets eksistens og udbredelse i centraladministrationen. Det kan bl.a. tænkes at have fået betydning for kommunikationsstrukturerne i ministerierne.

Levnet som privilegeret tekstsituation Levnet som privilegeret tekstsituation = det, vi kan vide om den kontekst, som kilden er en del af, når vi læser den: Kilden bruges med andre ord som ”en brik i puslespillet”. Fx Poul Henningsens Danmarksfilm som bidrag til forståelsen af, hvad der socio-kulturelt karakteriserede Danmark i 1930’erne.

Levnet som teoribaseret slutning Levnet som teoribaseret slutning = teorier med hypoteser om, hvordan og hvorfor noget er, sådan som det er, i et konkret empirisk felt. Vi kan slutte os til årsagen til, at kilden blev skabt. Fx blev EU’s institutioner oprindeligt placeret i tre byer: Bruxelles, Luxembourg og Strasbourg. Hypotese: Frankrig og andre lande ønskede at undgå en centralisering af magten i fx Bruxelles. Kunne komme til at minde for meget om Europas Forenede Stater. Føderalisme eller ej? Omvendt ønskede Jean Monnet at skabe et Bruxelles DC.

Kategoriseringer af kilder: Beretning (fx øjenvidneberetning) = menneskers beretning om et fænomen eller et hændelsesforløb. Fx en persons beretning om forholdene for modstandsbevægelsen under anden verdenskrig. Eller et dokument udformet af en ophavsperson om, hvorfor Danmark blev besat i 1940. Slutning fra beretning = vi slutter os til viden ud fra, hvad kilden selv fortæller os.

Kilders slægtskab Gode råd ved fastlæggelse af kilders slægtskab: Man skal altid huske, at når kilder skrives af, ændrer de sig i forhold til forlægget. Man skal altid søge efter kilder, der er så tæt på undersøgelsens emne som muligt. Man skal altid anvende førstehåndskilder, når det er muligt. (Et problem er, at personer udgiver sig for at være førstehåndskilder, selv om vedkommende reelt er andenhåndskilder. Meget velkendt i politiske sammenhænge!).

Kilders slægtskab Første-/andenhåndskilder: Sondringen gælder alt materiale, selv om førstehåndskilden ikke mere eksisterer. Førstehåndskilden = den originale kilde. Andenhåndskilden = kilden, som er en afskrift, eller som genfortæller andres oplevelser, udsagn eller lignende. Uanset, hvor mange led der er mellem originalen og den givne kilde. En kilde kan sagtens indeholde både første- og andenhåndskildeudsagn. Fx noget selvoplevet og noget fortalt. Ved levnsslutninger er en given person altid førstehåndskilde til egne produkter (fx en plakat/et dokument), selv om kildens indhold er andenhånds (fx en politikers budskab på plakaten).

Primære/sekundære kilder: Svarer ikke til opdelingen i første- og andenhåndskilder. Inddelingen i første-/andenhåndskilder er fast. Inddelingen i primære/sekundære kilder beror på problemformuleringen. Der er tale om en løbende proces, hvor kategoriseringen hele tiden bør genovervejes. En primær kilde er den kendte kilde, som er tættest på undersøgelsens emne. Dvs. enten førstehåndskilden eller en kilde, som bygger på andre kilder, vi ikke har adgang til. Ofte gælder det, at vi ikke har adgang til førstehåndskilder. Det gælder ikke mindst i politologiske analyser.

Primære/ sekundære kilder: En sekundær kilde er en kilde, der bygger sin viden på andre kilder, der også er tilgængelige. Kategoriseringen i primære/sekundære kilder kan bruges på både levn og beretninger. Kategoriseringen i primære/sekundære kilder anvendes ofte anderledes i samfundsvidenskaberne. Her er primære kilder ofte data, som forskeren selv har produceret, mens sekundære kilder er data, som forskeren ikke selv har produceret. Denne kategorisering er ikke heldig, hvis det drejer sig om at få fat i primærkilden, for ifølge denne definition kan en primærkilde (fx et ringe interview) sagtens være ringere end sekundærkilden (fx et fyldigt referat af samme hændelse). Godt råd: En sekundær kilde kan aldrig understøtte en primær kilde. (En løgn bliver ikke mere sand af at blive genfortalt. Joseph Goebbels havde ikke ret!).

Komparativ kildeanalyse = Metode til at kategorisere kilderne i forhold til begrebsparret første-/andenhåndskilder og primær-/sekundærkilder. A kilde til B kilde til C kilde. A kilde til B kilde og C kilde – muligvis gensidig påvirkning mellem B kilde og C kilde. A kilde og B kilde til C kilde – muligvis A kilde og B kilde i gensidig påvirkning. A kilde og B kilde opstået uafhængigt af hinanden i samme kontekst. Hvad sker, hvis kilde A forsvinder? – Svar: Det ændrer ikke kategoriseringen i første-/andenhåndskilder, men det ændrer kategoriseringen i primære/sekundære kilder. Godt råd: Overvej altid dette kildeslægtskab i opgaver.