Peter Nedergaard: VUK på tværs

Præsentationer af emnet: "Peter Nedergaard: VUK på tværs"— Præsentationens transcript:

1 Peter Nedergaard: VUK på tværs
Dagsorden: Helmuth Nyborg-sagen Kildekritik Positivismen Hermeneutikken Argumentationsteori Værdirelativisme Eksamen

2 Helmuth Nyborg-sagen Hvad går Helmuth Nyborg-sagen ud på?
1) Hvilke krav skal der stilles til videnskabelige publikationer? 2) Hvad ligger der i begreberne metodefrihed og offentlig publicering? 3) Hvorfor er metodefrihed og offentlig publicering nødvendig for ordentlig videnskab?

3 Helmuth Nyborg-sagen Hvordan sikres forskningsmæssig kvalitet?
1) Den enkelte forskers ansvar er afgørende. 2) Hertil kommer kolleger via interne workshops, seminarer osv. 3) Institutlederen har også et formelt ansvar. 4) Endelig er der forskningsministerens ”Udvalget vedrørende videnskabelig uredelighed”.

4 Kildekritik – hvad er det?
Kildekritik består i ”kunsten at bedømme”. En måde at holde undersøgelsesmaterialet ud i strakt arm på. En kritisk distance. Til at styre indsamling af datamaterialet. Til at vise bedømmeren, at man HAR styr på systematik, metodik og til- og fravalg. Anvendelse af kildekritik viser overblik og fagligt overskud. Kan bruges i alle fremtidige opgaver på statskundskab i større eller mindre omfang.

5 Udgangspunktet for al kildekritik:
Alle aktører, forfattere, dokumentproducenter osv. frembringer kilder i en bestemt kontekst. Når man fortolker en kilde, bør man derfor altid have denne kontekst med i baghovedet. Det kan være svært, for det kræver til tider stor viden om forne tider. Indgangen til kilden er kilden selv, dens budskab, målgruppe og sprogbrug.

6 Kildetyper Primære og sekundære kilder. Svarer ikke til opdelingen i første- og andenhåndskilder. Inddelingen i første-/andenhåndskilder er fast. Inddelingen i primære/sekundære kilder beror på problemformuleringen. Der er tale om en løbende proces, hvor kategoriseringen hele tiden bør genovervejes. En primær kilde er den kendte kilde, som er tættest på undersøgelsens emne. Dvs. enten førstehåndskilden eller en kilde, som bygger på andre kilder, vi ikke har adgang til. Ofte gælder det, at vi ikke har adgang til førstehåndskilder. Det gælder ikke mindst i politologiske analyser.

7 Begrebet tendens: Alle kilder indeholder en tendens, som har stor betydning for, hvordan kilderne anvendes = farvning af udsagn, selektion i sprogbrug og indhold. Litteraturvidenskaben: En tekst har en overflade (= kildens umiddelbare budskaber og referencer til virkeligheden) og en undergrund (= ophavspersonens fortolkning af denne virkelighed). Tro altid, at folk/kilder/ophavspersoner lyver, indtil det modsatte bevist. = Man tvinges til at stille kritiske spørgsmål til kilderne om, hvorfor kilderne siger og ser ud, som de gør. = Mistankens hermeneutik = kritisk læsemåde.

8 Kildernes værdi Udsagnskraft =
Hvad kilderne har at sige i forhold til det, vi ønsker at undersøge. Dvs., hvilken egnethed kilderne har for problemformuleringen: – fx i forhold til emnets relevant, ophavspersonens relation til emnet og kildens type.

9 Videnskabsteoretisk styret analyse
Det betyder, at man foretager et bevidst og argumenteret valg af en videnskabsteoretisk position. Analysen foretages derefter på baggrund af denne positions synsvinkel og begreber. Man indleder således med en generel diskussion, som leder frem til. Valget af den videnskabsteoretiske position.

10 Positivisme - Comte Auguste Comte ( ) grundlagde den positivistiske videnskabsfilosofi som en vej til at få sikker viden. Det positive stadie = kun erfaring og logik kan skaffe os viden Viden skal være virkelig, nyttig, sikker, præcis og positiv (dvs. bygge samfundene op og ikke negativt

11 Positivisme - grundlaget
At arbejde på et positivistisk grundlag vil sige, at: Viden er indsamlet empirisk På baggrund af en objektiv og ikke-normativ dataindsamling Disse data/kilder kan både være kvalitative og kvantitative Med henblik på at analysere sig frem til at formulere regelmæssigheder Og teorier med hypoteser, som kan testes.

12 Positivismen - forskeren
Samfundsforskeren skal ifølge positivismen være Uhildet, objektiv og neutral Han og hun skal både i givet fald kunne anvende induktion og deduktion. Dataindsamlingen vil ofte ske på en måde, således at interviewpersoner, informanter osv. betragtes udefra Målet er indsamling af hårde data á la hvad skete der faktisk

13 Positivismen – som normalvidenskab
Positivismen er blevet en slags den samfundsvidenskabelige normalvidenskabelige metode I forbindelse med forskningsdesign og analyser Anvendes imidlertid ofte i forbindelse med andre videnskabsteoretiske retninger.

14 Positivismen – problemer med at måle det umålelige
Positivismen tilsiger, at man skal kunne måle noget, før der er tale om sikker viden. Men det er ikke alt vigtigt, der kan måles. Fx kan det, som personer tænker og synes, også have betydning for deres handlinger. Det kan fx være en motivationseffekt af den undersøgelse, som forsøgspersoner deltager i. I så fald taler man om den såkaldte Hawthorne-effekt.

15 Forskningsprocessen ifølge hermeneutikken:
Forskningsprocessen ses i videnskabsteorien ofte som enten en induktiv eller en deduktiv proces. Fra et kildekritisk perspektiv er det imidlertid et både-og, dvs. en vekselvirkning mellem kilder og teori. 2) Ifølge en hermeneutisk forståelse af forskningsprocessen er målet forståelse, som imidlertid begynder med forforståelse. Udgangspunktet er, at vi aldrig går forudsætningsløst til noget. Man skal med andre ord læse andres arbejder først. Der findes ingen ren induktion. Men ren deduktion ud fra teorien er lige så problematisk, fordi den ikke tager hensyn til de konkrete kilders indhold.

16 Hermeneutikken – forståelse er nøgleordet
Hermeneutik handler om at forstå tekster, ytringer, udsagn og handlinger af enhver art? Hvordan griber vi forståelsesprocessen an? Hvad sker der, når vi prøver at forstå? Hvordan forstår vi i det hele taget?

17 Hermeneutikken – den hermeneutiske cirkel
Deles af alle hermeneutiske skoler = delene kan kun forstås, hvis helheden inddrages, og omvendt kan delene kun forstås i kraft af delene. Sammenhængen mellem delene og helheden er det meningsskabende. Fx statsministerens nytårstale: Del: enkeltord – fx Niqib/burka. Helhed: regeringens udlændingepolitik. Forståelse heraf: Fortolkeren vil muligvis kunne forstå forfatteren bedre end forfatteren selv via inddragelse af den politiske og politiske kontekst.

18 Hermeneutikken – i samfundsvidenskaberne
Hermeneutikkens anvendelse i samfundsvidenskaberne: 1) En del af det datamateriale, som forskerne benytter sig af, består af ”meningsfulde fænomener”, dvs., at de sociale aktører, der analyseres, er menings- og betydningsbærere. 2) Samtidig bevæger samfundsforskere sig i et genstandsfelt, det på forhånd er fyldt op med fortolkninger og forhåndsforståelser. 3) Der er samtidig ikke muligt at observere meningsfulde handlinger. Handlinger skal forstås som meningsudtryk, det er muligt at fortolke på.

19 Hvordan indsamles datamateriale? - hermeneutikken
1) Interview (samtale og dialog). I kvalitative analyser søger man via dialogen efter viden om de sociale aktørers praksis, forståelseshorisont, handlinger og fællesskaber. Det er samtalen, som er i centrum, og det er her, at meningsfuld viden opstår. 2) Fortolkning af historiske og nutidige dokumenter. Det, teksten siger os, forstår vi på baggrund af vores egen historiske kontekst og situation.

20 Argumentationsteori – Toulmins ærinde
Den engelske filosof Steven Toulmins påstand er: at logik og retorik i praksis ofte er sammenblandet, og at den rene logiske argumentation kun anvendes i meget begrænsede sammenhænge at overtalelsesevne og overbevisningskraft ofte kommer til at betyde mere end formel logik. Det søgte han at vise i bogen ”The Use of Argument” fra 1958, som har fået status som klassiker inden for argumentationsteorien.

21 Argumentationsteori – analytiske og substantielle argumenter
Påstanden om sammenblandingen af logik og retorik gælder for de såkaldte substantielle argumenter, som Toulmin separerer fra de såkaldte analytiske argumenter. Forskellen består i, at i analytiske argumenter følger konklusionens gyldighed nødvendigvis af forudsætningen, mens der i det substantielle argument ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem konklusionen og forudsætningen. Analytiske argumenter karakteriserer Toulmin derfor som ”Field-invariant” (kontekstuafhængige), mens substantielle argumenter er ”Field-dependent” (kontekstafhængige).

22 Argumentationsteori – substantielle argumenter
I en samfundsvidenskabelig sammenhæng kan en argumentation kan have mange formål, når det drejer sig om substantielle argumenter: at nå frem til sandheden, at vinde tilslutning for sin sag, at blive klogere, at få ret og at opnå magt.

23 Argumentationsteori – substantielle argumenter
De fleste substantielle argumenter kan ifølge Toulmin koges ned til følgende figur: Et argument kræver belæg (”data”) – på baggrund af en hjemmel (”warrant”), der ofte implicit etablerer en sammenhæng mellem påstand og belæg – for at en påstand (”claim”) accepteres. Hjemmelen er det interessante. Den repræsenterer ofte noget generelt og regelorienteret. Den repræsenterer endvidere noget tidsligt og aktivt i forbindelse med argumentationen. At kunne adskille belæg fra hjemmel er en af de vigtigste opgaver i forbindelse med afdækningen af et arguments struktur.

24 Argumentationsteori - eksempler
Argumentet ovenfor kunne fx lyde således: Jeg skal frikendes (påstand). Vedkommendes belæg er, at ”jeg ikke har gjort det, jeg er anklaget for” (belæg). Det hænger sammen med (har hjemmel i), at der gælder det princip, at ”er man ikke skyldig i en anklage, skal man under alle omstændigheder (styrkemarkør) frifindes” (hjemmel). Det gælfer uanset, om man er anklaget for mord eller tyveri (gendrivelse). Samtidig gælder reglen også i alle retssystem er i verden uanset politisk system (rygdækning). Både på tekstniveau og sætningsniveau.

25 Videnskabelig værdirelativisme
Kløftdoktrinen: 1) Værdidomme kan ikke begrundes – ”bør” – politikere – kun begrundet i relation til andre værdidomme 2) Empiriske domme kan begrundes – ”er” – embedsmænd, forskere - baseret på baggrund af iagttagelser og fornuftssandheder

26 Videnskabelig værdirelativisme
Hume, Weber, logiske positivister, Rasmussen o.a.: Trods kløftdoktrinen kan værdier altid gøres til genstand for empirisk og rationel orienteret samfundsforskning. Deres begrebslige betydning. Sammenhæng med andre værdier. Samtidig anerkendes det, at politiske værdier sætter rammen for den samfundsvidenskabelige forskning. Realiserbarhed (hvis man fx foreslår planøkonomi indført).

27 Alternativ: kohærentisme
En doms begrundelse afhænger af, om den indgår i et netværk af domme, som er mere sammenhængende end andre konkurrerende sæt af domme. Eksempel: Rawls’ oprindelige position: forestil samfundet indrettet uden, at du kender din egen senere sociale placering pga. familie, klasse osv. På dette grundlag kan man ifølge Rawls begrunde normative principper. Men hvad med fx kommunismen?

28 Kritik af værdirelativismen
Charles Taylor: ”X fremmer menneskenes interesser bedst muligt”. ”Ergo må X være god eller retfærdig”. MEN: Beror det ikke på en præmis: Det, der fremmeer menneskenes interesser, er godt. Ligner Aristoteles’ klassiske syllogisme. God samfundsvidenskab: Værdier ok i opdagelsesfasen, men ikke i analysefasen.

29 Eksamen Aflevere opgaven:
fredag 19. november kl med petitumforside 1. genindlevering: 6. januar 2011 2. genindlevering: 20. januar 2011 Man genindleverer samme opgave med en forbedret besvarelse. Første indlevering skal imidlertid være forsøgt besvaret. Ellers tæller den ikke som en indlevering. Er der elementer i opgavespørgsmålene, man er i tvivl om, hvordan skal forstås, skal man skrive eksplicit, hvordan man opfatter dem og herefter besvare dem herefter.