Tina Kristensen. Vattenfall

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Bioenergiressourcerne tænkt anderledes og med kommende nye Teknologier
Advertisements

FREMTIDENS LEVENDE LABORATORIUM Thomas Hune, Insero Software.
Klimafamilie i Favrskov
Camp IB37 Energioptimerede ventilationsformer:
1 Hvordan kan Danmark udnytte sine potentialer inden for energieffektive løsninger? Danmarks Vækstråd Den 1. juni 2007.
Intro – små anlæg Klassificering af energibesparelser
Energi Øresund | 28. marts | 2011 | Kenneth Løvholt | Gate 21 Varmepumper Lagring af vedvarende energi Jens Brandt Sørensen.
Lagring af vedvarende energi Jens Brandt Sørensen
CO2-emission og -reduktion fra fremstilling af cement
Forventninger til markedet for brændselsflis Markedsmuligheder for pil
Velkommen til infodag i kvotehandelssystemet.
Dansk lov om luftfartskvoter  I løbet af 12 måneder fra ikrafttrædelse af direktivet.  Direktiv om luftfartskvoter er et ændringsdirektiv til det gældende.
Temperatur optimering
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
29. september 2008 Jasper Hedegaard Bojsen Teknologidirektør Microsoft Danmark Grøn IT.
Omfattet af kvoteordningen?. Overblik Som hidtil •Alle med indfyret effekt > 20 MW •Dog ændret opgørelse •Energitung industri (cement, stål, tegl, kalk,
Den Fremtidige Anvendelse af Biomasse i den Danske Energiforsyning
Installationer Introduktion.
Pilekursus v/ Vestjysk Lbf. 28 oktober 2009
Kollektivhuset Høje Søborg
Installationer Varmeanlæg.
Hvorfor? V. direktør Per Grønbæk, Sønderjysk Lndboforening
ENERGI- OG MILJØCENTRET VI BESØGTE ENERGI- OG MILJØCENTRET ODENSE.
Luft- og vand varmepumpe
Københavns fjernvarmesystem
Effektive kraftværker
Effekt og energi De fossile brændsler kul, olie og gas udgør hovedparten af det danske energiforbrug Vedvarende energi udgør 18 % Selvforsyningsgrad toppede.
Irak.
Fordele og ulemper ved fossile og alternative energikilder
Kapacitets- og driftsændringer med effekt på kvotetildelingen
Arbejdsmiljønet – Årsmødet 2012 Ord er gode – Handlinger er bedre.
Forgasning af affald og biomasse
Drivhuseffekten og Jordens klima.
Varmeteori.
DS 447 Ventilation i Bygninger
Maabjerg Energy Concept – er det næste skridt på vejen Bæredygtig bioraffinering - en dansk jobskaber.
Grundvandskøling i sværvægtsklassen i DR-byen
”CO2”-fri rådhus i Skive
VE-anlæg Valg af vedvarende energikilder (case).
Berlingske Avistryk A/S Kan vi bruge Klimakompasset til navigation i vores verden? 28 april 2010 John Lundsgaard HSEQ-chef Berlingske Avistryk.
Baggrund – Hvorfor spare på energien – og hvorfor vedvarende energi
Generelt om varmepumper
Vedvarende energi og energioptimering – muligheder og udfordringer? Marts 2013.
Kapacitetsstyring.
Munksøgård André og Nicki
Lidt baggrund 1 Aars Varmeværk ano 2014 Etableret i Forsyner 5300 forbrugere i 4 byer. Affaldskapacitet: ton per år Alternative brændselstyper,
HENRIK MØLLER Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsteknik
Jeopardy Ikast Vestre Skole
Elsam og fremtidens danske energiforsyning Fremtidens energiforsyning 22. februar 2005 Adm. direktør Peter Høstgaard-Jensen Elsam A/S.
Pas på vores JORD! Vind og vindhastigheder Greenpeace Råd
Status og perspektiver for energiforsyningen i Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1Strategisk Energiplan Fredericia - Erhvervsforeningen 12. november.
14. Kapacitetsstyring Kapacitetsbegrebet: Eksempler:
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
VE til procesordningen Hjallerup Fjernvarme Temadag 11. december 2014
AffaldVarme Aarhus Aarhus Katedralskole Kan du holde varmen? Samarbejde mellem AffaldVarme Aarhus og Aarhus Katedralskole.
ALBERTSLUND KOMMUNE Klima, Energibesparelser & Samarbejder Direktør Niels Carsten Bluhme Miljø- og teknikforvaltningen Front House Workshop 16. juni 2011.
Driftsleder, Løgstør Fjernvarmeværk
Energiraffinaderiet - rygraden i fremtidens energisystem IDA den 12. juni 2006 Flemming Nissen Udviklingschef i Elsam.
Anvendelse af forkoblet forgasser til el-produktion fra biomasse 19. september 2011 Rasmus Glar Nielsen Technology Development Manager.
Udvikling af bio-energi i Irland Pieter D. Kofman Senior konsulent Danish Forestry Extension.
Regeringens politik med hensyn til biobrændstoffer i transportsektoren Den 11. januar 2006 Kontorchef Claus Andersen, Energistyrelsen.
Biomasse Fra Affald til Olie.
1 Prisdiskrimination Med ubegrænset kontrakt Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Forudsætninger og Opgave.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Optisk stenfrasortering i kartofler - FarmTest Konsulent Hans Henrik Pedersen og konsulent Knud.
Kapitel 16 Logistik og Lagerteori
Aktive Energi Anlæg A/S Kundens sparringspartner, rådgiver og projektleder.
Tekniske muligheder for grønnere opvarmning v. Jørgen K. Nielsen Individuel opvarmning i områder uden kollektiv varmeforsyning 23. marts 2015.
© Vattenfall A/S Odense den 17. april 2007 Vattenfall og den nye halmfyrede blok på Fynsværket.
KLIMASPIL AARHUS Præsenter programmet:
Kulanlæg – kulmøller, sigter
Præsentationens transcript:

19.09.11 Tina Kristensen. Vattenfall Fyring med biopiller på Amagerværkets nye støvfyrede kedel Baggrund AMV1 projektet Kedeldesign Driftserfaringer

AMV1 projektet - baggrund Københavnsplanen 40 % biobrændsel Start projektplanlægning 2002 Kedelkontrakt 2004 Design/konstruktion 2005-2008 Idriftsættelse 2008-2010 100 % biobrændsel Pris: 250 mio EUR 2 2

AMV1-projektet Nyt kedelanlæg Ny modtryksturbine Nye miljøanlæg Brændsler Træpiller, halmpiller, kul og olie Indfyret effekt 350 MJ/s Tryk 185 bar Temperatur: 562°C (kul) / 540°C (bio, olie) Ny modtryksturbine Nettoeffekt 71 MW Fjernvarmedamp 250 MJ/s Fjernvarmevand 200 MJ/s Nye miljøanlæg Genbrug af kedelhus, kedelstativ, kulsiloer og elfilter Nyt fælles kontrolrum

Brændselsforudsætninger ved projektets start CO2 neutral i forhold til en gasfyret kedel – derfor splittet på 40% bio and 60% kul på årsbasis. Det tidligere Energi E2 (nu Vattenfall) havde en forpligtelse om at der på Amagerværket skulle være kapacitet til at fyre med 130.000 ton halmpiller per år. Resterende biobrændsel op til de 40% skulle være træpiller Det var forventningen at der skulle veksles mellem tilsatsfyring til kul og kampagnefyring med biobrændsel alene. De 40 % kunne ikke opnås udelukkende med tilsatsfyring. Alle garantier på kedelanlægget på ydelse og virkningsgrad var på kul og olie. På biobrændsel haves udelukkende garantier på kapacitet af møller og brændere. AMV1 kedelen er bygget som en kulfyret kedel med kulmøller og kulbrændere. Anlægget er forberedt så meget som muligt til biopiller som vi havde viden til på daværende tidspunkt. To biostøvfyrede kedelanlæg var i drift dengang – AMV2 and AVV2. Alle kendte erfaringer herfra blev anvendt i designet

Multibrændselsanlægget AMV1… Kul 35 % - 100 % Halmpiller ? % - 90 % Træpiller ? % - 100 % Olie 20 % - 100 % Biopiller enten som eneste brændsel eller som tilsatsfyring med kul Olie som opstartsbrændsel og ”nødbrændsel” Restriktioner på tilsatsfyring af hensyn til askekvalitet og pga møllelogistik Nedre grænse for last på ren bio var ikke kendt – det måtte eftervises ved idriftsættelsen

Biomasseerfaringer Korrosion – hvilke typer stål klarer sig bedst Damptemperatur – hvor langt tør vi gå op Tilslagning – både i fyrrum og mellem overhederne Selvantændelse i møller Flammestabilitet Udbrænding Eksplosionsrisiko Forgiftning af katalysatorelementer i DeNOx Sodblæsning Elfilter – temperatur er en væsentlig parameter ved halmfyring

Hvad er gjort særligt i designet af hensyn til biomassen Så stort fyrrum som muligt Stor deling mellem overhederrørene (400 mm i hele første træk) Ingen ribberør før i tredje træk Fuldt emaljerede luftforvarmere Tre store møller– fuld last på kul på to – på træpiller kan der opnås fuldlast på tre møller Trykresistente møller og brændselstildelere. Eksplosionsundertrykkende udstyr på møller og støvrør 4 vandstrålesodblæsere i fyrrum og dampsodblæsere mellem alle overhedere, i economizer og i de roterende luftforvarmere ”Tail-end” deNOx er valgt (efter el-filter og afsvovlingsanlæg) Tre primærluft-kølere – for at sikre at der haves tilstrækkelig kold luft til møllerne og at røggasen køles effektivt før el-filteret. Stor slaggeskraber (Avedøre 2 størrelse!) Materialevalg og korrosionstillæg

AMV1 kedelanlæg - udvendig!

AMV1 boiler – indvendig! Evaporator – ceiling, top walls (T23) HP1.2 (TP347HFG, deling 200, modstrøm) HP1.1 (TP347HFG, deling 200, modstrøm) HP1.3 (TP347HFG, deling 400, modstrøm) IP1.2 ( T23, deling 100, modstrøm) IP2 (TP347HFG, deling 400, medstrøm) IP1.1 (13CrMo4-5, deling 100, modstrøm) HP2 (TP347HFG, deling 400, medstrøm) ECO3 (13CrMo4-5, deling 200, modstrøm) Screen + ”carrying tubes” (TP347HFG, deling 800, 1. del af HT overheder) ECO 2 (13CrMo4-5, deling 100, modstrøm, ribberør) ECO 1 (13CrMo4-5, deling 100, modstrøm, ribberør) Evaporator – coil, bottom walls (13CrMo4-5)

Status 2011 på driftserfaringer på kedelanlægget Vi har haft en fuld varmesæson med rimelig rådighed udelukkende på biopiller, med olie som opstartsbrændsel og støttefyring Det går bedst med træpiller eller med et mix af halm- og træpiller! Der er arbejdet særlig intenst med optimering af fyringsanlæg og indtrimning af brændere – et særligt projekt herfor pågår Vi kan nu klare også lavlastområdet på biopiller uden støtte af olie, hvilket har givet os en del ekstra driftstimer i sommerperioden Sodblæserne kan holde kedelen ren, men det koster på virkningsgraden – er et punkt på optimeringslisten! Kun begrænset korrosion i fyrrum og overhedere Der har været detekteret et mindre antal trykstigninger i møllerne hvor det eksplosionsundertrykkende udstyr er udløst

Spørgsmål ?