Varmeteori.

Præsentationer af emnet: "Varmeteori."— Præsentationens transcript:

1 Varmeteori

2 Varme overføres på 3 forskellige måder Ledning Stråling Konvektion
Varmeoverføring Varme overføres på 3 forskellige måder Ledning Stråling Konvektion

3 Varmeledning I faste ugennemsigtige materialer, f.eks. metaller, overføres varme gennem ledning aluminium leder varme gange bedre end stillestående luft.

4 Varmestråling Varmestråling (infrarød stråling) forekommer i gennemsigtige væsker og gasser samt nogle gennemskinnelige materialer.

5 Konvektion Der findes 2 typer af konvektion: Egenkonvektion –
f.eks. I væsker og gasser Påtvungen konvektion f.eks. vind og ventilation

6 Varmeledningsevne, λ (lambda)
Et materiales λ-værdi angiver, hvor godt materialet leder varme 10,5 °C 9,5 °C λ-værdi i W/m °C 1 m³

7 Varmeledningsevne for materialer
W/m °C Fyr eller gran ,12 Isolering kl ,039 Aluminium Luft stillestående ,024 Sne, let/tung ,05/0,23 jo lavere λ-værdi - jo bedre isoleringsevne

8 Materialers isoleringsevne
Isoleringsmateriale: λ 0,037 Inde, T1 20 °C Ude, T °C Tykkelse, d 100 mm λ x T1+T2/d λ 0,037 x 20 °C °C /0,100 = 11,1 W/m²

9 Materialers isoleringsevne
: Beton λ 1,7 Inde, T1 20 °C Ude, T °C Tykkelse, d 100 mm λ x T1+T2/d 100 mm λ 1,7x20 °C °C /0,100 = 510 W/m²

10 Materialers isoleringsevne
100 mm isolering 11,1 W/m² 100 mm beton W/m² Varmetabet er ≈ 50 gange større ved beton 100 mm mm

11 R betegner modstanden mod varmetransport gennem 1 m²
Isolans, R Isolansen R beskriver hvor godt et materialelag eller bygningsdel isolere m²W/°C R betegner modstanden mod varmetransport gennem 1 m² Jo større isolans – jo bedre isoleringsevne

12 Overgangsisolans luftlaget på inder- og ydersiden af en bygningsdel er isolerende Indvendigt Udvendigt 0,13 m²W/°C 0,04 m²W/°C Opad- og nedadretter luftstrømme: 0,10/0,17 m²W/°C

13 Transmissionskoefficient, U
Transmissionskoefficienten, U, defineres som: U= (1/Rm) Overgangsisolanser, R = 0,17 m²W/°C 108 mm mursten, R = 0,24 m²W/°C Isolering 190 mm, R = 5,14 m²W/°C 108 mm mursten, R = 0,14 m²W/°C Σ R = 5,69 m²W/°C U-værdi = 1/5,69 =0,18 W/m °C

14 Beregning af U-værdi

15 Beregning af U-værdi www.rockwool.dk Råd og vejledning
Beregningsprogrammer Rockwool Energy Design Klik på!

16 Beregning af U-værdi Kilk på U-værdiberegner – og derefter ikonet for tagværker

17 Beregning af U-værdi Eksempel: 13 mm gips
45 x 45 mm træ/isolering kl. 37 C/C 300 mm 45 x 120 mm træ og isolering kl. 37 C/C 1000 mm Ventileret tagrum – bølgeeternit Udregn U-værdi Efterisoler med yderligere 200 mm kl. 37

18 Beregning af U-værdi Opgave: 108 mm teglsten 1600 kg/m³
190 mm A-murbats/isolering kl. 37 110 mm porebeton 645 kg/m³ 10 mm pudslag Udregn U-værdi

19 U-værdi i forhold til isolering
W/h mm isol.

20 Energirammen omfatter:
Kilde: Isover Opvarmning Ventilation Køling Varmt brugsvand Elforbrug til anlæg Placering, orientering, dagslys,varmeakkumulering og solindfald

21 Energirammen Kilde: Rockwool

22 Nye bygninger - Lufttæthed = varmeøkonomi
På dage med blæst udskiftes luften unødvendigt hurtigt Frisk luft, der ikke passerer et varmegenvindingsanlæg Når der trækkes falsk luft ind, kan ventilationsanlægget Træk-gener får os til at skrue højere op for varmen = ekstra luft, der skal varmes op bruger energi til opvarmning ikke indreguleres ordentligt = der bruges for meget el Beregningerne er lavet ud fra SBI anvisning og regneark vedr. energirammeberegninger. Med utætte konstruktioner er energiforbruget % højere end beregnet Kilde: Isover

23 Oplæg til opgave 4 Eksisterende bygninger

24 Oplæg til opgave 4 Find en bygnings energinøgletal
Side 20 Find en bygnings energinøgletal Find bygningens energiforbrug/år Olie-, gas, eller brændeforbruget Omregn til KWh Udregn energinøgletallet/m² pr. år

25 Oplæg til opgave 4 Eksempel: Side 23
Huset er på 130 m2 bygget i Det opvarmes med et oliefyr. 2.600 liter olie

26 Oplæg til opgave 4 Side 22

27 Opgave 4

28 Opgave 4

29 Løsning opgave 4