Onsdag den 15. maj 2013 Uddannelsesforbundet HRS Medlemsmøde vedr. konfliktkontingent, OK13 den nye ”arbejdstidsaftale” og fremtiden på HRS

Dagens program Kl. 16.15- velkommen Lockouten og de økonomiske konsekvenser OK 13 og den nye ”arbejdstidsaftale” Ved Børge Pedersen, næstformand i Uddannelsesforbundet Konsekvenserne på HRS efter 1/8 2014 Det mulige fremtidsscenarie på HRS Vi slutter 18.15, præcist …..Efter mødet vil der være hvid lobescoves, øl, vin og vand i personalekantinen……

Uddannelsesforbundet HRS? Hvad kan vi sammen?

Områder hvor der er aftaler og klare regler Områder med ledelsesret Områder med aftaleret

Områder hvor der er aftaler og klare regler Ferieloven Barsel Lokal arbejdstidsaftale Andre centrale og lokale aftaler.

Områder med aftaleret Alt, hvad der skal aftales lokalt, jf. den centrale arbejdstidsaftale: Den lokale arbejdstid Principperne for arbejdstilrettelæggelse Løntillæg Akkordaftaler jf. § 12 Mv.

Arbejdsopgaver inden for bilag C Mødetid Skemalægning Tildeling af Ø-tid Tildeling af kompetenceudvikling Alt, hvad der er et S.U. anliggende Og meget meget andet………..

Rettigheder Hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn på barnets 1. og 2. Sygedag.   Mulighed for løntillæg: kvalifikations funktions og resultatløn (beror på egne krav og ledelsens velvilje). De overordnede arbejdsopgaver bør normalt være læreren bekendt 4 uger før normperiodens begyndelse (normperiode = 01.01 – 31.12) Læreren skal så tidligt som muligt og med mindst 4 ugers varsel være orienteret om mødetiden Hvis undervisning aflyses med mindre end 2 arbejdsugers varsel tildeles forberedelsestiden for de første 2 skemauger, samt eventuel dokumenteret forberedelse derudover.

Rettigheder Der afsættes som minimum 50 timer årligt til hver lærer med henblik på, at læreren kan følge den pædagogiske, praktiske og teoretiske udvikling inden for sit fagområde. Læreren disponerer selv over tid og sted for dette arbejde, som ikke omfatter deltagelse i faglig, praktisk og pædagogisk uddannelse/konferencer, lærermøder og lignende.  

Rettigheder Undervisning registreres i moduler a’ 105 minutter. For hvert modul gives 219,33 minutter inkl. undervisning og pauser. (eller 1 ”modul” x 3,66 time) Man kan maksimum være skemalagt med 13 moduler om ugen, det er den berørte lærer der selv bestemmer om vedkommende kan have flere moduler, men læreren har ret til at sige nej (det gælder også ved vikardækning). Der må ikke skemalægges med mere end 3 moduler (4 AMU- moduler à 90 min.) om dagen, medmindre man har tilmeldt sig 4 modulers aftalen. Den samlede tilstedeværelse må ikke overstige 8 timer (det kunne være møder samt undervisning). Ved events og lign. kan der med den enkelte lærer aftales længere tilstedeværelse.

Rettigheder Hvis man er planlagt med mellemtimer, skal man være kontaktet forinden, det er ikke nok med en e-mail til orientering (dette fordi man skal have mulighed for at komme med løsningsmodeller for undgåelse af mellemtimer) Med henblik på en forholdsmæssig reduktion af undervisningsbelastningen i den første tid af ansættelsen, tildeles læreren 30 arbejdstimer ved ansættelsen. Akkord til møder: inden normperiodens start udarbejder ledelsen en plan over afdelingsmøder og pædagogiske dage. Med udgangspunkt i denne plan tildeles hver lærer 50 timer ved normperiodens start.

Rettigheder Varslet sygdom: Ved forlods sygemelding pga. dokumenteret læge- / speciallægeundersøgelse, indlæggelse eller lignende godskrives den planlagte tilstedeværelsestid herunder møder, dog max 7,4 time pr. dag. Ved skævbelastning med stor arbejdsbelastning i en periode eller ved opfyldelse af norm før normperiodens udløb kan der mellem leder og lærer skriftligt aftales, at der holdes skemafri uden rådighedsforpligtigelse i et omfang svarende til det udførte eller planlagte/forventede merarbejde. Der er ret til at overføre op til 5 feriefridage (den 6. ferieuge) til det følgende ferieår (01.05 – 30.04).

Pligter Ledelsesretten Mødepligt Rådighedsforpligtigelse (vikar) Tvungen ferie Timesedler, herunder ansvaret for egen Ø-tid

Hvad nu?

Uddrag fra den lokal fagforeningsbestyrelses beretning februar 2011   Organisationsprojekt Formål: ”Hvordan organiserer vi den pædagogiske del af skolen, således at vi får den bedst mulige kvalitet og trivsel?”   Projektets præmisser:   Skal tage udgangspunkt i skolens og foreningens værdier. Skal tage udgangspunkt i, og leve op til skolens vision og foreningens grundlæggende vision. Skal være økonomisk troværdig og bæredygtig. Skal være bredt accepteret i organisationen. Baggrund:   Ønsket om en bedre arbejdsplads. Dårlige medarbejdertilfredshedsmålinger (især mangel på tillid til ledelsen), klager og ytringer vedr. dårlig trivsel. Udnytte synergien ved sammenflytningen. Foreningen/lærerne vil signalere professionalisme med bla. initiativ, ansvar og handlekraft. På seminaret i 2011 udarbejdede vi b.la. en interessentanalyse Uden, at kende til SK, er her tale om et fokus på kerneopgaven En vigtig pointe var, at projektet skulle ikke være omkostningstungt (dog betragtes som en investering)

Uddrag fra den lokal fagforeningsbestyrelses beretning februar 2011   Organisationsprojekt (fortsat) Men hvorfor et organisationsprojekt, kunne man med rette spørge?   Fordi vi mener, at der skal være bedre rammer om arbejdet med eleverne, fx faste klasser og lokaler. Vi mener, at undervisningen og skemaet bedre kan planlægges i mindre grupper/teams. Vi mener, at afspadsering, særlige feriedage mv. godt kan aftales mellem kolleger og uden ledelsesinddragelse. At der skal være plads til at tage beslutninger om pædagogiske løsninger og ændringer uden at skulle igennem et stort ledelsesbureaukrati. Vi mener, at hvis lærerne bliver givet ansvar, bliver der også taget ansvar og det giver en langt større jobtilfredshed og trivsel. Og mange andre gode argumenter… Der vil selvfølgelig komme rigtig mange udfordringer ved en sådan ændring af organisationen, men vi starter ikke på bar bund! Der har før været teamorganisering på skolen og vi skal bruge erfaringer fra dengang. Både de gode og dårlige, samt inddrage erfaringer fra andre skoler hvor de lykkedes med team. På seminaret i 2011 udarbejdede vi b.la. en interessentanalyse Uden, at kende til SK, er her tale om et fokus på kerneopgaven En vigtig pointe var, at projektet skulle ikke være omkostningstungt (dog betragtes som en investering)

Planen er nu?