5. Kursusgang Kvalitative metoder

På programmet Hvad kan man bruge kvalitative metoder til? Planlægning af interview Metodevariationer Fokusgrupper Projektvejledning

Miniprojekt •Vejledning: Feedback •Opgave: 2. udkast på: case, afsender, målgruppe samt formål, problemformulering og motivation. •Brug af kvalitative metoder – hvorfor og hvordan •Evt.en ”quick and dirty” på emnet 04. 10. kl. 12, hvor det sendes til begge min mailadresser: paul@media4masses.dk og prm@itu.dk

En anekdote om Bauknecht I alt 125 husmødre skulle interviewes om nogle nye annoncer for hvidevare fra Bauknecht Med spørgeskemaer, farvekort, fotos ”und die ganze Schweineri“ 5-7 ville have været mere end nok Morale: Kvalitative metode skal ikke leve op til kvantitative normer for at fungere.

Den kvalitative metode Et par gode råd:   Vær noget kærlig meget høflig og sindssygt opmærksom – (og altid kritisk!)

Fænomenologi Steinar Kvale har placeret det kvalitative forskningsinterview i en fænomenologisk kontekst. ”Målet er ville undersøge ting som de viser sig for os i deres umiddelbarhed”   Fænomenologien interesserer sig for menneskers livsverden og deres handlinger i denne. ”- baseret på fænomenologi i den forstand, at den forstår de sociale fænomener udfra aktørernes egne perspektiver og beskriver verden, således som den opleves af interviewpersonerne, og udfra den forudsætning, at den afgørende virkelighed er, hvad mennesker opfatter den som.” (Steinar Kvale (2000): "InterView", s. 61)

Fænomenologi Steinar Kvale har placeret det kvalitative forskningsinterview i en fænomenologisk kontekst.   Fænomenologien interesserer sig for menneskers livsverden og deres handlinger i denne. ”- baseret på fænomenologi i den forstand, at den forstår de sociale fænomener udfra aktørernes egne perspektiver og beskriver verden, således som den opleves af interviewpersonerne, og udfra den forudsætning, at den afgørende virkelighed er, hvad mennesker opfatter den som.” (Steinar Kvale (2000): "InterView", s. 61)

Det kvalitative forskningsinterview Formålet med det kvalitative interview er:   ”Emnet for det kvalitative forskningsinterview er de interviewedes livsverden og deres forhold hertil. Formålet er at beskrive og forstå de centrale temaer, som de interviewede oplever og lever.” (Steinar Kvale (2000): "InterView", s. 40)

Kendetegn ved det kvalitative interview Omhandler den interviewedes Livsverden Skal forstå Meningen med det der siges Skal få Kvalitative og nuancerede beskrivelser frem Bevidst naivitet (forudsætningsløshed), det tilstræbes at være åben Det kan være Flertydigt Der kan ske en Forandring under interviewet, nye erkendelser mm. (Anne Hjort: "Om at interviewe kvalitativt", s.99 - 101)

Hvad kan man bruge kvalitative metoder til? Målgruppeanalyse Konceptudvikling Prætestning Produktafprøvning Evaluering Teoriudvikling (Spå om fremtiden)

Undersøgelsesdesign, 1 Valg af metoder Tid Interviewformer Enkeltvis Gruppe Quick and dirty Andet (ex. kreative metoder)

Undersøgelsesdesign, 2 Hvor mange interviewpersoner og hvilke? Kommer i første omgang an på deres rolle i det samlede undersøgelsesdesign. Men hvis det er væsentligste undersøgelsesform, er det vigtigt, at der er nok! Skal der suppleres med brug af andre metoder? Husk at det er tilladt at eksperimentere og komme evt. tvivl til gode.

Udvælgelseskriterier, 1 Vigtige karakteristika Bente Halkier skriver, at en god udvælgelses-metode er at være analytisk selektiv:   "Det betyder, at man skal sørge for at få vigtige karakteristika i forhold til problemstillingen repræsenteret i udvalget." (Bente Halkier 2001: "Fokusgrupper, s.30)

Udvælgelseskriterier, 2 "Typiske repræsentanter"   "Valget af de interviewpersoner, som man ønsker at tale med, beror på en kvalitativ vurdering af teoretisk og praktisk art. Jeg vælger "typiske repræsentanter" for en given sammenhæng og det er sammenhængen og den forskningsinteresse jeg har i den, som bestemmer, hvad der er typisk." (Jette Fog 1994: "Med samtalen som udgangspunkt" s. 15)

Forskellige udvælgelsesstrategier Cases som beskriver enten noget unikt eller typisk Ekstrem/afvigende f.eks. netafhængige Typisk f.eks. den typiske bruger af www.dsb.dk Politisk vigtig f.eks. unge indvandre på Vestegnen   Cases som fokuserer på stor eller lille spredning Maksimum variation Homogenitet (Helle Neergaard (2001): "Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser", s. 23-24)

Flere strategier Cases hvor henvisning benyttes Snebold Cases udvalgt på et specifikt teoretisk grundlag Teoristyret Bekræftende/afkræftende   Cases udvalgt mere tilfældigt Opportunistisk Tilfældig Bekvemmelighed

Øvelse Diskuter gruppevis, hvilke parametre, der vil være væsentlige for jer til udvælgelse af interviewpersoner til jeres målgruppeanalyse. Er der nogen parametre, som I er i tvivl om, I kan lokalisere (ex. laggards i forhold til en given innovation)?

Etik 4 grundlæggende etiske forhold ved interview:   Interviewpersonerne skal kunne forblive anonyme, hvilket naturligvis skal overholdes. Interviewpersonerne skal klart oplyses om formålet med projektet, og hvad interviewet skal anvendes til. Man skal holde, hvad man lover. Man skal opføre sig almindeligt menneskeligt ordentligt. (Bente Halkier 2001: "Fokusgrupper, s.69-71)

Introduktion til interviewpersoner Formål med undersøgelsen Ingen rigtige og forkerte svar Ens egen rolle/jeres rolle i forløbet Anonymitet?

Interviewguide Er oftest semistruktureret Tematisk opbygget Husk max. 1 side Tjek at I får undersøgt de teoretiske begreber

Interviewteknik Hvad kan man spørge til: Demografiske spørgsmål Spørgsmål om viden Spørgsmål om adfærd Spørgsmål om antagelser Spørgsmål om følelser Spørgsmål om sansning Sammenfattende spørgsmål Kontrast spørgsmål

Forskellige typer af interviewspørgsmål Indledende spørgsmål Opfølgende spørgsmål Uddybende spørgsmål Specificerende spørgsmål Direkte spørgsmål Indirekte spørgsmål Strukturerende spørgsmål Tavshed Fortolkende spørgsmål

Begynderfejl, 1 SP: Hvor gammel er du? SV: 54 SP: Hvad arbejder du med? SV: Svejser SP: Hvor mange år har du været svejser? SV: 30 SP: Hvad lavede du før? SV: Jeg var jord- og betonarbejder Osv.

Begynderfejl, 2 SP: Hvad får du at spise, når du kommer hjem fra skole? (Får ikke noget...) SP: Hvad spiser du, når du kommer hjem fra skole? (Tager selv noget at spise) Børn er konkrete i deres opfattelser.

Andre måder at spørge på Der er også andre måder at spørge på, ex: Hvor er din sidemand om 5 år Kunne Anette blive ryger? Rollespil

Kildekritik efter interviewet Er der forhold ved   Intervieweren Interviewsituationen Valget af informanter Andet der giver anledning til kritisk vurdering af udsagn? Denne kildekritik vil ofte indgå i en vurdering af undersøgelsens validitet og reliabilitet.

Hvornår ved man nok? Den gyldne regel   Man skal blive ved med at interviewe, til der ikke dukker yderligere væsentlige svar op. Når mængden af viden bliver redundant

Hvordan kan man vurdere dette? Er der undersøgt nok til at kunne besvare problemformuleringen? Lav nogle arbejdsspørgsmål til problemformuleringen eller opstil nogle hypoteser Brug disse som styringsredskaber til at afdække hele problemstillingen. Når man ved 'nok' til at besvare dem - ved man nok! Og er i stand til at argumentere for det.

Fokusgruppeinterview "En fokusgruppe er en særlig form for interview, hvor en gruppe mennesker er samlet af forskere eller studerende for at diskutere et bestemt emne." (Bente Halkier (2001): "Fokusgrupper", s. 7)

Forskel på fokusgrupper og gruppeinterview Et gruppeinterview er mere styret med spørgsmål/svar, hvor det i fokusgruppe-interviewet er udbyttet af respondenternes interaktion, der er væsentligt:   ”Fokusgrupper kan således forstås som en forskningsmetode, hvor data produceres via gruppeinteraktion omkring et bestemt emne, som forskeren har bestemt (Morgan, 1997:2). (Bente Halkier (2001): "Fokusgrupper", s. 11)

Hvem skal deltage? Hvem skal deltage? Hvilke udvælgelseskriterier har man for deltagerne?   Andre forhold Skal fokusgrupperne være segmenterede eller sammensatte? Ex. kun kvinder eller begge køn? Brugere og potentielle brugere? Skal de kende hinanden eller ikke?

Hvor mange? Hvor mange? Hvor mange deltagere? Hvor mange grupper? Minimum 3 - 4, maximum 10 - 12   Hvor mange grupper? Kommer an på deres rolle i det samlede undersøgelsesdesign.

Mere baggrund om videnskabsteori

Hvad er videnskab? ↓ for at En verdensanskuelse Videnskab og forskning er at skabe ny og dokumenteret viden vha. grundig research igen og igen ↓ for at erhverve ny dokumenteret viden Man finder hele tiden ny information – ny viden Videnskaben søger efter sandhed Videnskab bevæger sig hele tiden fremad

Gud <> videnskab Gud og Djævlen Gud <> videnskab Man tror på videnskaben, ikke Gud – jorden er ikke flad – videnskab er Djævlens værk (eks. atombomben) Vores syn på mennesket før og efter Darwin Vores syn på universets opbygning før og efter Einstein (at tiden er relativ)

Hvad er videnskabsteori? Teoretiske betragtninger over, hvad videnskab er, og hvordan de bør udøves (Videnskabs historie, videnskabssociologi og videnskabspsykologi)

Videnskab eller forskning? I dag: Forskning (research på engelsk) – hvorfor? Studenteroprør og ideologikritik i 1968: oprør mod professorerne (og videnskabs-ordet) - det skulle være mindre ”fint” Der opstod flere og flere vidensområder på grænserne mellem de gamle videnskaber: eks. socialmedicin Man begyndte at undersøge flere og flere ting på et praksisfelt – mere tværfaglig karakter – tværfaglig forskning var mere naturligt end tværfaglig videnskab

De tre videnskaber Naturvidenskab – forklarende (Klassisk positivisme, logisk positivisme og kritisk rationalisme) Humaniora – forstående (Hermeneutik, fænomenologi, strukturalisme, semiologi, eksistentialisme) Samfundsvidenskab - forklarende for at forstå (Dialektisk materialisme/Marx, Kritisk teori/Frankfurterskolen)

De tre videnskaber i boks Naturvidenskab Humaniora Samfundsvidenskab Kvantitative undersøgelsesmetoder Videnskab er værdifri Mennesket udgør i kraft af subjektivitet en fejlkilde Virkeligheden er håndgribelig, konkret og tællelig Metode skal være neutral Empirisk-analytisk Fortolkningslære Kvalitative undersøgelsesmetoder Subjektivitet For at forstå det enkelte ord i en tekst, skal man forstå og tilegne sig hele teksten, samtidig skal man forstå hele teksten for at forstå de enkelte ord - del og helhed Den hermeneutiske cirkel Historisk-hermeneutisk Hvordan placerer man humane og samfundsmæssige fænomener i social, økonomisk, politisk og produktionsmæssig sammenhænge? Kvalitative og kvantitative metoder Objektivitet – subjektivitet Systematisk-handlingsmæssigt

Positivisme vs hermeneutik

Vidensproduktion 3 Videnskabelige slutningsmetoder   Der er overordnet 3 fremgangsmåder for videnskabelig vidensproduktion: Deduktion Induktion Abduktion

1. Deduktion - bevisførelsens vej ”Deduktive slutninger foretages, når man med udgangspunkt i generelle principper drager slutninger om enkelte hændelser.” (Ib Andersen: Valg af organisationssociologiske metoder, s. 26)   Deduktion kan være den hypotesetestende metode: Kunne målgruppen tilhøre det grønne segment? Kunne målgruppen inddeles i følgende 3 underkategorier?

2. Induktion - opdagelsens vej ”Induktive slutninger foretages, når man med udgangspunkt i en enkelt hændelse slutter sig til et princip eller en generel lovmæssighed.” (Ib Andersen: Valg af organisationssociologiske metoder, s. 26)    Dette kræver selvfølgelig opfølgende studier, for at kunne generalisere ordentligt, ex. Freud og Piaget Induktion danner grundlag for eksplorative studier. Hvordan er målgruppen egentlig sammensat her? Hvorfor er de målgruppe? Hvad er deres motivation og bevæggrunde?

3. Abduktion ”Abduction is to move from a conception of something to a different, possibly more developed or deeper conception of it. This happens through our placing and interpreting the original ideas about the phenomenon in the frame of a new set of idea…all abduction builds on creativity and imagination. This is the essential difference between abduction and the other two modes of inference…(Danermark et al. 2002:91ff)” (Schrøder et al. (2003): ”Researching Audiences”, s. 46).

Abduktion som analytisk perspektiv Abduktion fordrer kendskab, men også at man kan løfte forståelsen op og over i en ny sammenhæng, der giver fornyet indsigt.   Abduktion som metode ved målgruppeanalyse: Ex. denne målgruppe kan betragtes som bestående af 2 halvdele karakteriseret som z’ere og anti-z’ere. (De nye/unge skriver f.eks. Knuzz’er de gamle er anti-z’ere) Ex. kan målgruppen inddeles udfra indfaldvinklen høj/lav tv-sening? Der blev til inddeling udfra parametrene er tv-sening skadeligt/ikke-skadeligt.