Velkommen

Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom).  Film  Dias  Spørgsmål og svar  Opgaver  Varighed: 1 time

Behandling med medicin i OPUS

Faser – et eksempel Tid Funktionsniveau Ny akutfase pga. tilbagefald AkutfaseStabiliseringsfase Vedligeholdelsesfase Eventuelle restsymptomer Psykotiske symptomer Angst og kaos Forsømmelse af basale behov Manglende sygdomsindsigt Positive symptomer begynder at klinge af Negative symptomer ”Sekundære” psykologiske problemstillinger

Fasebehandling Tid Funktionsniveau Ny akutfase pga. tilbagefald AkutfaseStabiliseringsfase Vedligeholdelsesfase Alliance Medicin Ugeskema Praktiske gøremål Psykoedukation Medicin Sorg / krise arbejde Realistiske fremtidsmål Psykoedukation Social Færdighedstræning Kognitiv adfærdsterapi Overindlæring Tilbagefaldsforebyggelse Samtalehyppighed Medicin Andet behandlingsregi

Formål med antipsykotisk medikamentel behandling • At hallucinationer, vrangforestillinger, tankeforstyrrelser bliver svagere og sjældnere - og måske forsvinder • At reducere negative og depressive symptomer og kognitive forstyrrelser • At dæmpe angst, uro og aggression • At medicinen sammen med andre psykosociale behandlingsformer åbner op for et positivt samspil med andre mennesker og en social og intellektuel udvikling, der ellers vil gå i stå • At sygdomsforløbet bliver mere godartet, med lettere, færre og korterevarende sygdomsgennembrud og indlæggelser

Hvordan virker antipsykotisk medicin? • Kliniske undersøgelser viser, at mennesker med skizofreni har en øget eller særlig følsomhed overfor aktivering af dopaminsystemet. • Antipsykotisk medicin forhindrer overstimulering i forbindelse med aktivering af dopaminsystemet. • Alle slags antipsykotika skal som udgangspunkt kunne blokere dopamin receptorer (D2) for at virke antipsykotisk.

Medikamentel fasebehandling Tid Funktionsniveau Ny akutfase pga. tilbagefald AkutfaseStabiliseringsfase Vedligeholdelsesfase Der gives ofte højere dosis. Ca. 60% bliver enten symptomfrie eller oplever klar bedring efter 6 ugers behandling. Ca. 30% oplever nogen bedring Ca. 10% responderer ikke på behandling Ca. 80% har ved placebobehandling moderate til svære symptomer efter 6 uger. Behandlingseffekten hos ikke tidligere behandlede patienter er endnu bedre. Fortsat behandling med den medicin der blev responderet på i den akutte fase i samme dosis, såfremt der ikke er bivirkninger eller utilfredsstillende behandlingseffekt. For tidlig reduktion øger risiko for tilbagefald. Stabiliseringsfasen varer ofte et års tid. Til trods for vedligeholdelses- behandling vil nogle opleve tilbagefald, men tilbagefaldsrisikoen mindskes fra ca. 80% til ca. 20%. Ved stabil tilstand uden psykotiske symptomer bør dosis forsøgsvis reduceres langsomt. Det anbefales at reducere dosis med ca. 20% hver 6 måned til ”lavest mulige effektive dosis”. Der kan gå måneder efter en dosisreduktion, før symptomerne viser sig. Fastlæggelse af behandlingens udstrækning: 1. episode: minimum 1 år efter symptom- frihed; 2. episode: 1 – 2 år; Flere episoder: minimum 5 år -måske livslang behandling

Valg af præparat Der er ikke stor forskel på effekten af de enkelte præparater indenfor samme gruppe. Bivirkningerne er derimod forskellige og ofte bestemmende for valg af præparat. Den effektive dosis varierer meget fra person til person Man kan ved de fleste præparater vha. en blodprøve undersøge koncentrationen af medicin i blodet. Det kan hjælpe lægen med at finde den rette dosis. Antipsykotika kan gives i tabletform (dagligt), mikstur (dagligt) eller som depotmedicin i form af injektion hver 2. – 4. uge.

De hyppigste bivirkninger Trilafon og Cisordinol; Træthed, muskelstivhed og ufrivillige bevægelser Leponex; Træthed, vægtøgning og spytflåd Serdolect; Tilstoppet næse, mundtørhed og svimmelhed Zyprexa; Træthed, vægtøgning og forstoppelse Risperdal; Svimmelhed, prolaktinstigning og seksuel dysfunktion Invega; Svimmelhed, prolaktinstigning og seksuel dysfunktion Seroquel; Træthed, svimmelhed og mundtørhed Zeldox; Træthed, svimmelhed og kramper Solian; Søvnløshed, prolaktinstigning og svimmelhed Abilify; Hovedpine, søvnløshed og angst

Sjældne bivirkninger Nogle bivirkninger er sjældne og mærkes ikke umiddelbart, men kan blive alvorlige, hvis de ikke opdages. Derfor følges alle i medicinsk behandling med jævnlige kontroller af EKG, blodprøver, vægt og blodtryk samt lægesamtale om medicin. Ved EKG kontrolleres hjerterytme Ved blodprøver kontrolleres: - stofskiftet - levertal - væske- og saltbalance - de hvide blodlegemer (immunforsvaret) - blodsukkeret - blodfedtstofferne

Der går uger - måneder før fuld effekt indtræder Bivirkninger optræder ofte straks og aftager ofte med tiden Ændringer skal ske én ad gangen - ellers kan man ikke vurdere effekten af ændringen Positive såvel som negative virkninger ved præparatskift kan skyldes - ophør med det tidligere præparat - opstart af det nye og skal derfor vurderes sammen med behandler Opstart og skift af medicin

Behandlingsalliance på trods af medicinmodstand Man kan være tilbøjelige til at forveksle skizofrenisymptomer med bivirkninger fra medicin; f. eks. initiativløshed og ulystfølelse. I Opus fastholder vi kontakten, selvom patienten ikke ønsker at modtage medikamentel behandling eller stopper med at tage medicin. Men vi vil fortsat forsøge at motivere patienten til medikamentel behandling ved at formidle viden og tage eventuelle bivirkninger alvorligt.

Udgifter og tilskud til medicin Hvis de årlige udgifter til tilskudsberettiget medicin ser ud til at overstige et vist beløb ansøger lægen om kronikertilskud. Bevillingen gælder almindeligvis i 5 år. Med et kronikertilskud sættes der et loft for den årlige egenbetaling. Med et kronikertislkud kan der laves en henstandsordning med apoteket, så egenbetalingen fordeles jævnt over året (ca. 320,- pr. måned). Afhængig af indtægt kan der ansøges om dækning af egenbetaling til medicin ved den kommunale sagsbehandler. Bevillingen gælder almindeligvis i 1 år.

Tak for i dag