PsykInfo Temaaften i Holstebro d. 31. oktober 2017

Præsentationer af emnet: "PsykInfo Temaaften i Holstebro d. 31. oktober 2017"— Præsentationens transcript:

1 PsykInfo Temaaften i Holstebro d. 31. oktober 2017
Hvad er skizofreni?

2 Tilføjer: Vores gæst blev spurgt, hvorledes han kunne holde fast i, når det var HAM SELV eller stemmerne i den indre verden, det psykotiske, som var virkeligt? Svar: ”Jeg blev tilbudt alle mulige gode ting om, hvad jeg KUNNE være: En med superkræfter, fantastiske evner, men det eneste jeg ønskede var at være mig selv. Så jeg blev ved og blev ved at holde fast på, at jeg VILLE være mig – også selvom det somme tider var fristende, fordi jeg så lang en tid, lige før den første oplevelse, var kommet til at tro på at jeg ikke duede. Men jeg ville være mig, og svarede hele tiden retur med netop det.

3 Program l Historisk perspektiv og forekomst
Årsager, forløb og prognose Hvordan stilles diagnosen, symptomer Behandling af skizofreni

4 Myter om skizofreni Flere personligheder
Kriminelle, farlige, uforudsigelige Skyldes ”dårlig opdragelse”, forkælelse eller dovenskab Skyldes dårlige forældre Kan ikke helbredes 4

5 Fakta om skizofreni 1 ud af 100 rammes i løbet af deres liv af skizofreni Sygdommens udbredelse er uafhængig af race, køn og social status I Danmark er der ca personer med skizofreni Hvert år får ca. 500 personer stillet diagnosen skizofreni i Danmark

6 Fakta om skizofreni Starter oftest i 18-25 års alderen
Starter ca. 3 år tidligere hos mænd end hos kvinder En kompleks og alvorlig sygdom Behandling er mulig Behandling tidligt i forløbet mindsker risiko for tilbagefald

7 Årsager til skizofreni
Årsagerne er endnu ikke fuldt afklarede Arvelig sårbarhed, koblet til flere gener Stress og belastninger kan få sygdommen til at bryde ud Biologiske belastninger Sociale belastninger Psykiske belastninger Sejlbåd med køl og sejl 7

8 Udløsende faktorer (stress)

9 Udløsende faktorer Stress og belastninger kan få sygdommen til at bryde ud. Stress er ikke bare at have travlt Stress er alle former for krav og belastninger, og de kan være både positive og negative

10 Forløb og prognose 20% af de der har skizofreni er ikke tilknyttet behandlingssystemet. Af resten vil: 20% have én psykotisk episode og blive raske (A) 30% have mindre funktionsnedsættelser (B) 30% få tilbagefald og have faldende funktionsniveau (C) 20% have vedvarende og faldende funktionsniveau (D)

11 Forløb Sygdommen har ofte en snigende debut, ca. 3 år I snit før de første sygdomstegn opstår (prodomalfasen) Kvinder har ofte et mildere sygdomsforløb end mænd Efter udbrud vil sygdomsudviklingen som regel opnå et stabilt niveau efter ca. 5 års forløb Intensiteten af symptomerne afblejes med årene

12 Mildere forløb hvis Første udbrud I sen alder
God social tilpasning før sygdomsstart Behandling tidligt efter sygdomsstart Pludseligt udbrud af sygdommen Lav grad af “Expressed emotions” Beboer I et U-land

13 HUSK: Livskvalitet og funktionsniveau følges ikke nødvendigvis ad.
Man kan altså godt have et godt liv på trods af et lavt funktionsniveau.

14 Hvordan stiller man en diagnose? Hvad er et symptom?
Diagnose og symptomer Hvordan stiller man en diagnose? Hvad er et symptom? 14 14

15 Diagnose Bestemte symptomer giver en diagnose og diagnosen er et arbejdsredskab til brug i behandlingen Diagnosen skizofreni kan (endnu) ikke stilles ved en scanning eller en blodprøve, men kun ved en samtale med en psykiater og ved at høre fra familie og omgivelser. Diagnosen er ikke personen, men et øjebliksbillede af en sygdom patienten har.

16 Symptomer Positive symptomer (symptomer, der er tilkommet)
Negative symptomer (egenskaber, der er gået tabt) Kognitive forstyrrelser

17 Positive symptomer Hallucinationer: Sanseindtryk der ikke er virkeligt tilstede, kan opleves på alle 5 sanser: Hørelse, smag, syn, lugt og følesans Vrangforestillinger: Tanker og forestillinger der ikke er i overensstemmelse med virkeligheden Bizar adfærd: En adfærd der afspejler en psykotisk tankegang Mesolimbiske baner Vrangforestillinger: grandiose, somatiske, forfølgelse, overvågning, beskeder fra radio/TV 17

18 Positive symptomer Tankeforstyrrelser: Associationsforstyrrelser
Vaghed i tankegangen Bogstavelig opfattelse af det der bliver sagt Dannelse af nye ord Tanke- og talepres Tankeblok Tankemylder Tanke ekko

19 Positive symptomer Ændret kropsopfattelse - påvirkningsoplevelser
Fastlåst kropsholdning eller gentagne bevægelser - katatoni 19

20 Negative symptomer Følelsesaffladigelse Sprogfattigdom Initiativløshed
Mangel på interesser Kontaktforringelse Isolation og indsynken i sig selv Besvær med at udvise og mærke nærhed Ambivalens Mangel på energi Mesocortikale baner 20

21 Kognitive forstyrrelser
75%-85% af patienter med skizofreni har markante forstyrrelser i de kognitive funktioner. Normal intelligens

22 Kognitive forstyrrelser
Opmærksomhed (Holde koncentrationen over længere tid, gå i skole, bliver let forvirret) Reaktionstid (Man har brug for længere tid til at udføre dagligdags opgaver) Problemløsning (Man kan have svært ved at planlægge, udføre, holde styr på madlavning, rejser, økonomi mm.) Hukommelse (Man kan have problemer med at lære nye ting, holde aftaler, mm.)

23 Symptomer Symptomerne kan besværliggøre mange ting i hverdagen og ændre funktionsniveauet. Fx. Kan det være svært at fastholde et job eller uddannelse Svært at være sammen med andre Måske have svært ved at dække sine basale behov (mad, søvn, hygiejne)

24 Andre symptomer Skizofreni kommer sjældent alene. Angst Depression
Tvangstanker og –handlinger Søvnforstyrrelser Lavt selvværd og skyldfølelser Selvmordstanker

25 HUSK De negative symptomer er ikke en persons karakter
Der er forskellige former for skizofreni, alt efter det dominerende symptom – det medfører forskellige behandlingsstrategier At diagnosen IKKE behøver at være en livslang etikette, men er et billede af tilstanden her og nu!

26 Skizofreni og misbrug Af dem, der lige har fået sygdommen, har mere end 25% et misbrug Misbruget består oftest af alkohol og/eller hash Misbruget kan være et forsøg på at dulme symptomer på skizofreni Misbruget kan også være med til at udløse sygdommen (en stress-faktor) Jo længere tid man har været uden behandling, jo større er risikoen for misbrug Misbruget er skadeligt, både fysisk og psykisk Et stort misbrug er mere skadeligt end et mindre misbrug

27 Behandling af skizofreni
Relations behandling Psykologisk behandling Social behandling Familie terapi Medicinsk behandling

28 Medicinsk behandling De forskellige typer medicin
Forskellige slags medicin mod psykose Hvordan virker medicin mod psykose? Bivirkninger til antipsykotisk medicin Fordele og ulemper ved antipsykotisk behandling

29 Psykofarmaka Midler mod psykose Midler mod depression
Beroligende medicin Sovemedicin Stemningsstabiliserende medicin Og så findes der også medicin mod nogle bivirkninger

30 Formål med antipsykotisk medicin
At hallucinationer, vrangforestillinger, tankeforstyrrelser bliver svagere og sjældnere – og måske forsvinder helt At reducere negative og depressive symptomer og kognitive forstyrrelser At dæmpe angst, uro og aggressioner

31 Formål med antipsykotisk medicin
At få et sygdomsforløb med lettere, færre og kortere sygdomsgennembrud og indlæggelser At medicinen sammen de andre behandlingsformer giver mulighed for en bedre livskvalitet

32 Hvordan virker antipsykotisk medicin?
Man ved at mennesker med skizofreni har en øget følsomhed overfor aktivering af dopaminsystemet Antipsykotisk medicin forhindrer overstimulering af dopaminsystemet Alle slags antipsykotika skal som udgangspunkt kunne blokere dopamin receptorer (D2) for at virke antipsykotisk

33 Dopaminhypotesen

34 Præparater Nyerere præparater:
Abilify – Risperdal - Invega – Zyprexa/Olanzapin – Solian – Seroquel/Quetiapin – Zeldox – Serdolect – Xeplion – Lurasidon - Latuda Ældre præparater: Trilafon - Cisordinol Leponex

35 Valg af præparat Der er ikke stor forskel på effekten af de enkelte præparater indenfor samme gruppe Bivirkninger er derimod forskellige og ofte bestemmende for valg af præparat Den effektive dosis varierer meget fra person til person

36 Valg af præparat Man kan ved de fleste præparater vha. en blodprøve undersøge koncentrationen af medicin i blodet. Det kan hjælpe lægen med at finde den rette dosis Antipsykotika kan gives i tabletform (dagligt), mikstur (dagligt) eller som depotmedicin i form af injektion hver 2. – 4. uge

37 De hyppigste bivirkninger ved udvalgte præparater
Abilify: Hovedpine, kvalme, søvnløshed og uro Risperdal: Svimmelhed, tilstoppet næse, bystspændinger, mulig vægtøgning og seksuel dysfunktion Zyprexa: Vægtøgning, svimmelhed, træthed, øget appetit og forstoppelse

38 De hyppigste bivirkninger ved udvalgte præparater
Solian: Søvnløshed, uro, brystspændinger og svimmelhed Seroquel: Hovedpine, træthed, mundtørhed, svimmelhed og vægtøgning Zeldox: Kraftesløshed, kvalme, uro, muskelstivhed, rastløshed. Serdolect: Hjerterytme forstyrrelser, svimmelhed, mundtørhed

39 De hyppigste bivirkninger ved udvalgte præparater
Trilafon: Bevæge forstyrrelser, træthed Cisordinol: Bevæge forstyrrelser, træthed Leponex: Spytflod, vægtøgning, træthed, påvirkning af hjerterytme og hvide blodlegemer

40 Kontrol af bivirkninger
Nogle bivirkninger er sjældne og mærkes ikke umiddelbart, men kan blive alvorlige, hvis de ikke opdages Derfor følges alle i medicinsk behandling med vekslende kontroller af EKG, blodprøver, vægt, taljemål og blodtryk samt lægesamtale om medicin og bivirkninger Ved blodprøver kontrolleres: Stofskifte, levertal, væske –og saltbalance, de hvide blodlegemer (immunforsvar), blodsukker og blodfedtstofferne

41 Opstart og skift af medicin
Der går uger til måneder før fuld effekt kan mærkes Bivirkninger mærkes derimod fra begyndelsen, men aftager ofte med tiden Ændringer i den medicinske behandling skal ske én ad gangen – for at vurdere om ændringen virker

42 HUSK Antipsykotisk medicin er IKKE afhængigheds- skabende
Alkohol og stoffer mindsker medicinens effekt på symptomerne og forstærker bivirkningerne Hvis man planlægger at blive gravid skal der skiftes til Trilafon eller Olanzapin, da graviditet frarådes på de nye antipsykotika.

43 Tilbagefalds forebyggelse
Stopper man med at tage sin medicin, vil 75% i løbet af et til to år opleve et psykotisk tilbagefald Det tager i gennemsnit et år at komme sig over et psykotisk tilbagefald Efter et psykotisk tilbagefald vil de fleste opleve, at de kun delvist genvinder deres tidligere funktionsniveau

44 Tak for opmærksomheden !