Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose - I Version oktober 2015.

Præsentationer af emnet: "Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose - I Version oktober 2015."— Præsentationens transcript:

1 Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose - I
Version oktober 2015

2 Indhold af undervisning
FØRSTE AFTEN: Hvad er en psykose? Stress og sårbarhed Symptomer Diagnoser Forløb af sygdommen Myter og viden om skizofreni OPUS behandling Medicinsk behandling ANDEN AFTEN: Individuel kontakt Psykoedukation Social færdighedstræning Inddragelse af og samarbejde med familien Hvad har mennesker med psykosesymptomer brug for? Forebyggelse af nye psykotiske episoder Hvad har familien brug for? Begge aftener vises klip fra film, og en ung fra OPUS og/eller pårørende underviser Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose Version oktober 2015

3 Hvad er en psykose? En psykose er en psykisk tilstand, hvor man ikke længere kan skelne imellem fantasi og virkelighed Dvs. en tilstand, hvor kontakten til virkeligheden er brudt, og tolkningen af omverdenen er så privat, at den ikke uden videre kan forstås af et andet menneske Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose

4 En forvirringstilstand - en uligevægt i hjernen
Hvad er psykose? En forvirringstilstand - en uligevægt i hjernen Man ser, hører og mærker ting, andre ikke gør Man tolker det, man sanser anderledes end andre mennesker ’Forstyrret’ tænkning, ’privat logik’ Realitetssans svækkes Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose Version oktober 2015

5 Normalt er man i stand til at sortere i de indtryk, man udsættes for
Filtermodellen Normalt er man i stand til at sortere i de indtryk, man udsættes for Når man er på vej til at blive psykotisk bliver man mere og mere modtagelig for alle slags stimuli (lyde, synsindtryk, kropslige fornemmelser mm.) Til sidst bryder ”filteret” sammen og man overvældes af kaotiske indtryk Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose

6 Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose

7 Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose

8 Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose

9 Psykose Ikke alle områder af personligheden er ramt
Nogle gange skal man kende personen godt for at opdage psykosen Tit de nærmeste, der først opdager, at noget er forandret Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose

10 Enkelte oplever et sammenbrud, der udvikler sig akut
Udvikling af psykose En glidende overgang, hvor mange vanskeligheder udvikler sig over lang tid Enkelte oplever et sammenbrud, der udvikler sig akut Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose

11 Hvordan er det at være psykotisk ?
Forvirring Manglende tro på egen dømmekraft Usikkerhed og angst Føle sig alene med skræmmende oplevelser Tristhed ’At befinde sig i en vågen drøm’ Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose

12 Tidlige tegn på psykose
Trang til at isolere sig Søvnforstyrrelser Overvældende angst Tiltagende tristhed Koncentrationsbesvær Tankeforstyrrelser Store humørsvingninger Orker ikke at gå i bad Ændret døgnrytme Tidlige tegn er karakteristisk for den enkelte, og optræder ofte uger inden en evt. psykotisk episode. Meget vigtigt at være opmærksom på, så man kan forebygge en psykotisk udvikling. Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose Version oktober 2015

13 Psykose: Positive symptomer
Hallucinationer: sanseoplevelser, der opleves virkelige, men ikke kan ses/høres/mærkes /lugtes eller smages af andre Vrangforestillinger: tanker og forestillinger, der ikke er i overensstemmelse med andres virkelighed, fx. paranoia Tankeforstyrrelser (ændringen af tænkningen, så det er svært for andre at følge tankegangen) Som følge heraf sker ændringer i adfærd og følelsesliv Tidlige tegn kan gå over i egentlige symptomer, men psykosen kan også begynde uden forvarsler. Tænkningen kan blive forvirret, kommunikationen uklar. Man kan høre, lugte, smage, se, mærke ting, der ikke findes for os andre. Pt. er overbevist om, at det forholder sig sådan, det opleves fuldstændig virkeligt. Ændringer i følelsesliv kan forekomme, fx humørsvingninger, excitation og depression. Følelserne kan dæmpes, og pt. viser ikke tegn på følelsesmæssig påvirkning, pt. kan føle sig afskåret fra omverdenen. Pt. kan ændre adfærd ved at blive mindre eller mere fysisk aktiv. Pt. kan finde på at le uden nogen synlig grund eller blive ophidset eller vred. Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose

14 Psykose: Negative symptomer
Mangel på energi og interesse Mangel på initiativ Svært ved at mærke følelser Tendens til at isolere sig Svært ved at have kontakt med andre Læg gerne meget vægt på de negative symptomer. Det er det, der nogle gange er sværest at have med at gøre, fordi det kan virke som ’dovenskab’. Prøv at beskriv meget nøje, hvor tungt det kan være ikke at orke. Se evt. efter gode beskrivelser i jrn. Eller i OPUS-bogen. Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose Version oktober 2015

15 Video Ind og ud af psykosen (2:28 min) Presset i hverdagen (1:22 min)
Camilla har skizofreni. Der er stadig dage, hvor hun har det dårligt. Hun fortæller om hvordan det opleves. Psykiatrifonden. Presset i hverdagen (1:22 min) Camilla ved hvad der kan presse hende i hverdagen og hvordan hun bedst ruster sig. Psykiatrifonden. Afspil fx et af de 2 filmklip Åbn dem ved at højreklikke på linket og vælge ”Åbn hyperlink” Eller klik på linket under selve fremvisningen Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose

16 Behandling og tid Med behandling og med tiden, kan man vokse sig stærkere og lære at mestre de vanskelig- heder, der opstår efter en psykose Man regner ofte det første½ år efter psykosen som en periode, hvor man skal finde den bedst egnede behandling, både mht. medicin, sociale forhold, og opbygge tillid til OPUS behandleren. Først efter et år er man ofte i god behandling, har fået styr på dette og kan måske vende sig mere mod grupper med andre, forsigtigt starte uddannelse, skole. Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose Version oktober 2015

17 Årsager til psykose I princippet kan alle reagere med en psykotisk episode Biologiske faktorer,fx. arvelige faktorer, infektioner i graviditeten, fødselskomplikationer Psykosociale faktorer f.eks. tidlige traumer, belastet opvækst, mobning Man taler ofte om flere faktorer, der spiller sammen; en biologisk/psykologisk sårbarhed og oplevet stress Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose

18 Den enkeltes ”psykosetærskel” er individuel
Sårbarhed og stress Når man har en sårbarhed, kan en psykotisk episode udløses, når voldsomt oplevet stress fra det omgivende miljø påvirker personen Alle mennesker kan under tilstrækkeligt højt stress reagere med psykose Den enkeltes ”psykosetærskel” er individuel Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose

19 Stress-sårbarhedsmodellen
Alle har en sårbarhed, som ved belastning kan udløse en psykotisk episode. Man kan hæve sin psykosetærskel ved at tage medicin, følge den generelle behandling, gøre sig stærkere – og – ved at nedsætte sit stressniveau. Nærmere forklaring af modellen Stress-sårbarhedsmodellen blev introduceret af Zubin og Spring (1977). Ifølge modellen har hvert menneske en unik sammensætning af biologiske, psykologiske og sociale forudsætninger. Blandt andet styrker og sårbarheder i forhold til at tåle stress. I diagrammet har person "a" en meget lille sårbarhed (over for stress) og kan derfor tåle en stor mængde stress. Dog ikke en uendelig mængde stress: Eksempelvis kunne fx indespærring i isolation kunne stresse personen så meget, at han eller hun oplever psykotiske symptomer. Dette ses som en "normal" reaktion. Person "b" i diagrammet har en større sårbarhed. Det kan eksempelvis skyldes arvelige forhold – en genetisk disposition for psykose. Person "c" har også en større medfødt disposition for psykose, men har desuden oplevet at miste sin mor som 11-årig, og har derudover været udsat for traumatiserende misbrug. Personerne "a" and "b" kan derfor tåle mere stress end person “c” inden de bliver “syge”. Modellen er naturligvis meget simpel/forenklet. Men den forener dog forskellige tilgange til psykose (biologiske, psykologiske og sociale) . “Sårbarhed” skal ikke ses som et negativt udtryk, men som en måde at forstå de forskellige faktorer, der er på spil. Der findes også mere sofistikerede modeler. Se fx Nuechterlein and Dawson (1984). Øgede “coping”-færdigheder eller ændrede ydre faktorer (familie, arbejde, økonomi, bolig etc.) samt fornuftig brug af antipsykotisk medicin kan mindske sårbarheden og opbygge større modstandskraft. Som et eksempel kan deltagelse i stemmehørergrupper opbygge selvtillid, selvaccept og mestringsevne, hvilket kan beskytte mod tilbagefald og give håb. a Syg b Psykosetærskel Rask c Sårbarhed Psykoedukation for patienter med skizofreni eller anden psykose Version oktober 2015

20 Symptomerne skal have stået på mindst en måned
Skizofreni, diagnose Gennem grundige interviews vurderer man Tankeforstyrrelser Hallucinationer Vrangforestillinger Negative symptomer, som mangel på energi og initiativ, mangelfuld kontakt, tilbagetrækning, isolation Symptomerne skal have stået på mindst en måned Psykosesymptomer er karakteristiske for skizofreni, men kan også optræde ved korterevarende psykoser. Referer evt. til diagnosebogens forklaringer Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose Version oktober 2015

21 Udover positive og negative symptomer ses:
Kognitive symptomer Udover positive og negative symptomer ses: Nedsat koncentration og opmærksomhed Dårligere hukommelse Langsommere reaktionstid Forstyrrede styringsfunktioner, (Planlægning, overblik) Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose Version oktober 2015

22 Andre symptomer ved skizofreni
Angst Mangelfuld sygdomserkendelse Depression og selvmordstanker Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose Version oktober 2015

23 Negative symptomer er karakteristiske Ændring i social funktion
Simpel skizofreni Negative symptomer er karakteristiske Ændring i social funktion Ingen positive symptomer (vrangforestillinger/ hallucinationer) Tilstanden udvikles langsomt, mindst 1 år Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose

24 Skizoaffektiv lidelse
Symptomer som ved skizofreni,hvor enten depression eller maniske perioder optræder samtidig og i samme grad Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose

25 Prognose/fremtiden Det er meget individuelt hvilket forløb sygdommen får: Nogle bliver fuldstændig fri for symptomer (25%) Nogle får symptomer, der ikke i væsentlig grad påvirker deres liv (50%) Nogle har belastende symptomer, der udover behandling kræver støtte i hverdagen (25%) Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose

26 Myter om psykose og skizofreni
“Flere” personligheder Kriminelle, farlige, uforudsigelige Skyldes ”dårlig opdragelse”, forkælelse, dovenskab Budskab Vigtigt med oplysning for at aflive nogle af disse myter og få en nutidig forståelse af F2 frem, både til patienter, pårørende og generelle offentlighed. Stigmatisering er fortsat et stort problem ifht. F2. Men stigmatisering er blevet langt mindre, fx I forhold til depression, som der har været meget fokus på de sidste par år. Flere kendte mennesker er stået frem med depression, og der har været en del oplysningskampagner - men sjældent ifht. F2. En anden misforståelse er, at patienter bare skal tage sig sammen, at der er tale om dovenskab, forkælelse, dårlige forældre… Kun 20 % i gen. befolkning mener medicin er nødvendig Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose Version oktober 2015

27 Ændret syn på skizofreni og behandling
Nyere antipsykotika Færre bivirkninger Traditionelle antipsykotika Mange neurologiske bivirkninger Terapi med fokus på her-og-nu problemløsning og mestring Terapi med fokus på fortid Forældre som vigtige samarbejdspartnere Stress-sårbarheds model ”Dårlige forældre” = årsag til sygdommen Bedre prognose Forskellige faser Dårlig prognose Fremadskridende, kronisk Mere rummelig diagnose (1 måned) Tidlig indsats Syg mange år før diagnose I dag Tidligere Nyt diagnosesystem 1994 Institution – Lange indlæggelser Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose Version oktober 2015

28 Håb for fremtiden Skizofreni kan kureres
Interview med Arnhild Lauveng, psykolog, som selv har lidt af skizofreni (8:44 min) NRK Inden afslutning kan det overvejes at bruge dette videoklip med den norske psykolog Arnhil Lauveng, der selv har lidt af Skizofreni. Klippet er på norsk, men er rimeligt nemt at forstå. Stå på link og højreklik. Derefter tryk på Åbn hyperlink (eller klik på linket under selve fremvisningen) Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose

29 Behandlingen Individuel kontakt med behandler (samtaler, hjælp med sociale problemer, medicin) Psykoedukation i gruppe Inddragelse af familien fra start, psyko-edukation, samtaler og tilbud om flerfamilie-gruppe (OPUS) Social færdighedstræning (for OPUS) Hjælp til at komme i gang med uddannelse eller skole eller vende tilbage til et arbejde Næste gang vil vi tale mere om de enkelte elementer i behandlingen, men denne gang er det medicinen, der er i fokus, Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose Version oktober 2015

30 Antipsykotisk medikamentel behandling, formål
At hallucinationer, vrangforestillinger, tankeforstyrrelser bliver svagere og sjældnere - og måske forsvinder At reducere negative og depressive symptomer og kognitive forstyrrelser At dæmpe angst, uro og aggressioner At medicinen sammen med psykosociale behandlingsformer åbner op for et positivt samspil med andre mennesker og en social udvikling At sygdomsforløbet bliver mere godartet, med lettere, færre og korterevarende psykotiske episoder SE ILLUSTRATION: SÅDAN VIRKER DET Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose Version oktober 2015

31 SE EKSEMPLER PÅ PSYKOFARMAKA
Valg af præparat Der er ikke stor forskel mellem de enkelte præparater inden for samme gruppe Bivirkningerne er derimod meget forskellige og ofte bestemmende for valg af præparat Valg af dosis - størrelse varierer meget fra person til person Antipsykotika kan gives i tabletform (dagligt) eller som depotmedicin i form af injektion hver 2. – 4. uge SE EKSEMPLER PÅ PSYKOFARMAKA Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose Version oktober 2015

32 De hyppigste bivirkninger
Træthed, vægtøgning Svimmelhed, hormonstigning (prolaktin)og seksuelle bivirkninger Mundtørhed Hovedpine, søvnløshed og angst Ofte er bivirkningerne kraftige i starten af behandlingen, så forsvinder de efter ugers behandling Normalt at få nogle bivirkninger I starten af behandlingen Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose Version oktober 2015

33 Behandlingsalliance Man kan forveksle symptomer med bivirkninger fra medicin; f. eks. initiativløshed og ulystfølelse Vi gør meget for at fastholde kontakten, selvom patienten måske ikke ønsker at få medicin Og vi vil ofte forsøge at motivere patienten til at tage imod medicin ved at formidle viden om medicin og tage eventuelle bivirkninger alvorligt. Derudover lægge vægt på andre former for behandling. Understrege vigtigheden af at gøre opmærksom på bivirkninger, at vi spørger hyppigt- tar længerevarende bivirkninger alvorligt og finder et andet præparat. Det er hårdt I starten, men eksempelvis træthed og hovedpine svinder som regel efter 2-3 uger. Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose Version oktober 2015

34 Filmklip Filmklip: Mange former for medicin
Camilla har en skizofrenidiagnose. Hun tager dagligt piller mod sygdommen. Men medicin er for Camilla mange ting Kilde: Psykiatrifonden Tager 3.39 min Spørgsmål til gruppen Under visningen kan du blot klikke på linket Ellers: Stå på linket og højreklik, så kan du åbne hyperlink Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose

35 Hvad har I af spørgsmål eller kommentarer ?
Mange ord………. Hvis ikke der kommer noget frem, kan det være en god ide at slå ned på nogle af hovedpunkterne fra sidst. Hvad har I af spørgsmål eller kommentarer ? Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose

36 Tak for i dag Hvordan har det været?
Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose

37 BILAG - Kan vises hvis gruppen efterspørger det eller
udleveres som handouts efter sessionen Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose Version oktober 2015 40

38 Antidepressiv: Cipramil, Efexor, Akarin mv.
Psykofarmaka Antipsykotisk : Seroquel, Risperdal, Zyprexa, Zeldox, Ablify, Leponex mv. Antidepressiv: Cipramil, Efexor, Akarin mv. Stemningsstabiliserende: Litium, antiepileptika Beroligende: Benzodiazepiner, visse antipsykotika som fx Truxal RETUR Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose Version oktober 2015

39 Sådan virker den antipsykotiske medicin
Den påvirker signalstoffer mellem nervecellerne Blokerer dopamin (D2) receptorer RETUR Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose