Kursus i skizofreni Aulum d. 6. oktober 2012

Præsentationer af emnet: "Kursus i skizofreni Aulum d. 6. oktober 2012"— Præsentationens transcript:

1 Kursus i skizofreni Aulum d. 6. oktober 2012
Forståelse af sygdommen skizofreni Overlæge Anne Grethe Viuff

2 Program l Historisk perspektiv og forekomst
Årsager, forløb og prognose Hvordan stilles diagnosen, symptomer Skizofreni og misbrug

3 Myter om skizofreni Flere personligheder
Kriminelle, farlige, uforudsigelige Skyldes ”dårlig opdragelse”, forkælelse eller dovenskab Skyldes dårlige forældre Kan ikke helbredes 3

4 Ændret syn på skizofreni og behandling
Atypiske antipsykotika Færre bivirkninger Traditionelle antipsykotika Mange bivirkninger Terapi med fokus på her-og-nu problemløsning og mestring Terapi med fokus på fortid Forældre som vigtige samarbejdspartnere Stress-sårbarheds model ”Dårlige forældre” = årsag til sygdommen Bedre prognose Forskellige faser Dårlig prognose Fremadskridende, kronisk Mere rummelig diagnose (1 mdr.) Tidlig indsats Syg mange år før diagnose I dag Tidligere

5 Fakta om skizofreni 1 ud af 100 rammes i løbet af deres liv af skizofreni Sygdommens udbredelse er uafhængig af race, køn og social status I Danmark er der personer med skizofreni Hvert år får ca. 500 personer stillet diagnosen skizofreni i Danmark

6 Fakta om skizofreni Sygdommen starter oftest i 18-25 års alderen
Sygdommen starter ca. 3 år tidligere hos mænd end hos kvinder En kompleks og alvorlig sygdom Behandling er mulig Behandling tidligt i forløbet mindsker risiko for tilbagefald

7 Årsager til skizofreni
Hvad tror du kan være årsag til skizofreni?

8 Årsager til skizofreni
Årsagerne er endnu ikke fuldt afklarede Arvelig sårbarhed, koblet til flere gener Stress og belastninger kan få sygdommen til at bryde ud Biologiske belastninger Sociale belastninger Psykiske belastninger Sejlbåd med køl og sejl 8

9 Årsager til skizofreni
Høj sårbarhed/risiko: Arvelig sårbarhed Graviditets-/fødselskomplikationer Fødsel i vinterhalvåret (måske pga. virusinfektioner eller dårlig ernæring) Infektion i hjernen i barneårene

10 Arvelighed ved skizofreni

11 Arvelighed ved skizofreni
Almen befolkning Søskende til en person med skizofreni Tveægget tvilling Enægget tvilling Børn af en forældre med skizofreni Børn af to forældre med skizofreni Nevø/niece til person med skizofreni Barnebarn til en person med skizofreni 1% 10% 15% 50% 13% 46% 3% 4%

12 Udløsende faktorer/ stress

13 Udløsende faktorer/ stress
Stress og belastninger kan få sygdommen til at bryde ud. Stress er ikke bare at have travlt. Stress er alle former for krav og belastninger, både positive og negative fx.: At komme i puberteten eller flytte hjemmefra Arbejdsløshed Afbrudt kæresteforhold Start på ny uddannelse At få et barn Sygdom eller dødsfald i familien Eksamen Misbrug

14 Forløb og prognose 20% af de der har skizofreni er ikke tilknyttet behandlingssystemet. Af resten vil: 20% have én psykotisk episode og blive raske (A) 30% have mindre funktionsnedsættelser (B) 30% få tilbagefald og have faldende funktionsniveau (C) 20% have vedvarende og faldende funktionsniveau (D)

15 Livskvalitet HUSK: Livskvalitet og funktionsniveau følges ikke nødvendigvis ad. Man kan altså godt have et godt liv på trods af et lavt funktionsniveau.

16 Forløb Sygdommen har ofte en snigende debut, ca. 3 år I snit før de første sygdomstegn opstår (prodomalfasen) Kvinder har ofte et mildere sygdomsforløb end mænd Efter udbrud vil sygdomsudviklingen som regel opnå et stabilt niveau efter ca. 5 års forløb Intensiteten af symptomerne afblejes med årene

17 Forløb Tegn på et mildt forløb:
God social tilpasning før sygdommens start Første udbrud i sen alder Behandling tidligt efter sygdomsudbruddet Pludseligt udbrud af sygdommen Lav grad af “Expressed Emotions” Beboer I et U.land!

18 Diagnose og symptomer Hvordan stiller man en diagnose?
Hvad er et symptom? 18 18

19 Skizofreni og hjernen Skizofreni er en sygdom der berører hjernen

20 Dopamin hypotesen

21 Diagnose Bestemte symptomer giver en diagnose og diagnosen er et arbejdsredskab til brug i behandlingen Diagnosen skizofreni kan (endnu) ikke stilles ved en scanning eller en blodprøve, men kun ved en samtale med en psykiater og ved at høre fra familie og omgivelser. Diagnosen er ikke personen, men et øjebliksbillede af en sygdom patienten har.

22 Hvilke symptomer kender I på skizofreni?
Alle symptomer skives op på tavlen indenfor de forskellige symptomgrupper 22 22

23 Symptomer på skizofreni
Positive symptomer (symptomer, der er tilkommet) Negative symptomer (egenskaber, der er gået tabt) Kognitive forstyrrelser

24 Skizofreni og hjernen

25 Positive symptomer Hallucinationer: Sanseindtryk der ikke er virkeligt tilstede, kan opleves på alle 5 sanser: Hørelse, smag, syn, lugt, og følesans Vrangforestillinger: Tanker og forestillinger der ikke er i overensstemmelse med virkeligheden Bizar adfærd: En adfærd der afspejler en psykotisk tankegang Mesolimbiske baner Vrangforestillinger: grandiose, somatiske, forfølgelse, overvågning, beskeder fra radio/TV 25

26 Positive symptomer Tankeforstyrrelser: Associationsforstyrrelser,
vaghed i tankegangen, bogstavelig opfattelse af det der bliver sagt, dannelse af nye ord, tanke- og talepres, tankeblok, tankemylder, tanke ekko, tankehørlighed

27 Positive symptomer Ændret selvopfattelse
Fastlåst kropsholdning eller gentagne bevægelser 27

28 Negative symptomer Følelsesaffladigelse Sprogfattigdom Initiativløshed
Mangel på interesser Kontaktforringelse (vanskeligheder med at forstå og læse andres intentioner og hensigter) Isolation og indsynken i sig selv Besvær med at udvise og mærke nærhed Ambivalens Mangel på energi Mesocortikale baner 28

29 Kognitive forstyrrelser
75%-85% af patienter med skizofreni har markante forstyrrelser i de kognitive funktioner. Besvær med: Opmærksomhed (Holde koncentrationen over længere tid, gå i skole, bliver let forvirret) Reaktionstid (Man har brug for længere tid til at udføre dagligdags opgaver) Problemløsning (Man kan have svært ved at planlægge, udføre, holde styr på madlavning, rejser, økonomi mm.) Hukommelse (Man kan have problemer med at lære nye ting, holde aftaler, mm.) Normal intelligens

30 Symptomer Symptomerne kan besværliggøre mange ting i hverdagen og ændre funktionsniveauet. Fx. Kan det være svært at fastholde et job eller uddannelse Svært at være sammen med andre Måske have svært ved at dække sine basale behov (mad, søvn, hygiejne)

31 Andre symptomer Skizofreni kommer sjældent alene.
Mange oplever desuden: Angst Depression Tvangstanker og –handlinger Søvnforstyrrelser Lavt selvværd og skyldfølelser

32 HUSK De negative symptomer er ikke en persons karakter
Der er forskellige former for skizofreni, alt efter det dominerende symptom – det medfører forskellige behandlingsstrategier At diagnosen IKKE behøver at være en livslang etikette, men er et billede af tilstanden her og nu!

33 Skizofreni og misbrug Af dem, der lige har fået sygdommen, har mindst 25% et misbrug Misbruget består oftest af alkohol og/eller hash Misbruget er oftest et forsøg på at dulme symptomer på skizofreni Misbruget kan også være med til at udløse sygdommen (en stress- faktor) Jo længere tid man har været uden behandling, jo større er risikoen for misbrug Misbruget er skadeligt, både fysisk og psykisk Et stort misbrug er mere skadeligt end et mindre misbrug

34 God hjemmeside!

35 Medicinsk behandling - dagsorden
De forskellige typer medicin Forskellige slags medicin mod psykose Hvordan virker medicin mod psykose? Bivirkninger til antipsykotisk medicin Fordele og ulemper ved antipsykotisk behandling

36 Behandling af skizofreni
Relations behandling Psykologisk behandling Social behandling Familie terapi Medicinsk behandling

37 Psykofarmaka Midler mod psykose Midler mod depression Midler mod mani
Midler mod ADHD Beroligende medicin Sovemedicin Stemningsstabiliserende medicin Og så findes der også medicin mod nogle bivirkninger

38 Psykofarmaka

39 Hvilke slags medicin (psykofarmaka) kender I?

40 Formål med antipsykotisk medicin
At hallucinationer, vrangforestillinger, tankeforstyrrelser bliver svagere og sjældnere – og måske forsvinder helt At reducere negative og depressive symptomer og kognitive forstyrrelser At dæmpe angst, uro og aggressioner

41 Formål med antipsykotisk medicin
At få et sygdomsforløb med lettere, færre og kortere sygdomsgennembrud og indlæggelser At medicinen sammen de andre behandlingsformer giver mulighed for en bedre livskvalitet

42 Hvordan virker antipsykotisk medicin?
Man ved at mennesker med skizofreni har en øget følsomhed overfor aktivering af dopaminsystemet Antipsykotisk medicin forhindrer overstimulering af dopaminsystemet Alle slags antipsykotika skal som udgangspunkt kunne blokere dopamin receptorer (D2) for at virke antipsykotisk

43 Dopaminhypotesen

44 Medicin og hjernen

45 Præparater Nyerere præparater:
Abilify – Risperdal - Invega – Xeplion - Zyprexa – Solian - Seroquel – Zeldox – Serdolect Ældre præparater: Trilafon - Cisordinol Leponex Truxal Nozinan

46 Valg af præparat Der er ikke stor forskel på effekten af de enkelte præparater indenfor samme gruppe Bivirkninger er derimod forskellige og ofte bestemmende for valg af præparat Den effektive dosis varierer meget fra person til person

47 Valg af præparat Man kan ved de fleste præparater vha. en blodprøve undersøge koncentrationen af medicin i blodet. Det kan hjælpe lægen med at finde den rette dosis Antipsykotika kan gives i tabletform (dagligt), mikstur (dagligt) eller som depotmedicin i form af injektion hver 2. – 4. uge

48 Bivirkninger til antipsykotisk medicin
Hvilke bivirkninger kender I ?

49 Antipsykotika Det er forskelligt fra person til person hvilket præparat der virker bedst og hvad man vil mærke af bivirkninger

50 De hyppigste bivirkninger ved udvalgte præparater
Abilify: Hovedpine, kvalme, søvnløshed og uro Risperdal: Svimmelhed, tilstoppet næse, brystspændinger, mulig vægtøgning og seksuel dysfunktion Zyprexa: Vægtøgning, svimmelhed, træthed, øget appetit og forstoppelse

51 De hyppigste bivirkninger ved udvalgte præparater
Solian: Søvnløshed, uro, brystspændinger og svimmelhed Seroquel: Hovedpine, træthed, mundtørhed, svimmelhed og vægtøgning Zeldox: Kraftesløshed, kvalme, uro, muskelstivhed, rastløshed. Serdolect: Tilstoppet næse, hjerterytme forstyrrelser, svimmelhed, mundtørhed

52 De hyppigste bivirkninger ved udvalgte præparater
Trilafon: Bevæge forstyrrelser, træthed Cisordinol: Bevæge forstyrrelser, træthed Leponex: Spytflod, vægtøgning, træthed, påvirkning af hjerterytme og hvide blodlegemer

53 Andre bivirkninger Stivhed i muskulaturen Nedsat krampetærskel
Tardive dyskinesier (BLM) Malignt neuroleptika syndrom ½-1 % (temperatur forhøjelse, rysten, bevisthedspåvirkning, stivhed, sveden og ændringer i blodprøver)

54 Kontrol af bivirkninger
Nogle bivirkninger er sjældne og mærkes ikke umiddelbart, men kan blive alvorlige, hvis de ikke opdages Derfor følges alle i medicinsk behandling med vekslende kontroller af EKG, blodprøver, vægt, taljemål og blodtryk samt lægesamtale om medicin og bivirkninger Ved blodprøver kontrolleres: Stofskifte, levertal, væske –og saltbalance, de hvide blodlegemer (immunforsvar), blodsukker og blodfedtstofferne

55 Opstart og skift af medicin
Der går uger til måneder før fuld effekt kan mærkes Bivirkninger mærkes derimod fra begyndelsen, men aftager ofte med tiden Ændringer i den medicinske behandling skal ske én ad gangen – for at vurdere om ændringen virker

56 Opstart og skift af medicin
Positiv såvel som negativ virkning ved præparatskift kan skyldes: Ophør med det tidligere præparat Opstart af nyt præparat Og skal derfor løbende vurderes sammen med behandler Man kan være tilbøjelig til at forveksle skizofrenisymptomer med bivirkninger; f.eks. initiativløshed og ulystfølelse

57 HUSK Antipsykotisk medicin er IKKE afhængigheds-skabende
Alkohol og stoffer mindsker medicinens effekt på symptomerne og forstærker bivirkningerne Hvis man planlægger at blive gravid skal der skiftes til Trilafon, da graviditet frarådes på de nye antipsykotika.

58 Tilbagefalds forebyggelse
Stopper man med at tage sin medicin, vil 75% i løbet af et til to år opleve et psykotisk tilbagefald Det tager i gennemsnit et år at komme sig over et psykotisk tilbagefald Efter et psykotisk tilbagefald vil de fleste opleve, at de kun delvist genvinder deres tidligere funktionsniveau

59 Behandlingsvarighed Efter 1. psykotiske episode anbefales det at fortsætte med den medicinske behandling i mindst 1–2 år Efter gentagne psykotiske episoder anbefales det at fortsætte med den medicinske behandling i min. 5 år eller ofte livslangt

60 Medicin og økonomi En skizofrenidiagnose giver ret til gratis antipsykotisk medicin i op til to år hvis det kan være med til at fastholde personen i medicinsk behandling For nogen kan det i stedet være en fordel at ansøge om kronikertilskud Afhængig af indtægt kan der søges om dækning af egenbetaling til medicin ved den kommunale sagsbehandler

61

62 Hvordan stilles diagnosen
Diagnosen skizofreni stilles ud fra grundige interviews hvor: Mindst 1 af følgende symptomer skal have været til stede i mindst én måned Tankepåvirkning: Tankefradrag Tankepåføring Tankeudspredning Tankehørlighed Tredje-persons hørehallucinationer Styringsopleveleser Vedvarende bizarre vrangforestillinger (forestillinger om, at der sker ting som umuligt kan forekomme i virkeligheden)

63 Diagnose fortsat Eller: Dog skal følgende udelukkes:
Min. 2 af følgende symptomer skal have været tilstede i min. 1 mdr. Vedvarende hallucinationer ledsaget af vrangforestillinger Sproglige tankeforstyrrelser Kataton adfærd Negative symptomer Dog skal følgende udelukkes: Legemlig årsag til symptomer Samtidige depressive eller maniske humørsvingninger 63

64 Sygdomsforløb

65 Præmorbide fase Perioden før de første tegn på sygdom viser sig.
Opmærksomhedsforstyrrelser Spring i udviklingen – både psykisk og fysisk (for langsom eller for hurtig udvikling) Pigerne kan være indadvendte og stille Drengene kan være mere voldsomme og udadreagerende Nervøsitet og angst ved kontakt med nye mennesker og situationer Indlæringsvanskeligheder, især på det sproglige plan Manglende følelsesmedsving med andre Isolation Angst i sociale situationer Følelse af at være anderledes

66 Prodomal fasen Forvarsels fase. Varighed: Fra uger til flere år
Ændringer i følelseslivet Manglende interesser Aftagende initiativ Nedsat lystfølelse Depressive symptomer Tendens til at isolere sig (80% af alle unge kan have lignende symptomer) Symptomerne kan være vanskelige at skelne fra den normale udvikling

67 Psykotisk fase Definition; En tilstand med udtalt læderet opfattelse af virkeligheden - og opfattelsen strider mod den almene opfattelse af virkeligheden

68 Omsorgsfigur

69 Advokat Samarbejds- partner Eget Liv Pårørende Alm. Medlevende Medlidende