Behandling Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose TEMAETS FORMÅL: At deltagerne får viden om forskellige behandlingselementer.

Præsentationer af emnet: "Behandling Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose TEMAETS FORMÅL: At deltagerne får viden om forskellige behandlingselementer."— Præsentationens transcript:

1 Behandling Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose
TEMAETS FORMÅL: At deltagerne får viden om forskellige behandlingselementer og forståelse for vigtigheden af behandling over længere tid i et samarbejde mellem patient, primærbehandler, pårørende, læge og evt. kommune. At deltagerne bliver bevidste om, hvad de selv kan gøre for at opnå det bedste behandlingsresultat. Version oktober 2015

2 Siden sidst Spørgsmål og kommentarer siden sidst? Version oktober 2015
Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose Version oktober 2015 4

3 Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose
Program for i dag Velkommen Indflydelse på behandlingen Psykosocial behandling Medicinsk behandling Hvad kan man selv gøre? PAUSE efter behov Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose

4 Indflydelse på behandlingen
Som patient har du indflydelse på din behandling, som skal foregå i et samarbejde mellem dig og dine behandlere og dine pårørende, hvis du ønsker det. De aftaler som I kommer frem til vedrørende din behandling, vil fremgå af behandlingsplanen, som du selv er med til at lave. Se evt. filmklip: Den professionelle hjælp Camilla beskriver sin psykiater som et anker, og samspillet mellem Camilla, psykiateren og bostøtterne skaber fantastiske resultater (1:34 min). Kilde: Psykiatrifonden Link til pjece: Brugerstyret psykiatri Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose

5 Tilknytning til behandler
Behandling i psykiatrien indebærer en kontakt til en primær behandler/OPUS-behandler/kontaktperson. Behandling kan foregå ambulant, dvs. man bor hjemme og møder sin behandler til aftalte tidspunkter. Aftalerne kan være i Distriktspsykiatrien, ved hjemmebesøg eller på et sengeafsnit. Behandling kan også foregå under indlæggelse, hvis der er behov for dette. Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose

6 Tilknytning til behandler
Samtale med behandler kan bl.a. hjælpe til: At få viden om den psykiske sygdom At få støtte til at leve med en psykisk sygdom i hverdagen At få støtte til at håndtere ydre stress At få talt om medicinen og evt. få udleveret denne At blive mere bevidst om egne tanker, handlinger og følelser At se problemer fra nye vinkler Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose

7 Støtte til sociale problematikker
Behandleren kan hjælpe dig med at kontakte sagsbehandler i kommunen og kan evt. deltage i møder omkring: Økonomi Bolig Aktiviteter Behov for daglig støtte Fremtid Uddannelse og praktik Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose

8 Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose
Psykoedukation er undervisning i den psykiske lidelse Formålet er bl.a.: At styrke evnen til at håndtere hverdagen At forbedre oplevelsen af livskvalitet At øge muligheden for tidligt at opdage tegn på tilbagefald At øge effekten af behandlingen og forebygge at sygdommen eventuelt forværres eller videreudvikles Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose

9 Social færdighedstræning (SFT)
Mennesker med psykose kan have svært ved at være afslappede i kontakten med andre I SFT lærer man noget om krops- og talesprog og meget om hvordan en samtale føres SFT foregår enten i gruppe eller individuelt Via SFT kan man få øget selvtillid, bliver en bedre problemløser og holde bedre på sine rettigheder Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose

10 Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose
Psykoterapi Det kan evt. være relevant at få psykologsamtaler eller samtaler med en anden fagperson med en psykoterapeutisk uddannelse Formålet er bl.a.: At opnå symptomlettelse At blive bedre til at forstå egne følelser og dermed blive bedre til at håndtere svære situationer At opnå større indsigt i egne reaktionsmønstre Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose

11 Inddragelse af familie og venner
Passende støtte fra familie og venner er en vigtig faktor i forhold til bedring af sygdommen og forebyggelse af tilbagefald Familiens og venners viden om sygdommen er af betydning for, at de kan yde en god støtte Familiens og venners inddragelse i behandlingen, bedrer din prognose Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose

12 Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose
Spørgsmål Min medicin Hvilken medicin får du for din psykiske lidelse? Hvilken effekt har medicinen på dig? Oplever du bivirkninger? Har du spørgsmål til din medicin? Spørgsmål til gruppen Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose

13 Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose
Film og øvelse Se evt. filmklippet: Mange former for medicin Camilla har skizofreni. Hun tager dagligt piller mod sygdommen. Men medicin er for Camilla mange ting Kilde: Psykiatrifonden Øvelse: Fordele og ulemper ved at tage medicin Brug fordele-ulempeskemaet til refleksion over fordele og ulemper ved at tage Medicin – og ved ikke at tage medicin. Øvelse: Klik på linket under fremvisningen. Så vises slide 37 (skemaet), som ligger under bilag. Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose

14 Effekt af den antipsykotiske medicin
Virker mod hallucinationer, vrangforestillinger og forstyrrelser af tankegangen I visse tilfælde er der også virkning mod negative symptomer Virker beroligende og dæmper angst Virker forebyggende mod tilbagefald Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose

15 Hvordan virker den antipsykotiske medicin?
Medicinen blokerer aktiviteten af dopamin mellem nerveenderne (dopamin er forøget under psykose) Det bevirker at det kaos eller den overstimulering, der foregår under en psykose, dæmpes Klik på den blå boks under fremvisningen. Så vises slide 39, som ligger under bilag. VIS ILLUSTRATION Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose Version oktober 2015

16 Hvordan virker den antipsykotiske medicin?
I forbindelse med psykose, bliver man mere modtagelig for stimuli; ens ”filter” bliver mere gennemhullet, så man føler sig oversvømmet af indtryk Medicinen genskaber på en vis måde filteret, så det tillader nogle, men ikke alle sanseindtryk at passere Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose

17 Virkning af antipsykotika
Genskabe ”sansningsfilter” Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose

18 Valg af antipsykotisk medicin
Der er ikke stor forskel mellem effekten af de enkelte præparater indenfor samme gruppe Bivirkningerne er derimod forskellige og ofte bestemmende for valg af præparat Valg af dosis varierer meget fra person til person Medicinen kan gives i tabletform (dagligt) eller som depotmedicin i form af indsprøjtning ( hver uge) Link: Spørgsmål du kan drøfte med din læge Link: Eksempler på antipsykotisk medicin Hvis du klikker på linkene under fremvisningen, visles slide 40 og 41 under bilag Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose

19 Eventuelle bivirkninger ved antipsykotisk medicin
Under behandlingen kan forekomme: Træthed Rastløshed/uro Vægtøgning Forhøjelse af fedtstoffer, blodsukker og hormon i blodet Rysten og muskelstivhed Seksuelle bivirkninger Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose

20 Fysiske undersøgelser
For at undersøge om man er fysisk rask og for at tjekke for evt. bivirkninger, får man taget blodprøver inden og regelmæssigt under behandlingen Ligeledes kontrolleres vægt, højde, livvidde, blodtryk, puls og EKG Det er vigtigt at man lægger mærke til ændringer i sin krop og fortæller sin behandler om det. Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose

21 Hvor længe skal man tage antipsykotisk medicin?
Som regel får man kun én slags antipsykotisk medicin ad gangen. For at afgøre om den virker, skal man tage den gennem mindst 6-8 uger i den rette dosering I den akutte fase oplever 90%, at de psykotiske symptomer aftager, når man har taget medicin i 6 uger Anbefalingen er, at man tager medicin et par år efter den psykotiske episode, dog afhængigt af varigheden af episoden Hvis det går godt, kan langsom nedtrapning over mindst 1 år forsøges Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose

22 Hvor længe skal man tage antipsykotisk medicin?
Hvis der har været flere psykotiske episoder, fortsætter man i mindst 5 år efter sidste episode og derefter langsom nedtrapning Der skal altid gives mindst mulige effektive dosis medicin Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose

23 Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose
Andre slags medicin Antidepressiv medicin virker mod depression (tristhed, mangel på lyst og energi og evt. selvmordstanker) Depression kan optræde før, under og efter en psykose Stemningsstabiliserende medicin formindsker stærke følelsesmæssige udsving og humørsvingninger Som stemningsstabiliserende medicin bruges visse typer antiepileptisk medicin eller litium Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose Version oktober 2015

24 Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose
Andre slags medicin Angstdæmpende medicin beroliger og virker søvndyssende Der findes både afhængighedsskabende midler (benzodiazepiner) og ikke-afhængighedsskabende midler Afhængighedsskabende midler bør kun bruges i korte perioder Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose

25 Hvordan husker man at tage medicinen?
Det er umuligt at vurdere, hvordan medicinen virker, hvis den tages uregelmæssigt Derfor er det rigtig godt at have nogle faste rutiner, så man husker medicinen – f.eks. en doseringsæske Se evt.: Forslag til at gøre det lettere at huske at tage medicinen Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose

26 Årsager til ikke planlagt ophør med medicin
Manglende fornemmelse af positiv virkning - også selv om symptomerne aftager Manglende erkendelse af sygdommen - oplevelse af at føle sig rask Gener fra bivirkninger For lidt information om medicinens virkninger og bivirkninger og for lidt opfølgning og tjek af effekt Negativ holdning til medicin fra pårørende eller samfund Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose

27 Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose
Spørgsmål Hvad kan man selv gøre for at få det bedre og undgå tilbagefald? Har I nogle ideer til hvad man selv kan gøre? Har I nogle gode erfaringer, som I vil dele med gruppen? Byd gerne ind Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose

28 Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose
Hvad kan man selv gøre? Undgå: Alkohol Stoffer Isolation Mestring: Passe behandlingen Arbejde for at finde måder, der hjælper Opbygge tillid til at tale med sin behandler om angsten og bekymringerne Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose

29 Tak for i dag Hvad har betydet mest for dig i dag?
Har måden at undervise på været ok? Har materialet været relevant? Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose

30 Hvad skal der ske næste gang?
Psykose og skizofreni Behandling Intro samt Stress og sårbarhed Mestring af symptomer Forebygge tilbagefald Valgfrit emne og evaluering Loven og dine rettigheder Sundhed og livsstil Relationer og recovery Pointe: Den røde tråd gennem alle temaer og modulets placering Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose 35 35 35

31 BILAG - Kan vises hvis gruppen efterspørger det eller
udleveres som handouts efter sessionen Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose Version oktober 2015 36

32 Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose
Fordele - ulempeskema Fordele ved: Ulemper ved: Fordele ved ingen: Ulemper ved ingen: Skemaet kan bruges som redskab til refleksion over fordele og ulemper ved et hvilket som helst spørgsmål - fx at tage medicin. Hvilke fordele er der ved at tage medicin, hvilke fordele er der ved ikke at tage medicin? Hvilke ulemper er der ved at tage medicin, hvilke ulemper er der ved ikke at tage medicin? På lignende vis kunne man sige ” kæreste”. Hvilke fordele er der ved at have en kæreste, hvilke ulemper er der ved at have en kæreste? Hvilke fordele er der ved ikke at have en kæreste, hvilke ulemper er der ved ikke at have en kæreste? Når du klikker på den blå boks under fremvisningen, kommer du tilbage til til det slide, hvorfra du oprindeligt klikkede på linket. RETUR Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose

33 Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose
Brug af skemaet Skemaet kan bruges som redskab til refleksion over fordele og ulemper ved et hvilket som helst spørgsmål - fx at tage medicin. Hvilke fordele er der ved at tage medicin, hvilke fordele er der ved ikke at tage medicin? Hvilke ulemper er der ved at tage medicin, hvilke ulemper er der ved ikke at tage medicin? På lignende vis kunne man sige ” kæreste”. Hvilke fordele er der ved at have en kæreste, hvilke ulemper er der ved at have en kæreste? Hvilke fordele er der ved ikke at have en kæreste, hvilke ulemper er der ved ikke at have en kæreste? Når du klikker på den blå boks under fremvisningen, kommer du tilbage til til det slide, hvorfra du oprindeligt klikkede på linket. RETUR Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose

34 Sådan virker den antipsykotiske medicin
Den påvirker signalstoffer mellem nervecellerne Blokerer dopamin (D2) receptorer Når du klikker på den blå boks under fremvisningen, kommer du tilbage til til det slide, hvorfra du oprindeligt klikkede på linket. RETUR Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose

35 Spørgsmål du kan drøfte med din læge
Der er en række ting, du kan spørge din læge om i forhold til din sygdom. Blandt de spørgsmål, som du kan drøfte med din læge er: Hvilke prøver skal jeg gennemgå for at se, hvilken diagnose jeg har? Hvor lang tid vil mine episoder vare? Hvilke behandlingsformer er der - både medicinske og ikke medicinske? Hvordan kan jeg håndtere min sygdom, så jeg kan leve så normalt som muligt? Hvad er det vigtigste, jeg kan gøre for at hjælpe mig selv til at have det så godt som muligt - både psykisk og fysisk? Hvordan virker min medicin? Og hvad skal jeg være opmærksom på? Hvis jeg tager denne medicin præcis som ordineret, hvilken bedring kan jeg så forvente? Hvilke bivirkninger kan jeg forvente af medicinen? Hvor ofte skal jeg møde hos lægen? Hvad er formålet med disse besøg, og hvordan bør jeg forberede mig? Jeg er sikker på, at der er mange forskellige slags medicin, jeg kunne få mod min sygdom. Hvorfor får jeg lige præcis denne medicin? Hvordan tager jeg bedst medicinen? Hvad gør jeg, hvis jeg glemmer at tage den? Hvis jeg ikke synes, at jeg får det bedre eller synes, at jeg får det værre, hvad skal jeg så gøre? Har du andre idéer, der kan hjælpe mig? Hvis jeg får brug for at komme i kontakt med min læge i nødstilfælde, hvad er så den bedste måde? Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg ikke kan komme i kontakt med min læge? Når du klikker på den blå boks under fremvisningen, kommer du tilbage til til det slide, hvorfra du oprindeligt klikkede på linket. RETUR Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose

36 Eksempler på antipsykotisk medicin
Zyprexa Serdolect Zeldox Serenase Trilafon Cisordinol Risperdal Seroquel Solian Latuda Invega Abilify Leponex Når du klikker på den blå boks under fremvisningen, kommer du tilbage til til det slide, hvorfra du oprindeligt klikkede på linket. RETUR Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose Version oktober 2015

37 Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose
Mulige løsningsforslag til at gøre det lettere at huske at tage medicinen: Gøre det til en vane og på et bestemt tidspunkt: Morgen og aften Medicinen ligger fremme og på samme sted Lægge medicinen ved sengen eller tandbørsten Forbinde medicinen med en bestemt aktivitet En fast ugedag Bruge medicinæske hvor medicinen er delt op til hver dag Tale med sin kontaktperson hvis man bliver i tvivl om medicinen Tale med sin kontaktperson når man mærker symptomer Minde sig selv om at man kan få tilbagefald og konsekvenserne deraf Vide at medicinen er vigtig - lære om medicinen og dens relevans Få éns kæreste, forældre eller hjemmevejleder til at huske én på at tage medicinen Bruge en kalender - skrive det ind og/eller sætte en streg for hver dag medicinen tages Skrive huskesedler, som kan sættes på køleskabet eller andre synlige steder Sætte mobiltelefonens eller vækkeurets alarm Tælle at antallet af piller i pakken (blisterarket) passer Tage medicinen sammen med måltidet Bruge depotmedicin Have et lille depot af medicinen der, hvor man overnatter af og til Få erfaringer fra andre medicinbrugere Når du klikker på den blå boks under fremvisningen, kommer du tilbage til til det slide, hvorfra du oprindeligt klikkede på linket. RETUR Psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose