Forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
Advertisements

Inversion af alderspyramiden –
FORSKNINGSTRÆNINGSOPGAVE HOLD 001
15-års-opfølgning af 'Sundhedsprojekt Ebeltoft'
Evaluering af forløbsprogrammer og patientuddannelser
Sexuel Sundhed Bente Klarlund Pedersen, professor overlæge
Hvordan motiverer vi type 2 diabetes patienter til behandling?
Peter Ege Symposium Rigshospitalet 5. oktober 2011 Mads Uffe Pedersen professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Hvad kan den sociale misbrugsbehandling.
Udvikling og implementering af en kommunal model for
Lasse T. Krogsbøll, læge Det Nordiske Cochrane Center
Helbredseffekten af rygestop og rygereduktion
Psykiatrisk Forskningsenhed, Cand. Psych, MPH Rita Fjeldsted, Region Sjælland, Færgegårdsvej 15, 4760 Vordingborg Tlf ,
KPLL minisymposium 2012 HbA1c udført i almen praksis til diagnostik? Peter Felding.
  Diagnostik af urinvejsinfektion ved hjælp af urinstix hos kvinder i almen praksis.
Fysisk aktivitet og diabetes
Forveksling af patienter. Hændelse •På en afdeling var der indlagt to patienter med navne, der lignede hinanden •Igangværende flytning på afdelingen gjorde,
de sundhedsøkonomiske perspektiver
Borger- og lægeperspektiver v. Marie Brandhøj Wiuff, sociolog, projektleder.
Kan helbredstjek forebygge livsstilssygdomme, og hvad koster det?
Intervention i almen praksis
Primær profylaktisk ASA behandling
Arbejdet i almen praksis
En evidensbaseret klinisk oversigtsartikel
Forskningsnetværket for etniske minoriteter, CSS, den 7. maj MEHO-website: Dias 1 Department of Health Services Research Migrantrelateret.
Helle Ulrichsen Screening i et organisatorisk perspektiv Hvad er konsekvenserne af indførelse af screeningsprogrammer?
“Fra sygefravær til arbejdsevne”
Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra hospital
Hypertension in general practice Risk factors for uncontrolled hypertension Maja Skov Paulsen Biostatistic I and Biostatistics II 2009 autumn 19.nov, 2009.
Sundhedsprofilen består af tre dele:
Hypertension 2005 Hans Ibsen 29. April Det danske Blodtryk Uerkendt! Underbehandlet!
Indsæt – Billede – Fra fil… her En fælles national satsning - den generiske model og forløbsprogrammerne Adm. direktør Else Smith 28. september 2011.
Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns.
Sundhedsøkonomiske overvejelser om prioritering
Peter Lange Hjerte-Lungemedicinsk Afdeling Hvidovre Hospital
Karen Marie Dalgaard & Jeanette Bech Kræftstyregruppen DASYS temamøde 13. november 2008 Historisk rids Kommissorium for Den Nationale Kræftstyregruppe.
Recovery-mentor projektet
University of Copenhagen, Department of Health Services Research Barrierer for adgang til skadestue for patienter med udenlandsk baggrund – med effekt.
Reimar W. Thomsen, Associate professor, MD, PhD
” Samarbejde i snitfladen” - Ældreudvalgets møde 4. maj 2010.
Simulationsmodeller til vurdering af effekten af risikofaktorintervention Januar 2007 | Henrik Brønnum-HansenSide 1 CEEH ”kick-off”, januar 2007 Simulationsmodeller.
Klinisk Kardiovaskulær Epidemiologi gennem 30 år Gorm Boje Jensen 7. marts 2008.
KOL: Behandling, rygning og rehabilitering
Forskningsenheden for Almen Praksis Århus Universitet Kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal & Peter Vedsted.
Selvmordsforebyggelse Den praktiserende læges rolle Niels Damsbo Praktiserende læge, lektor.
Klinisk diætist Jette Drost, Geriatrisk afdeling, Svendborg Sygehus
Tine Jerris, projektleder i Kronikerprogrammet
National strategi for udvikling af kliniske retningslinjer DASYS – Center for kliniske retningslinjer 3. september 2008 Claus Munk Jensen Vicedirektør,
Akutte indlæggelser på de intern medicinske afdelinger i Danmark
Khaldoon A Al-Roomi et al, International Journal of Epidemiology, 1994
Generel introduktion til kræftområdet Hans Peder Graversen, cheflæge Afdelingschef Kvalitet og Sundhedsdata.
Apopleksi/Slagtilfælde – en katastrofe som kan undgås
Efter blodproppen - Hvad ved vi om betydningen af comorbiditet hos hjertepatienten? Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med Hjertemedicinsk.
klaus hansen & kent lyngbye kramme 2008
NICE (2003) om metoder til Medicinsk Teknologivurdering: hvilke data og analyser?) National Institute for Clinical Excellence.
Symptompræsentation i almen praksis
Center for Kliniske retningslinjer
Standardbehandling til alle patienter med akut koronart syndrom: Tbl. ASA 75 mg x 1. Ved ASA-intolerans gives clopidogrel 75 mg x 1 livslangt Tbl. clopidogrel.
Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering Torben Jørgensen Formand for arbejdsgruppen Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Baggrund og.
Udviklingen i antallet af overvægtige og de biomedicinske konsekvenser af fedme Thomas M. Larsen, PhD, Lektor Institut for Human Ernæring, Det Biovidenskabelige.
Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA.
Shared care Lene Falgaard Eplov, overlæge, ph.d..
Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d 2011 KVALITET I ET SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN – HVORDAN KAN DET LADE SIG GØRE?
Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering Karen Nielsen Breidahl Peter Kragh Jespersen Heidi Houlberg Salomonsen Institut for Økonomi, Politik.
Dokumentation, evaluering og evidens
ESC 2016.
Politisk næstformand i Scleroseforeningen
MTV af Demens: Økonomi Monitorering og MTV
Psykosociale konsekvenser af fedme
Metoden fælles beslutningstagning
Vidensopsamling på senfølger efter kræft hos voksne
Præsentationens transcript:

Forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis Supplerende specifik forebyggelsesindsats samt aftalt forebyggelseskonsultation (0106) + (2304) Et mindre litteraturstudie af baggrunden for implementering af ydelsen i almen praksis, samt en stikprøveundersøgelse af anvendelsen af ydelsen i en by og en landpraksis på Fyn Hanne Nymark Vorm & Dorthe Licht

Delformål 1 At belyse hvilke undersøgelser som lå til grund for sundhedsstyrelsens indførelse af ydelserne 0106 samt 2304 i almen praksis i 2006 Litteratursøgning i PubMed Søgeord: “health check” og “general practice” 473 artikler Manuel gennemlæsning - relevante artikler udvalgt Referencelister Sundhedsstyrelsens hjemmeside To videnskabelige rapporter udgivet af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering (Ebeltoft-projektet)

Baggrund 70% af alle lidelser i år 2020 skyldes livsstilsfaktorer WHO. The World Health Report. Making a difference. 2006. Primært forebyggende interventioner anses for at være effektive Kanstrup H et al. Cholesterol reduction following health screening in general practice. Scand J Prim Health Care 2002 Dec;20(4):219-23 Ebrahim S, Davey Smith G. Multiple risk factor interventions for primary prevention of coronary heart disease ( Cochraine review). Cochraine Libery, Oxford; 2001 I flere lande anbefales forebyggende helbredsundersøgelser til den midaldrende befolkning The Canadian Task Force on the Periodic Health Examination. The Canadian Guide to Clinical Preventive Health Care. Ottawa: Minister of Supply and Services Canada.; 1994 U.S.Preventive Services Task Force. Guide to Clinical Preventive Services. 2nd ed. Washington, DC: US. Department of Health and Human Services, Office of Disease Prevention and Health Promotion; 1996

Storbritannien The Famely heart study The Oxcheck Study group British family heart study: its design and method, and prevalence of cardiovascular risk factors. Family heart study group. Br J Gen Pract 1994 Feb;44(379):62-7 Prevalence of risk factors for heart disease in OXCHECK trial: implications for screening in primary care. Imperial Cancer Research Fund OXCHECK Study Group. BMJ 1991 May 4;302(6784):1057-60 Effectiveness of health checks conducted by nurses in primary care: results of the OXCHECK study after one year. Imperial Cancer Research Fund OXCHECK Study Group. BMJ 1994 Jan 29;308(6924):308-12 Incl. omkostningseffektivitet

Hvad så med Danmark? Stigende politisk ønske om, at sundhedssektoren søger at forebygge livsstilsinducerede sygdomme Regeringens Folkesunhedsprogram 1999- 2008 : Et handlingsorienteret program for sundere rammer i hverdagen. København: Sundhedsministeriet; 1999 I 1988 opstillede PLO og DSAM´s forebyggelsesudvalg 10 mål for det forebyggende arbejde i almen praksis Mabeck CE. Forebyggelse i almen praksis. Sundhed for alle år 2000 - Nu må der ske noget. Ugeskr Laeger; 21989. Report No.: 151

”Sundhedsprojekt Ebeltoft” (1991) RCT af effekt og konsekvenser af at tilbyde forebyggende helbredsundersøgelser og -samtaler i almen praksis Helbredsundersøgelser og -samtaler tilbudt til 30-49- årige mænd og kvinder er omkostningseffektivt set i forhold til tilbuddet om spørgeskemaundersøgelser Rasmussen SR et al. Forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler i almen praksis - en sundhedsøkonomisk analyse af "Sundhedsprojekt Ebeltoft". Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006;6(6):1-67 Ikke etiske, psykologiske eller sociale problemer knyttet til indførelse af forebyggelseskonsultationer Larsen EL et al. Forebyggende helbredsundersøgelser og helbredssamtaler i almen praksis - en analyse af patientperspektivet. Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006;6(7):1-61.

Konklusion på litteratursøgning Ikke sikker klinisk evidens for at forebyggende helbredsundersøgelser kunne nedsætte sygelighed eller mortalitet.

Delformål 2 At belyse anvendelsen af aftalt forebyggelseskonsultation (0106) med tillægsydelsen supplerende specifik forebyggelsesindsats (2304) i to forskellige praksis på Fyn Hyppigheden af 2304-ydelsens anvendelse 2) Ydelsesmodtagernes karakteristika 3) Konsekvens af ydelsen Metode Data Stikprøve 50 patienter fra by- og landpraksis Variable Køn, alder, BMI Diagnoser før- og efter Rygning CVD-risiko Opfølgende konsultation

Hyppigheden af 2304-ydelsens anvendelse Landpraksis 514 ydelser for 4 læger i 18 måneder: 42,7 ydelse pr læge/ 6 måneder Bypraksis 78 ydelser for 2 læger i 12 måneder: 19,5 ydelser pr læge / 6 måneder.

Ydelsesmodtagernes karakteristika: Køn & alder

Ydelsesmodtagernes karakteristika: Kendte diagnoser

Ydelsesmodtagernes karakteristika: BMI & hyperkolesterolæmi

Konsekvens af ydelsen

Konsekvens af ydelsen osteoporose, hypertension, angina pectoris, kronisk iskæmisk hjertesygdom og diabetes mellitus

Kronikere/ tertiær profylakse

Konklusion 2304-ydelsen er implementeret Hyppigheden ligger over landsgennemsnittet Forebyggelseskonsultationerne identificerer høj prævalens af hyperkolesterolæmi patienter som er i risikogruppe for senere at udvikle CVD patienter med andre alvorlige kroniske lidelser efterfølges i høj grad af opfølgende konsultationer 2304-ydelsen ses anvendt i overvejende til tertiær og i mindre grad sekundær profylakse

Tak for jeres opmærksomhed ”På trods af de omkostninger, der er ved at leve, så er det alligevel fortsat populært”. Peters 1918-87

5 hurtige fra Ebeltoft Meget høj deltagelsesrate Absolut reduktion af prævalensen af CVD risiko Reduktionen af CVD skete primært på baggrund af livsstilsændringer Økonomisk dominant Samlet positiv opfattelse af forebyggelseskonsultationer og helbredssamtaler Lauritzen T, Jensen MS, Thomsen JL, Christensen B, Engberg M. Health tests and health consultations reduced cardiovascular risk without psychological strain, increased healthcare utilization or increased costs. An overview of the results from a 5-year randomized trial in primary care. The Ebeltoft Health Promotion Project (EHPP). Scand J Public Health 2008 Aug;36(6):650-61

Afdelingen for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed Afdelingen for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed. Evaluering af ydelsen for aftalt forebyggelseskonsultation ( 0106-ydelsen ) i almen praksis. De praktiserende lægers og patienters brug af samt oplever og erfaringer med den aftalte forebyggelseskonsultation. 2009. Århus Universitet. Ref Type: Unpublished Work

Lauritzen T et al. Health tests and health consultations reduced cardiovascular risk without psychological strain, increased healthcare utilization or increased costs. An overview of the results from a 5-year randomized trial in primary care. The Ebeltoft Health Promotion Project. (EHPP). Scand J Public Health 2008 Aug;36(6):650-61.