Hvad virker for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige? Thomas Bredgaard, lektor, ph.d. Institut for statskundskab Aalborg Universitet Beskæftigelsesnetværkets tænketank, Kolding, 25 februar 2014

Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige En heterogen gruppe Kontanthjælpsmodtagere, sygemeldte, fleksjobberettigede, revalidender m.v. Problemer udover ledighed, match 2 og 3 (aktiveringsparate og midlertidigt passive), aktivitetsparate Ikke dagpengemodtagere ! Heterogene offentlige indsatser Kommunale aktiveringsprojekter, virksomhedsrettet aktivering, vejledning, samtaler, opkvalificering, revalidering, fleksjob osv. Store reformer Førtidspensionsreform, kontanthjælpsreform, sygedagpengereform, Koch-udvalget 2. fase Vanskeliggør entydige konklusioner om, hvad der virker for hvem og hvad der kendetegner en god beskæftigelsesfaglighed.

Vismandsrapporten efteråret 2012 Aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (match 2 og 3) har generelt gunstige effekter og forkorter ledighedslængden: Vejledning og uddannelse har en positiv effekt på afgangen til beskæftigelse i de første tre måneder efter aktiveringen er afsluttet både under høj- og lavkonjunktur (-3,5 hhv. -2 uger) Virksomhedspraktik har positiv beskæftigelseseffekt uanset konjunkturen (-6 uger) Løntilskud har klart de bedste effekter (-26 uger under lavkonjunktur, men ikke signifikante under højkonjunktur) Samtaler har ingen signifikant effekt

Tidligere effektevalueringer Rigsrevisionen (2010): Ingen generel effekt af deltagelse i aktiveringsindsatser for ikke-AMP kontanthjælpsmodtagere i perioden 2006-2009. Graversen (2012): Stærk evidens for at privat løntilskud har positiv beskæftigelseseffekt for udsatte ledige Discus (2008): Positiv beskæftigelseseffekt af virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere (gl. match 4) Skipper (2010): Ingen beskæftigelseseffekt af virksomhedspraktik for kontanthjælpsmodtagere (gl. match 4) Rosholm & Svarer (2009): Ugentlig samtaler øger ikke selvforsørgelsesgraden for kontanthjælpsmodtagere. Caswell m.fl. (2011): Sanktionerede kontanthjælpsmodtagere kommer i højere grad i selvforsørgelse end øvrige kontanthjælpsmodtagere. Men det er selvforsørgelse uden A-indkomst.

Hvad virker i aktiveringsindsatsen? Undersøge, hvad der virker for hvem, under hvilke omstændigheder Hvad kan vi lære af de succesfulde aktiveringsforløb? Udvikle håndbog i virkningsevaluering Hvordan kan jobcentre og andre leverandører blive bedre til at undersøge og dokumentere virkningerne af deres indsatser? Hvordan kan vi gøre mere af det, der virker?

Hvad er virkningsevaluering? Virkningsevaluering er en evalueringsmetode, der søger, at besvarer hvilke indsatser (interventioner) der virker for hvem, under hvilke omstændigheder I virkningsevaluering konstrueres og testes programteorier, som er eksplicitte antagelser om, hvad der virker for hvem under hvilke omstændigheder Virkningsevaluering er velegnet til at undersøge hvorfor og hvordan en indsats virker Virkningsevaluering kan både være en kritik og et supplement til eksperimentelle evalueringsmetoder (fx kontrollerede forsøg, quasi-eksperimenter, effektivitetsevalueringer)

Effekten af privat løntilskud? KONTEKST (C) Udsigt til ansættelse Privat løntilskud Ordinær beskætigelse Netværk

Konstruktion af programteori Målgruppe Aktiviteter (indsatsen) Mekanismer og Moderatorer Delmål (output) Slutmål (outcome) Hvem gælder indsatsen for? Hvilke kendetegn har målgruppen? Hvilke udfordringer og barrierer Er der forskellige delmålgrupper? Hvilke er de væsentligste aktiviteter i indsatsen? Hvordan er sammenhængen mellem indsatserne? Er der forskellige indsatser til forskellige målgrupper? Hvilke mekanismer får indsatserne til at virke? Hvilke betingelser er nødvendige for at indsatserne virker (moderatorer)? Hvordan virker mekanismer og moderatorer på forskellige målgrupper? Hvilke delmål er forudsætninger for at nå slutmålene? Hvilke mål sigter indsatserne efter på kort og mellem- langt sigt Hvilke mål sigter indsatserne efter på langt sigt?

Tjeklist til virkningsevaluering Stil evalueringsspørgsmålet Udarbejd programteori for indsatsen Fokuser evaluering – find fokuspunkter Find indikatorer Udvælg dataindsamlingsmetoder og –kilder Tilrettelæg virkningsevaluering Gennemfør virkningsevaluering og uddrag læring Kilde: “Håndbog I virkningsevaluering – inden for beskæftigelsesområdet”, Beskæftigelsesregion Nordjylland 2011.

Progressionsmåling Hvordan kan vi måle arbejdsmarkedsparathed? Bliver deltagerne i aktivering mere arbejdsmarkedsparate? Hvilke former for aktivering skaber mest progression? Er der sammenhæng mellem arbejdsmarkedsparathed og beskæftigelse? www.jobindikator.dk

11 indikatorer på arbejdsmarkedsparathed

Hvad blev der af det rummelige arbejdsmarked? Kilde: T. Bredgaard (2014): Virksomhedernes sociale ansvar – forandring af offentlig politik, Aalborg Universitetsforlag (under udgivelse)

Kontaktinformation: Aalborg Universitet Fibigerstræde 1 9220 aalborg tlf. 9940 2605 / 2724 2128 thomas@dps.aau.dk