Informationsmøde tirsdag den 4. december 2012 Dagsorden Præsentation af de tilstedeværende Indledning ved skoleleder Kirsten Kryger Fællesskabet ved pædagogisk leder Trine Fehrn-Christensen Tidlig SFO start m.m. ved Emilie Lund Laursen – forælder på skolen SFO ved SFO-leder Henrik Stoklund Livet i børnehaveklassen ved børnehaveklasseledere Henriette Krøger Saietz og Tina Ryden Tolstrup Rundvisning samt mulighed yderligere spørgsmål

Hvornår skal mit barn starte i skole? Forskningen viser, at det er bedre at starte for sent end for tidligt. Et af de vigtigste tegn på skoleparathed er, om børnene kan styre deres følelsesliv. Det handler dels om, hvor sensitivt barnet er, og om de har lært at udskyde deres behov. Det hjælper, hvis de har lært at sætte ord på deres følelser, for når barnet er tryg i forhold til de voksne, så har det nemmere ved at lære. Grethe Kragh-Müller, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet.

Skal vi vælge en lille skole? Større skoler giver bedre lærere! Småskoleromantikken lever i bedste velgående, og mange forældre tænker ofte, at små skoler fungerer bedst. Sidder man med den fornemmelse, er der ikke megen trøst at hente i de seneste års udvikling. Der er nemlig sket en stigning i antallet af folkeskoler, der enten lukker eller bliver lagt sammen. Små skoler har ikke nogen betydning for den faglige udvikling – tværtimod. Større skoler giver nemlig lærerne bedre mulighed for at udvikle og specialisere sig.

Små klasser giver ikke bedre resultater (eller gør de?) Spørgsmål: Hvor mange elever er der i klassen?   Der er vel bedre plads til, at børnene udfolder deres fulde potentiale, når klassen ikke er fyldt til randen? Den fornemmelse sidder mange forældre med, og vejer det tungt i skolevalget, så er der god grund til at vælge en af de frie grundskoler. Her har den gennemsnitlige klasse 17,3 elever, mens der er hele 20,9 elever i folkeskolens klasselokaler. Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning

Små klasser giver ikke bedre resultater (eller gør de?) Konsulterer man forskningen, er der dog ikke meget, der tyder på, at små klasser præsterer fagligt bedre og har et stærkere socialt miljø. Små klasser er gode for den faglige udvikling hos de svage elever, men effekten er relativ lille. Mange har den opfattelse, at små klasser er bedre, fordi børnene får mere tid sammen med læreren. Det har bare ikke nogen synderlig effekt på den faglige udvikling. Socialt har klassens størrelse heller ingen tydelig effekt. Tværtimod kan det være sværere at finde venner i små klasser, og der er større risiko for en skæv fordeling mellem drenge og piger. Niels Egelund, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik – Aarhus Universitet  

Tryghed i skolestarten er vigtig Det er ikke nogen dårlig idé at skele til, hvor legekammeraterne fra børnehaven fortsætter efter sommerferien. Forskning viser nemlig, at tryghed under den store forandring i omgivelser og identitet, når folkeskolen afløser børnehaven, har stor betydning for, hvordan børnene klarer sig fagligt og socialt i de første år. Det paradoksale er dog, at når de så starter i skolen, så er der ikke ret stor kontinuitet i venskaberne. De holder sammen de første tre måneder, men så finder de nye venner.

Elevsammensætningens betydning Forskningen viser, at mens der ikke skal så meget til at trække de svage elever op, skal der en del til, før ressourcesvage elever trækker de stærke elever ned rent fagligt. Først når andelen af ressourcesvage elever i klassen nærmer sig 30 pct., begynder de ressourcestærke elever at få lavere karakterer. På landsplan har 11,1 pct. af alle børn i 9. klasse en ressourcesvag baggrund.

Elevsammensætningens betydning Hvis dit barn derimod går i en klasse med 30,2 pct. ressourcestærke elever, som er lig landsgennemsnittet, har det en positiv effekt på alle elevers karakterer og fremtidige uddannelsesniveau. Den dynamik går under betegnelsen kammeratskabseffekten. En ganske almindelig gennemsnitsklasse har altså ingen negativ effekt på de stærke elever, men den kan være med til at løfte de svage. Jeg mener, at den optimale elevsammensætning afspejler samfundet og dermed indeholder de godt 10% tosprogede, der er i landet og en vis procentdel af elever fra både meget ressourcesvage og ressourcestærke hjem. Det er her, kammeratskabseffekten virkeligt kan få lov at udfolde sig. Niels Egelund, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik - Aarhus Universitet

Forældrenes betydning Den måde børn samarbejder med hinanden i skolen er meget afhængig af, hvordan forældrene taler om klassen over køkkenbordet. Forældrene har stor betydning for dynamikken i klassen, og det er vigtigt, at de bakker op om klassesammenholdet. De skal også være med til at sørge for, at ingen bliver ekskluderet. Derfor kan det være godt at have en kontaktforældreordning, forældrearrangementer og lege-grupper, der sikrer, at alle er med. Anja Hvidtfeldt Stanek, post.doc., Roskilde Universitet

Lærere og pædagogers betydning Følgende 3 kompetencer hos den voksne har afgørende betydning for børnenes læring: Relationskompetencen Klasseledelseskompetencen Den faglige kompetence

Nærum Skole er valget! Når I vælger Nærum Skole, så får I: Et trygt miljø for jeres barn En meget høj grad af faglighed En elevsammensætning, der understøtter en optimal læring for alle børn