Det personlige ansvars form På vej mod et legende hyper-ansvar?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den gode Klasse Forældresamarbejde 1. Møde i klassen.
Advertisements

Barrierer for solidaritet i velfærdssamfundet
Gammelheds-Philosophy
Overordnet målsætning:
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
At forholde sig professionelt Anne Skov
Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Set i forældreperspektiv
Forældresamarbejde på Gjøl Skole
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
At have øje for alle tanker om børn og palliation 15. november 2013
Hvem er vi? Martin Dahl Karin Dam Nielsen
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
? At sige NEJ Vrede uden autopilot Integritet & Samarbejde
Mr. Raggys prøveeksamen Gennemgang af svarene.
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
Det svære liv i en sportstaske
Læringsstile og lektier
FOKUS! På vores udvikling.
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Den gode klasse Forældrenes rolle
UDVIKLINGSKATALOG - A •være mere direkte og krævende overfor andre •påtage sig nye varierede opgaver noget oftere •bruge sin autoritet noget mere •træffe.
Hvordan kan forældre støtte op om barnets skoleliv?
God trivsel = God læring
Er mit barn klar til skolestart ?
Lærerprofessionen.
Børn og sorg - og sprældøde døde
I det efterfølgende ses på tre forskellige indgangsvinkler i kommunikationen med medarbejderne De tre temaer er Samtalen Synlig ledelse og gennemslagskraft.
Reservatet Kapitel 1: Reservatet - Virksomheden som et reservat
Hvordan er jeg blevet til dén, jeg er?
Min hobby Fornuftig og relevant tekst af emnet:
Taktil – Røre børnene Jeg er god til at huske noget, hvis jeg tegner, mens jeg får det forklaret Jeg er god til at lytte, hvis jeg må pille ved noget imens.
1 De fem mest brugte regler… der ikke eksisterer. Fem regler, der ikke eksisterer…
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Hvem kommer på Perron 3 Hvilken profil har de? Hvad har fået dem til at komme?
Forældrenetværk Hvad – hvordan – hvilke emner
Teenage Coaching Dagnæsskolen.
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
Hvordan passer jeg på mig selv ?
- En rigtig god idé! Bevægelse i hverdagen på Høje Gladsaxe skole
Forbrugsgenetik - Etiske aspekter Mickey Gjerris Lektor, Ph.d. Medlem af Det Etiske Råd.
- Hvad kan I forvente som forældre?
Mestring af ADHD som voksen.
Vejlederens kommunikation
Eksamen i AT Vejledningsplan Ma2VINTERFERIEVINTERFERIE 2Afle- vering Ti23 On32 To2223 FrSkrive -dag.
Refleksioner og opsamling ift. i går
Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar 13
At tale om sexualitet.
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
MANGLER BØRN GRÆNSER – eller mangler de voksne?
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
Anne Mette Rosendahl Rasmussen
Præsentation af resultaterne fra casestudie
Tekstens byggeklodser
Hvad kan vi gøre for at hjælpe søskende??
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
Projekt ”Unge med psykiske vanskeligheder – overgang fra barn til voksen” Vingsted den 18.marts 2015.
Kommunikation Hvad er det og hvordan udvikler vi bedst muligt sproget sammen med vores børn? Hej jeg hedder Mette og er dagtilbuddets sprogvejleder, jeg.
SCA-øvelse: IND Instruktion: Fortæl om en eller flere konkrete opgaver hjemmefra, der er løst (fx plænen er slået/der er lukket for vandet i sommerhuset).
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Overgangen fra børnehave til SFO og skole Forældremøde i Børnehuset xxx xx september/oktober 2015.
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer er du være med til at sætte rammerne for, at der skabes.
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Pjece til forældre - parat til skole Skolestart august 2017
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer kan du være med til at sætte rammerne for, at der.
Præsentationens transcript:

Det personlige ansvars form På vej mod et legende hyper-ansvar? Hanne Knudsen og Niels Åkerstrøm Andersen 2013 Læs også artiklen ”Hyperansvar. Når personligt ansvar gøres til genstand for styring” i det kommende nummer af Dansk Sociologi.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen ”Lad mig for det første slå fast, at formålet med udvalgets arbejde ikke er at indføre nye love og regler. Det personlige ansvar er nemlig ikke et ansvar, man får pålagt ved lov. Det er noget, der ligger udover det lovene foreskriver. Men det er samtidig vigtigt at slå fast, at det er en afgørende forudsætning for holdbarheden af det danske velfærdssamfund, at den enkelte borger ikke konsekvent overlader løsningen af alle problemer til staten” (artikel i Information i anledning af regeringskampagnen ”mit ansvar” 04.09.2007)

Velfærdsminister Karen Jespersen ”Dit barns legekammerat har det ikke så godt, fordi forældrene er ved at blive skilt. Tager du en snak med forældrene, eller tænker du, at du helst ikke vil blande dig for meget, og at skolelæreren nok tager hånd om problemet?” (indledning til et essay på regeringskampagnens hjemmeside mitansvar.dk: Publiceret 19. maj 2008).

Hyperansvar Danmarks indsamling Straf kage http://www.dr.dk/P1/iHegnet/Sketches/emilc.htm Danmarks indsamling Straf kage Hvori består forældreansvaret? Hvordan søges det styret?

1 Det personlige ansvars form

Det personlige ansvars form Det generelle ansvar Det absolutte ansvar

Det generelle ansvar Det generelle ansvar er omgivelsernes mangeartede tilbud om ansvar i form af regler, normer, moral, etik mv. om alt muligt forskelligt; Altså alle de generelle ansvarsinterpelleringer af personen Man er generelt ansvarlig, når man står til regnskab overfor disse interpelleringer Man er generelt ansvarlig for den anden, når man svarer den anden og står til regnskab Problemet er: Kan man stå til regnskab for den anden uden at ofre ”de andres utallige almenhed, til hvem jeg bør bindes med et lignende ansvar”? (Derrida 86).

Generel ansvarlighed kalder på absolut ansvarlighed ”I det øjeblik jeg indgår i et forhold til den anden, med blikket, begæringen, kærligheden, buddet, den andens kald, ved jeg, at jeg kun kan svare ved at ofre etikken, dvs. ved at ofre det, som forpligter mig til også at svare, på samme måde og i samme øjeblik, alle andre” (Derrida 86).

Etikken frister til uansvarlighed ”Etikken kan således være bestemt til at gøre os uansvarlige. Man må nogle gange modstå fristelsen, dvs. modstå tilbøjeligheden eller bekvemmeligheden i et ansvars navn, som ikke har et regnskab at holde, hverken med mennesket, det menneskelige, familien, samfundet, vore ligeværdige, eller vore nærmeste. Et sådant ansvar holder på sin hemmelighed. Det hverken kan eller må præsentere sig” (Derrida 2007: 79).

Den absolutte ansvar Det absolutte ansvar et man står alene med, og hvor man kun svar sig selv ”Det absolutte ansvar indebærer også, at jeg, ved ikke at tale med andre, ikke står til regnskab for mine handlinger, at jeg ikke står til ansvar for noget, og ikke står til ansvar for andre. Det er på én og samme tid en skandale og et paradoks” (Derrida 2007: 78).

Det personlige ansvars paradoks Det personlige ansvars form Det generelle ansvar Det absolutte ansvar For at være ansvarlig må du være uansvarlig

2 Ansvarliggørelsens historie

Historien om forældreansvar Ansvarets form Eksempel Ansvarlig-gørelsesteknologi Fra 1814 Ansvaret er splittet i et generelt (formelt) og personligt ansvar Hvis ikke - så. “Har du sendt dit barn/ tjenestefolk i skole i dag?” Regler Påbud Sanktioner Fra 1950 Ansvaret er splittet i et generelt (formelt, etisk og normbåret) og et personligt ansvar Du bør. “Har du hjulpet dit barn med lektierne I dag?” Ekspertråd, vejledning konkrete anvisninger Fra 1990 Det generelle ansvar omfatter en pligt til personligt ansvar. Vilje til ansvar. “Har du taget et personligt ansvar i dag?” Dialog og samtaler Borgerkontrakter Fra 2000 Det generelle ansvar omfatter at undersøge hvad ansvarlighed kan være. Forestilling om ansvar. “Har du leget med tanken om, hvad dit ansvar kunne omfatte?” Ansvarslege

3. To cases på ansvarslege

Case 1: Sundhed på spil I 2007 udgav Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen i samarbejde Skole og Samfund spillet Sundhed på spil – dialog og samarbejde om klassens sundhed. Spillets formål er at sætte gang i dialogen om sundhed på skolen samt formulere og indgå fælles aftaler om sundhedsansvar i forhold til emnerne mad og måltider, bevægelse, rusmidler, trivsel, viden og holdninger.

Baggrund er en politisk italesættelse af det personlige sundhedsansvar ”Grundskolen skal udgøre et sundhedsfremmende miljø og give eleverne forudsætninger, så de kan handle for at fremme egen og andres sundhed” (Sundhedsministeriet 1999: 8) ”Kernen i sundhedsfremme er, at det enkelte menneske skal være god til at mestre sin tilværelse, og vi skal, som offentlige myndigheder, gå ind og hjælpe til med at skabe de bedst mulige rammer. Det er ikke altid en privat sag, om man kan mestre sit liv.” (Det Nationale Råd for Folkesundhed 2002: 11)

Sundhed på spil Til spillet hører en præsentationsvideo. På videoen udtaler Teresa Dominicussen, sundhedskonsulent fra Gladsaxe kommune: ”Vi kan sagtens som kommune gå ud og stille nogle rammer for sundheden, men det er vigtigt, at forældrene og også eleverne kan genkende sig selv, så det ikke bare er noget, de udfører mens de er i skolen, men også at de viderefører det til deres eget liv derhjemme.” Herfra klippes direkte til Karsten Jensen, konsulent fra CVU Sønderjylland, der siger: ”Det er jo ikke et spørgsmål om, at vi alle sammen nu skal til at leve præcis på samme måde; at vi skal have de samme præferencer. Det er også vigtigt i et mangfoldigt samfund, at der er plads til forskelligheden”.

Ansvarskort Sundhed på spil er beregnet på forældrearrangementer i folkeskolen På hvert bord ligger en spilleplade med 3 felterne”enig”, ”delvist enig” og ”uenig”. Grupperne får hver en bunke med udsagn. Disse lyder f.eks.: ”Det er ikke i orden, at skoleelever smager alkohol derhjemme Bevægelse og leg skal tænkes ind i andre fag end idræt Skoleelever har brug for viden, erfaringer og gode forbilleder, hvis de skal vælge det sunde frem for cola, slik og chips Forældrene er børnenes vigtigste rollemodeller Forældrene har et ansvar for at skabe et godt forældrenetværk i klassen Børn og unge har brug for motivation til at leve sundt Børn og unge skal lære at tage ansvar for deres egen sundhed”

Sundhed på kontrakt Første 2/3 af spillet er en legende undersøgelse af mulige holdning til ansvarskortene. Herunder lægges op til en legende dialog om, hvilke potentiale handlinger fra henholdsvis forældre, elever og skole, der kunne være svar på forskellige ansvar. Sidste tredje del lægger op til en fællesaftale om hvem, der skal bære hvilket sundhedsansvar. Hvilket sundhedsansvar påhviler henholdsvis forældre, elever og skole? Aftalens udmøntning i praksis bliver dog ikke overvåget eller sanktioneret af nogen. På den måde holdes aftalens status af aftale eller leg åben.

Case 2: Ansvarsspillet Ansvarsspillet er et dialog spil om ansvarsfordeling i folkeskolen. Med udgangspunkt i et antal ansvarskort skal forældre i dialog om hvem, der har ansvar for hvad. Man skal også diskutere, hvordan man potentielt kan handle på sit ansvar. Endelig indgår man en fælleskontrakt om ansvarsfordeling og handlinger. Skole Fælles Hjemmet

Hvem har ansvaret for: At barnet hjælper med at rydde op i klassen, inden de forlades? At barnet har en god fritid? At barnet er glad for at gå i skole? At barnet lærer, at en aftale er en aftale? At barnet lærer udholdenhed i arbejdet? At barnet lærer at tage hensyn? At der stilles overkommelige krav til barnet? At barnet føler, ”jeg er god nok”? At give barnet den daglige oplevelse af at blive ”set”? At barnet lærer at samarbejde? At barnet udvikler forståelse for andres forskellighed? At barnet kan tåle at tabe i spil? At barnet udvikler sin kreativitet og fantasi? At barnet har glade dage? At barnet bliver selvstændigt? At barnet trygt kan give udtryk for meninger og følelser? At barnet bliver en god kammerat? At barnet ikke er sultent i skolen? At barnet går på plads, når klokken har ringet? At barnet kommer af sted til skole – til tiden? At barnet er udsovet, når det kommer i skole? At barnet har styr på sine ting (penalhus, bøger mv.)? At barnet kan lytte aktivt, når en anden fortæller? At barnet forstår en kollektiv besked og kan handle derefter? At barnet noterer evt. lektier i lektiebogen? At barnet lærer noget? At barnet leger godt i frikvarteret? At barnet kan klare konflikter mellem sig selv og andre? At barnet husker at få besked med hjem? At barnet husker at få sine ting og tøj med hjem? At barnet laver sine lektier? At barnet lærer at tage ansvar?

4. Dannelsen af et legende hyper-ansvar

Spørgsmål Hvordan sættes det personlige ansvars form på spil, når det generelle ansvar omfatter pligten ”vær personligt ansvarlig”? Hvad er effekten af et generelt ansvar, der nægter at specificere, men blot siger ”tag dog et personligt ansvar”? Hvad sker der da med det personlige ansvars form?

Paradoksets tilsynekomst I de to første ansvarliggørelsessemantikker håndteres det personlige ansvars paradoks på en måde, så man aldrig rigtig opdager, at det eksisterer. Paradokset håndteres simpelthen ved, at man aldrig snakker om den absolutte side af ansvaret. Det absolutte ansvar markeres som ”privat” og ”personligt”, og dermed er der ikke mere at snakke om. I de næste to ansvarliggørelsessemantikker eksploderer paradokset derimod lige ’i øjnene på’ forvaltningen. I det øjeblik forvaltningerne betvivler borgerens vilje til ansvar forsøger man at krydse forskellen mellem generelt ansvar og absolut personligt ansvar. Det højst private bliver offentligt. Hvordan undgås at paradokset paralyserer kommunikation? Det sker gennem et reentry, hvor ansvaret ”går anden orden” At flytte paradokset op på anden orden fjerner det ikke, men gør det produktivt. Forvaltningen gør det usynligt, at man producerer uansvarlighed, når man i ansvarliggørelsens navn ekspanderer mængden af regler, råd, anvisninger og vejledning.

Hyperansvar Hyperansvar: ansvar af anden orden Absolut og personligt ansvar Generelt ansvar Generelt ansvar Potentialitetens og legens ansvarsetik Hyperansvar: ansvar af anden orden Forholdet mellem generel fremmed reference og absolut selv- reference er blevet noget man leger med Det personlige ansvar: ansvar af første orden Ansvaret er splittet i generel fremmedreference og absolut selvreference Hypotetisk absolut og personligt ansvar

Hyperansvar Det er et hyperansvar, fordi det er rettet mod at skabe en hyperfølsomhed i relation til potentielt ansvar. Der er ingen på forhånd givne etikker, normer eller regler at læne sig op ad. Der er kun opfordringen til dialog og leg. Spillene bliver ansvarslaboratorier. Det er en legende form for ansvar, da fokus ikke er på, hvornår man handler ansvarligt, men på at være legende i undersøgelserne af potentielt ansvar. Som leg, leges med mulige distinktioner mellem generelt ansvar og absolut ansvar. På anden orden bliver ansvar således simuleret og hypotetisk. Legende hyperansvar handler om potentialisering af ansvar. Bevidstheden om potentielt ansvar er her vigtigere end opfyldelsen af det ansvar, der er givet og fikseret på forhånd. Det centrale bliver evnen til at forestille sig muligt ansvar.

Effekter Ansvaret af første orden er suppleret af et anden ordens ansvar, der konstant potentialiserer ansvar, mens første orden handler om betingelserne for realisering af ansvar. Der er ingen nødvendig kobling af de to ordener. Potentielt ansvar bliver ikke nødvendigvis fanget op i form af en ny regel eller et nyt godt råd. Det er heller ikke sikkert at en deltagers udvisning af hyper-følsomhed i dialogspillene, på første orden udviser større vilje og evne til at tage ansvar. Anden orden risikerer at blive sin egen afkoblede logik med hypotetiske samtaler, der aldrig får konsekvens i handling. Selvom den enkelte borgers evne og forståelse af sit mulige ansvar øges, bliver det ikke nødvendigvis lettere i hverdagens konkrete situationer at tage et ansvar. Det kan tværtimod forholde sig sådan, at ansvarets byrde nu forekommer så stort, at det nu helt og aldeles forkastes. Uansvarlighedens element i ansvaret eksploderer.