Hvad er videnskab? - videnskabsteori i relation til projektarbejde Ulla Thøgersen

Videnskabsteori – tre perspektiver Videnskabsteori som disciplin: - Videnskabshistorie, videnskabssociologi, videnskabsetik, videnskabsfilosofi etc. ”Fagets videnskabsteori”: - videnskabsteori knyttet til bestemte fagtraditioner og faglige problemstillinger. Anvendt videnskabsteori - videnskabsteori i anvendelse ved konkrete forskningsaktiviteter

Videnskabsteori og videnskab Videnskabsteori ------------------------------- Videnskab Metavidenskab: Genstandsfelt reflekterer over karakteren af Problemstillinger, videnskab, dens genstande og teoridannelser, metoder fx. ud fra følgende empiriske spørgsmål: undersøgelser. Hvad er viden? (vidensgenerering) Hvordan skabes viden? Hvordan kan vi vide at vi har sand viden? Kan vi have sand viden?

Hvorfor videnskabsteori? I støder på teorier og undersøgelser i kurserne – skal vi blot godtage dem? Og hvis ikke, hvordan skal vi så vurdere dem? Hvad er en ”god” teori? Projektarbejdet er en akademisk genre, hvor I skal producere nye erkendelser, ikke blot gentage. Projektet skal overholde krav til videnskabeligt arbejde, men hvad vil det sige? Hvilke kriterier skal I stræbe efter?

Diskussion Hvad er videnskabelig viden? – i modsætning til ikke-videnskabelig viden? I kan evt. relatere det til kriterier I vil forsøge at leve op til, når I skal skrive projekt.

Et muligt svar En begrundet og reflekteret viden. Det er ikke: - fordomme, lommefilosofi, kaffebordssnak. Men hvordan begrunder man sin viden?

Projektarbejde som videnskab I undersøger et udsnit af noget virkeligt (et bestemt praksisfelt). Mål i jeres projekt er sand erkendelse af udvalgte forhold i dette praksisfelt (altså viden om) I anvender metoder og teorier som redskaber til at komme til en erkendelse

Videnskabsfilosofi – mulige refleksionsområder i videnskaben Ontologiske præmisser (virkelighed): Videnskab har et bestemt genstandfelt, hvilken karakter har dette felt og dets genstande? Det vil sige: hvilken basis har feltets genstande i virkeligheden? (fx. idealisme, materialisme, realisme) Erkendelsesmæssige præmisser (sandhed): Videnskabens mål er sand erkendelse, men hvordan erkender vi? Hvad er kilden til vores erkendelse, hvordan erkender vi at noget er sandt, og er der grænser for vores erkendelse? (de tre g’er: genese, gyldighed, grænser). (fx. rationalisme, empirisme). Metodiske præmisser (redskaber): Videnskaben anvender forskellige redskaber i sine aktiviteter, for eksempel teorier og metoder, men hvordan tillader disse redskaber os at komme til en sand erkendelse om vores genstand?

Læring som noget virkeligt Ontologisk præmis: Hvordan skal vi forstå læring som et fænomen i virkeligheden? - Er læring f.eks. identificeret ud fra et intrapersonelt, interpersonelt eller kontekstuelt perspektiv, altså fx. som adfærd eller et kognitivt, kommunikativt eller socialt fænomen? Her giver læringsteorier forskellige bud.

Erkendelse af læring Erkendelsesteoretisk præmis: Hvilke kilder til erkendelse kan vi tage afsæt i, dvs. hvilke belæg for erkendelse er der? Kan vi f.eks. se læring direkte eller skal vi fortolke læring og ud fra hvad?

Metoder til at studere læring Metodisk præmis Hvilke metoder kan vi bruge til at studere læring? Skal vi studere adfærd ud fra observationer for at se efter læring eller tegn på læring, skal vi interviewe for at orientere os mod en forståelse af den enkeltes oplevelse af læring? Skal vi lave spørgeskemaer for at teste hypoteser om hvordan læring har fundet sted? Svaret afhænger af hvordan vi identificerer læring som fænomen og hvilke erkendelseskilder vi har til viden om læring.

Videnskabsteori og metode Kan I være sikker på at I undersøger det I siger I undersøger? Reliabilitet (pålidelighed): er metoden korrekt anvendt i forhold til genstandsfelt? Validitet (gyldighed): anvender man metoden til at undersøge dét man også siger man vil undersøge? Hvad er det for nogle data vi får ud af metoder? Hvilke begrundelser er nødvendige for at argumentere for en viden om læring ud fra en bestemt metode?

Argumentation som begrundelse – Toulmins argumentationsmodel Belæg Påstand Hjemmel Påstand: det der argumenteres for (konklusion) Belæg: dokumentation som støtter påstanden (det konkrete) Hjemmel: et generelt accepteret synspunkt som forbinder belæg og påstand (det generelle)

Eksempel på en argumentation Det fungerer godt at bruge sidemandsoplæring i virksomhed X i oplæring af nyansatte, fordi der er mulighed for, at den nyansatte hurtigere kan komme ind i virksomhedens rutiner, når den erfarne medarbejder formulerer praksisfællesskabets tavse vaner for den nyansatte. Påstand: det fungerer godt at bruge kollegial supervision. Belæg: den nyansatte kan hurtigere komme ind i rutiner, når den erfarne medarbejder formulerer de tavse vaner i virksomheden (implicit: disse vaner ville ellers forblive tavse). Hjemmel: (implicit) det er generelt sværere at sætte sig ind i rutinerne, når de har en tavs baggrund end når de er formuleret.

Men hvad kan fungere som belæg (dokumentation)? Teoretiske udsagn (begrebsdefinitioner, givne konklusioner) Egne undersøgelser af praksisfelt (interview, observation, spørgeskema, forsøg, statistik etc.). Andres undersøgelser af praksisfelt + et kritisk og reflekteret blik Begrundet viden er også reflekteret viden.

Diskussion Hvilke umiddelbare kriterier for videnskabelighed vil I opstille set i lyset af i dag?